[1] Holger Dan Møller 11. december 1895 - 20. december 1974 af Mikael Garn Atter er en af de gode gamle embeds- mænd i Grønland gået bort. Holger Dan Møller kom til Grønland som „volontør" i Den kongelige grønland- Handel i 1920. Han var de første fire år placeret i Godthåb og blev i 1924 for- flyttet til Umanak som assistent. I 1928 blev han gift med Ingeborg Thorsen, datter af daværende skibsinspektør i Grønlands Handel. Fra 1934 var Dan Møller kolonibestyrer i Christianshåb, men blev i 1941 forflyttet til Egedes- minde for som bestyrer af denne koloni at sørge for forsyninger til den nordlige del af Grønlands vestkyst gennem transi- tering af varer fra Amerika. Han gjorde krigstiden ud en betydelig indsats på dette specielle område. Som pensioneret virkede Dan Møller nogle år i Grønlands Styrelse, men blev senere sekretær i Det grønlandske Sel- skab, et arbejde han, som det ordens- menneske han var, egnede sig fortræffe- ligt til. Først i 1968 trak Dan Møller sig tilbage fra dette arbejde og flyttede fra Virum til Rønnede, hvor en dat- ter bor. For os, der har samarbejdet med Dan Møller og kendt ham gennem adskillige år, er det vemodigt at tænke på, at han ikke er mere. Han var en dygtig og sam- vittighedsfuld embedsmand, en hjælpsom kolonifælle og en trofast ven - en mand, man kunne stole på. Han var vel nok „af den gamle skole" - som vi siger, men måske netop derfor dengang særlig godt egnet for arbejdet i Grønland, herunder at grønlændernes fremgang lå ham stærkt på sinde. Vi, deres venner, tænker på Ingeborg og håber, hun må komme over savnet af en trofast ægtefælle. - Det vil vare længe, før vi „gamle grønlandsdanskere" glemmer Holger Dan Møller. 77 [2]