[1] Det tekniske miljø i Grønland af Hans Ølgaard I løbet af 1975 påbegyndte de fleste større kommuner i Grønland opbygnin- gen af egne tekniske forvaltninger. Sam- tidig indledtes den 3-års periode, i løbet af hvilken det er meningen, at kommu- nerne skal overtage en række tekniske opgaver fra GTO. I 1975 var det endvidere 25 år siden, GTO påbegyndte sit arbejde i Grønland. Dette sammenfald af begivenheder frister til at søge at vurdere det tekniske miljø, der er skabt i Grønland i løbet af de sidste 25 år, for derigennem at give et indtryk af de vilkår, hvorunder de nye kommuneteknikere kommer til at virke. Glidende overdragelse af opgaver til kommunerne I løbet af 1975 har ti kommuner i Grønland, nemlig Nanortalik, Juliane- håb, Narssaq, Frederikshåb, Godthåb, Sukkertoppen, Holsteinsborg, Egedes- minde, Christianshåb og Jakobshavn an- sat kommuneteknikere. Enkelte af de resterende kommuner med et beskedent behov for teknisk bistand synes indtil videre indstillet på at klare sig med bi- stand fra rådgivende firmaer og GTO. De øvrige vil antagelig ansætte kom- muneteknikere i nærmeste fremtid. Det er meningen, at de enkelte kom- muner samtidig med etableringen af en kommuneteknikerordning skal overtage en række tekniske opgaver, som hidtil er blevet varetaget af GTO. Det drejer sig om byplanlægning, terrænpleje, over- fladeafvanding snerydning og grusning, vedligeholdelse af veje samt forskellige tilsynsopgaver, f. eks. vedligeholdelses- syn for boligstøttehuse — med andre ord opgaver, der vedrører byens udvikling og tekniske dagligdag. Til løsningen af disse opgaver ydes statstilskud i form af bloktilskud. Det er tanken, at kommunerne på et senere tidspunkt skal overtage yderligere et antal tekniske opgaver, nemlig for- valtningen af brandvæsenet i de grøn- landske byer og driften af de offentlige værker (elværker, vandværker og var- meværker). Også til løsningen af disse opgaver planlægges der ydet bloktilskud. Man har i kommunerne indtil videre anlagt en forholdsvis forsigtig linje med hensyn til overtagelse af de opgaver, som fremtidig skal løses af de kommu- 145 [2] v « 'i Jt 7 forbindelse med den igangværende oprettelse af kommunaltekniske Fot': Thy«c J°hanscn. Godthåb (1974). forvaltninger i Grønland skal kommunerne overtage en række tekniske opgaver, f. eks. vejvedligeholdelse. naltekniske forvaltninger. Man har så- ledes ønsket, at kommuneteknikeren skulle have en vis tid til at sætte sig ind i forholdene i kommunen og i det frem- tidige arbejdsområde, før en trinvis overtagelse af de nye tekniske opgaver blev indledt. GTO har indstillet sig på at medvirke til en sådan glidende over- dragelse af de fremtidige kommunal- tekniske opgaver. Der tegner sig endnu ikke noget klart billede af, hvorledes kommunerne frem- tidig vil tilrettelægge den praktiske løs- ning af de tekniske opgaver, der kom- mer til at påhvile dem. De ændringer, der gennemføres nu, medfører, at kom- munerne overtager alle initiativer med hensyn til opgavernes løsning, ligesom det økonomiske ansvar overgår til kom- munerne, men kommunerne behøver ikke nødvendigvis selv at forestå den kon- krete realisering af de opgaver, der overtages fra staten. De kommuner, der ønsker det, kan således træffe aftale med rådgivende firmaer eller GTO om på konsulentbasis at løse nærmere an- givne opgaver inden for kommunetek- nikernes arbejdsfelt. De kommende år vil vise, om de grøn- landske kommuner vil søge at opbygge kommunaltekniske forvaltninger, der kan klare stort set alle opgaver, eller om 146 [3] De meget store byggebehov i 1960'erne medførte, at avanceret byggeteknologi og moderne byggemetoder måtte tages i brug i Grønland. Billedet viser bolig- og institutionsbyggeri i Kirkegårdsdalen, Sukkertoppen. Fot.: S. Koch (1973). man vil vælge løsninger, hvor kommu- nernes egne teknikere primært sættes ind på de mere principielle problemer og på opgave formulering, medens konkrete opgaver løses med bistand udefra. Kommuneteknikerne kan bygge på hidtil indvundne erfaringer I den overgangsperiode, der opstår, me- dens opbygningen af de kommunaltekni- ske forvaltninger finder sted, holdes der løbende kontakt mellem De grønlandske kommuners Landsforening, Ministeriet for Grønland og GTO. Herigennem er en lang række problemer blevet a f dæk- ket, og der har kunnet tages en del ini- tiativer for at lette kommunernes over- tagelse af de tekniske opgaver. Samtidig søger man at sikre, at kommunetekni- kerne kan bygge på de erfaringer, der er indvundet i de forløbne år. I forståelse med kommunalbestyrel- serne har man således foretaget en revi- sion af de foreliggende dispositionspla- ner for de grønlandske byer, så der kan afleveres et ajourført materiale til kom- muneteknikerne. Samtidig er der fore- taget en forenkling af disse planer, hvor- ved kommunalbestyrelserne får noget større bevægelsesfrihed, når bygninger og anlæg skal placeres inden for byområ- det, men samtidig vil konsekvenserne af 147 [4] de enkelte dispositioner skulle overvejes grundigere. Man har desuden i GTO udarbejdet en række repræsentative eksempler på sagsbehandlingen i for- bindelse med placeringen af forskellige typer af bygninger og anlæg. I løbet af efteråret 1975 har der til- lige været afholdt 4 byplanseminarer i Grønland. Ved disse seminarer samlede man kommunalpolitikere, kommunetek- nikere og GTO-medarbejdere m. fl. om en gennemgang og drøftelse af princip- per og problemer i det grønlandske by- planarbejde. Inden for området vejvedligeholdelse og overfladeafvanding er der udarbej- det en teknisk beskrivelse af de metoder, som er udviklet i årenes løb, og som erfaringsmæssigt har vist sig egnede un- der grønlandske forhold. Dette materi- ale stilles til rådighed for kommunetek- nikerne i forbindelse med overtagelsen af de pågældende opgaver. Også for terrænplejeområdet bliver der afleveret et materiale, som beskriver de standard- løsninger, der hidtil har været anvendt på dette felt. Der søges tillige etableret en nær kon- takt mellem kommuneteknikerne og GTQ*s lokale ledere om en lokal afle- vering, der sikrer en videregivelse af GTQ'^ erfaringer. Dette gælder ganske særligt på områder, der hidtil helt har været administreret lokalt i Grønland, f. eks. snerydning og grusning. Herudover vil kommuneteknikerne kunne anvende det omfattende grund- materiale i form af entreprisebetingelser og andre betingelser, kontraktformula- rer, prisbøger for overslagsberegning og tilbudskontrol, projekteringsvejledning mv., som i årenes løb er udarbejdet i GTO's regi. Det vil antagelig vise sig at være en fordel for begge parter, hvis man på disse områder arbejder på et fælles niveau inden for den offentlige forvaltning i Grønland. Hvorledes er da det tekniske miljø, i hvilket kommuneteknikerne skal virke? Dette spørgsmål besvares antagelig bedst ved at se på den tekniske udvik- ling, der har fundet sted i Grønland i de 25 år, der er forløbet, siden GTO be- gyndte sin virksomhed — praktisk taget på bar bund. Da GTO i 1950 skulle påbegynde sin opgave, eksisterede der ikke værksteder, udstyr eller andre tekniske anlæg, som man kunne basere sig på. Der fandtes ikke uddannet lokal arbejdskraft, som kunne sættes på opgaverne. Man vidste i det hele taget meget lidt om, hvilke tekniske løsninger, der skulle anvendes under arktiske forhold. Der var heller ikke mange erfaringer at hente i ud- landet. De forløbne 25 års tekniske udvikling har medført omfattende ændringer i det grønlandske samfund, hvilket kommer til udtryk på alle områder i dagens Grønland. En lokal byggesektor er under udvikling i Grønland Det, der umiddelbart falder i øjnene som resultat af disse 25 års virke, er det betydelige antal bygninger og tekniske anlæg, som er rejst i de grønlandske byer og bygder. Bebyggelserne har helt skiftet karak- ter. De få fritliggende bygninger, der 148 [5] Boligbyggeriet er £ dag domineret af lavt, tæt byggeri, hovedsageligt rækkehuse, kædehuse og lave etagehuse. Her ses en boligbebyggelse ved Ivigssuit-forlandet i Sukkertoppen. Fot.: S. Koch (1975). passede til koloniernes enkle liv, er af- løst af bymæssige bebyggelser, der dan- ner rammen om et komplekst samfund, som teknisk står på højde med tilsva- rende samfund i Danmark - og i visse tilfælde endda står lidt højere, da det meste er nyt. Der er næppe tvivl om, at byggeriet i Grønland tåler sammenlig- ning med, hvad der er opført under ark- tiske forhold andre steder i verden. I årenes løb har det grønlandske byg- geri gennemløbet flere udviklingsfaser. I begyndelsen af 1960'erne stod det grønlandske samfund således over for gennemførelsen af et efter forholdene betydeligt antal bygninger og anlæg. Der var tale om så stor en opgave, at en strukturændring var nødvendig for bygge- og anlægsvirksomheden. Flere kræfter måtte sættes ind i planlægningen og projekteringsarbejdet, og nye bygge- metoder måtte tages i anvendelse. Særlig stort var behovet for et øget boligbyg- geri med ordnede vandforsynings- og afløbsforhold. Den opgave, der blev stillet til tek- nikerne — gennemførelsen af et omfat- tende byggeri, herunder et stort antal boliger, med teknisk standard stort set svarende til danske forhold — nødven- diggjorde en omlægning, der kan karak- teriseres således: 149 [6] Der foregår i disse år en strukturændring af byggeriet med sigte på at udvikle en lokal byggesektor baseret på anvendelse af lokal arbejdskraft og lokalt producerede byggekomponenter. Her boligbebyggelse Øst i Egedesminde. Fot.: H. Steenfos (1974). at byggeriet var centralt styret. Plan- lægning, projektering og tilrettelæggelse af arbejdernes udførelse blev gennem- ført i Danmark efter en høring af de respektive instanser i Grønland, at avanceret, dansk byggeteknologi blev taget i brug som svar på den udfordring, der lå i ønsket om en hurtig dækning af et stort behov og om løsning af boliger- nes og byernes hygiejnetekniske proble- mer, at byggestandarden dels som følge her- af, dels fordi der manglede grønlandsk arbejdskraft, blev lagt an på danske byggearbejderes færdigheder, og at byggeprocessen blev gennemrationali- seret. Ensartethed i materialevalg og byggemetoder gjorde det muligt at ud- nytte gentagelsesmomentets fordele både ved leverancer og under arbejdets gang. Ved planlægningen blev der taget vidt- gående hensyn til, at de for byggeri gun- stige perioder blev udnyttet, og man opnåede en reduktion af både byggepri- ser og byggetid. Siden slutningen af 1960'erne har en ny omlægning af byggeriet været igang. Årsagerne hertil har været flere. I slutningen af 1960'erne opstod der i Grønland ligesom andre steder i verden en diskussion om det hidtidige boligbyg- geris idemæssige indhold. GTO udarbej- 150 [7] dede i denne sammenhæng en rapport „Grønlandsk boligbyggeri i 70'erne — et debatoplæg", som søgte at lægge op til en debat om det grønlandske boligbyg- geris udformning. Parallelt med den udvikling, der har fundet sted, f. eks. i Danmark, har ud- formningen af boligbyggeriet i Grønland siden ændret sig væsentligt. I dag er det det lave tætte byggeri af kæde- og rækkehuse, der er dominerende på bolig- området i Grønland. Hertil kommer, at der siden 1970 har været en udvikling igang, der sigter på at gøre byggeriet til et egentligt grøn- landsk erhverv. Oprindelig var hoved- ideen, at man herigennem medvirkede til at overvinde nogle af de beskæftigel- sesproblemer, som man var klar over måtte komme i den efterfølgende peri- ode. I første række iværksatte man der- for en række konkrete foranstaltninger, der sigtede på at afbøde de begyndende beskæftigelsesproblemer. Disse foran- staltninger koncentrerede sig især om tre ting, nemlig afløsning af udsendt ar- bejdskraft med tilsvarende lokal, udjæv- ning af beskæftigelsen over året og op- tagelse af produktioner i Grønland, der hidtil havde været gennemført i Dan- mark. Senere har man taget en række mere langsigtede foranstaltninger op i lyset af de samfundsmæssige forudsætninger, som begynder at tone frem for det grøn- landske byggeri i de kommende år, bl. a. gennem kommunernes overtagelse af de hidtidige statsopgaver og gennem pla- nerne om et kommende hjemmestyre. Tankerne har udkrystalliseret sig i nogle hovedideer, som forsøges indar- Der er i de fvtebne år Fot, S. Koch (,975). på alle tekniske felter udviklet løsninger, som er funktionsdygtige under grønlandske forhold. - Station „Sklnderhvalen" i telekæden langs •vestkysten. bejdet efterhånden gennem en række mere konkrete initiativer. For det første må byggeriet ændres, således at det er bedre egnet for lokal styring. Dette betyder, at der må lægges op til et enk- lere byggeri, der kan planlægges lokalt og gennemføres med lokale ressourcer. Dernæst må byggeprojekterne udfor- mes, så de svarer til den grønlandske arbejdskrafts forudsætninger, og bygge- processen må tilrettelægges med en vidt- gående hensyntagen til mulighederne for sæsonudjævning både gennem materiale- valg og ved valg af byggemetoder. Der må ved tilrettelæggelsen af uddannelsen af bygningsarbejdere tages hensyn til, at disse skal kunne finde beskæftigelse året rundt, hvilket betyder, at man må ar- 151 [8] bejde med mindre specialiserede uddan- nelser end i Danmark. Endelig må en lokal produktion af byggekomponenter søges iværksat og eventuelt beskyttet ud fra samfundsøkonomiske betragtninger. Mulighederne for en lokal produktion i Grønland af byggematerialer må end- videre undersøges. Man kan ikke udelukke, at den be- skrevne udvikling af en grønlandsk byg- gesektor vil kunne medføre, at byggeriet på visse punkter fordyres, bl. a. fordi byggekomponenter og byggematerialer produceret i Grønland ofte vil være dy- rere end importerede. Der må hos byg- herrerne og brugerne skabes forståelse for denne konsekvens, hvilket kræver, at byggeriet opleves som resultatet af en lokal indsats. Den beskrevne udvikling har allerede været igang i flere år, og GTO anser det for sin opgave i de kommende år at medvirke til at udvikle en lokal bygge- sektor, som giver optimale fordele be- skæftigelsesmæssigt og økonomisk, og som samtidig sikrer den lokale befolk- ning den størst mulige medleven i til- blivelsesprocessen. Det tekniske miljø er præget af udvik- lingen på en række andre områder Også på en række andre områder, der ikke falder så umiddelbart i øjnene som byggeriet, er der i de sidste 25 år sket en kraftig udvikling, som præger det tekniske miljø i dag. Nogle af de væ- sentligste træk nævnes i det følgende. Der er på alle tekniske felter udviklet løsninger, der er funktionsdygtige under de forhold, der hersker i Grønland. Dette gælder ikke kun inden for bygge- riet, men tillige på områder som vand- forsyning, elforsyning, telekommunika- tion og meget andet. Efter GTO's opfattelse har det i denne forbindelse været betydningsfuldt, at GTO igennem stort set hele den be- tragtede periode i vidt omfang har ind- draget private rådgivende arkitekt- og ingeniørfirmaer samt entreprenørvirk- somheder i opgavernes løsning. Her- igennem har man til stadighed kunnet spille på den bedste sagkundskab, der var til rådighed ved løsningen af hver enkelt opgave, og man har i udviklings- arbejdet opnået en frugtbar vekselvirk- ning mellem disse private firmaers spe- cialviden og GTO's egen mere brede erfaring. Den oprindelige meget omfattende anvendelse af udsendt arbejdskraft er efterhånden afløst af en udstrakt benyt- telse af lokal arbejdskraft. I dag ydes 85 % af den totale arbejdsindsats inden for det tekniske område af lokale hånd- værkere og arbejdere, hvoraf langt den overvejende del er grønlandskfødt. Det er selvsagt ikke alene GTO's be- stræbelser for at inddrage den lokale arbejdskraft i arbejdet, der har ført til dette resultat. Det er muliggjort gennem den omfattende indsats, der gøres af er- hvervsuddannelsen for at højne den lokale arbejdskrafts uddannelsesniveau. Der er overalt i Grønland etableret anlæg indenfor mange forskellige tek- niske grene, således at der i dag i de grønlandske byer findes et veludviklet teknisk grundlag, som stort set alle arter af teknisk aktivitet fremover vil kunne basere sig på. Der er således etableret veje, havne og heliports som basis for 152 [9] Anvendelse af udsendte håndværkere og arbejdere er i de senere år reduceret Fot': S' Koch> GodtMb betydeligt. I dag ydes 85 "/» af indsatsen indenfor det tekniske område af lokale håndværkere og arbejdere, hvoraf langt den overvejende del er grønlandskfødt. transportsektoren. Der er skabt et mo- derne telekommunikationssystem. Der er bygget forsyningsværker for el, varme og vand med tilhørende ledningsanlæg. Der er opbygget værksteder og lagre af mange forskellige slags, og der er op- ført værfter for reparation af fisker- flåden såvel som de øvrige fartøjer i den grønlandske kystflåde. Der er endvidere opstået et betydeligt antal private virksomheder inden for den tekniske sektor, hvor de har over- taget danske firmaers arbejde og den statslige aktivitet, som var nødvendig i starten, men som i det lange løb ikke var ønskelig. De over 300 lokale mester- virksomheder omfatter vognmænd, håndværksmestre og entreprenører in- den for alle fagområder samt et antal specialfirmaer, som f. eks. betoncentra- ler, dykkerfirmaer mv. Der er tillige opstået et mindre antal rådgivende arki- tekt- og ingeniørfirmaer, dels firmaer hjemmehørende i Grønland, dels filialer af danske virksomheder. Stærkt øget lokal indflydelse indenfor den tekniske sektor Den allervæsentligste udvikling har imidlertid nok fundet sted i relation til befolkningens indflydelse på aktiviteten inden for den tekniske sektor. 153 [10] De meget omfattende behov for for- bedringer indenfor stort set alle sam- fundsområder gav i begyndelsen af 1950'erne byggeriet og den øvrige tek- niske virksomhed en hektisk start. Det må erkendes, at de betingelser, hvor- under især bygge- og anlægsaktiviteten måtte gennemføres i denne periode, langt fra altid gav mulighed for at tage de lokale myndigheder og brugere med på råd. GTO fik som følge heraf ord for at ordne tingene henover hovedet på befolkningen. Denne myte har det næsten ikke været muligt at aflive på trods af, at der siden er sket et afgørende skift. Efterhånden som der er faldet mere ro over aktivi- teterne, har der i løbet af de sidste 10 år udviklet sig en række omfattende hø- ringsprocedurer i relation til kommunal- bestyrelserne, bebyggelsesudvalgene, in- stitutionslederne og de primære brugere. Nogle af disse procedurer er i de senere år blevet så omfattende, at de føles be- lastende for alle parter. En forenkling er da også undervejs med mere direkte kontakt mellem de primære brugere og GTO. Overdragelsen af flere og flere op- gaver til de lokale myndigheders for- valtning vil virke i samme retning, idet der herigennem skabes muligheder for nær kontakt mellem.brugere og myndig- heder på den ene side og teknikere på den anden. De resultater, der er nået gennem de sidste 25 års tekniske udvikling, er nød- vendige forudsætninger for, at det nu er muligt at overdrage en række tekni- Der er overalt i Grønland Fot': Hans 01«aard <1974>' etableret anlæg af mange forskellige arter, og disse danner tilsammen et veludviklet teknisk grundlag, som. fremtidige tekniske aktiviteter vil kunne udnytte. Bådeværftet i Fredcrikshåb. ske opgaver til kommunerne. Kommu- nalbestyrelserne og de kommende kom- munaltekniske forvaltninger vil i dag kunne trække på lokale tekniske ressour- cer og vil herigennem selv kunne løse en lang række af kommunernes tekniske opgaver uden bistand udefra. Man vil heller ikke stå overfor væsentlige uløste principielle tekniske problemer. Vanske- ligheden kan snarere være, at en del af de introducerede løsninger har været for avancerede. 154 [11]