[1] para inuiaKatlgigtut ingmikoruteKara- luardlutapåseKatigingneKpissariaKartoK, åreiagigdlune inoKatigisagåine. soruname månilerdlune ilaKutat nu- nardlo erKaerKajånartaicaut, Kitornatdle mikinerinit, åmalume avdlame sulivfe- Kartinane uviussup atorfeKarnera pissu- tauvdlune, nunavtinut tungagaluartoK DanmarkimTtariaKarsimavunga. ningiuv- dlune såvfigssaileidnangilaK saniatigut- dlume alikutagssat avdlatdlo ussernartor- siuvf iusfnaussut amigautåungeKalutik. pe- KatigTgfingne ilaussortauneK, avdlatdlo soKutigissat pivfigssaKarfiginiartariaKar- dlutik. måmlernivnilo pilersimassut ar- dlagdlit taisfnauvåka — sordlo radiokut kalåtdlisut tusasmatlleravta - kalåtdlinik nålagiartunik ornigaicarsinauvdluta — ta- månalume pissutauvoK åipamik kåmag- torfleKarneK pissarsimagåine. misigissar- simångilangame ningiutut igdlume måtu- simassutut inusimanivne. periarfigssaKa- råine sågfigssat ikingeKaut uvdlutdle sukavatdlårnere pissuvdlutik kajaivfigi- ssaraluit tamarmik orningnes ajornar- tardlutik. oKarsmauvungame kalåtdlip Dan- markiminera åma patslsigssaKardluar- toK, ilaKutat ilisarisimassatdlo tikitarne- risigut — åmame Kangånitdle ataKatiging- nerput pivdlugo sule ardlaKartugut misi- gisimagavtigo pissariaKartutut. nunagilersimassaK sungiutdlugo nuå- nerpoK, taimaikaluartordle pmgorsarfik nunavtaloavdlåiissutaipuigortariaKangit- dlat. nunarput inuilo atåssuteKarfigiuar- tariaKarput kalåliuvdlune ungasigsumi- kaluaråinilunit. avKutime sivikitsufnarmik atutalerput, agdlåt telefonikut atåssute- Kardluta Kanigtutut misigisimalerneruvu- gut. måtusimagaluaruvtame avåmut sangminata iluaKutåungilaK, avdlanutdle inuiangnut ataguvta peKatauvdluta imaKa nakoKutigisinauvarput tatigeKati- gigdluta ingerdlasinauguvta. namigig- taitdliornerinardle atusaguvtigo ajorissa- vutdlo iluarsisinaunagit nåmagsissaKarsi- nåungilagut igdluatungåinait uparuartor- dlugit pisagaluaruvta. taimåinaK misigissama ilait tusardliu- påka. Dansk gift og bosat i Danmark af Julie Olsen Det at skulle beskrive forskellen ved at være dansk eller grønlandsk gift fore- kommer mig ikke at være nogen helt nem opgave, idet jeg kun har prøvet at være dansk gift; men da begge mine forældre 228 er grønlændere, mener jeg, at jeg har et sammenligningsgrundlag. Da jeg kort efter 2. verdenskrig kom til Danmark for første gang, blev jeg i overensstemmelse med datidens regler [2] anbragt hos en familie som et medlem af denne med den hensigt at lære livet her- nede i Danmark bedre at kende. Da jeg havde fået lært noget mere dansk og vænnet mig lidt til livet hernede, kom jeg på handelsskole, hvor jeg havde en god tid, men glad var jeg alligevel, da jeg efter godt et par år i Danmark tog tilbage til Grønland. Som det er tilfældet med de fleste dansk-grønlandske ægteskaber, mødte jeg min mand i Grønland. Da vi imid- lertid kun levede som ægtefolk ca. ll/2 år i Grønland, er det naturligvis meget begrænset, hvad jeg kan erindre fra den tid. Mit egentlige virke som husmor kom altså til at foregå i Danmark og tilmed i en ret ung alder med tilsvarende mang- lende erfaring. I den første tid kom mit tidligere Danmarks-ophold mig en del til gode, og i denne forbindelse vil jeg pege på den store fordel, det altid vil være, når man skal bosætte sig i et frem- med land (hvad det danske miljø trods alt må siges at være for en grønlænder), at man har blot et lille forhåndskend- skab til landet i forvejen, dets sæder, skikke o. s. v. Takket være hjælpsomhed både fra min mands og fra min egen familie, som i perioder opholdt sig her i Danmark, samt fra gode venner og bekendte gik det hele egentlig meget nemmere, end man kunne forvente, synes jeg. Hertil skal dog indskydes, at så længe man er ung, har man et friskere syn på tingene uden ret mange bekym- ringer. Senere har jeg undret mig over, hvor mange ting jeg egentlig burde have kendt mere til, da jeg fik de mange dag- ligdags ting mere ind på livet. Da vi fik børn, ønskede jeg naturlig- vis at give dem den opvækst, som jeg fandt måtte være den bedste for dem, d. v. s. så vidt muligt at lade dem vokse op i den samme ånd, som herskede i mit barndomshjem. Som det var naturligt, tog jeg, som jeg tror, det bedste af, hvad jeg lærte af nyt i Danmark, med ind i børnenes opvækst. For at børnene kunne blive deres grønlandske afstamning be- vidst, fortalte jeg dem om, hvor min familie kom fra. Grønlandsk talte vi også, dog mest ved at synge børnesange på grønlandsk, men her opstod der van- skeligheder, da børnene begyndte at lege med andre børn, bl. a. i skolen. Der havde jeg, som mange andre grønlæn- dere sikkert også har gjort det, forestil- let mig og tillige ønsket, at børnene lærte grønlandsk sideløbende med dansk. Men som tiden gik, kunne jeg godt se proble- merne fra børnenes side, som følte det direkte på deres egen krop. Det at se anderledes ud eller være anderledes end andre børn, er det værste, der kan overgå en. Senere har det vist sig, at børnene egentlig er kede af, at de ikke har fået lært grønlandsk. Et forhold, der også har spillet ind her, er, at vore børn alle har lært andre fremmede sprog i skolen, hvorfor der simpelthen ikke har været tid og kræfter til at lægge det grønlandske oveni. Det kan senere med- føre, at de føler sig fremmede overfor familien i Grønland eller modsat. Efter mit eget skøn er jeg faldet godt til i mit såkaldte andet fædreland. Der mangler ikke tilbud om deltagelse i for- skellige aktiviteter, hvis man ellers har tid og lyst. Fristelser er der også nok af; langt flere, end man oplever i Grønland, specielt hvis man bor i København. End- 229 [3] videre har man som grønlænder gode muligheder for at deltage i forenings- livet i de grønlandske foreninger, hvor man kan træffe landsmænd og venner. En anden adspredelse, der er en nydan- nelse, mens jeg har levet i Danmark, er den ugentlige grønlandske radioavis, der sendes på et af de danske programmer. Herudover kan nævnes gudstjenester på grønlandsk rundt i landet. Alt dette har jeg gode muligheder for at deltage i, takket være, at jeg får opbakning af min mand, så jeg ikke føler mig isoleret i hjemmet udelukkende i husmoderens rolle. Ja, somme tider kan dagene slet ikke slå til på grund af alt det, man gerne vil nå. En anden ting, der også kan nævnes, er den betydning grønlændere, som bor her i landet, har for de landsmænd, spe- cielt indenfor familien, der kommer til Danmark. Opholdet har jeg været glad for, selv om ens tanker naturligvis tit er gået der- hen, hvor man kommer fra. Trods den store afstand fra Grønland føler jeg stadig stor tilknytning til mit land og glæder mig over de store trafikale for- bedringer, der har fundet sted mellem Grønland og Danmark. Efter min me- ning er det en styrke for vort land at være blevet mere åbent udadtil med de bedre kommunikationsmidler. Det er vigtigt, at vi har tillid til hverandre for at kunne overvinde vore vanskeligheder. Vi må nemlig som grønlændere erkende, at vort land i disse tider gennemgår en hektisk udvikling, som har en del slag- side af menneskelig art. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi får øjnene op for, hvad der foregår i denne vanskelige tid og begynder at kritisere og diskutere så- ledes, at vi i fællesskab kan forsøge at løse de problemer, der er i det grønland- ske samfund i dag. 230 [4]