[1] put - inuisame amerdlanerit napåssuti- gåt. ilumutdle åma ukiume amerdlaneru- ssuntit suliagssaKartitsissaraluarune. au- ssarume ukiut 25-gssåt — julime uvdlox taisiaåungilara, råjarniartaleramik. tai- manile Kimulerpunga — suleicatauvunga. 8-nik mérartårpunga. taimåitoK sulesa- taujuarpunga UvdloK måna tikitdlugo. 1963-me Kaumatit mardlumait sulinera encåisångikåine. arnaicativnikaperssuerusugkaluarama. amame uvanga påsivdluarsimagavkit nalungikaluaKåka ukiorpagssuarne til- lidskvindiusimagama. sulissartunutdle peKatigingnut ilaussortaujumajungnaera- ma aitsåt GAS-ip ilaussortaisa tigungmå- ssuk tunuarama, pissutsitdle malingnaiv- figiuarpåka. uvangauna sulissartunut ilau- ssortauvdlunga Kitera ånersitdlugo sulisi- naunanga akilerneKangitsorama soraera- ma. sapåtip akunere mardluk sulingi- nama — akissarsfssutiginginavko. åmame påseriarångavko unangmitdlerteicardlu- nga tuniutarpara. atausiarnanga agdlau- serissaKardlunga åssuardlertarpunga iluaKutaussunigdlo kinguneKartarpoK. ilå- nile sagdlunerarneKarångama nipangi- nartarpunga — kingorna ilumornera på- sineKartarmat. nipangerneK nikanarsati- taugaluarpoK — ajungilarme. sujugdler- mik Kavdlunåginarnik formandeKaravta - uvanga ajoringilara, sulineK ingerdlav- dluarpat nåmagalugo. ukiutdle kingug- dlit formandit amerdliartumarput, ka- laleKatigigaluardlugit sujugdlermik pa- katsissarsimavugut, atausiåkåjugaluit uåtigut sordlo sulivfingme sulissutoKauv- dlune ingerdlatsinerat issornartoKartar- POK. sordlo Nasåralik (KavdlunaK for- mandiusimassoK Kanga, åndgss.) ner- sortarialigssuarmik sulisimavoK. sor- dlume siningneK ajortoK. sordlo kitdlit åniserKungilai ungasigsumut, åmalo nut- sat tarrisimanigssåt pingårtipå, sulissu- nut pissarialingnut nålakissarpoK sulissu- nutdle uvavtinut ajungitsorujugssuga- me. — '_ kalåleKatit ilåt atauseK ajutdlarame imaKa pingåkujungnermik, ukioK fa- Brikip nålagå oKaloKatigigavtigo åsit- dlime tamåssa avdlångorpoK. tungavi- lingmik osardlune ajunginame." Et brev fra en fabriksarbejderske af Margrethe Jeremiassen (Oversat af Henriette Rasmussen) „I denne uge, omkring den 29. april, er vi begyndt at arbejde på rejefabrikken. Gad vide hvor længe det varer — som regel er det svært at sige noget om det på forhånd. 232 Jeg vil så gerne skrive, - men så er der bare dem, som vil påstå det mod- satte af, hvad man siger — ja, ikke alene det, men de vil også sige, at det man har sagt, er løgn. Hele året har man ikke [2] tiet om artiklen i A/G om kvinder i Grønland. Nogle vil alligevel sige, at det er løgn fra ende til anden. Da Landsrådet holdt sin åbningstale, hørte jeg, de sagde: „Efter at man i mange år havde haft kvinder med i Landsrådet, kom der desværre ikke nogen ind ved dette valg." Det skulle de, der modsiger kvindeundertrykkelsen, lige bemærke sig. Jeg skrev en kommentar - men har des- værre ikke sendt den - la' dem bare selv finde ud af det. Vi har megen nytte af fabrikken — vi har jo ingen anden mulighed for at tjene penge — det er fabrikken, der holder gang i vores by. Folk, der arbejder flit- tigt, kan leve af det om sommeren, men man kan ikke leve af det om vinteren. Tænk, hvis man kunne det også — det skyldes blandt andet, at fiskerne må holde op med fiskeriet allerede i decem- ber, og at de først kan starte igen i maj. Men fabrikken holder ikke helt op sam- men med rejerne. Der er arbejde til 35 -40 af os kalåtdlit med forarbejdning af hellefisk, og ellers er der lidt arbejde til dem, som kan reparere på selve fa- brikken. Vi er 4 kvinder, der to og to skiftes hver anden uge. De, der arbejder på fabrikkens vaskeri, tilrettelægger også deres arbejde sådan. Der er 2 kvinder, der arbejder på fabrikkens kontor, og én der er beskæftiget med at reparere og sy kitler. Der er ikke mere arbejde til kvinder end det, der er nævnt, så længe der er is, og så længe der ikke er noget rejefiskeri. Jeg har hørt nu, at de, der er med- lemmer af GAS, får arbejdsløsheds- understøttelse i 13 uger — ikke-medlem- mer får ikke noget. I disse år har folk det meget vanskeligt økonomisk, det er så dyrt at leve. (De, der har folkepen- sion, er nok de, der har det bedst. De henter bare deres penge, får tømt skral- despande og har gratis renovation, men de betaler for bolig og elektricitet). An- dre får hjælp af deres børn - bl. a. fordi boligerne er så urimeligt dyre. Nogle må arbejde meget hårdt for at leve - men der er også mange som ødsler. Mange gamle arbejder også om sommeren. Så- dan er livet i disse tider. Vi der har mænd, som har indtægt hele året (tjenestemænd), har det godt — især fordi mine hænder også kan ind- tjene penge. Vi har indtil i dag aldrig manglet noget alvorligt. Også fordi jeg er i stand til at reparere gamle ting, så de igen bliver brugbare. Det hjælper altid. Vores grønlandske mad er blevet meget dyr — og så må folk, der selv går på fangst ved siden af deres arbejde, endda høre kritiske bemærkninger, fordi de gør det. Det er som om fiskerne bliver favoriseret, men vi grønlændere kan ikke slippe vores kultur, hvis vi skal blive i vores land og leve af den mad, som passer til vores klima. Her i Christianshåb har vi megen nytte af fabrikken. Folk lever jo af den. Tænk så, hvis der var arbejde nok til alle, også om vinteren! I denne sommer er det jo 25. år fabrikken kører, jeg tror nok, det er til juli — og så har man puklet siden da, fået 8 børn og arbejder stadig hver dag. Jeg ville gerne have rådført mig med andre kvinder, men jeg kender det jo selv udmærket. Jeg har været tillidskvinde i adskillige år, men trådte tilbage, da GAS' medlemmer overtog tillidsposten. Jeg meldte mig ud af GAS, 233 [3] da jeg ikke fik sygdomsunderstøttelse efter en rygskade, som jeg havde på- draget mig under mit arbejde. Jeg var uarbejdsdygtig i 14 dage og fik intet for det. Jeg overdrager også arbejdet, når der er interesserede konkurrenter. Flere gange er jeg gennem artikler i den lokale avis kommet med kritiske indlæg, som har fået positive følger. Men nogle gange har jeg måttet tie, fordi jeg blev beskyldt for at tale usandt — de finder jo tit selv ud af bagefter, at jeg talte sandt - men det er fejgt at tie, det ved jeg godt. Jeg har ikke noget imod, at der sidder danskere i ledelsen, hvis de bare får fa- brikken til at køre godt — det kan jeg godt gå med til. Men i de seneste år har flere af vore egne overtaget danskernes arbejde — og selv om det er vore egne, er vi nogle gange blevet skuffet. Selv om det kun er enkelte ting, har vi, der har arbejdet der i så mange år, haft noget at indvende imod deres arbejde. X har f. eks., selv om han var dansker, gjort et udmærket arbejde. Det var, som om han aldrig sov. Han rådførte sig meget med os almindelige arbejdere. Fortalte os, at vi ikke måtte gå ud med vores arbejdskitler, at håret måtte være dæk- ket til. Han var bestemt i sine ord, men havde respekt for os arbejdere og var flink mod os. Der var én af vore egne, som vi var utilfredse med, — så vi lod vores kritik gå til fabrikkens ledelse. Han var blevet så vigtig, tror jeg. Nu har han vel nok forandret sig — det er jo altid på sin plads at kritisere, hvis man har en begrundelse." 234 [4]