[1]
arnaK mingnerussutut tunungmut
inigssisimaneKarungnaerpoK
agdlagtoK: Cecilie Lund
kalåtdlip arnap Kangarssuarmit inuiaKa-
tigmgne napatitsissoKataussutut pingit-
sorneKarsinåunginera nalilerneKarsinåu-
ngilaK. inuniarnerme, atissaliornerme,
ukiordlup anigorniarneKarnerane, angat-
dlatit suliarineråne avdlarpagssuartigut-
dlo arnaK aulajangissussarpoK tamåko
tamarmik ajungitsumik ingerdlanigsså-
nut. KutdleK arnamit tarKigssornerdliu-
gaugpat igdlup ilua tipeKasaoK Kauma-
nerdlugdlune kiagtitdluarumananilo. tai-
måikaluartoK taimanerssuarmit arnaK
tunuarsimårtuvoK, inuiaKatigit akornåne
aulajangigagssanut aperineKarneK ajor-
POK, angutit tamåko tamaisa aulajanger-
tarpait. tamåna pissutausimanerdlune
Kanga åiparit avKusinikut ingerdlaKati-
gigkångamik angut sujugdliussarpoK ar-
naK tunumine maligtigalugo, taimailiv-
dlune arnap oKarfigineKangikaluardlune
nalungilå sumitdlune.
arnap angutinut naligititaulernerane
ukiune sujugdliunerussune tamåko ta-
marmik pissusimanerdlutik nålagkersui-
nermut tungassut angutinut isumagissag-
ssatut tuniussutmarneKarput.
inuniarnerup avdlångornera ilutiga-
lugo arnap angutinut peKatauvdlune
akigssarsiortariaKalerneratigut igdlume
suliagssåinait mérKanigdlo perorsaineK
kisisa pinagit soKutigissane pisinaussa-
nilo najorKutaralugit angerdlarsirnavfiup
avatåne sulissariaKalerneratigut anguti-
tut tamanik sulisinåussusia sarKumeriar-
torpoK. igdlut akisut, inuniarneK akitso-
ralugtumartoK, atortorigsårutit pileri-
narsiartuinartut arnanutdlo iliniarfiusf-
naussut periarfigssatdlo ajornarung-
naeriartuinarnerisigut arnaK misigiartui-
narpoK angutinit ajornerunane, arnar-
dlume uvdlumikut sujornagornit sunging-
nerulersimångitdlumarpoK, tamåna taku-
neKarsinauvoK arnat kommunalime suliv-
fingnilo avdlane kisale atorfingnik åssi-
gmgitsunik tigusiartuinarnerisigut. arnaK
angumit angerdlarsimavfingmut Kiler-
ssorsimanerujugssugaluardlune atorfig-
ssaKartineKarnera uvdlumikut mikigi-
ssagssåungitdlumarpOK. arnarpagssuit
uvdlumikut pissugssaoKataunermik sule-
Kataorusungnermigdlo misigissaKaleriar-
tuinarput, sulisitdlutik mérKatik inigssiv-
figssaKartilerpait, atissat inerigkat tigui-
nait pisiarineKarsinåungorput, nerissag-
ssat pivfigssaK sivikitsoK atordlugo sulia-
rineKarsinaussut pisiagssaulerput, tai-
malo arnaK angerdlarsirnavfiup avatåne
sulinigssamut inuiaKatimilo akornåne
235
[2]
suleKataunigssamut periarfigssaKardlua-
lerpoK. tamåko tamarmik pissuvdlutik
arnap ingminut tatiginera angutitutdlo
pisinaunermik misiginera eKériartumar-
poK. arnatdlume taimåitut uvdlumikut
nalivtine pingårtumik atorfigssaitartit-
dluarpavut. tamånalo pissuteicarportaoK
ukiorpagssungitsut matuma sujornagut
arnaK periarfigssmeKarsimangmat angu-
titutdle ih'niarsinaunermut Kaumaissa-
Karnlarnermut angussaKarniarnermut-
dlo. uvdluinarne inunerme, nålagkersui-
nerme, inuiaKatigttdlo ingmingnut ilisi-
mårissut tatigissutdlo pilersikiartorne-
råne suleicatigingneK tamåna pingitsor-
småungilarput.
arnaK angutdlo Kangale sanilerigdlutik
ingerdlassalerput, arnaK mingnerusstitut
tunungmut inigssisimaneKarungnaerpoK,
tamåna takussutigssauvoK naligigtut
ingminut issigilersimanermut.
arnap uvdlumikut inuiaKatigingne inig-
ssisimanera angumit ajornerungilaK, pe-
riarfigssat amerdliartumartitdlugit aper-
KutaugfnarumårpoK arnat KanoK amer-
dlatigissut periarfigssartik iluatingnartoK
Kanos atordluarniartigineråt.
Kvinden går ikke længere bagefter manden
af Cecilie Lund
(Oversat af Guldborg Chemnitz)
Den grønlandske kvindes funktioner som
en af støttepillerne i samfundet såvel i
gamle dage som i dag kan ikke vurderes
højt nok. Til livets opretholdelse i almin-
delighed, til fremstilling af klæder til
familien, til fremstilling af datidens far-
tøjer — umiak og kajak — og til mange
andre opgaver var kvindens medvirken
af fundamental og afgørende betydning
for familiens eksistens. Hvis kvinden
ikke på en tilbørlig måde forstod at
passe tranlampen, ville den ikke give til-
strækkelig lys i huset, og den ville lugte
grimt. Men skønt hun spillede en betyd-
ningsfuld rolle i familien og dermed i
samfundet, var kvinden ikke den, der
trængte sig frem. Hun var tilbagehol-
dende. Når spørgsmål af betydning for
samfundet skulle afgøres, blev hun al-
jirig spurgt om sin mening, mændene
traf alle afgørelser. Måske af den grund
var det skik i gamle dage, at konen altid
gik bagefter manden, når de en sjælden
gang fulgtes ude. Skønt det aldrig blev
sagt, kendte kvinden sin plads.
Det var formentlig disse gamle tradi-
tioner, der gjorde, at samfundet, da
kvinden politisk blev ligestillet med man-
den, fortsatte med at overlade manden
politiske og samfundsmæssige opgaver
5 den første tid.
Gennem reformperioden og i takt
med ændringerne i samfundet måtte
kvinden også, ligesom manden, begynde
236[3]