[1] Minedrift i Grønland Om rentabilitet af malmforekomster og muligheden for en effektiv kontrol med mineselskaber af Ole Stecher og Peter Thy Grønland kan betragtes som et eksempel på et marginalområde, der først i de senere år er kommet ind i de multi- nationale mineselskabers interessesfære. Denne udvikling griber ind i og for- stærker den allerede etablerede grøn- landspolitik. Fra lokal grønlandspolitisk side er der et udtalt ønske om en hurtig udvik- ling af de potentielle ressourcer. Ofte erkendes endda ønsket om en forceret udvikling, hvorved den danske admini- stration kommer til at fremtræde som den tilbageholdende part. Dette ønske om en hurtig udnyttelse må ses på bag- grund af et udbredt krav om en større grad af national grønlandsk selvstændig- hed. De naturlige ressourcer er således udset til at udgøre det økonomiske fun- dament herfor. Fra dansk administrativ og politisk side ser man de mineralske ressourcer som et middel til at udvikle den lokale grønlandske industri, der for mange års grønlandspolitik har været et uopnåeligt mål. 40'ernes og 50'ernes grønlandspoli- tik havde som udgangspunkt, at det grønlandske samfund skulle hvile i sig selv — være rentabelt. I begyndelsen af 60'erne brød man definitivt med denne politik, men fastholdt dog ønsket om en så høj grad af rentabilitet som muligt. Primært satsede man på udviklingen af fiskeriet, sekundært på udnyttelsen af den grønlandske undergrund. Således var minelovskommissionen fra 1960 og hermed mineloven for Grønland et forsøg på at interessere udenlandsk kapital i undergrunden som investeringsobjekt.1 I tiden op til mine- lovens vedtagelse i 1965 var alle bestræ- belser på at interessere den private sek- tor slået fejl og havde ført til, at staten selv i et konkret tilfælde måtte tage ini- tiativet.2 Det er først i årene efter 1969, at man kan iagttage en stigende interesse fra vesteuropæisk og nordamerikansk kapital i de potentielle grønlandske mu- ligheder.3 Dette må ses i lyset af den industrialiserede verdens stigende man- gel på metalliske og energetiske rå- stoffer. De ekspanderende industrielle natio- ners konkurrence giver råstofferne en central rolle. For at kunne overleve og 273 [2] ekspandere i den ofte hårde kappestrid er en af de første forudsætninger kon- trollen med råstofferne — herunder poten- tielle nye kilder. Samtidig hermed er det nødvendigt at erobre fremmede mar- keder, der kan aftage den producerede vare. Dette er en af betingelserne for at skabe en vækstrate og hermed opret- holde en stor kapitalintensivering, der igen giver mulighed for at kunne ud- nytte nye markeder. Ofte foregår de multinationale sel- skabers ekspansion med de respektive myndigheders billigelse og endda tilskyn- delse og direkte støtte. I forbindelse her- med har man i de senere år kunnet iagt- tage en stigende prospekterings- og ud- vindingsaktivitet i de marginalt belig- gende arktiske områder, hvor de kli- matiske og geografiske betingelser er af en helt anden karakter, end sædvanligvis er tilfældet i de klassiske mineområder. Ikke mindst den seneste udvikling inden- for olieindustrien har understreget, at der i de kommnde år vil ske en yder- ligere intensivering af jagten på nye oliekilder.4 I den politiske debat fremtoner ofte en fundamental interessekonflikt, hvor der på den ene side står en etnisk mino- ritet med kravet om national selvbestem- melse og fortsat eksistens gennem et udvidet selvstyre, og på den anden side står en industrialiseret verden, der ikke kan tillade, at områder ligger uproduk- tive hen kun udnyttet i ringe grad af en lille og spredt jægerbefolkning.5 Problemet omkring en etnisk identitet og eksistens overfor et ekspanderende industrielt Europa og USA er ikke et isoleret grønlandsk dilemma, men er fælles for en række marginalt beliggende landområder, eksempelvis Nordcanada, Alaska og Nordskandinavien. Sammen- fattende for de områder, der i de senere år er kommet i søgelyset, kan siges, at de alle er politisk stabile eller udefra kontrollerede. Herved kommer de grønlandske mi- neralske ressourcer ind i en central stil- ling i 70'ernes og 80'ernes industrielle ekspansion og skaber herved et funda- mentalt dilemma for en eventuel grøn- landsk hjemmestyreordning. I sidste instans vil løsningen herpå være et spørgsmål, om man har mulighed for at føre en effektiv kontrol med koncessio- nerende selskaber. I det følgende vil blive forsøgt gen- nemgået en række problemer forbundet med denne kontrol. Rentabilitet af en malm forekomst. I et mineselskabs bedømmelse af en malmforekomsts rentabilitet indgår en række tekniske og lovgivningsmæssige overvejelser samt en række sociale fak- torer. En mines rentabilitet afhænger af de fundne mineraler samt hvor stor en malmmængde, der er fundet, om der er værdifulde følgemineraler, og om det er muligt at separere malmmineralerne fra bjergarten. Endelig spiller minens pla- cering en rolle, idet en ugunstig topo- grafisk, klimatisk og geografisk place- ring kan kræve en del ekstraudgifter til særlige transportanlæg, ekstra oplag- ringsplads og beboelse. Ved enhver minedrift er der en række etableringsomkostninger til mineskakter, vejanlæg, separationsanlæg etc. Disse 274 [3] *>V •- ' *'*'"'•'.« Mdrmorilik. Fot.: Rolf Muller (1973). udgifter vil spille en mindre rolle, jo større forekomsten er. Dog er oparbejd- ningen af en malm for de konventionelle forekomster kun en begrænsende faktor for malme med lav lødighed. Malmprocenten er af afgørende be- tydning. Ved stor malmlødighed bliver værdien per brudt mængde stor. Når malmlødigheden aftager, mindskes vær- dien af den brudte bjergart. Malmforekomster indeholder ofte en række værdifulde mineraler. Mineraler, der findes i ikke-brydeværdige koncen- trationer sammen med brydeværdige koncentrationer af andre mineraler, vil kunne give en ekstraindtægt ved mine- driften. En forekomst, der ikke er brydeværdig alene på grund af hoved- mineralet (erne), kan alligevel vise sig at være profitabel, hvis der i malmen findes en række andre mineraler, som man får ud „gratis" under brydningen af hovedmineralet (erne). Minelovgivning, beskatning, afgifter 275 [4] og royalities til staten har en mind- skende indvirkning på profitten. I Grøn- land gælder der, at der generelt kun skal kræves afgift af overskuddet og ikke af den produktion, der føres ud af landet. Til denne afgift kommer et mindre „symbolsk" beløb per arealenhed. En eventuel effektiv forureningslov- givning i brydnings- og raffineringsom- området med krav om miljøbevarende foranstaltninger vil også have en mind- skende indvirkning på udbyttet. Arbejdsmarkedsaf taler, lønrammer, overenskomster, fagforeninger, krav om oplæring og benyttelse af lokal/national arbejdskraft er alle parametre, der indgår i bedømmelsen af en mines rentabilitet. Hvis et mineselskab er engageret i en række lignende foretagender, hvad der ikke er ualmindeligt, kan det være ønske- ligt for selskabet at forekomsten ikke brydes. For stort udbud af malm på markedet vil forårsage prisfald, hvor- ved tidligere rentable miner kan blive urentable.6 Den afgørende faktor for en mines rentabilitet er således prisudvik- lingen på markedet. Den politiske stabilitet i brydnings- landet er af stor betydning for, hvor små og lavkoncentrerede forekomster man kan bryde. Hvis der er politisk sta- bilitet, kan profitten strækkes over flere år, og man kan bryde forekomster, der ikke ville blive brudt i et land med usikre politiske tilstande. Her ville man kræve en bedre forekomst, så investerin- ger og profit hurtigere kommer hjem. Generelt er det i mineselskabernes in- teresse at have stabile politiske tilstande, men i enkelte tilfælde har mineselskaber været med til at skabe ustabile tilstande.7 Tilstedeværelsen af en tilstrækkelig og egnet infrastruktur er til gavn for minevirksomhed. Hvis den ikke findes, må selskabet eller staten udføre de nød- vendige arbejder.8 Økonomisk kontrol. For at fremme minedrift i Grønland har ministeriet ønsket, at afgifterne skal være så lempelige, at mineselskaberne vil investere i den grønlandske mineindu- stri, men samtidig skal råstofferne ikke sælges for billigt. Da Greenex koncessionen9 blev of- fentliggjort, meddelte Ministeriet for Grønland (MfG), at fremtidige konces- sioner ville blive givet efter samme mo- del. Generelt skal der kun betales afgift af overskuddet, og afgiftens procentvise størrelse skal stå i forhold til udbyttets størrelse. En mindre givtig forekomst vil således give en ringe afgift af over- skuddet, hvorimod en rig forekomst vil give en højere afgift af overskuddet. Det må i denne forbindelse nævnes, at Sorte Engel forekomsten hele tiden er blevet betegnet som en profitabel fore- komst. Derimod er forekomsten lille set med international målestok. Der er altså ingen grund til at tro, at beskatnings- procenten for nogen forekomst kommer meget over de 45 %, der gælder for Greenex. Det må således være i mine- selskabernes interesse at give et så pessi- mistisk billede af en forekomsts renta- bilitet som muligt. Koncessionshaveren har lov til at medregne prospekteringsudgifter til ud- gifterne i forbindelse med anlæggelse af minen. Det må være vanskeligt at kon- trollere, om den bogførte løn til geo- 276 [5] loger og andet personale og om de bog- førte udgifter til transport, forsyninger, malmanalyser etc. svarer til de faktiske. I Greenex koncessionen er det angivet, at koncessionshaveren er forpligtiget til at sikre fri adgang til oplysninger af regn- skabsmæssig art, som findes hos andre end koncessionshaveren. M f G er således sikret adgang til at kontrollere alle ud- gifter i forbindelse med prospekterin- gen, og har således mulighed for at skønne, om udgifterne er rimelige. Imid- lertid udgør prospekteringen kun en ringe del af de samlede udgifter i for- bindelse med minedriften, og der kan således ikke i forbindelse hermed und- drages større formuer. I en del lande bliver mineselskaber beskattet af overskuddet efter helt eller delvis samme princip som i Grønland. Med mellemrum er mineselskaber blevet beskyldt for at regne med ikke-eksi- sterende investeringer, f. eks. Marcona i Peru.10 Selskaberne er med andre ord blevet beskyldt for at tilegne sig den ulovlige kapital, som afskrivningerne fra den ikke-eksisterende investering udgør. Greenex koncessionen angiver at for- rentning, der overstiger, hvad der nor- malt er gældende for lignende lån og kreditter ikke kan fradrages. Desuden giver den MfG rettighed til i alle hen- seender at følge arbejdet og driften, hvilket betyder fri adgang til alle dele af virksomheden herunder dens regn- skaber og bogholderi. Endvidere slås det fast, at overskuddet af minevirk- Mårmorilik, Fot,: Rolf Muller (1973). 277 [6] somheden opgøres efter dansk rets al- mindelige regler om aktieselskabers opgørelse af den skattepligtige ind- komst. Ministeriets mulighed for at kontrollere om investeringerne er fore- taget, svarer altså til mulighederne for at udøve en lignende kontrol med et- hvert dansk aktieselskab. Da det er meningen, at mineselska- berne kun skal beskattes af overskuddet, kan det være i disses interesse at over- betale for anlæg, maskiner, tjeneste- ydelser etc., for andre steder i verden at få kompensation for det for meget be- talte. MfG må have gjort sig nogle overvejelser over, hvorledes denne del af aftalen kontrolleres, og hvorledes man forhindrer at der betales overpris. Greenex har købt produktionsanlæg- get brugt af moderselskabet Cominco.11 MfG kan give et omtrentligt skøn for anlæggets relevans, men det må være vanskeligt at bedømme, om prisen står i rimeligt forhold til værdien. I de senere år er en række multi- nationale selskaber12 blevet beskyldt for at sælge råvarer til datter/søsterselska- ber til en pris, der lå under verdensmar- kedsniveauet. Datter/søsterselskaberne kunne så sælge malmen videre til ver- densmarkedsprisen. Sådanne transaktio- ner er kun mulige, fordi der er forskelle i landenes beskatningsregler. Det multi- nationale selskab kan således føre for- tjenesten over til et land, der har en lav beskatning af selskabernes fortjeneste. En udskibet malmmængdes værdi af- hænger af volume, malmkoncentration, malmmineraler samt følgemineraler. Det vil være forholdsvis let at holde kontrol med den udskibede malm- mængde, da det vil være muligt at kon- trollere, hvilke skibe der anløber hav- nen, og derefter vil det være simpelt at finde ud af, hvor meget skibet må laste. Imidlertid forekommer det, at fragt- skibe laster mere, end skibsbestemmel- serne tillader. Det er dog kun små mængder, som selskabet på denne måde kan unddrage beskatning. Følgerne ved opdagelse kan blive tab af drivnings- rettighed samt formindskede chancer for igen at komme til at drive miner i Grønland. Selskabet kan til enhver tid opgive for små malmkoncentrationer for den ud- skibede malmmængde, men en stikprøve vil meget let kunne afsløre uregelmæs- sigheder i regnskaberne. Ministeriet har til enhver tid lov til at indsamle prøver til analyse af malmen, og kan derved nemt skaffe sig et billede af malmens sammensætning. En omhyggelig prøve- tagning af malmkoncentratet kan tem- melig nøjagtigt afgrænse koncentratio- nerne af mineralerne. Selskaber, specielt i Sydamerika, har tjent formuer ved at opgive forkerte malmkoncentrationer og undlade at oplyse om værdifulde spor- elementer.18 Et grønlandsk selskab kan foretage lignende transaktioner, hvilket i tilfælde af opdagelse imidlertid kan be- tyde fortabelse af udnyttelsesretten. Greenex koncessionen angiver, at hvis malmen sælges til en pris, der afviger fra, hvad der er gældende på det frie marked, så skal selskabet berigtige denne prisforskel. Der tænkes vel her på kemiske analyser, der anskueliggør, at malmen er af dårligere kvalitet, eller på at selskabet skal vise, at det har forsøgt at sælge den til højere pris. 278 [7] Miljøkontrol. Oktober 1971 nedsatte MfG et ud- valg under betegnelsen: Arbejdsgruppen vedrørende koncessionshaveres tekniske aktiviteter i Grønland. Arbejdsgruppen fik ifølge sit kommissorium til opgave „at give et overblik over behovet for opstilling af regler for og iværksættelse af kontrol fra statens side med den tek- niske aktivitet, der i Grønland udfoldes af bevillingshavere i henhold til den grønlandske minelov."14 Situationen var den, at da udvalget blev nedsat, havde ministeriet netop (jan. 71) givet en eneretskoncession til udnyttelse af bly-zink-forekomsten ved Umanak. Den følgende fremstilling af arbejdsgruppens overvejelser vil være centreret omkring miljøkontrollen i for- bindelse med minedriften, og hvordan man har valgt at løse dette problem. Der er ved udstedelsen af koncessio- nen til Greenex ikke fastsat regler om sikkerheds- og forureningsmæssig kon- trol, hvorfor man i koncessionens be- stemmelser har sikret sig, at ministeriet til enhver tid kan fastsætte nye sikker- hedsforskrifter. Disse skal efterkommes af selskabet. Desuden pålægger man Greenex ved anlæggelse af minen at redegøre for sikkerhedsforanstaltninger, som så skal godkendes af ministeriet, inden opbygningen kan påbegyndes. Den fremgangsmåde man således har valgt, er en løbende efterkontrol, dels på grundlag af selskabets egne indberet- ninger om planlagte og opstillede for- holdsregler og dels på grundlag af de af ministeriet indsamlede data. Arbejdsgruppen mener, at denne si- tuation er tilfredsstillende og skriver: „Da det alene drejer sig om et enkelt selskabs virksomhed, da selskabets virk- somhed er så vidt fremskredet på nu- værende tidspunkt, og da koncessionens bestemmelser findes at yde tilstrækkelig beskyttelse, har arbejdsgruppen ment i første omgang at burde koncentrere sig om en generel regulering i forbindelse med ... olie og gas og samtidig foretage en konkret behandling af de problemer, som måtte opstå i forbindelse med Greenex's projekt. De erfaringer, man indhøster gennem denne behandling, vil have værdi ved det senere arbejde med fastsættelse af generelle regler."15 Det er vanskeligt ikke at tolke oven- stående citat på den måde, at arbejds- gruppen har givet op overfor udviklin- gen i Umanak. Udviklingen er for langt fremme til, at man kan efterrationalisere den. Man indskrænker sig åbenbart til kun at betragte udviklingen og at behandle opståede problemer. Den indhøstede er- faring vil blive benyttet til at opstille en model for senere koncessionsudstedelser. Det er således et modelforsøg i fuld skala, der i øjeblikket gennemløbes ved Umanak. På baggrund af konsultation af en række eksperter konkluderer arbejds- gruppen, at „den arktiske natur, der er særlig følsom overfor indgreb, kræver en speciel hensyntagen."16 Man når dog aldrig så langt som til at stille forslag til, hvordan denne sår- barhed kan beskyttes. Kun en vag og intetsigende formulering som: „I hvor stor udstrækning der bør fastsættes re- gulering af koncessionshavers virksom- hed ud fra hensynet til modvirkning af forurening, må i hvert enkelt tilfælde 279 [8] Mdrmorilik. Fot.: Rolf Muller (1973). bero på en afvejning af på den ene side hensynet til koncessionshavers interesse ... og på den anden side hensynet til i hvilket omfang man vil kunne tolerere indgreb i den grønlandske natur."17 På grund af koncessionshaveres øko- nomiske interesse kan man forvente, at ministeriets miljøkontrollerende bestræ- belser i vid udstrækning vil blive hemme- ligholdt. Offentlighedens indsigt vil så- ledes mangle.18 Det samme krav om hemmeligholdelse gælder for de geolo- giske resultater. Geologisk kontrol. Den geologiske kontrol med en kon- cessionshaver varetages af Grønlands Geologiske Undersøgelse (G. G. U.). Ifølge lov har G. G. U. to hovedopga- ver : l) at forestå statens videnskabelige og jpraktiske undersøgelser af de geolo- giske forhold i Grønland, samt 2) over- 280 [9] for M f G være rådgivende med hensyn til dels den geologisk-videnskabelige ud- forskning og dels ministeriets bestræbel- ser til fremme af og kontrol med mine- virksomhed i Grønland.19 I bemærkningerne til lovforslaget om G. G. U. fra 1963 står der, at „ved den geologiske udforskning af Grønland bør hovedvægten lægges på den systematiske udforskning med henblik på tilvejebrin- gelse af geologiske kort, der er en afgø- rende forudsætning for efterforskning og eventuel udnyttelse af mineralske forekomster."20 Det er efter dette princip, at G. G. U. opbygges. Man arbejdede/arbejder i en akademisk videnskabelig sfære og over- ser herved i høj grad det aspekt, der i mineloven hed fremme af og kontrol med minevirksomhed. G. G. U. er her- ved kommet til at fungere som service- organ for de private prospekterings- selskaber.21 I Perspektivplan for Grønland vur- deres G. G. U.s arbejde således: „Det af G. G. U. hidtil udførte arbejde har bevidst i vid udstrækning taget sigte på at modne landet for det initiativ, som lov om mineralske råstoffer har invi- teret private selskaber til. Den omtalte (i mineloven) vurdering af private sel- skabers resultater, der skal træde ind på et senere tidspunkt af efterforsknings- arbejdet ... har selvsagt ikke kunnet praktiseres i større omfang, før virk- ningerne af mineloven forelå, således som det er tilfældet i dag. Denne funk- tion må derfor i forstærket grad etableres som et led i G. G. U.s ar- bejde, såfremt mineloven på længere sigt skal få den fulde værdi."22 Videre siger perspektivplanen: „Alle- rede nu har det måttet erkendes, at de senere års kraftige udvikling ... har medført, at den personale- og bevillings- mæssige kapacitet ... må anses for at udgøre et minimum, både på det geolo- gisk faglige område og på det admini- strative."23 Herfor foreslår man en voldsom udbygning af G. G. U.s ar- bejdsområder med følgende afdelinger: goekemisk undersøgelse, geofysisk un- dersøgelse, malmgeologisk tolkning, olie- geologisk tolkning og teknisk-geologisk forskning. Der er dog grund til at under- strege, at der er tale om en embeds- mands vurdering, som ikke behøver at resultere i politiske realiteter. Den foreslåede personale udvidelse er illustreret på medfølgende figur sam- men med ekspansionen i antal opere- rende selskaber i Grønland. Figuren viser nødvendigheden af den planlagte udvidelse. Ifølge mineloven skal et selskab, der har tilladelse til forundersøgelse, afgive rapport, når tilladelsen udløber, over de udførte geologiske og geofysiske under- søgelser, der er blevet udført i perioden. Et selskab, der har en efterforsknings- og/eller udnyttelseskoncession, skal af- give rapport hvert år. Man kan kræve alle indsamlede data afleveret, herunder bjergartsprøver, men man kan ikke for- lange mineselskabernes egne tolkninger og vurderinger udleveret. Dette omfat- tende materiale må således løbende be- handles af G. G. U. En ekspanderende udvikling uden tilsvarende udbygning af G. G. U. kan betyde, at det eneste man kan nå er en løbende arkivering. Det er meningen, at G. G. U. skal 281 [10] 60 - 50 - 30 - 10 - ÅR 5& 5860 62 64 66 68 70 72 7476 7880 82 84 86 Videnskabeligt personale ved G. G. U. 1956-1973 samt prognose for 1974-1985. Kilder: Årsberetninger fra G. G. U. 1956-1973. Perspektivplan for Grønland 1971-1986. tage stilling til en forekomsts rentabili- tet, før koncessionen gives. Denne stil- lingtagen skal ske på grundlag af sel- skabets indberetninger om forekomsten og fra G. G. U.s eget kendskab til fore- komsten eller generelt til området. G. G, U.s nuværende struktur og kapa- citet giver som beskrevet ikke mulighed for at foretage en geologisk prospek- tering og undersøgelse, der står mål med mineselskabernes. En økologisk planlægning. Den grønlandske minelov er et udtryk for den ofte fremherskende grundhold- ning i den danske lovgivning og planlæg- ning omkring udnyttelse af de grøn- landske mineralforekomster, at mine- drift kan betragtes som et isoleret fæno- men, der kan bringes til at operere uden at påvirke det grønlandske samfunds muligheder på en række fundamentale områder. Dette har været en meget belejlig grundholdning for de danske planlæg- gere og politikere, da den har kunnet legitimere den danske interesse i en hur- tig udnyttelse og en eventuel økonomisk gevinst af de grønlandske muligheder. Synspunktet deles af en række grøn- landske politikere, der som nævnt ser undergrunden som et muligt funda- ment for et grønlandsk hjemmestyre, efter at fiskeriet i de senere år har slået fejl. Denne holdning har været medvir- kende til, at man ofte i beslutningerne omkring udnyttelsen af mineralforekom- ster har atomiseret og indskrænket pro- blemstillingerne. Herved har man fra- skrevet sig muligheden for senere at kunne gribe aktivt ind i en kompleks og sammensat udvikling. Hertil kommer, at mineloven gør det klart, at den grøn- landske undergrund tilhører den danske stat. Dette har betydet, at de lokalpoli- 282 [11] Antal private mine- og olieselskaber arbejdende i Grønland 1936-1972. Faldet i antal selskaber 72/73 skyldes, at olie-tilladelserne udløb. En kraftig stigning kan forventes, når koncessioner uddeles. Kilde: Årsberetninger fra G. G. U. 1956-1973. 65 • 55 - 30 • 25 20 • 15 ' 10 - 5 ' ANTAL ÅR 56 58 60 62 64 66 68 70 72 74 76 78 80 82 84 86 tiske instanser i høj grad er sat ud af spillet ved administrationen af mine- loven, denne varetages egenhændigt af den københavnske administration.24 Alle kontrolforanstaltninger i forbin- delse med minedrift varetages således af M f G og G. G. U. Om disse er i stand til at gå ind i en snæver kon- trolfunktion over for koncessionerende selskaber er ofte et spørgsmål om den tilstedeværende kapacitet. Set på bag- grund af den ekspansive udvikling kan man med nogen rimelighed betvivle dette. Dernæst er det selvfølgelig et spørgsmål, om den politiske evne og vilje er tilstede. Også dette kan betvivles efter en vurdering af den råstofpolitiske grundholdning og lovgivning, der gene- relt set overser det forhold, at minedrift vil kunne få vidtrækkende følger for det grønlandske samfunds strukturer og fremtidige erhvervsudvikling. Når man vil vurdere den grønlandske minelov i lyset af en moderne råstof jagt, må man således gøre sig klart, at loven fremkom i en periode, hvor interessen ikke var tilstede, og hvor ingen egentlig troede på den helt store ekspansion. Det er et åbent spørgsmål, om loven i dag sammen med de administrative rammer, hvorunder den forvaltes, er egnet til at styre en voldsom ekspanderende udnyt- telse af de grønlandske ressourcer. Virkningen af en utidssvarende mine- lov kan meget vel blive, at muligheden for at kontrollere og styre udviklingen fortabes. Et forsøg på at skabe en overordnet grønlandsk minepolitik må nødvendigvis medtage følgende i en sammenfattende økologisk model: 1) Grønlands natur- lige ressourcer og produktionsmæssige udvikling. 2) Beskæftigelsessituationen, arbejdskraftens mobilitet, lønpolitik, mi- nevirksomhedens sociale effekt på det lokale samfund og konsekvenser af op- 283 [12] hør samt endelig de lokale økologiske og fysiske systemer. 3) Lokalbefolkningens selvdefinerede rettigheder. 4) Hele pro- blemet omkring de lokale politiske in- stanser og ejendomsretten til den grøn- landske undergrund. Det vil være katastrofalt at iværk- sætte en intensiv udnyttelse af de mulige grønlandske ressourceruden først at have løst dette målsætningsproblem. Specielt vil det være katastrofalt i lyset af en even- tuel grønlandsk hjemmestyreordning. Noter: 1 Betænkning afgivet af minelovskommissionen for Grønland, Betænkning nr. 340, 1963. 2 Nordisk Mineselskab blev oprettet i 1952 med det formål at udnytte en bly-forekomst ved Mestersvig. Staten deltog fra starten med 27Vt °/o af aktiekapitalen. I 1954 blev der af staten ydet et større beløb til iværksættelse af brydningen, som herefter gennemførtes uden at give overskud. 3 I 1969 blev rnineloven revideret på opfordring af en række interesserede selskaber, bl. a. Greenex. Det drejede sig om dels skattefrihed og dels et ønske om nærmere retningslinier og bindende tilsagn om størrelsen og formen af afgifter, når en udnyttelseskoncession bliver aktuel. 4 En oversigt over den arktiske oliejagt og spe- cielt miljøproblemer forbundet hermed er givet af R. O. Ramseier: Oil on Ice, Environment, voL 16, no. 4, 1974. 5 Denne holdning kom til udtryk ved de arktiske minoriteters konference i København efteråret 1973. G Arktisk Minekompagni blev oprettet 1961 med det formål at udnytte en molybdæn-forekomst ved Mestersvig. Selskabet ejes af Nordisk Mineselskab og American Metal Climax, der direkte producerer omkring 50 °/o af den vest- lige verdens molybdæn. Den grønlandske fore- komst er opgivet til at være den vestlige ver- - dens næst-største. Det er tænkeligt, at en even- tuel brydning vil kunne påvirke markedspri- serne. Officielt er brydningen ikke påbegyndt p. g. a. ringe lødighed og tekniske vanskelig- heder. 7. Eksempler er Union Miniére's engagement i Katanga-provinsens løsrivelsesforsøg i 1961 fra et nyligt selvstændigt Congo og Kennecotts be- tydning for Allendes fald i Chile. 8 En stor del af de danske investeringer i Grøn- land er netop gået til udbygningen af infra- strukturen. 91 Koncession til efterforskning og udnyttelse af visse mineralske råstoffer i et område ved Umanak, MfG, j. nr. 1470-04-00, 1971. 10 Marconas transaktioner er beskrevet af S. Lindqvist: Slagskyggen, Gyldendal, 1970. 11 A. Mikkelsen: Om at lukke op for Grønlands ressourcer, Grønland, nr. 6, 1973. 12 Marcona Mining, som beskrevet af S. Lind- qvist, op. cit. 13 Et kendt eksempel er Anacondas kobbermine, Chuquicamata i Chile, hvor der i mange år blev udvundet guld og sølv, uden at der blev betalt skat af disse metaller. 14 Arbejdsgruppen vedr. koncessionshaveres tek- niske aktiviteter i Grønland, rapport nr. l (juli 1972). 15 Ibid., p. 6. 16 Ibid., p. 6-10. 17 Ibid., p. 7. 18 Dette har vist sig at være et problem omkring Greenex koncessionen, hvor udførte tungmetal - analyser i fjordsystemet omkring minen hem- meligholdes. 19 Lov om Grønlands Geologiske Undersøgelse, 14. juni 1965. 20 Minelovskommissionens betænkning, p. 47. 21 Der er fuld offentlighed omkring G. G. U.s arbejde, herfor er alt af G. G. U. indsamlet materiale stillet til rådighed for interesserede selskaber. 22 Perspektivplan for Grønland, 1971-85, MfG, 1971, p. 175. 23 Ibid., p. 180. 24 Grønlands Landsråds eneste funktion ifølge mineloven er, at det får forelagt udnyttelses- koncessioner til udtalelse. 284 [13]