[1] l Grønland — en plasticblomst visner ikke Nedenfor bringes Ancaluk Lynges åbningstale ved udstillingen „I Grønland - en plasticblomst visner ikke". Denne debatudstilling er arrangeret af Sammen- slutningen af danske Kunstforeninger og vil som vandreudstilling cirkulere i Danmark. Udstillingen omfatter fotografier af Anne Bang, grafik af Aka Høegh, malerier af Bodil Kaalund og tegninger af Jens Rosing. Der er end- videre ophængt fotostater af Arxaluk Lynges digte, skrevet specielt til denne lejlighed. Udstillingen er således et resultat af et samarbejde mellem grøn- landske og danske kunstnere. En plasticblomst visner ikke, ihvertfald er der ikke noget poetisk ved det, hvis den gør det. Og en plasticblomst kan ikke gro. Den kan ikke gro sammen, — sammen med noget og nogen. Vi kan også sige, at de forskellige kunstneriske udtryksformer, som udstillingen repræ- senterer, maleri, grafik, fotos og så digte, ikke kan gro sammen. Men de kan ihvertfald ikke visne. Vi er forskellige mennesker, der har arbejdet sammen om en udstilling, vi tilhører også forskellige kulturer. Vi prøver at give vore udtryks- former en funktion ud over det visuelle. Vi har vores mening om Grønland, som hver for sig optræder forskelligt, men som vi i denne situation prøver at give en fælles optræden, een fælles mening. Vi er enige om, at den grønlandske kul- tur og den danske ikke kan forenes, at de ikke kan smelte sammen, ikke kan vokse sammen. Vi har hver vores for- hold til Grønland, en er grønlænderens, en anden danskerens. Ingen af os er så prætentiøse at påstå, at vi hver for sig repræsenterer sandheden. Men under eet kan noget af sandheden findes. Det, der har provokeret os til at give udstillingen denne titel, er et dansk uge- blad, der sidste år gæstede Østgrønland. Et billede af en grav, en grav med en mand, der døde af sin egen „fri" vilje, plasticblomster på graven. — Er livet ikke frit, så kan døden let blive det ... Dette er også en demonstration af, at eksport af plasticblomster, kloakrør, nylonfrakker og vinylstøvler ikke er en bagatel, som kan gennemføres i løbet af en generation, og at man så ellers kan beskæftige sig med mennesket som sidste punkt på dagsordenen. Danskernes og grønlændernes møde har skabt noget, noget som ikke dør af sig selv, subkultur forsvinder ikke så let. Men der kan sandelig heller ikke vokse noget op på det. Det kan på den anden side heller ikke rives op fra roden. Fordi der ingen rod 300 [2] l GRØNLAND ir**™"8' ANNE BANG AKAHØEGH BODIL KAALUND AFtKAWK LYNGE JENSROSING Udstillingens plakat. er (det hele er ret systematisk, bereg- net, prognostiseret). Hvad skal man da gøre? Der er ikke den profet, der har givet dig løsningen. Men een ting er der ihvertfald man kan gøre, det er at råbe hinanden op. Man må se tilbage, lære hvordan man gjorde, man må se det nu, sådan som man nu kan se det; man kan se frem; man kan gå imod strømmen, mod vinden, og man kan fabulere og provokere. Intet uden provokation. Kunst er kunst. Al god kunst er sig selv nok. Kunst er det umuliges politik. Men bag alt det ligger viden, og viden er vel elementært. Det var da ihvertfald noget, man troede i gamle dage. Nu om dage er det uvidenheden, der er den mest rodfæstede betingelse for at danne sig en mening, især om Grønland. Og jeg skulle hilse mange gange og sige, at kunsten på folkets vegne har udtalt, at den ingen kommentarer havde. Visse hændelser på det seneste viser med al tydelighed, at danskere er i be- siddelse af så lidt viden og bevidsthed om „de andre", at man åbent kan få sig selv til at sige, at danskerne ikke har været dygtige nok til at gøre grønlæn- derne til rigtige danskere, i al sin banale betydning. Det må sandelig være et sejgt folk, man der har at gøre med, siden man ikke har udslettet det. Det er tydeligt for enhver, der er i besiddelse af god gammeldags viden, at Grønland betragtes som noget materielt, noget teknisk, som kan behandles som sådan. Derfor er det nødvendigt at over- døve udviklingens eller rettere sagt af- viklingens larm og skrig. Det materielle skaber mennesket, ska- ber tanken, ikke omvendt, som den gamle sagde. Men der kan jo også ske det, at mennesket visner, hvis plastic- blomsten ikke vil og kan. Derfor kære venner, hvor bliver kul- turpolitikken af i Grønland. Mon ikke der kan udklækkes et par kontorchefer af det. 301 [3] Arzaluk Lynge taler ved præsentationen af udstillingen i Grønlændernes Hus i København. Snart skal vi på jagt Revolutionsromantik det er ikke mig kommunisme ved jeg ikke hvad er det er heller ikke noget vi snakker om her Men der er en ting, der er galt nej faktisk det hele min båd har de købt mit hus har de bygget min datter har de taget min søn har de osse fjernet Intet er mit længere snart er det hele deres Nogen fortæller mig hvad der er galt jeg ved osse godt hvad det er det er trækken det er kulden det er isen der ikke rigtig bærer på jagt skal vi snart 302 [4] Gud bevare Danmark og Grønland — for sig Grønland er en- underskudsforretning det siger man alt er underskud siger man Ja, faktisk er der for få skud ... Vi tjener jo ikke på det siger man Vi ønsker ikke engang at tjene på det siger man bevares hvorfor er I så her? 5. juni 1953 Rom blev ikke bygget på seks dage Men det blev Grønland til gengæld Som vi altid siger hjemme hos os danskerne er sgu dygtige. Fra himlen er du faldet ... tænk - hvis, der nu ikke var grønlændere i Grønland tænk — hvis der kun var dig og tænk — kun dig og Dannebrog Stolt har du viftet på Codans bølge Guldkysten, Vestindien Ja, sågar Østasien Fredelig har du nogenlunde været men spidsfindighed er dit varemærke Og, Grønland fandt du pludselig faldt over den som dengang du ved ... Kongebesøg er dit humane ansigt høj anseelse nyder du overalt - tænk hvis du aldrig var kommet der tænk — hvis Dannebrog ikke blev plantet der — ja, hvorfor netop der? — tænk hvis du var faldet i vandet eller sådan noget ... juni 1974 Note: Ved en afstemning blandt Grøn- landspostens læsere om et natio- nalt flag for Grønland vandt Dannebrog stort — så, tag det bare roligt. 303 [5]