[1] Sikke et vredesudbrud! En duplik af Jakob Janussen Overskriften til min duplik - for at blive ved de juridiske begreber, som blev in- troduceret i Philip Lauritzens replik i „Grønland" nr. 6 1975 - var min umid- delbare reaktion, da jeg læste Philip Lauritzens replik. Selv efter at jeg har haft tid til at fordøje replikkens indhold, er jeg fortsat tilbøjelig til at mene, at jeg må have ramt Philip Lauritzen på et for ham ganske ømfindtligt punkt, siden tonen i hans replik er så skarp, og siden han har draget så vidtgående konklusioner af min eksemplificering af et mere generelt forhold, som er beskre- vet i mit første indlæg. Philip Lauritzen har da fuldstændig ret i, at han under diskussionen i Det grønlandske Selskab argumenterede mod min påstand; men når han undrer sig såre over, at jeg har gentaget påstanden i min artikel, er grunden simpelt hen den, at jeg ikke fandt hans argumentation under diskussionen hin aften overbevi- sende. Philip Lauritzen har aldrig — hverken under diskussionen den pågæl- dende aften i Det grønlandske Selskab eller i sin replik i „Grønland" - benæg- tet, at der eksisterer „specielle relatio- ner" imellem ham og Moses Olsen. Jeg har aldrig sagt eller skrevet, at Information har fortiet Moses Olsens sjuskede forsøg på opstilling til folke- tinget; men det, som jeg i mit diskus- sionsindlæg og den efterfølgende artikel ankede over, var, at Information, der er så glad for at citere, hvad andre me- ner, ikke med et eneste ord citerede hverken SermitsiaK eller A/G for de meget skarpe kommentarer, de havde til den famøse affære. Jeg mener, at det måtte — også for Informations læsere i Danmark, hvor Moses Olsen som be- kendt nåede at blive ganske kendt i den tid, han sad i folketinget — være vigtigt at vide, hvorledes opinionen og dermed vælgerne reagerede på en fremtrædende politikers så fatale handling. Det var desto så meget vigtigere at ofre nogle ord om reaktionen, fordi der skulle være valg til landsrådet godt 3 måneder se- nere på året, og fordi en så eklatant bommert begået af en politiker ikke kunne undgå at virke ind i pågældendes fremtidsmuligheder — netop som poli- 31 [2] tiker. Det viste sig da også, at Moses Olsen ved landsrådsvalget i april 1975 tabte til Jørgen Olsen med en bredere margen end i forhold til samme valg i 1971. — Jeg vil for så vidt være meget ked, hvis ovenstående af nogle skulle blive opfattet som et forsøg på at ribbe op i noget, der var pinligt nok i forvejen, og som et forsøg på en personlig for- følgelse af en bestemt politiker. Der er desværre bare det at sige, at så længe det politiske liv i Grønland er så tæt knyttet til enkeltpersoner, så er vi nødt til at beskæftige os med enkeltpersoners muligheder som politikere. — I øvrigt har vi på grønlandsk et ordsprog, der — frit oversat til dansk — vil lyde noget i retning af, at den man elsker, tugter man. Jeg synes ikke, at Information har levet op til dette ordsprog i sit forhold til Moses Olsen. Det var med vilje, at mit diskussions- indlæg og den efterfølgende artikel var fyldt med en række konkrete eksempler. Philip Lauritzens forsøg på at drage så vidtgående konklusioner på grundlag af et eneste eksempel er så langt ude, at det må være klart for enhver, at det er fuld- stændig absurd. At skrive, at jeg med det brugte eksempel i virkeligheden har skullet forsøgt at give udtryk for, at synspunkter, som fremføres af Thue Christiansen, Lars Emil Johansen, Jo- nathan Motzfeldt og OdaK Olsen, til syvende og sidst skulle være Moses Ol- sens, er ren og skær pjank og pjat. Man skulle næsten tro, at Philip Lauritzen har læst min artikel, som en vis herre læser bibelen. Kære Philip, kom dog ned på jorden! Dér tjener du den af danske blade — også i Grønlands sammenhæng — mindst ringe avls, som har været min daglige læsning de sidste femten år, bedst. 32 iBi-L [3]