[1] Danske automatiske meteorologiske stationer i Nord- og Nordøstgrønland af Jørgen Taagholt, Leif Kristensen og Gunnar Jensen Da man fra den danske regerings side i 1972 besluttede at lukke Station Nord — Grønlands nordligste vejrstation — kom Meteorologisk Institut i en meget vanskelig situation. Vejrdata fra de store områder i Nord- og Østgrønland er af afgørende betydning for vejrvarslingen for Nordeuropa og Nordatlanten. På et møde i foråret 1972 i Kommis- sionen for Videnskabelige Undersøgelser på Grønland fremlagde Meteorologisk Institut et forslag vedrørende forstudier til et Ubemandet Geofysisk Observato- rium (UGO). Trods stor opbakning fra alle sider i Kommissionen lykkedes det ikke at skaffe økonomiske midler til for- undersøgelserne, men ved et efterføl- gende møde mellem Vejrobservations- afdelingen, Klimatologisk Afdeling og lonosfærelaboratoriet, alle under Me- teorologisk Institut, og Meteorologisek- tionen under Fysikafdelingen ved For- søgsanlæg Risø, enedes man om, ved for- enede kræfter, at opbygge en forenklet UGO-station. Denne station blev ud- styret for at kunne måle en række meteo- rologiske parametre: Lufttemperatur, jordtemperatur, barometerstand, vind- hastighed og vindretning. I juni 1972 blev det første udstyr på Station Nord opsat i samarbejde med personale fra Flyvevåbnet få uger før stationen blev lukket. Denne station, UGO-Nord, blev sat i drift under over- værelse af daværende forsvarsminister Kjeld Olesen. Data fra denne første UGO-station blev hjembragt sommeren 1973, takket være et frugtbart samarbejde med slæde- patruljen SIRIUS. Det viste sig, at auto- matikken havde virket upåklageligt, ind- til den stærke vinterkulde satte ind ved juletid 1972, hvor temperaturen var nede på ca. -=- 40° C. Der var imidlertid kun tale om et midlertidigt driftsstop, idet apparaturet gik igang igen tidligt på foråret, da solstrålingen kunne bi- drage til opvarmning af den gamle sta- tionsbygning på Nord. Baseret på den første vinters erfarin- ger samt oplysninger fra slædepatruljen SIRIUS, der også i løbet af vinteren aflagde stationen besøg, planlagde man på Forsøgsanlæg Risø i samarbejde med Meteorologisk Institut en række ændrin- ger af udstyret, der så blev udført af Sirius-patruljen på Station Nord somme- ren 1973. Samtidig opsattes i samar- bejde med Dansk Pearyland Ekspedition en ny UGO-station på den af grev Eigil 129 [2] Dataloggeren, som automatisk aflæser instrumen- terne og gemmer de indsamlede data på magnet- bånd. Dette instrument, som. er kernen i UGO'en, ses her fra to sider. Til venstre han man se det 9 volts batteri, som driver dataloggeren, og til højre båndoptageren. Dataloggerens højde er 30 cm, og vægten er ca. 4 kg. Knuth oprettede station ved Kap Harald Moltke i Jørgen Brønlund Fjord. Be- grundelsen for at undersøge klimaet nærmere her er, at der er en naturlig landingsbane i form af en stor lerslette. Tidligt i foråret 1974 startede for- svaret undersøgelser i Nord-Nordøst- grønland med henblik på en vurdering af lokaliteter egnet for anlæg af lan- dingsbane for fly. I forbindelse hermed gennemførtes i marts 5 landinger på landingsbanen ved Kap Harald Moltke. Ved samme lejlig- hed blev dataloggeren med vinterens meteorologiske data udskiftet. De be- arbejdede data viser, at UGO-Moltke har virket tilfredsstillende. På grundlag af de indvundne erfarin- ger etableredes i 1974 i snævert sam- arbejde med forsvaret og som led i dettes sommeraktivitet en tredie UGO- station på Grønlands nordligste punkt, Kap Morris Jesup. Samtidig blev magnetbånd med data fra UGO- Nord og UGO-Moltke hjembragt. Data- analysen viser, at de automatiske klima- tologiske stationer har virket næsten per- fekt, idet dog vindsensorerne i perioder — især efter vindstille — har været stand- set på grund af overisning. UGO-målingerne fra Nord og Kap Harald Moltke er blevet underkastet en statistisk behandling på Risø og publi- ceret i 2 rapporter fra Meteorologisk Institut. Uden at komme ind på detaljer, som er beskrevet i rapporterne, skal som eksempel nævnes, at Kap Harald Moltke har ret specielle lokale vindforhold. Så- ledes er der to helt dominerende vind- retninger, nemlig VNV og SØ. I øvrigt er vindhastigheden fra VNV ofte stor. For eksempel var der i august 1973 en periode på 2 døgn, hvor timemiddel- værdien af vindhastigheden konstant lå omkring 20 meter pr. sekund (vind- styrke 9). Den laveste lufttemperatur, som er blevet målt med UGO'er, er -f- 44,8° C (Station Nord), mens den højeste er 13,9° C (Kap H. Moltke). På grund af de indvundne, relativ gode erfaringer arbejder Meteorologisk Institut, Forsøgsanlæg Risø og Forsva- rets Forskningstjeneste med en videre- udvikling og forbedring af UGO-statio- nerne. I juli 1975 er der således opstillet en fjerde UGO-station i Hall Land i 130 [3] Isopletdiagram, som viser den daglige variation af lufttemperaturen i løbet af året. Temperatur- målingerne' er foretaget af UGO- Moltke i perioden fra juli 1973 til juni 1975. ISOPLETH DlflGRflM OF MR TEMPeRflTljRES RT *fP MfiRflLD MOLTKC IN THE PERIOD 73 TO 75 Nordvestgrønland, og i august 1975 vil der blive udført forbedringer på installa- tionerne på Station Nord samt foretaget installationer på Daneborg. Som den første af UGO-stationerne omfatter in- stallationerne på Daneborg ikke blot meteorologiske/klimatologiske målinger, men også, i overensstemmelse med nav- net „Ubemandet Geofysisk Observato- rium", automatisk måling af absorptio- nen af radiobølger samt af det geomag- netiske felt. På den bemandede station Daneborg er nemlig den tilstrækkelige, men dog beskedne elektriske effekt til rådighed til gennemførelse af de for- skelligartede automatiske geofysiske må- linger. Efter at der i et canadisk-schweizisk samarbejde i et par år er drevet først en bemandet og fra 1974 en ubemandet station på Nordvestø på Carey Øerne i Thule-distriktet, vil Danmark overtage de hidtidige installationer og i august 1975 installere en UGO-station, - den vestligste meteorologiske station på Grønland. Baggrunden for opstilling af stadig flere UGO-stationer er den stadigt sti- gende aktivitet i området med heraf føl- gende behov for klimatologiske informa- tioner i forbindelse med planlægning og vurdering af de praktiske muligheder for erhvervsud foldelse og tillige det fak- tum, at de meteorologiske data fra de nord- og østgrønlandske stationer har overmåde stor betydning for vejrvars- lingen for Nordatlanten. England, Is- land og Norge har da også protesteret mod lukningen af vejrstation Nord i 1972. UGO-projektgruppen har analyseret en række vejrsituationer, hvor man har 131 [4] 28-2-74 06z På denne side det oprindelige vejrkort fra 28. februar 1974 kl. 06 GMT. sammenlignet Meteorologisk Instituts vejrkort, baseret på de foreliggende me- teorologiske data med et kort, hvor tillige indgår data fra UGO-Moltke og UGO-Nord. Af det på s. 133 viste eksempel fremgår det klart, at det offi- cielle vejrkort ikke er korrekt, og at data fra Nord og Moltke ville bevirke, at vejranalysen for det nordatlantiske om- råde ville have givet et helt andet billede af vejrsituationen i Polarområdet. Ved Meteorologisk Institut overvejes derfor, hvorledes automatisk indsamlede meteo- rologiske data kan videresendes enten via satellit eller HF-radio, således at op- lysningerne kan indgå i det internatio- nale meteorologiske observationsnet. Der arbejdes i øjeblikket i flere ar- bejdsgrupper på forskellige løsninger bl. a. på en avanceret automatisk station til opstilling i første omgang i de vest- grønlandske bysamfund, hvor tilstræk- kelig effekt og telex-kanaler er til rådig- hed. Her nedlægger Ministeriet for Grønland som et led i automatiseringen af den grønlandske telekommunikation den ene bemandede telestation efter den anden. Dette medfører bortfald af de meteorologiske registreringer, der hidtil er blevet udført af de vagthavende telegrafister. Endvidere arbejdes der på en videre udbygning af de første - nok komplicerede, men dog mere primitive UGO-stationer — med henblik på daglig 132 [5] 28-2-74 06z En reanalyse fra samme tidspunkt, som inkluderer data fra Kaj) Harald Moltke og Station Nord. Som det ses, ændres billedet totalt. Der er kommet et nyt lavtryk til nord for Grønland og desuden en varmfront langs østkysten. datatransmission, f. eks. fra Daneborg og Station Nord. De danske UGO-stationer på øde lo- kaliteter i Grønland er placeret i iøjne- faldende røde træhytter. Takket være god planlægning og me- get fin støtte fra Forsvaret har det været muligt at etablere f. eks. UGO- Jesup på ialt 17 timer, gældende fra ankomst med helikopter til afrejse. På disse få timer har man kunnet rejse den nødvendige bygning, vindmålemast, en- gelsk hytte til husning af meteorologiske sensorer som termometre og dugpunkt- føler og opstilling af selve UGO-udsty- ret. Dette omfatter datalogger, kvarts- krystalur, intern spændingsforsyning til gennemførelse af målingerne i 400 dage, båndoptager, temperaturregulerings- elektronik, alt placeret i en stor glasfiber- tank isoleret med 30 cm polyuretanskum. Desuden er der — udenfor isolationskas- sen — opstillet den externe spændingsfor- syning omfattende 20 stk. specialelemen- ter, der sikrer effekt til varmeelektronik- ken, således at hjertet i systemet — data- loggeren — holdes på en temperatur over 0°C. En analyse af behovet for meteoro- logiske observationsstationer med hen- blik på tilfredsstillende vejrforudsigelser er for tiden under udarbejdelse. 133 [6]