[1] Om Grønlands natur af Jørgen Taagholt De meteorologiske forhold i Grønland. „Da du ytrede om landets vejrlig, at det tyktes dig underligt, at det kunne gælde for vejrgodt, vil jeg nu her sige dig, hvorledes det land er farent. Når det bliver uvejr, skeer det med en større strenghed der end de fleste andre steder både i henseende til stormenes hvashed og frostens og sneens voldsomhed. Men som oftest varer disse uvejr kun kort tid, og der er lang tid imellem, at de kom- mer, medens det i mellemtiden er godt vejr, skønt landet er koldt. Det volder landisens natur; thi den puster altid fra sig en kold blæst, der driver alle uvejrs- skyer bort fra dens åsyn, så at den som oftest beholder klar luft over sig selv. Men altid undgælder de nærliggende naboer derfor; thi alle andre lande, som ligger i nærheden, modtager store uvejr fra den; og al den storm, som den driver bort fra sig selv, kommer ned over de andre med kold blæst. Dersom du nu fatter denne sag, da tykkes mig ikke, at flere svar behøves, end du nu har hørt derom." (Uddrag af „Kongespejlet", skrevet ca. 1250. Oversat fra islandsk af Chr. Dorph). Hele Grønland hører - til trods for at sydspidsen ligger på højde med Oslo — klimatisk set til den arktiske klimazone, der defineres ved, at den varmeste må- ned har en middeltemperatur under 10° C. Vintertemperaturen spiller ikke ind i fastlæggelse af klimazonen, og der observeres da også flere steder i selv tempererede zoner vintertemperaturer, der er væsentlig lavere end de grønland- ske. Vintertemperaturen og vinterens længde varierer meget fra Nord- til Syd- grønland, hvorimod sommerens gennem- snitstemperatur kun varierer lidt. Polarbassinet har stor vandtilførsel dels gennem den varme Golfstrøm langs Norges kyst, dels gennem en nordgående strøm gennem Beringsstrædet, samt i sommermånederne tillige gennem fersk- vand fra store floder, der specielt i rus- sisk territorium flyder ud i det Arktiske Ocean, hvor fordampningen er minimal. Det vigtigste afløb finder sted i den meget stærke, sydgående polarstrøm langs Grønlands østkyst. Den kraftige kolde og isfyldte polarstrøm blandes i området mellem Island og Kap Farvel med en nordgående gren af den varme saltholdige Golfstrøm, der passerer vest 15 [2] om Island, men afbøjes mod vest og syd ud for den islandske kyst for at følge polarstrømmen og gradvis sammenblan- des med denne og fortsætte som en nord- gående vestgrønlandsk kyststrøm, der afbøjes mod vest og blandes med en syd- gående polarstrøm langs Davisstrædets vestside. Da lufttemperaturen over havet stort set antager havets temperatur, betyder temperaturforskellen mellem de kolde og varme havstrømme meget for klimaet på øst- og vestkysten af Grønland. Det grønlandske klima er tillige be- tinget af samspillet mellem tre forskel- lige luftmasser stammende fra bestemte geografiske områder hver med deres karakteristika. Den kolde arktiske luft- masse har sin oprindelse over polar- bassinet, den polartørre luftmasse stam- mer fra det centrale nordlige Sibirien, medens den tredie luftmasse er den fug- tige varme atlantiske. På grænsen mel- lem de forskellige luftmasser dannes froater, hvor de lavtryk udvikles, der betinger klimaet over det nordlige At- lanterhav og dermed også over Nord- europa. Når de kolde luftmasser på deres vej sydover møder den atlantiske luftmasse, opstår de luftstrømninger, som betinger de grønlandske vejrfor- hold — afhængigt af fugtigheden og den relative styrke mellem de forskellige luftmasser. Qver de snedækkede egne af Grøn- land — ca. 80 % af øen — vil den hvide sneflade reflektere det meste af sol- indstrålingen — op til 90 % — hvorfor sneoverfladen kun opvarmes meget lidt og derfor forbliver kold. I klart som- mervejr vil de arktiske områder have en positiv energibalance og opvarme luft- masserne, der følgelig vil stige til vejrs. Energibalancen er negativ om vinteren, hvor solstrålingen er minimal eller mangler, medens udstrålingen, specielt i klart vejr, kan være betydelig. Den negative energibalance bevirker en afkøling af luftmasserne, der med stor hastighed vil kunne falde ned mod havet. I betragtning af, at de centrale dele af indlandsisen er højtliggende og falder svagt mod isranden, sker der en udstrømning af kold og følgelig relativ tung luft mod iskappens randområde. Da luften over de omliggende have ved Grønland er relativ varm, er der en betydelig temperaturforskel mellem kyst- landets og indlandets luftmasse. I for- bindelse med vandrende lavtryk kan der derfor let opstå såkaldte faldvinde af en voldsomhed, der kun når deres lige i de berygtede tropiske tyfoner. De grønlandske luftmasser har imid- lertid betydelig større massefylde end de varme tropiske vinde, og derfor anretter de grønlandske faldvinde, som kan nå vindhastigheder på op til 180 knob, overordentlig store skader. Disse øde- læggende storme vil altid have retning fra Indlandsisen ud mod kysten, omend lokale forhold som fjordenes retning kan spille ind. / Sydvestgrønland kan de meteorolo- giske forhold karakteriseres som meget varierende med årlige temperatursving- ninger som i Danmark, omend med la- vere absolutte værdier, stor nedbør og overordentlig mange nedbørsdøgn. I vin- terhalvåret kraftige storme og I forårs- og sommermånederne hyppig tåge — ofte som iståge, der er både kold og tæt. For- 16 [3] Quvnermiut, Nanortalik kommune. Fot.: Hans Berg, sommeren 1969. holdene inde i fjordene er mere konti- nentale, men i vintertiden ofte præget af meget stærke lokale vinde. / Nordvestgrønland og Nordøstgrøn- land er der større temperaturvariationer, idet specielt vinteren har meget lave temperaturer. Nedbøren er ringe, f. eks. er Pearyland et arktisk ørkenområde. Middelvindstyrken er nærmest svag, og stærk storm forekommer ikke så hyp- pigt. / Østgrønland er sommertemperatu- ren på grund af storisen væsentlig lavere end i Vestgrønland, idet forholdene inde i fjordene dog også her er mere konti- nentale. Nedbøren er stor - i den sydlige del endda overordentlig stor — med mange nedbørsdøgn, og vindforholdene er præget af pludselige variationer, i fjordområderne ofte med kastevinde. Vejrforudsigelser. Vejrforandringer i og omkring Grøn- land forekommer hyppigt og pludseligt, og samspillet mellem den varme og fug- tige atlantiske luftmasse og den kolde og tørre polarluft fremmer uddybning af de lavtryk, der kommer ind over om- rådet. Det er disse forhold, meteorologerne må lave prognoser for, når de arbejder med farvandene øst for Grønland. Til 17 [4] daglig gives prognoserne til de utallige fiskerflåder, der opererer i farvandene omkring Island. Under krigsforhold vil der eksistere det samme behov for nøj- agtige vejrforudsigelser i dette område, der vil blive et passageområde for Sov- jetunionens såvel som for NATO's flå- destyrker. Man kan også fremhæve, at vejrfor- holdene i Nordøstgrønland har en meget videre indflydelse end for farvandene omkring Island og vejrforholdene der. Østgrønlandsstrømmen repræsenterer langt de største vandmasser, som strøm- mer fra det arktiske hav, og dens indfly- delse på klimaet i Nordøstatlanten og 5 Nordvesteuropa kan være relativ stor. I studierne af disse forhold udgør obser- vationerne fra Nordøstgrønland en me- get Væsentlig del. Indenfor den internationale luftfart er der et aftagende behov for informa- tioner om de meteorologiske forhold i det arktiske område på grund af, at de i dag anvendte langdistancefly ikke læn- gere behøver mellemlanding under de interkontinentale ruter over polar- egnene og grundet de anvendte flyve- højder 10 til 13 km, hvor flyene hoved- sagelig befinder sig oppe over de turbu- lente arktiske luftstrømninger. Den in- ternationale civile luftfartsorganisation ICAO har således ved årsskiftet 1975 /76 nedsat et panel for at vurdere bl. a. de arktiske vejrobservationsstationers betydning for den internationale flyv- ning gennem en cost/benefit analyse, analyse af omkostninger og udbytte, der må forventes at resultere i mindre ICÅO-støtte til de grønlandske sta- tioner. 18 Imidlertid er de grønlandske meteoro- logiske data af stor betydning for vejr- varslingen i Nordatlanten og Nord- europa, hvorfor det må forventes at World Meteorological Organisation, WMO, vil søge den arktiske observa- tionstjeneste fortsat, ligesom man i Grønland, grundet den interne beflyv- ning samt det stigende aktivitetsbehov, har stadigt øgende krav til den meteoro- logiske tjeneste. Det vil være naturligt at antage, at observationer fra det fjerne Nordøst- grønland kunne erstattes af observatio- ner fra satellitter, som krydser over om- rådet flere gange i døgnet udstyrede med sensorer for infrarød stråling, som muliggør data- og billedindsam- ling selv i de arktiske nætter. Man har da også gjort store fremskridt med an- vendelse af satellitter i den meteorolo- giske observationsteknik, og flere er på vej, men derved løses ikke alle pro- blemer. Direkte vindobservationer får man ikke fra satellitterne, og indirekte meto- der er endnu ikke fuldt tilfredsstillende. Observationer i eller under et skydække kan endnu ikke foretages, og selv om observationer med infrarød stråling kan foretages om natten, må det dog siges, at i områder, hvor skyer og overflade har næsten lige lave temperaturer, er detaljer meget uklare og udviskede på de infrarøde billeder. Dette er især om vinteren tilfældet i Nordøstgrønland, hvor sne, is, havisdække og skyer alle har næsten samme temperatur. Det gal- der derfor endnu, og især i de arktiske områder, at satellitobservationer ikke kan træde i stedet for de "vanlige meteo- [5] /. Brønlund Fjord, Pearyland. Fot.: Hans Berg, sommeren 196G. rologiske observationer, men at de to metoder kompletterer hinanden på en effektiv måde. Konklusionen af dette er, at de meteo- rologiske observationer, som nu udføres i Nordøstgrønland, endnu har deres fulde videnskabelige og praktiske værdi, og at de sandsynligvis vil have det endnu i adskillige årtier fremover. Men selv med den mest optimistiske vurdering af udbygningen af den meteorologiske ob- servationstjeneste i Grønland, vil områ- det være sparsomt dækket, hvorfor ned- tagning af satellitbilleder burde indgå som et væsentligt supplement i vejrobser- vationstjenesten for Grønland, hvilket kunne ske ved, at det meteorologiske center i Søndre Strømfjord snarest blev forsynet med satellitmodtageudstyr. 19 [6]