[1] Sociologiens anvendelighed i den grønlandske udviklingsproblematik Synspunkter fremført på det i oktober 1974 af Dansk Sociologforening afholdte seminar med temaet Grønland af Steen Backman De fleste personer i og uden for Grøn- land, som beskæftiger sig med den grøn- landske udviklingsproblematik, er enige om, at de mest værdifulde og levedygtige elementer i den oprindelige grønlandske kultur bør bevares og integreres med de bedste europæiske kulturelementer på en sådan måde, at der skabes et harmonisk og levedygtigt grønlandsk samfund. De alvorlige sociale og økonomiske proble- mer i dagens Grønland viser imidlertid, at det kun delvis er lykkedes at realisere denne målsætning, hvorfor det må anses for at være en stærkt presserende opgave at få klarlagt årsagerne hertil og få ud- arbejdet et program, der kan virkelig- gøre den opstillede målsætning. Den væsentligste årsag til den i nogen grad fejlslagne politik synes at være, at man i mange tilfælde ikke har været i stand til at forudse de virkninger, en ændring i én sektor af samfundet ville få i samfundets øvrige sektorer, og man har tilsyneladende ikke været tilstrække- lig opmærksom på de bivirkninger af menneskelig art, som ændringerne ville få, og har ikke været i stand til at op- stille alternative ændringsforslag, som kunne gøre bivirkningerne minimale. Alt dette peger på, at man i planlægningen i for ringe grad har benyttet den meget omfattende viden om årsagssammen- hænge i et samfund under forandring, som de forskellige samfundsfag og især sociologien, det mest almene samfunds- fag, ligger inde med. Den hidtil benyt- tede sociologiske viden og udførte forsk- ning har især været rettet mod grøn- landsk retspleje, kriminalforsorg og so- cialvæsen, institutioner, der decideret tjener til behandling af symptomer, og man har kun i ringe grad beskæftiget sig med blotlæggelse af problemernes år- sager. Den oprindelige grønlandske kultur er især karakteriseret ved nære og ufor- melle mellemmenneskelige relationer, udstrakt grad af samarbejde på bostedet, nær tilknytning til den omgivende natur og et afvekslende hverdagsliv som følge af fangstrejser og variationer i mål for fangst, jagt og fiskeri fra årstid til års- tid. Alt i alt giver kulturen mulighed for tilfredsstillelse af de væsentligste almene menneskelige behov. Den danske indu- stri- og bykultur, som for tiden udvikles 78 [2] i Grønland, er på det nærmeste karak- teriseret ved diametralt modsatte ele- menter, - formelle og upersonlige mel- lemmenneskelige relationer og et hver- dagsliv, som er præget af ensformighed og rutine. Resultatet er en indsnævring af den kulturelle horisont, en proletari- sering af store dele af den grønlandske befolkning, hvilket igen medfører en udbredt mangel på initiativ til oparbej- delse af et grønlandsk næringsliv og et stort antal alvorlige sociale problemer. En sådan uheldig udvikling er natur- ligvis ikke en uundgåelig følge af mo- derniseringsprocessen, og man er da også i de fleste udviklede lande så småt be- gyndt at indføre foranstaltninger, som tjener til at menneskeliggøre udviklings- processen og tilfredsstille de væsentligste almenmenneskelige behov. I Grønland, hvor forandringerne foregår med en eksceptionel stor hastighed, bliver de menneskelige problemer tilsvarende store, hvorfor man her som en selvfølge systematisk og inden for alle samfundets sektorer sideløbende med den tekniske indsats burde benytte den eksisterende samfundsfaglige viden til afhjælpning af de menneskelige problemer. Beløbet an- vendt til dette formål vil blive mikrosko- pisk i forhold til de øvrige udgifter i samfundet, og indsatsen vil i virkelig- heden kunne betale sig — ikke blot ved formindskede menneskelige lidelser, men også ved skabelsen af et mere konkur- rencedygtigt erhvervsliv og dermed ska- belsen af et mere levedygtigt grønlandsk samfund. Nogle eksempler kan antyde hvor og hvorledes, dette arbejde kan udføres. Debatoplægget - „Grønlandsk boligbyg- geri i 70'erne"1 rummer et lille forsøg på en beskrivelse af, hvordan man gen- nem hensigtsmæssig udformning af bo- liger og bymiljøer kan fremme mellem- menneskelig kontakt og tilfredsstillelse af andre almenmenneskelige behov. Des- værre ser det ikke ud til, at byggeprojek- terne i større udstrækning vil blive ud- formet efter sådanne retningslinier, idet der i Grønlandsrådets dokument nr. 20 19742, som indeholder forslag til en kursændring for byggeriet i Grønland, kun perifert er omtalt nødvendigheden af, at de færdige bygninger og bymiljøer skal kunne danne en hensigtsmæssig ramme for menneskelig udfoldelse. Et andet emnekompleks, som er rele- vant og nødvendigt at tage op til over- vejelse for ændringer, er forholdene på arbejdspladserne. På mange virksomhe- der og i mange institutioner er der stor personalegennemtræk, og man kan endog opleve, at virksomheder mangler ar- bejdskraft samtidig med, at der er en betragtelig arbejdsløshed i de byer, hvor virksomhederne er beliggende. Det må derfor være nærliggende at benytte nogle af de mange metoder, som er udviklet for at tjene til at gøre det daglige ar- bejde meningsfyldt og værd at beskæf- tige sig med. I Grønland tales der ofte om, at man bør opbygge kooperativer eller andels- virksomheder bl. a. for at få skabt et grønlandsk erhvervsliv, som kan kon- kurrere med de danskejede virksomhe- der, og for at forøge grønlændernes medleven og medbestemmelse i sam- fundslivet. Man skal nok være varsom med at indføre andelsforeninger og brugsforeninger efter dansk mønster, 79 [3] fordi det enkelte medlem eller den en- kelte medarbejder i disse organisations- former har overmåde ringe indflydelse, hvorved målsætningen at forøge grøn- lændernes medleven og medbestemmelse ikke vil blive opfyldt. Der findes rundt om i verden andre kooperationstyper, som bedre passer til dette formål. I Byrde- og opgavefordelingsudvalgets be- tænkning3 er omtalt, hvordan el- og vandværker på bygderne kan overdrages til lokale andelsselskaber af traditionel type, men forslagene til udformning af regler for sådanne overdragelser ude- lukker, at overdragelsen kan ske til kooperationstyper, som bedre passer ind i den grønlandske virkelighed. Man bør nok også ved udfærdigelsen af koncessioner til selskaber, som øn- sker at udvinde olie og mineralske rå- stoffer af Grønlands undergrund, være opmærksom på betydningen af, at der skabes behagelige arbejdsvilkår for med- arbejdere i disse virksomheder, fordi man derved kan formindske medarbej- dernes frustration og dermed deres be- hov for at skeje ud under orlov i de små grønlandske lokalsamfund. Man kan vist heller ikke være andet bekendt over for medarbejderne selv, hvis disse, som det er tilfældet i Marmorilik, kontraktligt har forpligtet sig til at undlade at strejke. I udkastet til koncession til efter- forskning og udnyttelse af olie4 omhand- ler § 5 pkt. 502 Ministeriet for Grøn- lands ret til at fastsætte generelle be- stemmelser til varetagelse af sikkerheds- mæssige og andre almene hensyn. I punktet er nævnt 19 eksempler på for- hold, der tjener almene hensyn, men forholdene på arbejdspladserne er ud- over elementær arbejderbeskyttelse over- hovedet ikke omtalt, hvorfor man kan frygte, at koncessionshaverne ved hjælp af juridiske spidsfindigheder vil kunne unddrage sig ansvaret for at skabe gode arbejdsklimatiske forhold. I de grønlandske lokalsamfund kan der på flere forskellige måder skabes større solidaritet og interesse for sam- fundets opbygning. Én metode går ud på at lade de lokale autoriteter, kommunal- bestyrelsesmedlemmer, betjente og kom- munefogeder, socialmedhjælpere o. s.v., søge at komme på talefod med de større skoleelever samt med medlemmerne af ungdoms- og seniorklubberne. Autori- teterne og de unge kunne derved ud- veksle synspunkter og fortælle om deres problemer og deres specielle ønsker for udviklingen af lokalsamfundet, hvorved der kunne skabes større gensidig forstå- else og måske kunne etableres et vist samarbejde om udformningen og reali- seringen af konkrete projekter. Det bør tilstræbes, at den egentlige forskning af samfundsvidenskabelig art, som iværksættes i Grønland, går så tæt som muligt på nøglefaktorer i foran- dringsprocessen, for at man så vidt mu- ligt kan nå frem til resultater, der umid- delbart og med stor virkning kan benyt- tes i det grønlandske samfund. I det efterfølgende skal omtales nogle få, foreløbige resultater fra en enquete- undersøgelse blandt de udsendte lærere i Vestgrønland afholdt i maj 1973. Sko- levæsenet udgør på grund af bl. a. sprog- problematikken og de mange ikke-grøn- landsksprogede lærere en flaskehals for uddannelsen af grønlændere til overta- gelse af de mange funktioner i det grøn- 80 [4]