[1] Grønlandsk kunst og husflid i Grønlændernes hus af Hans Berg I Grønlændernes Hus i Løvstræde 6 i København er der åbnet en lille butik, der forhandler grønlandsk kunst og hus- flid. Initiativet hertil er taget af husets ledelse og gennemføres i samarbejde med peqatigit kalåtdlit, Grønlænderfor- eningen i København, der har til huse i samme bygning. Indtil videre må butikken hente sine varer fra Den kongelige grønlandske Handels store lager af grønlandsk kunst og husflid i København. Men målet er på længere sigt at knytte kontakter di- rekte til kunstnere og husflidsproducen- ter i Grønland. Det er ikke meningen, at Grønlænder- 65 [2] 66 [3] nes Hus skal tjene på salget. Det er be- sluttet, at det eventuelle overskud skal føres tilbage til de personer, som har fremstillet de solgte varer. Herigennem håber man at få kunstnere og husflids- producenter i Grønland til at betragte husets butik som deres egen butik i Kø- benhavn og desuden medvirke til at få huset til at fungere som dét sted i Kø- benhavn', hvor herværende grønlændere til hver en tid kan søge hen og finde op- levelse og inspiration i, hvad kreative hænder i Grønland har skabt. I husets kælder er indrettet et lille værksted, hvor herværende grønlændere har mulighed for selv at arbejde i sten, ben og træ og fremstille grafiske blade. Der er også en syklub, hvor der arbejdes i stof og skind. Endelig arrangeres fra tid til anden grønlandske kunstudstillinger i huset. Der arbejdes i Grønland i disse år på at starte forskellige andelsbaserede sam- menslutninger af producenter. I huset håber man på at kunne medvirke til, at også kunstnere og husflidsproducenter i Grønland vil finde sammen om at løse nogle af de fælles praktiske og økono- miske problemer, der knytter sig til fremskaffelsen af råmaterialer og red- skaber samt til markedsføringen af kunst og husflidsprodukter til et større publi- kum. Ved at træffe aftaler med interes- serede i Grønland om direkte leverance af produkter af denne art til Grønlæn- dernes Hus i København skulle det være muligt med tiden at iværksætte en ord- ning, der indebærer, at det overskud, som salget fra butikken forhåbentlig vil give, kan udbetales til lokale grønland- ske sammenslutninger af kunstnere og husflidsproducenter, der så selv admini- strerer beløbene. Det vil altid være vanskeligt at kvali- tetsvurdere og prisansætte kunst og hus- flid. Og vanskelighederne bliver ikke mindre, når det drejer sig om at skulle sælge ofte særpræget grønlandsk kunst og husflid til et fremmed publikum. Dette problem må søges løst i et sam- arbejde mellem husets butik og de grøn- landske leverandører. Lykkes dette, vil det måske medvirke til en øget kvalitets- sans og økonomisk realitetssans, et resul- tat som også grønlandske kunstnere og husflidsproducenter selv må være inter- esseret i at nå. Lund Kuko, Angraagssalik. 67 [4]