[1] Robert Petersen interview ved Keld Hansen Ked.: Hvad er eskimologi? — Det er et fag på Københavns Uni- versitet. Det blev i sin tid startet som hovedsagelig filologisk studium, men har siden udviklet sig ved også at lægge væg- ten på andre grene af kulturvidenska- berne. Derved har faget fået en afgræns- ning, der breder sig på et bestemt geo- grafisk område, men til gengæld spreder sig over forskellige discipliner. At faget i dag beskæftiger sig meget med samtids- situationen i det arktiske område opfat- ter jeg ikke som brud med fagets tid- ligere linie, men snarere som en a jour- føring, der blev muliggjort ved, at flere personer er ansat under faget end før. Det er klart, at udvidelsen af denne del af vore aktiviteter har medført over- vejelser, da vi i nogle tilfælde også må berøre en række kontroversielle spørgs- mål. Selv om vi fortsat dyrker studiet af den traditionelle kultur, så har studiet af samtidssituationen understreget betyd- ningen af den sociale kontekst i det grøn- landske og eskimoiske samfundsliv. Men hvis vi betragter den traditionelle kultur som en tilpasning til omgivelserne, så er studiet af samtidens situation også lige så meget studium af en nytilpasning til nye omgivelser. I denne sammenhæng er det også af betydning, at de indfødte folkeslag i forskellige områder gennem 60-erne, men nok især i 70-erne, organi- serer sig, således at de får kulturelle og politiske talerør over for deres regerin- ger. Dette har ikke mindst ændret be- tingelserne for studiet af disse folkeslag, idet disse organisationer ikke blot fortje- ner en betydelig opmærksomhed, men naturligt nok ønsker at have en indfly- delse på forskningspolitikken. I dette spil forsøger eskimologien foruden sine almindelige forpligtelser over for uni- versitetsstudiet, at medvirke til afkla- ringen af de nye organisationers proble- mer, konsulentbistand og kontakt med disse organisationer indgår derfor i eski- mologiens arbejdsområde. Red.: Hvis faget er ændret, hvad har professor Holtved betydet for dig? — Det er klart, at ens professor spiller en vigtig rolle for ens videnskabelige skoling, vel også for en del af ens per- sonlige udvikling. Professor Holtveds metodiske grundighed og respekt for sine data har bevirket, at han aldrig var 153 [2] bange for at indrømme, at der var ting, han ikke kunne besvare på stående fod. I stedet noterede han sådanne spørgs- mål ned, og når man så traf ham næste gang, havde han undersøgt sagen. Det giver en indtryk af en virkelig reel for- sker og et meget fint menneske. Denne grundighed har vel også været medvir- kende til, at han, selv om han dengang var ene om faget, havde samlet den publicerede viden om eskimoerne til et afrundet hele, og det har så gjort det muligt for os andre at køre videre. Der er visse ting, som er kommet igennem i de seneste år, men som for en stor del hviler på professorHoltveds grundlæggende ar- bejde. Således har Holtveds beskrivelse af en række følger af en grønlandsk ret- skrivningsrevision været banebrydende, og muliggjort at revisionen kunne finde sted i 1973, uden dette grundige arbejde kunne denne revision nemt trække i lang- drag endnu. Red.: Fagets placering i forhold til den løbende debat? — Det kan være vanskeligt at vurdere det, når man står midt i det, men hvis vi betragter det ud fra, at vi jævnligt får henvendelser fra Grønland og grønland- ske kredse, tror jeg, at den information, der udgår fra instituttet dels som artik- ler og direkte debatindlæg, har bidraget til meningsdannelsen i Grønland. Det drejer sig ikke alene om den erhvervs- mæssige fordeling i Grønland, eller forskningspolitik, hvor måske fagets rolle er indirekte, således at de grøn- landske politikere i mange tilfælde synes at være meget selvstændige i deres for- muleringer, men også inden for sprog- debatten har man fra fagets side kom- met med konkrete indslag. Jeg vil tro, at faget har spillet en rolle i spørgsmålet om minedriftens samfundsmæssige virk- ning og ikke mindst spørgsmålet om ejendomsretten til jorden og undergrun- den. Her spiller det en rolle, at f. eks. ___unative rights" ikke optræder som selv- stændig disciplin inden for jurastudiet, og må til en vis grad fremsættes af ikke- jurister. Men i en tid, hvor forskningens sam- fundsrelevans ofte kommer på tale, må det nok understreges, at man ikke uden videre kan betragte „samfundsrelevan- sen" ud fra, om man kan forbinde stu- diet med konkrete problemer eller ej. Nytten af et studium kan meget nemt komme indirekte. Når det grønlandske samfund har ret udtalte identitetsproble- mer i dag, så er ethvert studium, der kan medvirke til styrkelsen af identiteten, mere eller mindre samfundsrelevant. Det drejer sig både om sprogstudier, hi- storiske og forhistoriske studier, studier af litteraturen m. m. I denne situation er den „traditionelle" eskimologi ikke så lidt samfundsrelevant. Red.: Burde eskimologisk institut ikke snarere ligge i f. eks. Godthåb end i København ? — Hvis vi ser dette spørgsmål alene ud fra instituttets synspunkt, er der to ting, der må fremhæves, nemlig at insti- tuttet beskæftiger sig meget med studiet af det grønlandske samfundsliv under forskellige former, og feltstudiet derfor i vid udstrækning må foregå inden for det grønlandske samfund. Dette kan vel ikke bestrides med større vægt, selv om det må understreges, at et videnskabeligt studium også består af mere end ind- 154 [3] Robert Petersen. samling af data. Behandlingen af data kan naturligvis lide af, at man betragter sine data isoleret fra helheden. Ganske givet er der en række perspektiver, der vil gå tabt i denne isolation. På den an- Nordisk Pressefoto. 1975. den side er en isolation af den samme mængde data vel nødvendig, hvis man skal sætte fokus på dem. I alt fald er der ingen tvivl om, at de lettere danner et mønster, hvis man begrænser dem ved at 155 [4] isolere dem fra de øvrige sammenhænge. I den videre bearbejdelse vil jeg dog anse et universitetsmiljø for en nødven- dighed. Hvis vi ikke mindst ser på ana- lysen af data, og instituttets øvrige un- dervisningsforpligtelser på universitets- niveau, tror jeg, at instituttet som sådant ikke kan placeres i Grønland uden at skulle indrette sig på en hel anden måde. Dette kan til gengæld ses sammen med behovet for studiet af det grønlandske samfund i selve Grønland. Det kan mu- ligvis bedre varetages af et andet insti- tut, hvis hovedopgave er forskning i Grønland. Derfor tror jeg, at Grønlands Landsråds tanke om Inuit Institut er en bedre løsning. Red.: Føler man som en grønlænder et større tilknytnings forhold til de øvrige eskimoer og andre truede minoriteter end til Danmark? — Gennem den mere end 250-årige forbindelse mellem Grønland og Dan- mark er der blevet knyttet en masse for- bindelser, både personer imellem, men også gennem den kulturelle og politiske påvirkning, der nødvendigvis måtte komme i den lange tid. Ser vi f. eks. på hjemmestyreudvalgets forslag, der me- get sandsynligt deles af flertallet af den grønlandske befolkning, så har man øn- sket at bevare det danske statsborger- skab i Grønland, og det skyldes, at man finder, at statsfællesskabet med Dan- mark fortsat er ønskeligt for Grønland. Hvis vi snævert definerer „tilknytnings- forhold" som statsmæssigt tilhørsfor- hold, så må dette vel tydes, at man føler en nærmere tilknytning til Danmark end til andre stater. Dette er heller ikke så mærkeligt, da der findes adskillige tru- ede minoriteter, som man i Grønland vel aldrig hører om, det kan nok være vanskeligt at føle et nært tilknytnings- forhold til folkeslag, som man aldrig har hørt om. Men hvis vi ser på forholdet mellem Grønland og Danmark, er påvirkningen fra Danmark meget større end påvirk- ningen fra Grønland til Danmark, det være sig kulturel, administrativ, politisk eller intellektuel. Dette forhold kalder vi for asymmetrisk forhold. I et sådant asymmetrisk forhold er der uundgåeligt en række ting, der opleves meget for- skelligt af påvirkeren og den påvirkede, og endda hjælper grundige forklaringer ikke på forståelsen. I forbindelse med sådanne forhold behøver grønlænderne ikke at forklare sig ret meget for at blive forstået af folkeslag i samme ende af et asymmetrisk forhold. Der er åben- bart mange paralleller i deres erfarings- materiale. Derfor er grønlændernes di- rekte forbindelse med folkeslag i samme situation som dem uden tvivl nyttig for alle parter. Red.: Hvad har det betydet for faget, at stadig flere grønlændere læser eski- mologi, og vil der komme stadigt flere herned? — Denne „forøgelse" må vel forstås på den måde, at det totale antal af de grønlændere, der studerer eskimologi, vokser, uden at selve forøgelsen vokser. Det er naturligvis glædeligt, at flere grønlændere har fundet det værd at følge studiet. Det virker i sig selv op- muntrende. Men ud over det har det jo været folk, der i forvejen var stærkt engageret i forskellige sider af det grøn- landske samfundsliv. Selv om de fleste 156 [5] af dem kun fulgte undervisningen i be- grænset tid, har de derfor medbragt deres bidrag til fagets indhold. Ikke mindst har de kunnet bringe friske op- lysninger om en række forhold i Grøn- land. Flere af dem havde desuden del- taget aktivt i instituttets forskellige or- ganer. Hvad fremtiden angår, er det nok netop i de sidste år blevet vanske- ligere at fremsætte formodninger om den. Umiddelbart vil jeg ikke forvente, at der vil komme flere folk ad gangen end før. Red.: Hvad med din konsulentvirk- somhed for landsrådet? Hvordan skal de fremtidige forskningsopgaver priori- teres i Grønland? — I virkeligheden har jeg, og har haft, flere tilknytningsforhold til landsrådets arbejde. Jeg repræsenterer landsrådet i Det rådgivende udvalg vedrørende sam- fundsforskning i Grønland, og er natur- ligvis kun repræsentant i een valgperiode ad gangen. Det rådgivende udvalg er rådgivende overfor ministeren for Grøn- land, men vi har også drøftet spørgs- målet om, at udvalget skulle være råd- givende overfor landsrådet. I den for- bindelse laver jeg rapporter til landsrå- det om udvalgets arbejde, men holder iøvrigt kontakten med landsrådet, når vigtige beslutninger skal drøftes. Ar- bejdet i Det rådgivende udvalg har med- ført planlægning af nogle samfunds- undersøgelser, og den sidste af dem, un- dersøgelse af minedriftens samfunds- mæssige virkninger er ved at løbe af stabelen. Sidste år har jeg udarbejdet et større oplæg til landsrådets samfunds- forskningsdebat, og iøvrigt har jeg efter- fulgt professor Holtved i hans konsulent- funktion overfor Sprog- og retskrivnings- udvalget, som jo blev nedsat af lands- rådet. Jeg tror, at ethvert folkeslag har ret til at kunne henvende sig til nogen, som står uden for den daglige administration, og dermed ikke har noget medansvar for den administrative politik. I den for- bindelse finder jeg det rigtigt, at en del af Institut for eskimologis stab kan op- træde som „alternativ ekspertise" som en neutral instans, alene det, at de ikke er parter i beslutningsprocesserne, vil medvirke til, at de kan fremkomme med andre synspunkter, og jeg tror, at det er en meget væsentlig part af den demokra- tiske tradition. At Grønland selv i øje- blikket mangler „alternativ ekspertise" giver instituttets medvirken en ekstra dimension. Dette syn indebærer naturlig- vis, at man ikke på forhånd kan accep- tere, at man er „neutral", når man er enig med beslutningsorganerne, men er „kontroversiel", når man fremkommer med en afvigende opfattelse. Det er klart, at man som „alternativ ekspertise" ikke nødvendigvis behøver at få me- ningsfæller blandt grønlænderne, men medvirker blot ved at give dem et bre- dere beslutningsgrundlag. Vi har set, hvordan administrationens eksperter gav befolkningskoncentrationen en op- bakning i overensstemmelse med den herskende politik, som om det var en naturlov, som man knap nok behøvede at agitere for. På den anden side skal man heller ikke være blind for, at den „alternative ekspertise", som for en stor del skal hentes uden for selve Grønland, har fået en skoling, hvor man i alt væ- sentligt lærer at fortolke tingene ud fra 157 [6] vesteuropæisk normsystem, og dermed er de også mere eller mindre fremmede for det grønlandske normsystem. Mens den interne sociale kontrol i Grønland i vid udstrækning også hviler på de tradi- tionelle, i alt fald ikke vesteuropæiske, normer, bliver samfundets ramme mere og mere vesteuropæisk. Det er nok uund- gåeligt, men det må uvægerligt skabe problemer, at rammen og indholdet i nogle tilfælde peger i hver sin retning. Det må så betyde, at hvad der er bedst efter forholdene i Danmark, ingenlunde behøver at være det bedste efter forhol- dene i Grønland. løvrigt har min tilknytning til sprog- og retskrivningsudvalgets arbejde også ført med sig, at jeg deltager i det cana- diske Inuit Language Commission's ar- bejde med sprogpolitik og retskrivnings- planlægning. Det er et meget inspi- rerende arbejde, hvor problematikken afviger temmelig stærkt fra den grøn- landske. Denne kontakt muliggjorde også en bredere kontakt med øvrige or- ganisationer, og en række udenlandske, især canadiske universiteter, hvor man også arbejder med lignende problematik. Vi har således fået ret omfattende kon- takt med andre folk, en kontakt, som også mine kolleger har skabt, i ikke ringere grad end jeg, og naturligvis har vi „arvet" en del af vore kontakter. Vi har såmænd inden for de sidste år mod- taget et brev adresseret til professor Thalbitxer. Der har naturligvis også været en masse personlige henvendelser af interesserede folk, og mange af så- danne henvendelser bragte meget inter- essante samtaler med sig. I nogle til- fælde kan det være vanskeligt at leve op til den interesse, der forventedes af en at vise frem, f. eks. når man blev anmo- det om at gøre rede for sammensæt- ningen af eskimoernes ørevoks. Red.: Får den nye professor tid til at kaste sig over de mange for faget og for Grønland presserende opgaver, eller vil administrationen tage al din tid ? — Efter styrelsesloven behøver pro- fessoren heldigvis ikke mere at være in- stitutleder i den gamle betydning. De faste lærere på instituttet er således nu lige gode om at dele administrationen, idet vi efter tur beklæder bestyrerposten. Det, at jeg har fået bedømt mine arbej- der af et udvalg, mens mine kolleger ikke har fået det gjort, betyder jo ikke, .__at: jeg fagligt er blevet bedre i forhold til dem. Administrationen er gået ganske god på den måde, fordi staben består af både selvstændige og samarbejdsvillige lærere og dertil en særdeles dygtig se- kretær. Jeg bliver afløst i september som institutbestyrer, og skulle dermed i et par år have bedre tid til at gå i lag med problemerne. Der er nok at tage fat på, også fordi vi er nødsaget til at give den rolle, vi spiller, en kritisk analyse. Hvordan kan man fastholde „forskningens neutralitet", når forsk- ningsemnerne mange gange vil få poli- tiske konsekvenser? — Hvordan kan man i specialiseringens tidsalder prøve at ana- lysere helhederne i samfundslivet? Arne Næss og Sigmund Kvaløy i Norge har understreget behovet for generalister i specialiseringens tidsalder, men måske er der også plads til semi-generalister. 158 [7]