[1] Debatoplæg om hjemmestyre i Grønland af Jakob Janussen, medarbejder ved hjemmestyrekommissionen Opmærksomme læsere af tidsskriftet Grønland ville i nr. 2 arg. 1976 have bemærket, at hjemmestyrekommissionen er stærkt interesseret i at inddrage den grønlandske befolkning i diskussionen om hjemmestyreplanerne. Da enhver diskussion eller debat forudsætter et grundlag at debattere på, har hjemme- styrekommissionen nu fremlagt et debat- oplæg om hjemmestyre i Grønland. Debatoplægget vil i Grønland blive distribueret via butikker, medens det i Danmark kan rekvireres ved henven- delse til kommissionens sekretariat, Mi- nisteriet for Grønland, Hausergade 3, 1128 København K. Som foran nævnt henvender debat- oplægget sig primært til den grønlandske befolkning, der jo skal leve med føl- gerne af kommissionens forslag, hvis disse ellers bliver anset for at være reali- sable af folketinget og landsrådet. Kom- missionen lægger megen vægt på, at dens forslag ikke alene er realisable, men at de også bliver forstået og anset for at være acceptable af den grønlandske be- folkning. Men debatoplægget henvender sig også til den danske befolkning. Det har jo hele tiden været meningen, at det grønlandske hjemmestyre skal etableres inden for rammerne af det rigsfælles- skab, som grundloven af 1953 er udtryk for. Derfor er det rimeligt, at danskerne delagtiggøres i de planer, der eksisterer for deres rigsfæller i Grønland. Meget kort fortalt indeholder debat- oplægget bl. a. de bestræbelser, der hid- til er gjort for at udforme tanker om hjemmestyre til realitetsplaner, hvorfor ønsket om hjemmestyre er opstået, hvad hjemmestyre er, hvornår hjemmestyre tænkes indført, hvilke organer der bliver de centrale hjemmestyreorganer, og hvad disse skal lave. Endvidere inde- holder oplægget kommissionens over- vejelser vedrørende Grønlands radio, den grønlandske skole og ressourcer i undergrunden. 163 [2]