[1] Hvad er hjemmestyrekommissionen og hvad laver den egentlig ? af Jakob Janussen, medarbejder ved hjemmestyrekommissionens sekretariat Hjemmestyre betyder ansvar, først og fremmest politisk ansvar, og dermed også ansvar for den enkelte borger ved valg af politikere og påvirkning af poli- tikere. Baggrunden I sin efterårssamling i 1972 debatterede Grønlands landsråd ønskeligheden af, at landsrådets mulighed for i højere grad end hidtil at præge den samfundsmæs- sige udvikling i Grønland blev Øget, og henstillede til ministeren for Grønland, at der blev nedsat et udvalg eller en kommission, som kunne undersøge mulig- hederne for, hvorledes landsrådets kom- petence og dermed ansvar kunne øges. På den baggrund nedsatte den davæ- rende minister for Grønland, Knud Hertling, i januar 1973 et udvalg, som fik til opgave at undersøge, hvorledes en hjemmestyreordning for Grønland kunne etableres. I udvalget sad 5 medlemmer af Grøn- lands landsråd, udpeget af landsrådet, og Grønlands to repræsentanter i det danske folketing. Senere blev udvalgets medlemmer suppleret med en repræsen- tant for De grønlandske Kommuners Landsforening. I udvalget sad udeluk- kende grønlandske politikere, idet man anså det for vigtigt, at den indledende diskussion om hjemmestyre i Grønland blev præget af grønlandske synspunkter. Det grønlandske hjemmestyreudvalg beskrev på basis af de grønlandske poli- tiske institutioners historiske udvikling specielt landsrådets placering i det poli- tiske og administrative system inden for det danske rige, ligesom en række hjem- mestyreordninger og hjemmestyrelig- nende ordninger andre steder blev nær- mere beskrevet. Man interesserede sig specielt for den færøske hjemmestyre- ordning, som meget kort fortalt bygger på det princip, at beslutnings- og bevil- lingsmyndighed følges ad på den måde, at de færøske hjemmestyreorganer på- tager sig finansieringen af opgaver, som de efter nærmere forhandling med de danske rigsmyndigheder overtager i den forstand, at det færøske lagting helt og holdent overtager retten til lovgivning jnden for disse områder, samtidig med, at det færøske landsstyre overtager den administrative myndighed. 58 [2] 'si Dette og artiklens øvrige billeder stammer fra Hjemmestyrekommissionens første møderække på Christians- borg. Fra venstre: translatør Peter Kreiizmann, tolk, landsrådsmedlem Niels Carlo Heilmann, sekretariats- chef J. Karup Pedersen og landsrådsf ormand Lars Chemnitz, (Fot.: Torben Lodberg, 20. nov. 1975). Endelig foreslog det grønlandske hjemmestyreudvalg med den færøske hjemmestyreordning som forbillede, at en række nærmere afgrænsede sagsområ- der blev såkaldt sær- eller hjemmestyre- anliggcnder, mens en række andre sags- områder forblev fællesanliggender, som fortsat skulle forblive i hænderne på de danske rigsmyndigheder. I hjemmestyre- udvalgets forslag var der dog den meget afgørende forskel fra den færøske hjem- mestyreordning, at udvalget — med hen- visning til Grønlands ringe økonomiske formåen — forudsatte, at en del af finan- sieringsgrundlaget for det grønlandske hjemmestyre blev skabt ved, at den dan- ske stat fortsat ydede et vist årligt til- skud til finansiering af særanliggender. Sluttelig anførte det grønlandske hjemmestyreudvalg i sin såkaldte delbe- tænkning, som blev afgivet i begyndelsen af 1975, at det var ønskeligt med en drøftelse af foreliggende ideer og pro- blemer med danske politikere. For at imødekomme hjemmestyreud- valgets ønske om drøftelse af de ideer og problemer, som knytter sig til eta- bleringen af det grønlandske hjemme- styre, nedsatte ministeren for Grønland, Jørgen Peder Hansen, efter forudgå- ende drøftelse med og i forståelse med Grønlands landsråd i oktober 1975 „kommissionen om hjemmestyre i Grøn- land". Hvorfor hjemmestyre? Inden der gives en så dækkende beskri- velse af hjemmestyrekommissionens op- gaver, som det nu er muligt at give på et så tidligt og foreløbigt stadium af 59 [3] Fra venstre: Thuc Christiansen, suppleant for folketingsmedlem Lars Emil Johansen, folketingsmedlem Ni- kolaj Rosing, departementschef Jørgen Gersing, departementschef Erik Hesselbjerg, professor, dr. jur. hi Foighel og fuldmægtig Ole Olesen. (Fut.: Torben Lodberg, 20. nov. 1975). kommissionens arbejde, skal der nær- mere gøres rede for, hvorfor forestil- lingen om hjemmestyre i Grønland er blevet til et konkret ønske, og hvorfor hjemmestyreplanerne presser sig på. Det ovenfor nævnte grønlandske hjemmestyreudvalg har anført flere grunde til, at ønsket om hjemmestyre er dukket op: For det første nævner hjemmestyre- udvalget, at Grønland og landets oprin- delige eskimoiske befolkning på mange måder adskiller sig så stærkt fra det øvrige Danmark og danskerne, at for- holdet mellem grønlændere og danskere aldrig kan blive det samme som forhol- det mellem jyder og sjællændere og mel- lem fynboer og københavnere. For det andet påpeges den store geo- grafiske afstand mellem Grønland og Danmark, som vanskeliggør kommuni- kationen imellem de to landsdele. For det tredje nævnes, at den vanske- lige kommunikation i forbindelse med de grønlandske politiske organers pla- cering i en bredere sammenhæng giver den grønlandske politiker en følelse af afmagt, en følelse af at stå uden for, når der træffes beslutninger, fordi alle vigtigere beslutninger træffes i Køben- havn. For det fjerde anføres, at - selv om landsrådet høres, før der træffes beslut- ninger — så fører det forhold, at det grundlæggende arbejde i forbindelse med beslutningerne laves i København, ofte til, at landsrådets mulighed for at præge beslutningernes karakter i reali- teten bliver meget lille. For det femte nævnes, at da det grøn- landske sprog har en meget nær sammen- hæng med den grønlandske måde at tænke og leve på, så er bevarelse og styrkelse af det grønlandske sprogs rolle i det grønlandske samfund forud- sætningen for, at grønlænderne bevarer 60 [4] deres identitet og kultur, og dermed også forudsætningen for, at grønlænder- ne fortsat kan eksistere som en minori- tetsgruppe. For det sjette har Grønlands mere end 200-årige kolonistatus vænnet grøn- lænderne til, at tingene styres og beslut- ningerne træffes af danskerne. For det syvende fører det netop oven- nævnte forhold til, at mentaliteten er blevet sådan, at man som grønlænder ikke har ansvar for noget, der går skævt, og følgelig ikke gør noget for at rette skævhederne op. Alle de nævnte ting, som i korthed har den jævne grønlænders følelse af at stå uden for udviklingen og den grøn- landske politikers følelse af at stå mere eller mindre magtesløs i forbindelse med vitale beslutninger gældende for det grønlandske samfund som fællesnævner, har overbevist hjemmestyreudvalget om, at den grønlandske befolknings politiske passivitet kun kan overvindes ved, at så mange afgørende beslutninger som mu- ligt træffes i selve Grønland og under de grønlandske politikeres ansvar. Hvad er hjemmestyrekommissionen? Hjemmestyrekommissionen er et særligt forum for en drøftelse mellem grønland- ske og danske politikere for at finde ud af, hvorledes hjemmestyret i Grønland kan foreslås gennemført. Kommissionen er sammensat af 5 medlemmer valgt af medlemmer af landsrådet blandt dets medlemmer, de 2 grønlandske folketingsmedlemmer, 7 medlemmer valgt af folketinget blandt dets medlemmer samt en formand, ud- peget af ministeren for Grønland. Des- Jonathan Motzfeldt og Otto Steenholdt, begge medlemmer af Landsrådet. (Fot.: Torben Lodberg, 20. nov. 1975). uden har De grønlandske Kommuners Landsforening udpeget en observatør i kommissionen, samtidig med at departe- mentscheferne i Statsministeriet og Mini- steriet for Grønland og chefen for Grøn- lands landsråds sekretariat er tilforord- nede. Hvilke opgaver har kommissionen? Ifølge sit kommissorium har kommis- sionen til opgave — navnlig med udgangs- punkt i hjemmestyreudvalgets delbetænk- ning — at foretage en gennemgang af de opgaver, som hidtil har været varetaget af Ministeriet for Grønland og andre fagministerier. Denne gennemgang har til formål at belyse, på hvilke områder og på hvilken måde Grønlands landsråds ansvar og indflydelse kan øges. På dette grundlag skal kommissionen foreslå eta- blering af hjemmestyreordning for Grønland inden for rammerne af rigs- fællesskabet. 61 [5] Kommissionen undersøger, hvilke æn- dringer af lovgivningen der bliver nød- vendige som følge af kommissionens forslag og udarbejder forslag til ny lov- givnmg, som kan danne basis for en gradvis forøgelse af landsrådets ansvar og indflydelse. Kommissionen sjkal opstille en tids- mæssig ramme for overførsel af hidti- dige statslige opgaver til landsrådet, samtidig med at den skal foreslå, i hvil- ken rækkefølge disse opgaver overføres. Endvidere skal kommissionen — for- uden behandling af spørgsmål som kom- . missionen selv måtte finde det naturligt at tage op — overveje og skitsere den administrative struktur, som må anses for hensigtsmæssig som følge af kom- missionens forslag, både i Grønland og i Danmark. Uddybning af hvad kommissionen er og ikke er På baggrund af det, der er skrevet oven- for under de tidligere afsnit kan spørgs- målet om, hvad kommissionen ikke er, umiddelbart synes overflødigt; men ikke desto mindre har det i løbet af den korte tid, kommissionen har eksisteret, vist sig nødvendigt at understrege, at hjemme- styrekommissionen hverken er folketing eller landsråd. Udtrykt på en anden måde: Det er ikke hjemmestyrekommissionens opgave at finde ud af, hvilken dagsaktuel politik der skal føres af folketinget og lands- rådet. Det er heller ikke hjemmestyrekom- missionens opgave at udstikke retnings- linjerne for den politik, der til sin tid 62 skal føres af de grønlandske hjemme- styreorganer. Hvilken dagsaktuel politik, der føres, afhænger udelukkende af de holdninger, som bliver indtaget af de politiske orga- ner, som i øjeblikket har kompetence til at træffe politiske beslutninger, og en sådan kompetence har hjemmestyrekom- missionen ikke, lige så lidt som den har kompetence til at udtale sig om indhol- det af den politik, som hjemmestyret til sin tid måtte finde frem til. Hjemmestyrekommissionen er et grøn- landsk-dansk organ, der alene skal stille forslag til, hvordan hjemmestyre kan etableres, hvilke opgaver hjemmestyret kan overtage, og hvordan disse opgaver kan finansieres. Afgørelsen af, om for- slagene skal føres ud i livet, ligger hos regering, folketing og landsråd. Kommissionsarbejdets hidtidige forløb Hjemmestyrekommissionen har indtil nu afholdt to møder, et i København i no- vember 1975 og et i Søndre Strømfjord i januar 1976. I overskuelig fremtid er der planlagt et møde i første halvdel af maj måned i Danmark, ligesom der er planlagt et møde i juni måned i København og et møde i eftersommeren i Grønland, for- mentlig i Jakobshavn. Der har været en indgående debat om, hvorledes det grønlandske hjemmestyre kan finansieres. I hvert fald i en over- gangsperiode forventes det at blive nød- vendigt at yde statstilskud til finansiering af 4e opgaver, der overtages af hjemme- styret. Den nærmere udformning af til- skudsodrningerne er ikke afklaret på det nuværende, indledende stadium af kom- [6] Fra venstre: Folketingsmedlem. Svend Erik Sørensen, fuldmægtig Eva Barnekow, sekretær Jakob Janussen, Peter Mathiassen, observatør for De grønlandske kommuners Landsforening, og stående i baggrunden fol- ketingsmedlem Helge Dohrmann. (Fot.: Torben Lodberg, 20. nov. 1975). missionens arbejde; men der synes fore- løbigt i kommissionen at være overvej- ende stemning for at anvende tilskuds- former, som vil sætte de grønlandske myndigheder i stand til temmelig selv- stændigt at disponere over tilskudsmid- lerne og samtidigt indebære tilskyndelse til at økonomisere med midlerne. Et af de første områder, som tænkes at blive et hjemmestyreanliggende, er Grønlands Radio, idet radioen kan over- føres, uden at overførslen betyder større administrative konsekvenser. Hvorledes Grønlands Radio skal styres vil sikkert blive afklaret i majmødet, idet der kom- mer et udspil herom fra landsrådet. Et andet område, som ligeledes har været debatteret, er skolevæsenet, som alle er enige om er af ganske vital be- tydning for, hvorledes det fremtidige grønlandske samfund kommer til at se ud, idet børn under deres skolegang ikke blot bliver forberedt på deres indtræden i de voksnes samfund, men også danner sig nogle opfattelser af, hvordan sam- fundet bør indrettes. - Der er dog endnu væsentlige spørgsmål, der skal afklares, inden man med nogenlunde sikkerhed 63 [7] Tre aj de lait ni folketingsmedlemmer i kommissionen. Fra venstre: Helge Dohrmann, Svend Haugaard og Erik Ninn-Hansen. (Fot.: Torben Lodberg, 20. nov. 1975). kan sige noget om, hvornår det grøn- landske skolevæsen bliver et hjemme- styreahliggende. Der er dog i skole- spørgsmålet enighed om, at Folketingets rolle i det grønlandske skolespørgsmål bør begrænses til vedtagelse af en ram- melov, således at skolens målsætning, be- greb og indhold nærmere fastsættes og defineres af landsrådet. Der er i kommissionen enighed om i videst muligt omfang at forsøge at inddrage den grønlandske befolkning i diskussionen om, hvad hjemmestyre er -eller kan blive. Der er for tiden ved at blive udarbejdet et informationsmate- riale, som i løbet af sommeren og efter- året vil blive udbredt blandt den grøn- landske befolkning. Der er ved at blive planlagt radioforedrag og avisartikler, som tænkes fulgt op med møder rundt omkring på Grønland, således at kom- missionen får mulighed for at få en til- bagemelding om, hvorledes den grøn- landske befolkning reagerer på hjemme- styreplanerne. Der har i kommissionens første møde været en ganske foreløbig drøftelse af fåsloffer l undergrunden, men emnet ittidgår i kommissionens fremtidige op- :gaver som"en af de mest betydningsfulde og vanskelige. Man kan blot erindre sig om, at det grønlandske hjemmestyreud- valg i sin betænkning har undladt at tage stilling til, om området skulle placeres i listerne over sær- og fællesanliggender. De nævnte emner, som på ingen måde er udtømmende, angiver rækkevidden af de opgaver, som hjemmestyrekommis- sionen har. Opgaver som dels består i teknisk udredning af komplicerede sam- menhænge og dels består i at løse de interessemodsætninger, som i øjeblikket gør sig gældende på nogle punkter. 64 [8]