[1] suleKataunigssamut periarfigssaKardlua- lerpoK. tamåko tamarmik pissuvdlutik arnap ingminut tatiginera angutitutdlo pisinaunermik misiginera eKériartumar- poK. arnatdlume taimåitut uvdlumikut nalivtine pingårtumik atorfigssaitartit- dluarpavut. tamånalo pissuteicarportaoK ukiorpagssungitsut matuma sujornagut arnaK periarfigssmeKarsimangmat angu- titutdle ih'niarsinaunermut Kaumaissa- Karnlarnermut angussaKarniarnermut- dlo. uvdluinarne inunerme, nålagkersui- nerme, inuiaKatigttdlo ingmingnut ilisi- mårissut tatigissutdlo pilersikiartorne- råne suleicatigingneK tamåna pingitsor- småungilarput. arnaK angutdlo Kangale sanilerigdlutik ingerdlassalerput, arnaK mingnerusstitut tunungmut inigssisimaneKarungnaerpoK, tamåna takussutigssauvoK naligigtut ingminut issigilersimanermut. arnap uvdlumikut inuiaKatigingne inig- ssisimanera angumit ajornerungilaK, pe- riarfigssat amerdliartumartitdlugit aper- KutaugfnarumårpoK arnat KanoK amer- dlatigissut periarfigssartik iluatingnartoK Kanos atordluarniartigineråt. Kvinden går ikke længere bagefter manden af Cecilie Lund (Oversat af Guldborg Chemnitz) Den grønlandske kvindes funktioner som en af støttepillerne i samfundet såvel i gamle dage som i dag kan ikke vurderes højt nok. Til livets opretholdelse i almin- delighed, til fremstilling af klæder til familien, til fremstilling af datidens far- tøjer — umiak og kajak — og til mange andre opgaver var kvindens medvirken af fundamental og afgørende betydning for familiens eksistens. Hvis kvinden ikke på en tilbørlig måde forstod at passe tranlampen, ville den ikke give til- strækkelig lys i huset, og den ville lugte grimt. Men skønt hun spillede en betyd- ningsfuld rolle i familien og dermed i samfundet, var kvinden ikke den, der trængte sig frem. Hun var tilbagehol- dende. Når spørgsmål af betydning for samfundet skulle afgøres, blev hun al- jirig spurgt om sin mening, mændene traf alle afgørelser. Måske af den grund var det skik i gamle dage, at konen altid gik bagefter manden, når de en sjælden gang fulgtes ude. Skønt det aldrig blev sagt, kendte kvinden sin plads. Det var formentlig disse gamle tradi- tioner, der gjorde, at samfundet, da kvinden politisk blev ligestillet med man- den, fortsatte med at overlade manden politiske og samfundsmæssige opgaver 5 den første tid. Gennem reformperioden og i takt med ændringerne i samfundet måtte kvinden også, ligesom manden, begynde 236 [2] at yde sin økonomiske støtte til familiens eksistens. Det gjorde hun ved at tage arbejde udenfor hjemmet. Hun kunne ikke længere bare blive hjemme og passe hjemmet og børnene. Efterhånden stod det klart, at kvinden så at sige indenfor alle områder var i stand til at klare opgaver lige så godt som manden. Dyre huse, stigende leveomkostninger, efter- tragtelsesværdige hjælpemidler i husligt arbejde har ansporet kvinden til at være med til at tjene penge til hjemmet og fa- milien. Til stadighed forbedrede uddan- nelses- og beskæftigelsesmuligheder har gjort, at kvinden føler, at hun er i stand til at være med til løsning af samfunds- mæssige opgaver, og at hun ikke er rin- gere end manden. Kvinden af i dag er ikke ringere placeret i samfundet, end hun var placeret i samfundet i gamle dage. Dette kan bl. a. ses såvel af kvin- dernes deltagelse i kommunalbestyrelser- nes arbejde mange steder som af deres placering i forskellige stillinger i sam- fundet. Selv om kvinden er meget mere bundet til hjemmet end manden, er der brug for hendes deltagelse til løsning af betydningsfulde opgaver. Mange kvin- der føler i dag, at de har pligter og med- ansvar, og det inspirerer dem til at være med i det offentlige arbejde. I dag har kvinden fået mulighed for at få passet sine børn, hun kan købe færdigsyet tøj til familien, og hun kan købe klargjorte produkter til madlavningen. Alle disse ændringer har været medvirkende til at gøre det muligt for hende at deltage i politisk arbejde. Hun fik for ikke så for- færdelig mange år siden — i lighed med manden — mulighed for at få uddannelse. Uddannelsen har udvidet hendes hori- sont og givet hende mere selvtillid. Der er meget brug for disse kvinder. Vi kan ikke undvære samarbejde mellem alle samfundsborgere både i det daglige liv og i vor udvikling til et bevidst samfund og et samfund med selvtillid. Der er gået adskillige år, siden man- den og konen begyndte at gå ved siden af hinanden. Kvinden går ikke længere bagved manden. Her er et af beviserne på, at manden og kvinden betragter hin- anden som ligestillede. Kvinden er i dag ikke ringere placeret i samfundet end manden. I disse år, hvor mulighederne bliver flere og flere, er spørgsmålet blot dette: I hvor høj grad kvinderne — og hvor mange kvinder — vil benytte disse værdifulde muligheder. 237 [3]