[1] Tre kvindegenerationers livsforløb af Guldborg Chemnitz (Uddrag af „Kvinders liv og vilkår i Grønland. I. Kvinden og samfunds- udviklingen", kap. III. Udgivet af „Udvalget vedrørende grønlandske kvinders forhold" 1975),. Variationer i livsvilkår fra sted til sted. Der er større forskel på opvæksten blandt de unge kvinder, der er unge i dag, end blandt de midaldrende og gamle kvinder. Nogle af forskellene er vel en følge af, at udviklingen er gået meget hurtigt nogle steder, mens den andre steder er forløbet meget langsomt. I dag er bytilværelsen afgørende for- skellig fra udsteds- og bopladstilværel- sen på en række punkter. — Her skal lige bemærkes, at betegnelsen „udsted" og „boplads" blev ændret til „bygd" for ca. 5 år siden, og den betegnelse vil vi bruge i resten af afsnittet. Den unge kvindes opvækst i bygden ligner den gamle kvindes livsform, mens den unge kvindes opvækst I byen har medført en række sociale goder, som alene findes i byerne, og som af den unge regnes for naturlige og selvfølge- lige. Nogle unge er vokset op i velstillede byhjem, andre i meget fattige byhjem. Der er større forskelle på de unges op- vækst i en by end på opvæksten i en bygd. 282 En del af de unge i dag er opvokset begge steder, først i bygd og senere i by. Det er som regel børn af fanger- eller fiskerfamilier, som flytter til byen sammen med familien. Der er også mange børn, som rejser alene — eller bliver sendt ind til byskolen — for at få bedre skolegang. Der er igen forskel på, Hvordan børnene og de unge selv klarer flytningen fra bygd til by. Der er ad- sTcillige børn, som er flyttet direkte fra en bygd (boplads) til en by, som har klaret sig særdeles godt og gennemfører en god uddannelse både i Grønland og _i_ Danmark, og det være sig bogligt eller håndværksmæssigt. Andre børn har svæ- rere ved at klare overgangen eller over- gangene. Der er jo tale om overgangen fra bygd til by i selve Grønland og over- gangen — for manges vedkommende se- nere^ — fra Grønland til Danmark. Mange mennesker mener, at overgangen _ fra bygd til by i selve Grønland for både voksne og børn er lige så vanskelig og problemfyldt som overgangen fra Grøn- land til Danmark. — Vi kan nævne som eksempel, at vi for ca. 3 år siden var [2] i Angmagssalik og talte med forældre, der udtrykkeligt sagde, at de ville ønske, at deres børn, som rejste ud for at ud- danne sig, kom direkte til Danmark og ikke via Vestgrønland. På denne måde skulle de „nøjes" med at tilpasse sig een gang. De sagde, at det for mange af de unge er lige så svært at tilpasse sig og blive accepteret på vestkysten som i Danmark. Den uddannede og den ufaglærte unge kvinde. Disse forskelle i opvækst har ført til, at de unge kvinder i dagens Grønland har meget uensartede vilkår og forskel- lige holdninger til aktuelle samfunds- problemer. Der er de uuddannede i „strenge" job, og der er de arbejdsløse i by og bygd. - Arbejdsløshed er også et nyere begreb og hører til de moderne samfund. Arbejdsløsheden er en kends- gerning i Grønland i dag. Muligheden for den unge kvinde for at få oplæring og arbejdsmæssige opgaver i hjemmet er ikke længere til stede i samme omfang som i de forrige generationer, da hjem- mene ikke mere er stedet, hvor proviant og tøj fremstilles — derfor begrebet ar- bejdsløshed. Man hører ikke meget til den ikke- uddannede unge kvindes meninger og holdninger, mens den uddannede unge kvinde er begyndt at dukke op i den of- fentlige debat, der dog fortsat er præget af mandlig dominans. Den ugifte moder. De fleste unge kvinder får i dag det første barn uden for ægteskab. Disse „enlige" mødre er også meget forskel- ligt stillede alt efter, om de har et godt arbejde eller ikke og efter, om de har samlever eller bor hos forældrene eller helt alene med barnet (børnene). Med udbredelsen af kendskab til og brug af svangerskabsforebyggelse vil der nok i fremtiden fødes færre børn uden for ægteskab og i det hele taget færre børn. De unge kvinder, der får barn, før de har fået påbegyndt en uddannelse eller er midt i en uddannelse, er vel nok i de fleste tilfælde dem, der er vanskeligst stillede og oftest dem, der får sværest ved at gennemføre en uddannelse; med mindre de har god støtte fra forældrene og bor i forældrehjemmet, hvor foræl- drene er indstillet på at hjælpe hende igennem uddannelsen. I dag har de unge kvinder ganske vist god mulighed for at få uddannelsesstøtte. I nogle tilfælde kan de blive hjulpet til en lille lejlighed, få barnet (børnene) ind i vuggestue eller børnehave på friplads samt anden økonomisk støtte. Ofte skal unge i dag hjemmefra for at gennemføre en uddan- nelse og bliver på denne måde afskåret fra forældrestøtten. Til trods for den økonomiske støtte er det svært for en ung kvinde at stå alene med et barn i en fremmed by og klare et barn og en ud- dannelse. En anden mulighed er at sætte barnet i pleje hos en familie, mens ud- dannelsen står på. Men der har været problemer med denne ordning, og so- cialvæsenet er blevet meget tilbagehol- dende med at formidle plejeordning mel- lem familier og unge kvinder, da kvin- den ønsker at få barnet tilbage, når uddannelsen er færdig. Der sker en til- knytning mellem barnet og plejeforæl- drene, som kan være svær at bryde uden 283 [3] at ødelægge noget for barnet og pleje- forældre, når tiden kommer, hvor bar- nets moder ønsker barnet tilbage. — I dag er børneforsorgsudvalget og social- medhjælpere mere indstillet på at hjælpe unge kvinder under uddannelse med egen bolig og skaffe plads til barnet i en børneinstitution, således at kvinden kan have barnet hos sig, mens uddan- nelsen står på. Forholdet mellem generationer. Familiemønstret har — navnlig i by- erne — været under ændring, ikke gene- relt, men dog hos mange familier, så- ledes at det har gjort helhedsbilledet ret broget i forhold til tidligere. For manges vedkommende er forholdet mel- lem de unge og forældregenerationen af en anden karakter end forholdet mellem den __midaldrende generations og den gamles var, da den midaldrende var ung. Der var under den gamle og den mid- aldrende kvindes opvækst gode relatio- ner _og et godt sammenhold mellem generationerne. De gode (uproblemati- ske) forhold mellem generationerne lå i selve familiemønstret, og de lå i selve samfundslivet, som var enkelt, fordi det bl. a. hvilede på et erhverv, fanger- erhvervet, i den gamle kvindes barndom. I den midaldrende kvindes barndom skete ændringer i samfundet, men det var stadig uendelig enkelt sammenlignet med forholdene i den unge kvindes op- vækstforhold. Uddannelsen eller oplæringen af unge kvinder, som før i tiden varetoges af moderen, er for de unge kvinder af nu- værende generation i vidt omfang blevet overtaget af skolen og uddannelsesinsti- 284 tutionerne. Mødre, som selv i deres unge dage savnede beskæftigelsesmulig- heder, opmuntrer døtrene til at tage uddannelse og beskæftigelse. Ofte har den unge kvinde tidligt måt- tet rejse hjemmefra for at gå i skole et andet sted eller for at uddanne sig eller for at skaffe sig arbejde. Hun får ind- blik i ting og lærer ting, som hendes moder ofte er fremmed overfor, og som ;hun derfor ikke umiddelbart kan leve med i. Det er svært at leve i samme hus- stand, når den unge vender hjem med en ny erfaringsbaggrund. Dertil kom- mer, at den holdning, at enhver er an- svarlig for sig selv og ikke for andre, har bredt sig på bekostning af den tid- ligere indstilling med kollektivt ansvar =for familie og bofæller. Økonomisk ar- bejder den unge på sin egen fremtid, også mens hun bor hjemme. Til forstå- else af „generationskløften", som ikke må overdrives, må også føjes, at mange unge er vokset op i et meget utrygt hjemmemiljø. Sammenfatning af tre kvinde genera- tioners livsforløb. T dette kapitel er livsforløbet for tre generationer af nulevende kvinder skil- .clret på den måde, at man har trukket karakteristiske sider ved tilværelsen frem. I det følgende skal man ganske kort sammenfatte nogle hovedtræk. Den gamle kvinde er født ca. 1900— 1910. Den midaldrende kvinder er født ca. 1920-1930. Den unge kvinde er født ca. 1945— 1955. [4] Beskrivelsen er samlet om typiske for- løb og omfatter derfor udvalgte alders- grupper og ikke alle kvinder. Udvælgelsen er foretaget på en sådan måde, at den unge kvindes opvækst- periode er det tidsrum, hvor den mid- aldrende kvinde er midaldrende og den gamle er gammel. Den midaldrende kvindes opvækst er den periode, hvor den gamle er midaldrende, etc. Beskri- velsen kan derfor, når man her vil sam- menligne, koncentreres om opvækstperi- oden, det vil sige de første 20 år, hvor man modtager en stor del af de påvirk- ninger, der præger ens holdninger for resten af livet. Det samfund, hvor den gamle kvinde voksede op, var næsten stationært. Den midaldrende kvindes opvækstvilkår var præget af moderate ændringer, og for den unge kvinde er opvæksten præget af et samfund med hastige ændringer i de økonomiske og sociale forhold. Dominerende erhverv er i den gamle kvindes samfund fangsten, i den mid- aldrendes er det fiskeri og fangst, og for den unge kvindes vedkommende er det lønarbejde, fiskeri og fangst. For den gamle er det naturaløko- nomi, som er helt dominerende. For den midaldrende er det en blan- ding af natural- og pengeøkonomi, og for den unge er pengeøkonomien helt overvejende. Den gamle kvinde havde lige det nød- vendige for at overleve. Den midaldrende levede i små kårs økonomi. Den unge lever i et samfund præget af relativ velstand. I den gamle kvindes opvækst var der høj dødelighed. I den midaldrende kvindes opvækst var dødeligheden aftagende. I den unge kvindes opvækst var døde- ligheden forholdsvis lav. Befolkningssammensætningen var præget af, at der i den gamle kvindes tid var få danske. I den midaldrende kvindes tid var an- tallet af danske voksende, men stadig få. I den unge kvindes tid var der mange danske. Skolegangen for den gamle kvinde var af ringe standard. Den var bedre for den midaldrende kvinde og god for den unge kvinde, dog alt efter dansk standard. Kvindens arbejdsudsigter: For den gamle kvinde var det stort set fangerkonearbejde. For den midaldrende var det at være husmor, kivfak og lejet. For den unge kvinde var det at være husmor og mange forskellige løn- erhverv. Ser man på de holdninger, der præger henholdsvis den gamle og den midald- rende kvinde, hvis stemme høres i kvin- deforeningerne og den unge kvinde, hvis stemme høres i de uddannede kredse, kan man fremhæve følgende: Den gamle og den midaldrende kvinde har fået en opdragelse præget af protestantiske dyder og med forældrene som de absolutte forbilleder. De er op- vokset under små kår og sygdomspræ- gede forhold, de lægger vægt på spar- sommelighed, renlighed og orden i hjem- met, for det har for dem været vejen til en bedre tilværelse. 285 [5] Den unge. kvinde har fået en opdra- gelse præget af nyere tids opdragelses- ideer med vægt på frihed for autori- teten. Hun er opvokset under kår, hvor forældrenes slid for hende har skabt en mere velfærdspræget tilværelse. Hun er mod „ræset" og den „materialistiske" indstilling. Hun er individ- og samfunds- orienteret, hvor den gamle og den mid- aldrende er familie- og samfundsorien- teret. Ovenstående gælder særlig for den uddannede unge kvinde, men i den unge kvindes generation er der større for- skelle med hensyn til opvækstvilkår end for de to andre generationer. Mange unge kvinder er vokset op i hjem, der er præget af, at moderen har været for- travlet ude og hjemme, således at bør- nene har været meget overladt til sig selv. Der har været mange søskende, og derfor nok små kår. Der er en meget stor del af de unge kvinder, der ikke har fået nogen uddannelse, og hvis hold- ninger og meninger man ikke hører så meget om. Den gamle og den midaldrende kvinde sammenligner det nutidige sam- fund med deres ungdoms Grønland og ser^ fremskridt. Den unge kvinde har ikke oplevet det tidligere Grønland, som for hende tegner sig i et romantisk skær i modsætning til nutidens teknikprægede „Bymiljø. Den gamle og den midaldrende kvinde er indlevet i den grønlandske fortællekultur med vægt på at undgå hårde standpunkter og åben konflikt. Den unge uddannede kvinde er indlevet T den europæiske debatkultur og debat- terer bedre på dansk end på grønlandsk. Den gamle og den midaldrende kvinde har et langtidsperspektiv præget af forsigtighed og tålmod, mens den unge kvinde har en nuorientering præget af krav om øjeblikkelig målopfyldelse. ig redaktionen Redaktionen beklager meget, at vi i tidsskriftet nr. 7, side 219, var kom- met til at vende et satellitfoto „på hovedet". Billedet blev bragt i forbindelse med artiklen om den nuværende viden- skabelige aktivitet i Grønland af Jørgen Taagholt og H. C. Bach. 286 [6]