[1] Er Moses Olsen kilden til alt? En replik af Philip Lauritzen, journalist ved Information I sin artikel „Den danske presses be- handling af Grønland" (tidsskriftet „Grønland" nr. 6 1975) konstaterer cand. scient. pol. Jakob Janussen: „En dansk journalist står fremmed over for det grønlandske folk, dets mentalitet, levevis, normer og sprog." Det er både præcist og korrekt, og det er vel kerneproblemet for enhver dansk grønlandsmedarbejder at være sig dette bevidst hele tiden. Jakob Janussen fortsætter: „Alt dette, nemlig at man står frem- med over for det grønlandske, kan give sig udslag i, at journalisten knytter sig tæt til og bliver stærkt afhængig af sine kontaktfolk. Det er et forhold, som jeg er tilbøjelig til at kalde for kammerateri mellem journalisten og hendes/hans kon- taktfolk." Derefter nævner Janussen et par ek- sempler. Således forholdet mellem Ber- lingske Tidendes Jørgen Felbo og den daværende landsrådsformand Erling Høegh, og Janussen fortsætter: „End- videre har vi kendt og kender det mel- lem Informations Philip Lauritzen og Moses Olsen. Det var sikkert det for- hold, der bevirkede, at Information, der ellers er så glad for at citere, hvad andre blade mener, ikke citerede A/G og Ser- mitsiaK for deres meninger om Moses Olsens sjuskede forsøg på at blive op- stillet til folketinget ved sidste valg." Jakob Janussens artikel var oprinde- ligt et oplæg til en diskussion i Det grøn- landske Selskab i vinteren 1975 om em- net: „Den danske presses behandling af Grønland." Et andet oplæg blev holdt af mig, og det blev trykt under titlen „Dansk grønlandsjournalistik er ikke kun for grønlændere" i tidsskriftet „Grønland" nr. 6 1975. Under den efterfølgende diskussion argumenterede jeg imod netop denne påstand i Jakob Janussens indlæg. Alli- gevel har han gentaget den i sin artikel. Jeg vil derfor gentage det, jeg sagde, for- di jeg mener, der er tale om l) en bevidst men fejlagtig mistænkeliggørelse af In- formation og 2) et snæversyn hos en sam- fundsforsker, der er specialuddannet udi politik. Ad. 1. Det burde være sådan, at vi på Information havde overskud til at citere bl. a. SermitsiaK og A/G. Det har vi hid- 28 [2] til desværre ikke haft. Vi citerede derfor heller ikke hverken A/G eller SermitsiaK ang. Moses Olsens manglende stillere i januar 1975. Derimod gjorde vi, hvad vi plejer at gøre: vi skrev en historie om det, så vore læsere kunne blive infor- meret om, at Moses Olsen ikke havde fået afleveret sine stillere i tide, som han burde. Der er derfor ikke tale om, at vi p. gr. a. „et forhold" til Moses Olsen undlod at oplyse vore læsere om sagens rette sammenhæng. Det er direkte løgn at insinuere det. Hvis en forsker skal komme med grove påstande, så må han — ligesom en journalist — ofre blot lidt tid på at undersøge sagen. Havde Jakob Janussen gjort det, ville han — som jeg fortalte ham i Det grøn- landske Selskab — på forsiden af Infor- mation den 4. januar 1975 ikke kunne undgå at se en tre-spaltet artikel, hvoraf det fremgik, at Moses Olsen havde an- svaret for, at ialt 40 stillernavne ikke var blevet afleveret til tiden. Desuden interviewedes Moses Olsen selv, kontor- chef Budde Lund i grønlandsministeriet og indenrigsministeriets valgkonsulent. Endelig omtaltes stillerproblemerne for to andre kandidater: Ado Lynge og Er- ling Høegh. Her er således ikke noget eksempel på „kammerateri". Ad. 2. Derfor kan det selvfølgelig godt være sandt, at et sådant kammera- teri eksisterer. Mange vil sikkert give Jakob Janussen ret i påstanden. På mødet i Det grønlandske Selskab — som i den omtalte artikel — forsøgte jeg at redegøre for Informations for- hold til tendenserne i grønlandsk politik. Det er således rigtigt, at vi havde stor sympati for Moses Olsens synspunkter, da han var i folketinget. Men det var ikke, fordi de kom fra Moses Olsen. Det var, fordi de repræsenterede en ny- tænkning, som næsten ikke kunne komme til orde i Danmark, og det har altid, i alle sammenhænge, været et princip på Information, at kan nye strømninger i samfundet ikke komme til orde andre steder, så skal de kunne det i Informa- tion. Derfor har vi heller ikke, som Jakob Janussen mere end antyder, kun støttet Moses Olsen. Vi har i bred forstand givet det, der gerne kaldes „den nye politik", spalteplads, samtidig med at vi fortsat har behandlet „den etablerede politik". Dette kan ikke have undgået Janus- sens opmærksomhed, hvis han blot no- genlunde regelmæssigt læser avisen. Al- ligevel personificerer han ethvert opgør med etableret grønlandsk politik med Moses Olsen. Hvis han mener, at syns- punkter m. m. fra f. eks. Thue Christian- sen, Lars Emil Johansen, Jonathan Motzfeldt og OdaK Olsen til syvende og sidst er Moses Olsen i forklædning, ja så er der selvfølgelig noget om hans snak. Men så kan man også tale om en uhørt snæversynet analyse af grønlandsk politik fra hans side. For så identificerer han den politik, som flertallet af stem- merne ved sidste valg gik til, med én person. Det er åbenlyst helt skævt. Ligesom det er helt skævt, når han påstår, at Moses Olsen selv i dag skulle være In- formations primære „kilde". Så primær at vi er „stærkt afhængig" af hans infor- mationer. Alene den kendsgerning, at 29 [3] Moses Olsen for to år siden flyttede til Godthåb fra København, burde mod- bevise det. Hermed ikke sagt, at Moses Olsen ikke har været primus morto i et vigtigt skred i grønlandsk politik. Det har han. Men det er en fornærmelse imod ham, når Janussen nærmest påstår, at han er kilden til alt, ligesom det er det imod den stribe af nye grønlandske politikere o. a., der i dag tegner udviklingen. Det er, som Jakob Janussen skriver, vanskeligt for danske journalister at skrive om grønlandske forhold. Der er mange faktorer og mange fejlmulighe- der, der tit forhindrer en god dækning. Men ikke mindst derfor er der et enormt behov for en konkret og velunderbygget kritik fra grønlandsk side. Det er stør- steparten af Jakob Janussens artikel, men et par steder er den under den standard, der er selv i dansk grønlands- journalistik. »kommunikationsbrist« tvang Moses Olsen ud af folketingsvalget Kom for sent med navnene på stillere "Ivn -iiommunikationsTmst >. ' angfrCr tidl. folketingsmand HOME Olsen <^er tor Tntor- . liBB»-iwidHuiur li! folketings- wrtvpt torsdag bk\ kasseret af -•fcad. . U* frisUn far Indleveringen , at de 100 stillere, der i Øren ' Irød er nødvendige tor at fl et _ nwrtÉrct. udlet torsdag kl, UUJO &hal tid. var dur fUie mk at&cré fur ticnnol&vis - Moses 'Olsen, Udi" tand srSds- T-V-né Hoegfc og n for de grønlandske ets landsforening, Ado Lynge. . _Å4o Lynges mufignedcr Tor W dispensation er endnu onf- tøutda* Han manglede ni slfl- tere, der skufle hekræf.U'3 U-Ic- -' »rnfisk fra et lu&ted. H« •• Jr tbt - & vidt oplyst - imid- telegrafen Jkke virkede Derimod er det klart. hverken Moses Olsen eller l Ung Hot>(?h kan stille op til v RCL Ans\-arct Moses Ot jitke helt I( hvad der ikke fået r p« et telegram til Hol- nsuorg-. siger han. lur skulle der. ifølge Muses en- være indleveret de årende atdlei a ud- tab blev der afleveret 60 r i CJodthfib. Da det senere blev klart, at de resterende 40 ikke var indleveret i HoUieinsborg, tigere 44 navne I Godthåb' »Mon de blev kasseret, fordi "Ansvaret er vel mit. Jet? tmrde nok i højere grad have underet, nni stillerlisterne virkelig blt-v afleveret relti. ri(f*mini-U'rirts valgkonsu- h-ni, V. Brofkmpycr l,ands- hovdingi'n \ille gerne vide. »Kfu-r "om Gronland ikke Mevift". i^rr V liroL-krwjet, dun c«. ligrvmic Ulfa-Idr ville blive tjt'hundtrt herned«1" - M\ nrdan ville del drf -Dtf stilr i lo\en en tidsfrist, •.fi den *kal overholdes. Kom- mer mut) w minut fur si-nt, kan - IL-llrr ikke hvia Jer er on god undskyldning? ..Dut pfihviler kandidaterne Mens man i Granland skal hav« 100 stiller?, *kal man i ngf.0. To 01 hver mende. sShar hnn ~ i(otg«det ui>U s te — bimpclt hen ikke (l •-amIn tilstra>kke- tul stil - D* stod ikke Ag« elv for vidert-. at han i stedet for valg kam i ti.' n nu vil hellige 9i(jt ii*ri' .Det skal \ ære kimen til e parti kunn l iXH tUi* Ado l.yngf ikke lir dispensation. lwt>der det. at dererfin-folketing-kamiidator i is organiserede i valgforbund, folketingsmedlem I,års f:mil ddaK ul-en. og tid! grnn- landsminisier Knud Hertling Uen nye aituauon betyder. hvert valirforbund får et man- dat Var df tre k B (id i da UT ikke Det mildhed for. at dut i så fald have varet Information., 4, jan. 1976. indblandet i beslutningen«, siger kontorchef Buddc Lund fra Ministeriet for Grønland, hvorunder den grønlandske valglov sorterer - MOSES OLSEN - vil nu «ar- Forud for sin afgørelse var .etifomsk kontakt med Inden Olsen. Lars Emil Johansen. OdaK Olsen og Adn Ly nge, Begrundelsen er dels, at Moses Olsen \ille trække ?n del stemmer til valgforbundet Delt at Erling [iMgh.derikkt ville trcekke stemmer fra Hert> Imgs og Kosiugs forbund -tip 30 [4]