[1] Forureningsspørgsmåri polarområdet af H. C. Bach og Jørgen Taagholt Uddrag af en rapport udarbejdet i forbindelse med Forsvarsstabens lang- sigtede studier af udviklingen i Polarområdet. Fra videnskabeligt hold har man fra flere sider hævdet, at en fortsat forure- ning af naturen — efter det nuværende mølister - vil kunne gøre jorden ube- boelig i relativ nær fremtid. I enkelte industrialiserede lande har den tekniske udvikling allerede medført en alvorlig forringelse af de naturlige livsbetingel- ser og har i visse tilfælde påført naturen uoprettelig skade. I polarområdet er en ny udvikling — med stigende udnyttelse af områdets ressourcer — ved at tage form; en ud- vikling der, hvis den ikke allerede fra starten overvåges og reguleres, kan be- tyde, at dette område, i lighed med så mange andre, vil blive forurenet i takt med den forventede stigende industrielle aktivitet i området. Man har længe kendt til lokal for- ureaing i tæt befolkede industrialiserede områder med heraf følgende gener for befolkningen; som eksempel kan nævnes Ruhr-områdets problematik. Først i de seneste årtier har man erkendt, at lokal luftforurening medfører fjernpåvirknin- ger, hvorfor en lang række forurenings- problemer nu antager global karakter. 312 Gennem de seneste år har man fra dansk '•' i"5! og international side udført luftforiire- ,jnngsmålinger på Grønland for at kunne _bruge disse data som referencemålinger ,for_måljnger i andre lokaliteter. Forureningsproblematikken er i dag særlig aktuel i polarområderne, eftersom man ikke. blot står over for at skulle registrere og eventuelt imødegå fjern- påvirkninger, men samtidig skal forbe- ..rede sig på at imødegå „direkte skade- påvirkninger" fra en voksende industriel ; virksomhed i området. Polarområdets klimamæssige betydning. Uanset at polarområdet geografisk i dag og formodentlig også i fremtiden af mange opfattes som et fjernt og isoleret - område, må det ikke overses, at området i global henseende udøver en direkte ind- ^flydelse på de klimatiske forhold, vi le- ver i. Atmosfæriske strømninger i polar- områderne udgør vigtige og afgørende faktorer i den globale klima- og tempe- raturbalance. Utilsigtede ændringer i denne naturens ligevægtstilstand kan få endog meget uheldige følgevirkninger. [2] Olieforurening i polarområdet i videre perspektiv. De arktiske olie- og gasreserver udgør meget store dele af alle jordens ressour- cer. Det er på dette grundlag, at man må forudse en endog stor aktivitet i polarområderne i fremtiden med heraf følgende indflydelse på det hidtidige „uberørte miljø". Olieforurening udgør overalt en trussel mod livet i havet, men især i det arktiske område kan store olieudslip — specielt hvor olien „fanges" i store mængder under isen — betyde endog alvorlige farer på globalt plan. Dette skyldes tre forhold. For det før- ste er det svært at genfange olien, efter den har spredt sig under isen. Dernæst foregår nedbrydning af olie uhyre lang- somt i polarområdernes kolde klima, og endelig vil en forurening — på grund af de arktiske havstrømme — hurtigt spredes over endog meget store om- råder. Det specielt farlige i den proces, der følger efter en olieforurening i det ark- tiske område, er, at processen i sin yder- ste konsekvens kan føre til en smeltning af det naturlige isdække i de forurenede områder, idet olien nedefra trænger igennem isen til dens overflade, som derved bliver mørkere, hvorved tilbage- kastningen af solens stråler formindskes.1 Udover at forstyrre den klimatiske ba- lance over den nordlige halvkugle kan en smeltning af ismasserne i de arktiske områder betyde en meget stor vand- standsstigning med heraf følgende over- 1 10 %> nedsættelse af tilbagekastningen kan med- føre GO %> nedsættelse af istykkelsen. 20 %> nedsættelse af tilbagekastningen kan med- føre, at isen er smeltet efter 2 år. svømmelser af store dele af jordens nu- værende befolkningscentre. Forureningsundersøgelser i Grønland. Det er indtil videre ret begrænset, hvad der findes af undersøgelser af forure- nende stoffer i Grønland. Generelt må man forvente, at der findes lave niveauer i det „uberørte" arktiske miljø. Det an- tydes da også af de hidtil udførte under- søgelser. Man bør dog gøre sig klart, at visse af de stoffer, som bærer betegnelsen „forurenende stoffer", naturligt findes i miljøet tilført fra f. eks. udvaskning fra bjergarter eller (via atmosfæren) fra vulkansk aktivitet. Naturligt fore- kommende er således bl. a. kviksølv samt grundstoffer som zink og kobber, der indgår i organismernes stofskifte og er livsnødvendige. For sådanne stoffer må man derfor søge at vurdere det naturlige niveau i forhold til det, der er tilført på grund af menneskelig aktivitet. Kun det sidste bidrag kan bære betegnelsen for- urening. De i det følgende afsnit omtalte må- linger af bly i den grønlandske ind- landsis viser, at det arktiske miljø via de atmosfæriske strømninger modtager forurenende stoffer fra den nordlige halvkugles tæt befolkede industriområ- der. Man har også fundet, at fisk, hav- pattedyr og fugle i Grønland indeholder stoffer som DDT og PCB, der ikke na- turligt forekommer i naturen og ikke anvendes i Grønland. Disse stoffer må altså være tilført Arktis via atmosfæren, med havstrømme eller evt. optaget af organismer, som trækker til andre om- råder, f. eks. visse sæler og havfugle. 313 [3] Kviksølv er et af de stoffer, som man nærmere har undersøgt forekomsten af. Hvorvidt befolkningen i arktiske områ- der er udsat for et relativt højt kviksølv- baggrundsniveau, eller om der kan være tale om forurening, er dog endnu ikke afklaret. Kviksølv kan indtages gennem hav- pattedyr og andre dyr, der står højt i fødekæden, især når disse er væsentlige kostelementer. Nogle forskere mener, at atriiosfæren i arktiske områder på grund af specielle meteorologiske forhold har et særligt højt kviksølvindhold. Befolk- ningens påvirkning af kviksølv skulle i så fald skyldes kviksølvindtagelse via lun- gerne og ikke føden. Udover de her nævnte stoffer må man være opmærksom på andre metaller såsnom zink, cadmium m. fl. Polarområdets specielle videnskabelige betydning. Det generelle behov for kontrol med miljøet i polarområdet er ikke alene affødt af et ønske om at styre det frem- tidige eventuelle industrielle aktivitets- niveau i disse tidligere uberørte områ- der, men har også relation til den glo- bale interesse for at bevare polområder- nes specielle betingelser for indhentning af betydningsfulde videnskabelige oplys- ninger. Netop den grønlandske indlandsis har vist sig at rumme videnskabelige data rækkende årtusinder tilbage. Fra dansk side har man udviklet internationalt me- get anerkendte metoder til tolkning af de boreprøver, der først ved amerikansk foranstaltning — siden også direkte som led i dansk videnskabelig aktivitet — er 314 hentet op fra indlandsisen. På grundlag _af disse analyser har man kunnet fastslå _den mere globale karakter af visse for- ureninger, for eksempel forekommer giftstoffet DDT i alle isprøver stam- mende fra perioden efter 1945. En tiltagende blyforurening er end- videre konstateret ved analyse af bore- prøver fra den grønlandske indlandsis.2 I boreprøverne er fundet en svag stig- ning i blyindholdet fra ca. 800 f. Kr. til 1750 e. Kr., hvor stigningen øges sva- rende til den industrielle udvikling på den nordlige halvkugle. Efter 1940 sti- ger blykoncentrationen stejlt (se fig. 1), hovedsageligt forårsaget af den omsig- gribende blytilsætning til benzin. Den grønlandske naturs sårbarhed. Det arktiske miljø, der er særlig følsomt Jafetfbf påvirkninger, kræver speciel hensyntagen. Den særlige følsomhed vi- „ser sig ved, at regeneration overalt fore- går særdeles langsomt. Livet i søer og elve vil eksempelvis på grund af det bløde vand og de lave temperaturer kunne ødelægges af selv ret små mæng- der metaller. Spor i landskabet, der hid- rører fra den tekniske aktivitet, bliver stående i mange år. Fast affald, orga- nisk som uorganisk, vil kun meget lang- somt nedbrydes. Især er det nødvendigt at være opmærksom på, at befolkningen i Grønland som fødeemne benytter pat- tedyr, og at disse dyr som det sidste led i fødekæden er særligt udsatte, dersom , der opstår koncentration af giftstoffer. På grund af de fligede kyster, hvor hårde, vegetationsfri fjelde adskiller de -3 Foretaget af Hygiejnisk Institut og Budde- Laboratoriet ved Københavns Universitet. [4] Koncentrationen af bly i sne (i \ig/kg) fra boreprøver af forskellig alder fra den grønlandske indlandsis. 0.02 0.04 006 0.08 0.10 0,12 0,14 0.16 0,18 0.20 BLYKONCENTRATION l Mlty. enkelte fjordkomplekser, er det grøn- landske landskab som helhed dog ikke så følsomt som f. eks. den tundradomi- nerede canadiske, arktiske natur. Man skal imidlertid i denne forbindelse være opmærksom på, at færdsel og øvrig akti- vitet vil have en tendens til at koncen- trere sig om dalstrøgene, der er de mest sårbare. Til eksempel ser man — på de nedlagte amerikanske baser - fortsat spor i terrænet, hvor blot en enkelt trak- tor har kørt med heraf følgende ændrin- ger i jordbund og vegetation. De arktiske havområder. De arktiske havområder er langt mere følsomme overfor olieforurening end f. eks. tempererede områder. Det kan henføres til 3 faktorer. For det første foregår nedbrydningen af olie som tid- ligere omtalt uhyre langsomt ved de lave temperaturforhold. For det andet kan der ved lave temperaturer optages mere olie i havvand end ved højere tempera- turer. Og for det tredie er det de lettest opløselige fraktioner i olie, der er de giftigste overfor de marine organismer. Disse tre faktorer vil dels forstærke dels tidsmæssigt udstrække virkningen af et oliespild i arktiske farvande. Hertil kommer yderligere 3 forhold, som indebærer større følsomhed hos det 315 [5] arktiske marine miljø, men som er gene- relt for forurenende stoffer og ikke alene gælder for olie. — Den biologiske produktion, især planktonproduktionen, som foregår i Øvre vandlag i havet, er koncentreret til en tidsmæssig ret kort periode, idet is og mangel på lys i den største del af året begrænser planktonalgernes produktion af organisk stof, som i sidste ende er grundlaget for fiskeri og fangst. Et forureningsuheld, der indtræffer 5 den kortet produktive periode, kan således få større effekt end i tempererede områder, hvor pro- duktionen foregår over en større del af året. — Arktiske organismer vokser på grund af de lave temperaturer meget lang- sommere end organismer i sydligere egne. Således varer det i grønlandske Farvande 4—5 år, før dybvandsrejen Opnår fiskeristørrelse, mens det i Ska- gerrak blot varer 21/2 år. Det inde- bærer, at arter i Arktis vil regenerere langsommere end f. eks. i tempererede Områder efter at være blevet påvirket af et forureningsuheld. — Endelig er selve befolkningen i ark- tiske egne udsat for en særlig høj be- lastning af visse stoffer, idet befolk- ningen som nævnt i høj grad lever af dyr, som står højt i fødekæden, f. eks. Havpattedyr, og som derved kan have høje koncentrationer af visse stoffer, f, eks. kviksølv og stabile klorerede organiske forbindelser som PCD og DDT. I hvor stor udstrækning, der bør fast- sættes reguleringer af koncessionshave- res-Virksomhed ud fra hensynet til mod- 316 virkning af forurening, må i hvert enkelt tilfælde bero på en vurdering af på den ene side hensynet til koncessionshaverens interesser, der i hovedsagen vil være af økonomisk karakter, og på den anden ._, side hensynet til, i hvilket omfang man vil kunne tolerere indgreb i den grøn- landske natur. Fremtidige miljø- og forurenings- __ bestemmelser for polare havområder. Et indtryk af de fremtidige krav til miljø- og forureningsbestemmelser for polarområdets havområder - som en følge af en forøget udnyttelse af om- ^rådets olie- og gasressourcer - fremgår - bl. a. af den udvikling, der er konstateret i Alaska og den arktiske del af Canada. Af tabel l ses, at der alene i den ark- tiske del af Canada og Alaska op til ' 1972 er forekommet ialt 24 uheld, af hvilke 13 har fundet sted længere nord- ...jpå end 60. nordlige breddegrad. Udover _ l uheld, der fandt sted i 1958, er de i tabellen nævnte alle fra perioden 1968— 1972, hvilket giver et indtryk af den fart, udviklingen har taget. Følgevirkningerne af sådanne uheld i det arktiske område bedømmes af ca- nadierne som værende endog særdeles alvorlige, idet man med den nuværende teknik ikke er i besiddelse af midler, der vil kunne sættes ind mod sådanne uheld, ^specielt ikke såfremt uheldet betyder, at der spredes olie ud under de isdækkede områder. _ Størstedelen af det arktiske ocean er --permanent dækket af is. Det meste af området er dækket af flerårig is (fra _„3 til 5 meters tykkelse). „Oliespild" er — når de forekommer JbfcA. [6] Tabel 1 : Olieforureningstilfælde i isfyldte arktiske farvande Årsag Antal uheld % af totale antal uheld i det arktiske område %> af det totale globale antal uheld (Uheld på land) — Rørledninger .................. 2 3 4 2 3 2 4 1 3 24 8 12,5 17 8 12,5 8 17 4,5 12,5 100 26 1 31 19 — Opbevaringstanke ............ — Under overførsel ............... — Under forsøg ................. — I andre tilfælde ............... (Uheld på søen) — Grundstødninger .............. — Motorstop ..................... — Kollisioner ..................... — Konstruktions f ejl ............... Totalt ..... . .. ............ oven på is — relativt nemme at lokalisere og inddæmme, samtidig med at de ikke berøres af de eksisterende havstrømme i området. Man skal dog bemærke, at fordampningen af råolie under arktiske betingelser er yderst ringe. „Emulsifika- tionen" er næsten nul, og den biologiske nedbrydningsproces fungerer meget langsomt under de arktiske temperatur- betingelser, hvilket igen betyder, at olie- forurening i det arktiske område vil for- blive i området i meget, meget lang tid. Sandsynligvis i størrelsesordenen 50 år. Den langsomme fordampning indebærer, at oliespild i Arktis vil have en større giftvirkning end i tempererede områder, idet de fraktioner af olien, der fordam- per, samtidigt er de giftigste. Hertil kommer endelig, at den afsluttende rens- ningsproces er af umådelig størrelses- orden i netop de arktiske områder. For- søg med at brænde olien væk har været gennemført med held, idet man dog med denne metode i sig selv skaber andre forureningsproblemer. Langt de fleste forureningsuheld for- ventes — fra canadisk side — imidlertid at ville indtræffe under sådanne betin- gelser, at der opstår forureningsproble- mer under isen med heraf følgende mu- lighed for spredning over store områder ved indflydelse fra polhavets havstrøm- 317 [7] me. En fremtidig indsats mod forure- ning af denne karakter vil derfor rejse langt større behov for eksakt viden om havstrømmenes og isens bevægelser i polhavet, end hensyn til flyvning og skibsfart hidtil har berettiget. De dominerende havstrømme i pol- 1 havet er den transpolære havstrøm over polhavet og de cirkulære strømme i Beau- forthavet. Heraf følger, at „uheld" i de sibiriske randhave eller nord for Canada eller Grønland nemt vil kunne få konse- kvenser for hele polhavet og dermed influere på umådelige havområder ud- over den region, hvor uheldet indtræf- fer, uden at man med den eksisterende teknik vil kunne sætte tilstrækkelige modforholdsregler og -midler ind. Som en konsekvens af ovenstående er det indlysende, at forurening som følge af uheld i forbindelse med en udnyttelse af områdets olieressourcer i det arktiske område ikke kan bekæmpes, men kun vil kunne imødegås ved at indføre så „strenge internationale bestemmelser", at muligheden for uheld teoretisk ude- lukkes. Ansvaret for fastsættelse af sådanne bestemmelser påhviler i første række områdets nationale myndigheder, polar- staterne. På grund af storisen og hav- strømmenes bevægelser vil en fuldstæn- dig miljøbeskyttelse kun kunne iværksæt- tes, såfremt alle polarstater deltager i dette internationale samarbejde. Eksisterende bestræbelser for at beskytte miljøet i polarområdet. For så vidt angår Canada - som allerede har en væsentlig olieproduktion i gang inden for det arktiske område — er der 318 _ ved national lovgivning i 1970 etableret vidtgående regler til beskyttelse af det arktiske havmiljø mod forurening. For- ureningsbeskyttelseszonen dækker et om- råde på op til 100 sømil fra den canadi- ske kyst. Denne lovgivning er aldrig blevet in- ternationalt anerkendt, idet den går langt ud over, hvad der kan betragtes som en kyststats jurisdiktionsområde. Man har imidlertid fundet det nød- vendigt at træffe sådanne skridt i man- _gel af internationalt vedtagne regler. Også i Alaska er der langsomt ved at _ blive iv.æ.rjcsat en omfattende videnska- . ^belig aktivitet med det formål at kort- lægge følgevirkningerne af en voksende industriel udnyttelse af områdets mine- ralske ressourcer. Selvom man allerede har iværksat flere forholdsregler og an- vender den mest avancerede teknik, er .: der .indtruffet flere uheld, hvor olie og ubehandlet „ballastvand" er spildt i om- . rådet. Udover de allerede udførte videnska- Jaelige studier og den indledende forsk- jning, der er sat igang, er det en generel „opfattelse blandt videnskaben i Alaska, at langt mere omfattende og grundlæg- gende studier vil være nødvendige, før man med sikkerhed kan forudsige even- tuelle følgevirkninger af den allerede igangsatte aktivitet. Som udtrykt af en forsker ved „The Arctic Environmental Research Labo- vratdjy, Fairbanks, Alaska", vil olieindu- strien i Alaska - med alle dens følge- virkninger — formentlig udgøre en trussel mod miljøet dette århundrede ud. Evnen til at imødegå og kontrollere virkningerne af eventuelle uheld vurde- [8] res endnu til at være et minimum af, hvad der er nødvendigt for at kunne modsvare den kraftigt voksende industri i Alaska. Vedrørende Grønland er der udarbej- det miljø- og fredningsbestemmelser, efterhånden som aktiviteten inden for jagt og fiskeri, urbanisering og forskel- lige former for teknisk og industriel virksomhed har nødvendiggjort foran- staltninger til bevarelse af dyrebestan- den, fredningsværdige områder og op- rindelige miljøer. Dels som følge af lovtekniske hensyn, dels i erkendelse af, at de faktiske for- hold på mange måder adskiller sig fra forholdene i det øvrige Danmark, gæl- der de danske love på frednings- og miljøbeskyttelsesområder i almindelig- hed ikke for Grønland. I den udstræk- ning, initiativet til bestemmelserne kom- mer fra internationalt hold — eksempel- vis for så vidt angår konventioner eller EF-direktiver — gælder de dog for Grøn- land, med mindre der tages særskilt for- behold derom. Ministeriet for Grønland er ressortministerium for miljøspørgs- mål i Grønland, og tilsvarende gælder for fredningsspørgsmål. Spørgsmålet om havforurening var et vigtigt problem på FN's 3. havretskon- ference i sommeren 1974 i Caracas, Venezuela. Der var her almindelig til- slutning til, at konferencen skulle søge udarbejdet en rammeaftale, der fast- lagde de grundlæggende principper for staternes rettigheder og forpligtelser for så vidt angår iværksættelse af foranstalt- ninger mod havforurening. Vedrørende særligt sårbare områder — som f. eks. det arktiske område — blev der fra flere lande, herunder Danmark, givet udtryk for, at kyststaten skulle have særlig kompetence til fastsættelse af forureningsbestemmelser. Hvorvidt FN's 3. havretskonference vil resultere i internationale konventio- ner, specielt for disse områder, er endnu uvist. Det må imidlertid anses for sand- synligt, at en voksende udnyttelse af om- rådets ressourcer og de dermed for- øgede behov for styring og kontrol med miljøet vil fremme et internationalt sam- arbejde mellem polarstaterne, med sigte på at skabe fælles løsninger. Sammenfatning og konklusion. Problemstillingen i polarområdet er af en særlig karakter. De geografiske og klimatiske tilstande forringer i alminde- lighed mulighederne for at gennemføre sikker overvågning og kontrol med gæl- dende miljøbestemmelser. Hertil kom- mer, at med en meget labil økologisk balance med heraf følgende lille „sikker- hedsmargin" vil følgevirkningerne efter eventuelle uheld i området kunne blive endog meget omfattende. Viden om de aktiviteter, der vil kunne blive en følge af en voksende udnyttelse af polarområ- dets potentielle råstof- og energiressour- cer, samt en definition af de midler, der vil skulle tages i anvendelse ved „be- kæmpelse" af eventuelle uheld, er derfor nogle af de vigtigste forudsætninger for at kunne formulere og opstille frem- tidens krav til styring af og kontrol med miljøets bevarelse i polarområdet. Problemkomplekset omkring forure- ningsbekæmpelse i polarområdet, her- under i områderne i og omkring Grøn- land, skønnes at indeholde såvel tekniske 319 [9] soin politiske og handelspolitiske aspek- ter. . ^Teknisk må der — for at kunne styre udviklingen — stilles krav om, at man fra national side akcepterer en gensidig åbenhed vedrørende udveksling af tek- niske, videnskabelige „landvindinger m. v.", således at resultatet af al inter- national forskning samlet kan sættes ind mod det overordnede mål: at undgå en ukontrolleret og uakceptabel fremtidig forurening af polarområdet. Når problemstillingen samtidig skøn- nes at indeholde politiske konsekvenser, skyldes det, at de ovenfor omtalte krav til åbenhed nødvendiggør et samarbejde på tværs af ideologiske og politiske grupperinger. Problemerne knytter sig imHlertid ikke alene til et eventuelt øst- vestligt samarbejde, men vil også fordre en international forståelse i relation til „Nord/Syd-problematikken". Indenfor de endnu uudviklede lande må der ska- bes forståelse for problemets globale be- tydning, således at et ellers stærkt ønske om — på kort sigt — at expandere øko- nomisk og industrielt vil kunne indpas- ses i en samlet international plan for miljøets beskyttelse. Som et yderligere aspekt i den gene- relle vurdering af mulighederne for at løse de store opgaver i relation til mil- jøer, bør medtages de handelspolitiske konsekvenser. Internationale konventio- ner, der af ideologiske eller økologiske grunde forsøger at bevare miljøet og naturens balance, vil meget nemt kunne komme i konflikt med ønsket om fri bevægelighed for og anvendelse af ar- bejdskraft og kapital. I et såvel kort- som langsigtet per- ,t spektiv må det være i alle polarstaters — herunder Danmarks — interesse, at der snarest skabes internationalt akcepterede regler fpx den miljømæssige kontrol og styring i polarområdet. Den måde, det _ indledeo4e stade af udviklingen tilrette- lægges.Pg gennemføres på, kan blive afgørende for de byrder, der på længere sigt vil skulle løftes på internationalt og[eller nationalt plan. I de seneste år er det lykkedes at kon- kretisere og præcisere en række fred- nings- og især miljøbeskyttelsesregler. Dette gælder også for Grønland. For- skellige ^internationale konferencer har således beskæftiget sig med netop det arktiske miljøs forhold. Det må forud- , ses, at interessen for de arktiske områ- , der inden for dette felt vil øges i frem- tiden. Udover ønsket om at bevare naturen , f pr naturens egen skyld må det endvi- dere understreges, at samtidig med, at der tillades en stigende aktivitet i polar- området, bør det af nationale instanser sikres, at forskningen støttes på alle relevante områder — fra de helt grund- læggende studier af samspillet mellem jordens forskellige „zoner", deres geo- grafi, vgjrlig og klima, til specifikke stu- dier af polarområderne, alt for til sta- dighed at kunne præcisere og ajourføre de tolerancer, inden for hvilke man vil kunne tillade den tekniske og fysiske . aktivitet at bevæge sig. 320 [10]