[1] Hvad foregår der af videnskabelig aktivitet i Grønland i dag ? af Jørgen Taagholt og H. C. Bach Som verdens største og nordligste ø er Grønland genstand for ret stor forsk- ningsaktivitet. Gennem et par hundrede år har britiske, skandinaviske og ameri- kanske ekspeditioner udforsket øen — fra 1900-tallet med afgjort dansk domi- nans, koordineret gennem den ca. 100 år gamle „Kommission for videnskabelige Undersøgelser på Grønland". Den dan- ske videnskabelige aktivitet i den første trediedel af dette århundrede var i øv- rigt i afgørende grad medvirkende til den for Danmark positive retsafgørelse ved den internationale domstol i Haag, hvor Danmark i 1933 fik anerkendt suverænitet over hele Grønland, efter at Norge havde okkuperet Nordøstgrøn- land i juni 1931. Sekretariatet under Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland vil fremover kunne virke som kontakt- flade mellem danske, videnskabelige in- stitutioner og myndigheder, herunder forsvaret, der traditionelt yder opera- tionel støtte til en række forskningsakti- viteter på Grønland. I det følgende er givet en summarisk oversigt over den danske og udenlandske videnskabelige aktivitet i Grønland bl. a. med henblik på at kunne fastlægge forsvarets frem- tidige mulige opgaver i relation hertil. Kortlægning. Efter ønske fra Udenrigsministeriet har Geodætisk Institut udarbejdet en plan for færdiggørelsen af Grønlands opmåling, herunder endelig kortlægning af Nordgrønland (i dag er der en usik- kerhed på op til 20-30 km på de an- vendte kort), et arbejde, der er en fun- damental forudsætning for en lang række aktiviteter i Nordgrønland. Der regnes med, at kortlægningsopgaven, når den endelig iværksættes, vil strække sig over ca. 5 år, og det må antages, at forsvaret i denne periode inddrages i ar- bejdet, bl. a. til løsning af transport- opgaver. Et fælles kortlægningsprojekt for Nordamerika gennemføres i øjeblik- ket af USA og Canada, og det vil der- for være hensigtsmæssigt, at den danske kortlægning af Nordgrønland søges koordineret hermed. Geodætisk Institut udfører tillige seis- miske målinger fra en række stationer i Grønland, registreringer, der ikke blot har videnskabelig, men tillige prospek- teringsmæssig værdi, og som desuden er knyttet til internationale aftaler vedrø- rende kontrol med underjordiske kerne- sprængninger. Der må her forventes en aktivitetsstigning i de kommende år. 213 [2] Et hold norske videnskabsfolk i færd med at måle, hvordan befolkningen i Augpllagtoq, Upernavik distrikt, er tilpasset til at modstå kulden. Undersøgelserne var et led i et stort internationalt program om menneskets biologiske tilpasning. Fot.: Keld Hansen (1968) Søopmåling. Sammenlignet med opmåling på søen andre steder på dansk område er hydro- grafi i Grønland af forholdsvis ny dato. Størstedelen af det materiale, der er i de danske søkort over Grønland, er indsam- let i perioden fra midten af 30'erne og op til i dag, suppleret med enkelte opmå- linger foretaget af amerikanerne ved Skovfjorden, Sdr. Strømfjord, østlige dele af Baffin Bugt og Thule. Skibs- materiel og personel til søopmåling stil- les til rådighed af søværnet tillige med det nødvendige tekniske materiel. Prioriteringen af søopmålingsopga- verne foregår ved vurdering af de i årets løb indkomne forslag sammenholdt med Farvandsdirektoratets egne ønsker og det til rådighed værende materiel: én kutter og fire opmålingsbåde samt eventuelt et inspektionsskib (såfremt dette kan frigøres fra øvrige opgaver på Grønland og Færøerne). Biologisk forskning i relation til miljøproblematikken. Biologisk forskning, herunder felt- undersøgelser på Grønland, foregår ho- vedsagelig i dansk regie, dog meget ofte i samarbejde med udenlandske forskere, f. eks. på Københavns Universitets Ark- tiske Station i Godhavn. I forbindelse med økologiske studier, herunder den øgede interesse for sikring af det ark- 214 [3] tiske plante- og dyrelivs beståen og stu- dier af dyrenes bevægelse, er der gen- nem de senere år konstateret en øget international interesse (ofte ret følelses- ladet (laksestriden)) for Grønland. Grønlands Fiskeriundersøgelser fore- tager ret omfattende marinebiologiske undersøgelser i relation til det grønland- ske erhvervsfiskeri. I forbindelse med øget kontrol med miljøet kan der ventes en vis aktivitets- stigning i de kommende år inden for den biologiske forskning, ikke mindst med henblik på at vurdere eventuelle økolo- giske virkninger af den industrielle ud- vikling. Den internationalt øgede interesse for miljøproblemer betyder, at Grønland i højere grad end tidligere indgår i over- vejelser vedr. forureningsmålinger. Bo- rekerner fra indlandsisen har afsløret, at blyforurening har kunnet registreres på Grønland gennem ca. 2000 år, og det står i dag klart, at der snarest bør etableres reference-stationer for luft- forureningsmålinger på geografisk øde steder, nær radiosondestationer. I sam- arbejde med OECD har Danmark indtil i dag etableret 2 basisstationer, én i Nordvestgrønland og én i Sydøstgrøn- land. Da man på Grønland hovedsagelig anvender overfladevand, er det vigtigt til stadighed at følge forureningen fra radioaktivt nedfald. Rutinemæssige må- linger udføres i dag fra Thule AB og Kap Tobin for US Health and Safety Laboratory. Såfremt eksport af drikke- vand fra Grønland bliver aktuelt, må denne aktivitet måske yderligere ud- bygges. Medicinsk forskning. Lægevidenskabelige undersøgelser er af fortsat stor interesse såvel blandt danske som udenlandske forskere, bl. a. fordi man i Grønland finder en lang række små isolerede samfund. Der har fra grønlandsk side været en udpræget ulyst til fortsat virke som lægeviden- skabelige „objekter", ligesom der i Mi- nisteriet for Grønland er et klart ønske om at begrænse forskningsaktiviteten og at ændre den til at virke på grundlag af informationer indsamlet gennem det nu udbyggede lokale sundhedsvæsen. Geografiske/glaciologiske undersøgelser. Den geografisk/glaciologiske under- søgelsesaktivitet har været meget høj i midten af dette århundrede med talrige internationale ekspeditioner, herunder overvintringer på den grønlandske ind- landsis. Efter oprettelsen af Thule AB har ind- satsen været koncentreret i Nordgrøn- land, men er nu efter helårsstationerne Camp Century's, Inge Lehmann's og Camp Tuto's lukning begrænset til som- meraktiviteter på lokaliteter spredt ud over området. Fra dansk side har man været engageret i størstedelen af den glaciologiske aktivitet, og også fremover vil aktiviteten være domineret af danske forskere, der har introduceret nye me- toder, f. eks. til radioglaciologiske un- dersøgelser af klippegrundens topografi under indlandsisen (Elektromagnetisk Institut, Danmarks tekniske Højskole) samt studier af klimatologiske forhold gennem årtusinder på grundlag af bore- kerner fra dybdeboringer gennem isen 215 [4] (Geofysisk Isotoplaboratorium, Køben- havns Universitet). De kommende års aktivitet forventes domineret af fælles dansk-amerikanske undersøgelser med assistance fra enkelte andre lande, idet prospektering, olie- udvinding og minedrift samt evt. el- produktion ved vandkraft og fersk- vandseksport, afhængig af den interna- tionale energi- og r å stof udvikling, kan fremskynde udviklingen og bevirke, at aktiviteten fremover vil blive domineret af erhvervsinteresser. Herudover må det i de kommende 10 år påregnes, at målinger fra fly og satellitter vil spille en stadig større rolle; eventuelt helt ændre udviklingen. Arkæologiske undersøgelser. De arkæologiske undersøgelser på Grønland er helt gennemført under dansk ledelse, og der er lovbundne reg- ler for, at arkæologisk aktivitet kun kan ske efter indhentet dansk tilladelse (i praksis er der kun tilladt udenlandsk aktivitet som led i danske arkæologiske undersøgelser). Geologiske undersøgelser m. m. T 1965 vedtog det danske folketing „Loven om mineralske råstoffer" sam- tidig med, at Direktoratet for Grøn- lands Geologiske Undersøgelse (GGU) blev oprettet. I dette direktorat forenede man den akademiske interesse for stu- dier af de grønlandske geologiske fore- komster med teknisk og økonomisk interesse. GGU har siden — sideordnet med en lang række private selskaber hvert inden for sit koncessionsområde — udført geologiske undersøgelser og i de senere år direkte prospektering. 216 Foruden at forestå den statslige vi- denskabelige og praktiske geologiske undersøgelse, herunder gennemførelse af en egentlig geologisk kortlægning af hele Grønland, har GGU til opgave at rådgive Ministeriet for Grønland samt at virke som kontrollerende organ for den private prospekteringsvirksomhed og at modtage og vurdere disse selska- bers rapporter, indsamlede data og prø- ver m. m. GGU har gennem de senere år haft mere end 100 medarbejdere på felt- arbejde på Grønland i sommertiden, og det må forventes, at aktiviteten i de kommende år vil stige som følge af den internationale udvikling. Geofysisk forskning. Den amerikanske videnskabelige akti- vitet, som under og efter den anden ver- denskrig hovedsagelig har koncentreret sig om studier i forbindelse med opret- telse og drift af arktiske baser (herun- der erfaringer for operationer under indlandsisen), har de sidste 10 år været aftagende. Kun indenfor ét felt mærkes en fortsat aktivitetsstigning, nemlig in- den for den del af geofysikken, der går under betegnelsen „solår terrestrial physics". Geofysisk set omfatter Grønland et meget vigtigt område fra den (teoreti- ske) geomagnetiske pol nær Thule til ^Nordlyszonen over Syd- og Østgrønland (med maksimal forekomst af nordlys). De specielle geofysiske forholds ind- flydelse på radiokommunikationsforhol- clene, som længe har været kendt, er ka- rakteriseret ved den stadig varierende dæmpning i Nordlyszonen samt den ________.-.- -__________,t-£&S.== --^^ -s-. [5] Fot.: H. C. Gulløv (1972). Den arkæologiske aktivitet på Grønland er siden 1968 udført i samarbejde med Landsmuseet i Godthåb, Siden 1969 har hovedopgaven været at belyse kulturkontakten 'mellem eskimoer og europæere ved den norsk/danske kolonisations begyndelse i 1921. „Håbets Koloni" blev udgravet 1969-70; og i 1972 samt 75 er fire eskimoiske langhuse blevet blotlagt tillige med et udsnit af møddingen ved bopladsen „Igdlorpait" på sydsiden af Håbets Ø. periodevise totale „black-out" i hele det arktiske område (op til en uges varig- hed) af radio-signaler i HF-området som følge af kraftige udbrud på solen (solpletter) med deraf følgende lang- varig „black-out" i hele pol-området. Rutinemæssige undersøgelser af iono- sfærefysiske forhold udføres på ca. 10 grønlandske stationer — af Meteorolo- gisk Institut i samarbejde med ameri- kanske institutioner — og data overføres dagligt fra 4 grønlandske lokaliteter til amerikanske forecast centre, der udsen- der oplysninger om radioforholdene. På en række observatorier i Grønland udfører Meteorologisk Institut tillige geomagnetiske målinger som et led i et internationalt samarbejde, der har be- tydning for gennemførelsen af mangfol- dige geofysiske eksperimenter. De ind- samlede data anvendes til brug for ud- arbejdelse af geomagnetiske årbøger (oplysninger om kompassets misvisnin- ger) og danner basis for statistiske ana- lyser af strømsystemer i ionosfæren med henblik på studium af ionosfærestrøm- menes styrke og beliggenhed som funk- tion i forhold til solvinden — specielt det interplanetare magnetfelt. Herved gives et væsentligt bidrag til forståelsen af sammenhængen mellem solvinden og jor- dens magnetosfære. Derudover udføres lejlighedsvis spe- cial-kampagner fra stationer eller baser på Grønland, ofte i samarbejde mellem danske institutioner (Meteorologisk In- stitut og Dansk Rumforskningsinstitut), men dog med klar udenlandsk dominans. Efter at en lang række geofysiske/iono- sfærefysiske forhold er tilstrækkelig klarlagt ved hjælp af intensive rum- forskningsprojekter, er det arktiske om- råde i stedse højere grad blevet gen- stand for egentlig videnskabelig inter- esse, bl. a. fordi man kun her kan få oplysninger om problemer, der ligger i ydergrænserne af det område, hvor 217 [6] jorden med dens atmosfære og mag- netosfære er dominerende. Fra amerikansk side er der øget akti- vitet i forbindelse med studier af ud- bredelsesforholdene for radiosignaler i VLF-området. Undersøgelserne giver dels generelle videnskabelige oplysnin- ger om ændringer i den nederste del af ionosfæren, dels praktiske informationer f. eks. i forbindelse med anvendelse af VLF-navigationssystemet OMEGA, og endelig bidrager de til vurdering af omrader f. eks. for så vidt angår neddyk- kede ubåde. Derudover spiller undersø- gelserne en rolle for problemer med hen- syn til overvågning af atmosfæriske ker- nesprængninger. Det må der f or påregnes, at denne aktivitet vil fortsætte, muligvis i Øget omfang. Som eksempler på førnævnte special- kampagner kan anføres, at der i 1974 fra den danske raketbase ved Sdr. Strømfjord er gennemført to internatio- nale raketprojekter med deltagelse af omkring 50 udenlandske forskere fra en lang række nationer. Der foregår imidlertid også målinger af mere primi- tiv art med ballonbårent udstyr, hvor Nordatlanten og Grønland flere gange er blevet overfløjet af videnskabeligt udstyrede balloner opsendt fra de skan- dinaviske lande. Tilsvarende russiske eksperimenter er udført fra isflage- stationer i arktisk område, herunder antagelig også i grønlandske farvande, ligesom balloner til registrering af geo- fysiske forhold er konstateret opsendt fra et russisk skib ved Sydgrønland og midt på den grønlandske vestkyst. Det må som nævnt forventes, at de kommende 10 år vil vise en fortsat sti- gende aktivitet inden for området, idet dog rumforskningen vil ændre sig i ret- ning fra den mere fysisk orienterede imod den mere praktiske. Anvendelse af satellitter l Grønland. Satellitbilleder fra det grønlandske område modtages idag af Meteorolo- gisk Institut på en modtagestation i Rude Skov samt på Iscentralen i Nar- ssarssuaq for anvendelse dels i den me- teorologiske tjeneste dels til vurdering af isforholdene. Herudover modtager danske institutioner — fra canadiske sa- tellitstationer — data fra det sydgrøn- landske område fra mere avancerede satellitter, der observerer jordens over- flade ved hjælp af forskellige specielle sensorer. Data fra disse kan, foruden oplys- ninger om storisens udbredelse, isbjerges drift, olieforurening af havområder og sneafsmeltning i indlandsisens ablations- zone f. eks. med henblik på vurdering af mulighederene for placering af hydro- 218 [7] Satellitfoto af Ellesmere Island, 14. juli 1974. 219 [8] elektriske kraftværker, tillige anvendes til geologisk udforskning af Grønland. Ved for et område at registrere ud- strålingen — reflektionen — for en serie udvalgte bølgelængder er det muligt at identificere geologiske forekomster i området, idet hvert mineral har sit ka- rakteristiske udstrålingsmønster. I USA har man således på grundlag af satellit- observationer i et iøvrigt velkendt om- råde fornylig fundet en meget stor kobberforekomst. Der er i de senere år påbegyndt en uddannelse af teknikere og forskere med henblik på udnyttelsen af de muligheder, de nye satellitsystemer betyder. Det må forventes, at man fra dansk videnskabe- lig side i nærmest kommende år primært vil satse på at lære at beherske den ret krævende databehandlingsproces, her- under fejlkorrigering, samt indenfor de enkelte fagområder vil satse på at lære at tolke de opnåede resultater. Som eksempel anses det som væsentligt, at danske geologer har mulighed for i samme grad som prospekteringsfirma- erne — omend måske i mindre omfang — at vurdere de geologiske oplysninger, der kan indsamles ved disse satellitmå- linger. Den indvundne erfaring vedrørende sensorer, databehandling og tolkning vil i de nærmeste år specielt for det grøn- landske område med fordel kunne finde praktisk udnyttelse ved anvendelse af fly som udgangspunkt for observatio- nerne. Såfremt hele det grønlandske område skal dækkes med registreringer fra de nye avancerede satellitsystemer, kræves oprettelse af en modtagestation placeret i det nordatlantiske område, idet de store datamængder ikke kan rummes i satellitternes båndoptagersystemer, men kræver nedtagning samtidig med målin- gerne. Investeringer til oprettelse af en så- dan station i Grønland vil være så kræ- vende, at man fra videnskabelig side formentlig kun kan forestille sig dette muligt i et snævert samarbejde med andre mere operationelle brugere. En fælles avanceret satellitmodtagestation — f. eks. placeret på Grønland — vil udover videnskabelige opgaver indenfor fagområderne som f. eks. geologi, ocea- nografri og fiskebiologi over mere ope- rationelle opgaver som meteorologi og istjeneste samtidig kunne varetage visse opgaver i forbindelse med kontrol og overvågning, herunder bl. a. inspektion, flyvekontrol, havforurening m. m. Anvendelse af satellitsystemer i den videnskabelige udforskning af Grønland må ske i et internationalt samarbejde. Det må forudses, at betingelsen for at udnytte data i fremtiden fra et system af satellitter i et internationalt samar- bejde vil være, at man gensidigt bidra- ger til det globale system med bearbej- dede, fortolkede data, hvorfor de kom- mende års uddannelse og træning af dansk personale kan være af afgørende betydning for dansk udnyttelse af de planlagte nye avancerede satellitsyste- mer, der påregnes opsendt i de kom- mende årtier. 220 [9]