[1] Fjernsyn og sprog i Grønland af Inge Kleivan Sommeren 1970 deltog repræsentanter for store dele af den grønlandske be- folkning i en konference i Holsteinsborg med det formål at diskutere Grønlands fremtid. Konferencen formede sig som en understregning af viljen til at bevare den grønlandske identitet. Bl.a. diskute- rede man den indflydelse, fjernsynet mu- ligvis kunne få. Det hedder i referatet fra konferencen: „man kræver, at der sørges for, at der uddannes grønlandsk sprogede TV-folk før TV-indførelse i hjemmene, l den sammenhæng mener man, at man ikke bør være blind for TV's uheldige konsekvenser, som kan bestå af det danske sprogs anvendelse som hovedsprog i TV-udsendelserne i manglen på grønlandsk sprogede fag- folk på området. Dette vil nemlig blot tromle det grønlandske sprog og den grønlandske levevis ned." Men TVs sejrsindtog i Grønland var allerede indledt, uden at hverken befolk- ningen eller politikerne havde fået dis- kuteret, om man overhovedet ville have fjernsyn på daværende tidspunkt, og hvordan fjernsynet kunne bruges, hvis man planlagde på forhånd. De første regelmæssige fjernsynsudsendelser var nemlig allerede begyndt i Godthåb den 1. januar 1970; det første år havde „Godthåb lukkede telenet" 115 medlem- mer, hovedsagelig danskere. I de føl- gende år blev der oprettet private TV- foreninger i så godt som alle byer og også i enkelte bygder, og over halvdelen af medlemmerne er nu grønlændere. Men samtidig med udbygningen af fjernsynet hævede der sig fortsat enkelte advarende røster. „Avataic", organ for „Unge Grønlænderes Råd" i København bragte således i 1973 (nr. 2) en artikel af Isak Kleist i anledning af forlydender om, at det TV-udvalg for Grønland, som ministeren for kulturelle anliggen- der havde nedsat i 1971, ville prioritere TV fremfor et påtænkt radioprogram 2 i Grønlands radio: „På et tidspunkt, hvor man endnu ikke har en ren grøn- landsksproget radio, er man godt på vej til at indføre TV, hvortil man ikke en- gang har uddannede grønlændere. Det betyder, at „moder" Danmark, pleje- datter af EF, igen skal til at berige os med en flok udsendte, som på en eller anden måde skal „overflødiggøre" sig 215 [2] selv. Det statsdrevne TV bliver nemlig ligeså pære dansk, som det nuværende småkapitalistisk dominerede luksus-TV. Derfor vil det kun være tilegnet højst 20 pct. af den „samlede vestgrønlandske befolkning"." Fjernsynet i Grønland er organiseret således, at de lokale grønlandske TV- foreninger har kontaktmænd i Danmark, som optager'et udvalg af udsendelserne på bånd fra dansk fjernsyn og i nogle tilfælde også fra svensk og tysk fjern- syn, og som derefter sender dem med luftpost til Grønland. Nogle af TV- foreningerne producerer også selv lejlig- hedsvis enkelte programmer, både grøn- landske, danske og dobbeltsprogede, og der er også udsendt enkelte programmer lavet i Danmark specielt for Grønland. Fjernsynsforeningerne samarbejder ved at udveksle lokalt producerede program- mer. Det sker også, at et program sendes både i en dansksproget og en grønlandsk- sproget version, som det f. eks. er til- fældet med de to programmer, som mi- nisteriet for Grønland har lavet for at informere om olieeftersøgningen ved den grønlandske vestkyst, og som i år vises i de lokale TV i Grønland. Dobbeltsprogede programmer kan fo- regå med tolk, når en eller flere af de medvirkende ikke selv behersker begge sprog. I en omtale i "SermitsiaK" den 28. juni 1974 af den første dobbeltspro- gede udsendelse optaget i Danmark på bestilling af Godthåb TV-forening, hed- der det: „Programmet, der blev vist i tirsdag, virkede lidt dødt — men det vil et dobbeltsproget program vel altid gøre." Det drejede sig iøvrigt om et 40 minutters langt program om koncessions- betingelserne for olieefterforskning i Grønland med deltagelse af Grønlands- ministeren og de to grønlandske folke- tingsmænd. „SermitsiaK" roste Godthåb TV for dette initiativ, der blev betegnet som et skridt videre på vejen til et grøn- landsk fjernsyn. Men der er langt igen til bare en nogenlunde ligelig fordeling af de to sprog i fjernsynet. De grønlandskspro- gede programmer er kun en dråbe i ha- vet, og foreløbig sendes de mange dan- ske og udenlandske programmer også uden nogen form for grønlandsk over- sættelse. De grønlandsksprogede seere får kun den støtte, der ligger i program- oversigten. Siden januar 1976 har „Atuagagdliu- tit/Grønlandsposten" (A/G) søgt at hjælpe lidt ved at give en kortere dob- beltsproget omtale af nogle af de pro- grammer, som skal sendes i den kom- mende uge i Godthåbs TV. Dette ma- teriale hentes hovedsagelig fra danske aviser, hvor det har været bragt i for- bindelse med udsendelsen af de pågæl- dende programmer i det danske fjern- syn. Der er kun to blade, som regelmæs- sigt bringer TV-programmer. Det er A/G og „SermitsiaK", som er blandt de få blade i Grønland, som udkommer hver uge; de bringer begge den kom- mende uges program for Godthåb luk- kede TV-net. Mens det kun er på dansk i det sidste blad, bringes programmet både på dansk og grønlandsk i A/G. Nogle steder vises der af og til ud- sendelser med svenske undertekster, fordi de er tappet fra svensk fjernsyn. 216 [3] TV-programmet fra fredag d. 8. oktober til send ig d. 17. oktober 1976 H 2 19 11 FREDAG DEN S. OKTOBER 18,30 (F) Dig og dyrene Uhuu!! — om Dupond og Dupond, to forældreløse ugleunger, som SØNDAG DEN 10. OKTOGER 15.09 (F) En verden i krig (genuds. fra onsdag). 15,55 (F) Vore skikkelse og væsen GODTMåV og til de kan sætte« i frihed. 16,45 PAUSE ^•0 ^u^ m^ m m '^^••**^^^V ^^^^^ ^^HW 19,30 TV-aviicn 19,00 (F) Pas på skildpadden 20,00 (F) Husk licensen 20,03 (F) Naturkaflenderen Denne gang om jagt og blyforgiftning. 20,20 (F) De gode gamle dage 21,19 (F) tungujortunik isUigssuaic Russisk film i tre afsnit om en klasse, der har en skildpadde som kæledyr. I første afsnit skal drengen Vova på hospitalet, men ban har svært ved at sige farvel til skildpadden. Tekstet for børn. En historie om en 12-åritf drenws TV-sorie i seks dele. Manuskript: kamp lor at vinde sin ny fars Colin Weltand. Instruktion: oJliti vemKab og at tilpasse sij; det Mpckcn/.le. l);uisko tekster: Knl-hårde liv på landet 1 Amerika ja Hcin. t begyndelsen al det 18. arhtind- I. Du er en flink fyr, Terry. Den blåøjede satan. 19,30 TV-avisen rede. Personerne: TV -spil af Charlotte Strandgaard. Instruktion : Jens Christian Schmidt. Scenografi: Gurt Hvlld. Komponist: Rasmus Lyberth. Teknisk tilrettelæggelse: Knud Franck. Personerne: Ingrid Erikfen __ Helga Ringe Svend Eriksen .. Frits Helmuth 29,00 (F) Husk licensen 20,05 (F) To hjul og mange heste Forbrugerredaktionen ser på motorcykler og motor cyklekarsel. der efter års stilstand atter har fået et stort opsving. Redigeret af TV-forbrurredakUonen. 26,35 (F) Pigerne fra Rochefort ;Les Demoiselles de Rochefort", 20,00 (F) En verden i krig Terry ............ I'eter Armilatic (genuds. d. 17. oktober). Tony ............ Ken Hutehistm Operation Rarbnrosxa. Harry ......... ... Johnnie Allan Pagten mellem Tyskland OK Mick .......... Freddie Fie tuner USSR havde tjent sit formål — Chas ........... ....... Paul hu ty nu vender Hitler sil? mod dette Ned ...... - .......... . Barry H;ut enorme land i sin h i Ken efter Ron .............. Noel Ciimcrun „Lebensiaum" OK indleder det Ken ..... . .......... Robert Booth blodigste landslag i historien. Gerry .............. Colin jom-s Kim Eriksen .. Harald Sandborg Samuel Petersen ............ . ..... Hans-Pavia Rosing Katrine Petersen .................. Johanne Petrussen Panik Petersen ., Oline Ellestad fransk musical fra 1967. Takket være kærligheden knyttes skæbnerne tit sammen 1 en lille by — undertiden så sindrigt, at det lyder som et eventyr. 22,40 SLUT. De lyske styrker fejer igennem ReK .............. Paul Connelly Rusland o« stir- i lobet af få Johnnie .......... Niall Padden måneder udenfor Moskva. Mon Nellie ................ Pat Wallis da sætter den russiske vinter ind Arthur ....... ... — Tony Hcath — otf general Zhukov indleder Shi-iU .............. Sharon Duco sit uventede modangreb. Enid .............. Madwe Hindte 21,20 TV-aktuelt Linda .............. Lix Goulding Ole Eriksen . . Jesper Christensen Marianne Laundsen .............. TIRSDAG DEN 12. OKTOBER 19,15 (F) Legestue 22,85 TV-avisen K ru- r fem iir som holdkaptajn 22,35 SLUT. har Ned Ililton trukket siR til- Terese Damsholt 19,15 (F) MalerxiarnaKaoK — Ingrid har været gift i 18 år med Nu er det tid TORSDAG DEN 14. OKTOBER blive udpebet pA klubbens snnr- den dansk håndværker. Hun har (genuds. sendag d. 17. oktober) 19,15 (F) Legestue ''««•' *ntm'ld£' Tony Gal»l;s1 J-r ikke tænkt så meget over, at hun er grønlænder, men en dag går Grimland — set med grønlandske 19.« (F) Tranemosen favorit, da han er en af klub-faun, til d. 28. seplembLT). bens bedste o« mest respekterede det op for hende, at der må gives andre mål for hende end at være Udtrykket er et gammelt fangerudtryk og indeholder, at der er 20,30 (F) Musik i skoven spillere. 21,35 TV-aviseii 21.5S (H George Gerswin speciel den perfekte danske husmor. godt fangstvejr i dag. Nu må der 22,0o (F) Trav-Derbyet 1376 22.3* TV-avisen 22,35 SLUT. handles. Det unge Grønland har 23,15 SLUT. «.« SLUT. nu er det tid — tM en nyvurde- FREDAG DEN 15. OKTOBER SØNDAG DEN 17. OKTOBER LØRDAG DEN 9. OKTOBER ring af, hvad et grønandsk Gran- 15,00 (F) VM ! landevejscykllng 1S.45 PAUSE land er — til en ny rolle til danskerne i Grønland — til hjemme- »ils (F) De gode gamle dage JJg J£ En°verden 1 k^ig °J »'S (F) cSmbo SCn (penudsendelse) 19,00 (F) Legestue styre. 19,31 TV-avisen Filmfotograf: Frode Jensen. Lyd: 22JS TV-avlsen "NU 'er M*leJitlarn*kaOK ~ »,01 (F) Husk licensen 20,05 (F) Lurifax Keld Ove Hansen. Manuskript: AKigssiaK Møller. Tilrettelæggel- n-«5 SLUT. (senudsendelse). 19,15 (F) Godnat 20,45 (F) Danmark om styrborg se: AKfgssiaK Moller, Aase Holm LØRDAG DEN IB. OKTOBER 19,45 (F) Kobl Hood 1. det M'S „Arladne" runder Danmark og Else Lidegaard. . 19,15 (F) Kikkassen Robin Hood ...... Martin Potter med et filmhold ombord og besøger nogle af de havnebyer og egne. der omtal« i de mange 20,50 (F) Sommerminder 21,23 (F) Sagen Jane Horney Et svensk program om en af de 19,15 (F) Huset på Christianshavn Lady Marion ........ Diane Kcen 20,15 (F) Gyng med Kai Løvrintf Sheriffen af Nottlngham ........ Vi skal opleve Ki-l LøvrinR som Paul Darrow ftnge, viser ojf valse, som har tilknytning til hav og strand, sø- uopklarede sager fra besættelsestiden : likvideringen af Jane sander, bugtaler, parodist og re- Dronning Etcanor ............. ... vyskuespiller i et tilbageblik Yvonne Mitchell mandsliv og flsXerllv. Gæster Horney i januar 1975. over årene, der er (fået siden Richard I . Michael-John Jackson ombord er bl, a.: Ove Verner 22,25 TV-avlsen 22,55 SLUT. han startede som pianist på Øre- Prins John ........ David Dixon sen og Benny Hansen, 21,30 (F) McCloud ONSDAG DEN 13. OKTOBER ker: Willy Rathnov og Poul 20,40 (F) Sommerminder Godske* orkester. 21,15 TV-avlsen „Hajens nat". 19,15 (F) Broen 21,00 (F) Når bare vi sammen 21,45 (F) VM I 100 m sandbane 23,10 SLUT. (genuds. 17. oktober) „The Wlld West Show", engelsk 22,35 SLUT. Ugebladet „SermitsiaK"s TV-program for ugen d. 8.-17. oktober 1976. Det kan give problemer for de grønlæn- dere, som kan dansk, for det at kunne dansk er ikke ensbetydende med også at kunne læse svensk. Det går som regel lettere for danskerne, der i mange til- fælde er vant til svensk fjernsyn fra Danmark. Enkelte steder vises der som nævnt også programmer, der er tappet fra tysk fjernsyn. En seer i Egedesminde kriti- serede i „Avangnåmioq" nr. 7 1976, at den slags „fordummelsesprogrammer" væltes ud over de sagesløse seere: „Ind- rømmet — tyskerne kan lave godt TV. Men hvorfor pokker skal vi så absolut kun få vist deres shows, der alle er ens, når man har set det første. Alle smiler, eller synger eller også tales der med ri- vende hast. At både sangtekster og tale er totalt ligegyldigheder er så en helt anden ting. Hvormange kan forstå no- get af det?" Men det er sjældent, at danskere i Grønland får et glimt af, hvad det vil sige at se udsendelser, som man ikke for- står af sproglige grunde, sådan som store 217 [4] dele af den grønlandske befolkning gør det aften efter aften. Ligesom der er danskere, der har svært ved at acceptere den måde, der vises film på i Grønland med ganske en- kelte korte grønlandsksprogede indslag, så er der også de, der er utilfredse med de få grønlandsksprogede indslag i fjern- synsudsendelserne. Et eksempel: lederen af Godthåb lukkede Telenet, Helge Krogh, oplyste i et interview i „Sermit- siaK" den 20. april 1973, at halvdelen af de daværende 1132 medlemmer var grønlandsksprogede, og at man i årets første 14 uger havde sendt 274 timers TV, hvoraf 10 timer og 20 minutter, d.v.s. 3,5 procent var selvproducerer. Et enkelt af disse programmer var dansk- sproget, 8 var dobbeltsproget og 9 rent grønlandsksproget. Helge Krogh ud- talte : „Der er danskere, der har truet med at melde sig ud af foreningen på grund af de 3,5 procent selvproducerede programmer, vi viser. For ikke så længe siden ringede en fremtrædende dansker her i Godthåb og spurgte, om vi ikke kunne genudsende et program, som han ikke havde fået set. Jeg måtte beklage, hvorefter han sagde, at det var da bedre at genudsende et sådant program end at sende de der grønlandsksprogede pro- grammer. Alt dette er udtryk for for- kælelse og for, at man har glemt, hvor man befinder sig. Man kan simpelthen ikke være sådan noget bekendt. Jeg tror da heller ikke, at nogen vil stå offentlig frem og sige disse ting." Når danskere går forholdsvis stille med dørene med den irritation, som nogle føler, hænger det sammen med, at de trods alt har en fornemmelse af, at det ikke er en politisk acceptabel holdning. Kravet om at yde større service over- for grønlandsksprogede seere, som jo betaler kontingent på lige fod med de, der forstår dansk, er bl. a. blevet frem- ført ved adskillige generalforsamlinger i TV-foreningerne, og det er også af og til kommet til udtryk i læserbreve i den lokale presse. I et indlæg i „Sermitsiait" den 11. ja- nuar 1974 skrev landsrådsmedlem Jona- than Motzfeldt: „Det er på tide, at man fra foreningernes sideviser oprigtig vilje til at tage hensyn til grønlandsktalende medlemmers medleven. I øjeblikket er situationen den, at det kun er de dansk- talende, man tager hensyn til. Man bur- de have sat som en klausul fra ministe- riets side i sin tid, da man gav grønt lys for etablering af lokale fjernsynsstatio- ner, hvorledes man fra foreningens eller foreningernes side havde tænkt sig be- tjening af grønlandsktalende medlem- mer." Jonathan Motzfeldt slår her ned på noget meget centralt, nemlig den mang- lende debat og planlægning før TV blev indført. En side af, hvad det ville betyde for mange mennesker at høre grønlandsk talt i fjernsynet, afspejles i et lille indlæg af Malene Olsen i „Ausiak", den grøn- landsksprogede avis i Egedesminde, den 27. februar 1976, hvor hun refererer til udsendelserne om Tientsin-akrobaterne fra folkerepublikken Kina: „Jeg så med glæde i TV en kinesisk kvindelig speaker i udsendelserne om de meget dygtige akrobater, og jeg fik det indtryk, at hun var stolt! Hvorfor? Fordi hun brugte 218 [5] det sprog, som hun har brugt fra fødslen af!" De, der så disse udsendelser, vil uden tvivl huske ikke bare de fremragende ar- tister, men også speakeren, som talte med en lysende begejstring. Når man ikke er vant til at høre sit eget sprog talt med en sådan selvfølge, som den kine- siske pige gjorde det, ja, dårligt nok har hørt det talt: i TV, så er det forståeligt, at pigens optræden kan tolkes som stolt- hed over at benytte sit eget sprog, uanset hvor mærkeligt andre folk kan synes, at det lyder. Sproget opfattes som det vig- tigste symbol på ens etniske identitet, og retten, muligheden og viljen til at be- nytte det, udtrykker, at man er stolt af sin identitet. Gennemgående synes grønlænderne at have været meget tilbageholdende med at fremsætte kritik af tingenes tilstand; de fleste synes at have accepteret fjern- synsforeningernes forklaring om, at det af økonomiske grunde foreløbig des- værre ikke har kunnet lade sig gøre at forsyne programmerne med grønlandsk oversættelse. Der er naturligvis programmer, som f. eks. det med de kinesiske artister, hvor den sproglige kommentar er ret under- ordnet. Det gælder også mange sports- udsendelser, selv om en leder i „Avang- nåmioK", nr. 6 1976, som er skrevet i begejstring over transmissionen af vin- terolympiaden, dog nok skyder et godt stykke over målet, ved at udtale i for- bindelse med et forslag om at indføre fjernsyn til bygderne: „Gjorde det så meget, at det rent sprogligt kom til at knibe, når man tager i betragtning, at mange, mange fjernsynsudsendelser ikke nødvendigvis kræver sprogkundskaber, billederne taler for sig selv." Men i de allerfleste TV-udsendelser taler billedet ikke for sig selv; hvis man vil have noget ud af det i retning af, hvad produceren havde tænkt sig, så er det nødvendigt at forstå de sproglige indslag. Som de følgende eksempler viser, hænder det en sjælden gang, at grøn- lændere, hovedsagelig dobbeltsprogede grønlændere, offentlig fremsætter kritik af, at specielle udsendelser kun er blevet bragt på dansk. F. eks. kommenterede Martha Labansen i et indlæg i „Sermit- siaK", 25. maj 1973, den første af Else Lidegaards tre udsendelser om grønlæn- dere i Danmark, som var lavet til Dan- marks fjernsyn, men som i høj grad også havde interesse for grønlændere i Grøn- land, således:: „Hvor er det dog ærger- ligt, at der ikke er lavet grønlandsk tekst- ning, men Godthåb lukkede Telenet fo- retrækker åbenbart at bruge penge til farvebåndsmaskine fremfor til tekstma- skine." Det næste eksempel drejer sig om børneudsendelser vist i Holsteinsborg i julemåneden 1974; De var tilmed opta- get i selve byen. En grønlandsk mor sendte i den anledning et læserbrev til lokalavisen „PaortoK", den 20. decem- ber 1974, som blev bragt under over- skriften: „Grønlandske børn sat uden- for" : „I slutningen af november blev der i fjernsynet reklameret for en ud- sendelse „Julekalenderen", der er lavet lokalt. Der var mange forventningsfulde børn, der købte den reklamerede jule- kalender i forretningerne — og de talte dagene til fjernsynets julekalender skulle 219 [6] begynde. Reklameudsendelsen blev tol- ket, og vi forældre glædede os derfor til at se en grønlandsk udsendelse, som vore børn kunne få glæde af, der har jo her i byen aldrig været grønlandsksproget udsendelse udover „skatteoplysning". Det var skuffende for os forældre at se, hvor hurtigt børn blev træt af udsendel- sen, efter et par udsendelser gik det op for de grønlandske børn, at de var ble- vet taget ved næsen, eftersom samtlige udsendelser var dansksprogede, og det sprog, som blev brugt, bestemt ikke var passende selv for de grønlandske børn, som har lært noget dansk." Det tredje eksempel gælder en udsen- delse, som det ifølge læserbrevsskriben- ten, Jørgen Labansen, havde været sær- deles relevant at oversætte til grønlandsk set på baggrund af den aktuelle politiske situation. Brevet blev bragt på de nye radio- og TV-sider i A/G 8. januar 1976: „Den 5. december var der i Nuk TV en udsendelse, der hed: Jamen, se nu Færøerne. Udsendelsen var som alle andre genudsendelser fra Danmark, uden tekst og tale, der gjorde det muligt for ikke-dansk-talende at forstå den. Ud- sendelsen var meget tankevækkende, og i disse hjemmestyreforberedelsestider, hvor man går ud fra, at der vil blive ind- ført hjemmestyre efter færøsk mønster, er det mærkeligt, at man ikke fra poli- tisk hold forlanger, at sådanne oply- sende udsendelser bliver versioneret til grønlandsk. På den måde ville de ikke- dansk-talende få mulighed for selvstæn- digt at vurdere de ting, man snakker så meget om, ud fra noget, der ikke er pro- duceret af Grønlands radio eller andre grønlandske medier." I den betænkning, som Det grønland- ske TV-udvalg afgav i 1975 blev det fremhævet, at TV efter udvalgets me- ning „både kan og bør spille en meget stor rolle inden for den del af oplys- ningsarbejdet, som fritids- eller voksen- undervisningen udgør" (s. 59), og ud- valget forestillede sig en grønlandsk pro- duktion af undervisningsprogrammer. Men der er mange skær i søen, før man når så langt. Det er ikke så ligetil at skaf fe et tilstrækkeligt antal grønlandske TV-medarbejdere. TV-betænkningen diskuterer iøvrigt ikke sprogproblemerne nærmere, men nøjes med nogle „almindelige bemærk- ninger" : „En overførelse af de danske TV-programmer til de grønlandske fjernsynsskærme uden en eller anden form for sproglig bearbejdning ville ikke harmonere med tidens almindelige ind- stilling, som går i retning af bevarelse af den grønlandske egenart, styrkelse af grønlandsk selvbestemmelse og reduk- tion af den danske indflydelse." (s. 37). Men hvad kan det så sprogligt komme til at betyde, at man nu så længe har haft et fjernsyn, hvor det danske sprog do- minerer, og formodentlig vil dominere længe endnu? Den gamle forestilling om at grøn- lænderne kunne forøge deres danskkund- skaber ved at se danske film og film med danske tekster, blev aktuel igen med indførelse af fjernsynet: „Ønsket om at forstå de dansksprogede udsendelser ville være det skønneste motiv i verden til at lære dansk, og selvfølgelig vil et grønlandsk TV være spækket med en effektiv, intensiv, morsom og fiks dansk- undervisning, sikke muligheder der er 220 [7] med et publikum, der er det mindst for- vænte i verden." (Kithy Lindstrøm i en artikel i A/G den 20. marts 1970). Den daglige dosis dansk over længere tid vil næppe undlade at have en vis ef- fekt, hvis man skal dømme ud fra erfa- ringerne i Danmark, hvor folk der re- gelmæssigt ser svensk fjernsyn bliver gode til at forstå svensk tale- og skrift- sprog, og folk, der regelmæssigt ser tysk fjernsyn, får færdighed i at forstå tysk talesprog. (Derimod har de kun få mu- ligheder for at se tysk skriftsprog på skærmen, for udenlandske programmer synkroniseres i almindelighed i tysk fjernsyn). Men svensk og tysk og dansk ligner hinanden, og det gør dansk og grønlandsk ikke, når vi ser bort fra en vis mængde låneord, og det er betydeligt lettere at finde ud af, hvad der siges på et nært besla;gtet sprog, end på et sprog, der er så forskelligt fra grønlandsk som dansk, også selv om folk er motiveret til at prøve at forstå et dansksproget fjernsyn. Det er derfor muligt, at fjernsynet allerede nu har haft den virkning, som vil kunne blive forstærket i de kommen- de år, at det er de, der kan en del dansk i forvejen, der virkelig får deres dansk- kundskaber forøget, d.v.s. først og frem- mest evnen til at forstå talt og skrevet dansk, mens de, der kun kan lidt dansk, ikke vil lære noget videre sprog af at se fjernsyn. Resultatet kan blive en uddyb- ning af kløften mellem dobbeltsprogede grønlændere og grønlændere, som næ- sten ikke kan dansk. Hertil kommer, at det sprog, der an- vendes i fjernsynet, er det sprog, som middelklassen i Danmark anvender, og det vil sige, at der også indenfor den gruppe grønlændere, der regnes for dob- beltsprogede, kan blive tale om en for- ståelses- og kundskabskløft. Problemet med at folk ikke rigtig for- står, hvad der egentlig foregår på fjern- synsskærmen, og hvilke hovedideer, der ligger bag de enkelte programmer, er jo ikke bare et grønlandsk problem. Det kendes hvor som helst på kloden, hvor folk har fjernsyn. Her skal bare henvi- ses til nogle resultater fra Danmarks Lytter- og Seerundersøgelser, hvor man prøvede at belyse, hvad danskere med forskellig uddannelse fik ud af et engelsk- sproget program med danske tekster om Vietnam et år efter fredsaftalen. Resultatet var, at kundskabskløften mellem de højt uddannede og de lavt uddannede synes at være blevet yder- ligere Øget, for de, der vidste noget om forholdene i forvejen, vidste endnu mere efter at have set programmet, mens de, der ikke vidste noget om det i forvejen, heller ikke syntes at være blevet klogere af at se programmet, og det var tilmed den sidste gruppe, som gennemgående så mest TV. Sprogkundskaber og færdighed i at læse hurtigt spillede også en rolle for resul- tatet, for de højt uddannede havde de bedste engelskkundskaber og havde træ- ning i at læse hurtigt, mens flere af de lavtuddannede simpelthen ikke kunne nå at læse de danske tekster, og de havde ingen eller kun ringe støtte i den engel- ske tale. Undersøgelsen blev refereret i A/G den 22. juli 1976 uden kommentarer. Kun overskriften henledte opmærksom- heden på, at der kan være tale om til- 221 [8] svarende forhold i Grønland: „Fjern- synet udvider uddannelseskløften. Dansk TV-undersøgelse giver stof til eftertanke for landsrådets TV-projekt —fjernsynets informationsværdi højest tvivlsom." Det er blevet hævdet, at den dansk- sprogede dominans i fjernsynet kan få en så afgørende betydning, at den ikke bare vil vil resultere i, at grønlænderne lærer dansk, men også i, at det grøn- landske sprog går sin undergang i møde. Således advarede f. eks. A/Gs redak- tion den 9. oktober 1975 landsrådet mod at gå ind for en kostbar udbygning af TV med en række begrundelser, hvoraf den første drejede sig om selve det grøn- landske sprogs eksistens. EnTV-ordning med en massiv påvirkning med dansk sprog „vil blive dødsstødet mod det grønlandske sprog." Det kan naturligvis diskuteres, om det er berettiget eller ej på en så bestemt måde at sætte lighedstegn mellem fjern- synets påvirkning og det grønlandske sprogs uddøen, som A/Gs redaktion gør i den ovenfor citerede kommentar. Det er formodentlig at tilskrive fjernsynet for meget magt. Problemstillingen er mere realistisk, når man ser fjernsynet som én af de vigtigste faktorer, der kan tænkes at virke i denne retning. Men det er også blevet sagt, at i det øjeblik man begynder at oversætte pro- grammerne til grønlandsk, så må man også gøre sig det klart, at så begynder den fremmede kulturpåvirkning først for alvor. Som det er nu, hvor mange hverken forstår lyden eller teksten, er den fremmede påvirkning trods alt be- grænset. Det er ikke hensigten her at gå i de- taljer med hensyn til hele det store pro- blemkompleks i forbindelse med fjernsy- nets betydning i positiv eller negativ ret- ning. Den mest negative form for kul- turpolitik man kan føre, synes dog at være den ikke at give folk mulighed for at forstå, hvad der egentlig er meningen med de billeder, som de stirrer på aften efter aften. Der er måske nogle, som undrer sig over, at folk, som af sproglige grunde har begrænset udbytte af at se fjernsyn, alligevel anskaffer sig et apparat og til- bringer meget tid med at se på skærmen, men som det er blevet sagt af Piet Hein i en kronik i Weekendavisen den 19. marts 1976 om „Viljens paradox": „Hvad er et TV-apparat? Det er et apparat, ved hjælp af hvilket vi kan høre TV — men det er også et apparat, som gør det vanskeligt for os at la' vær' at høre TV," eller måske snarere se TV. Når det idag fra forskellig side hæv- des, at store dele af den grønlandske be- folkning er passive, og f. eks. ikke er in- teresserede i at diskutere og tage stilling til aktuelle samfundsproblemer, kan det måske have en vis forbindelse med den dominerende plads, som det fremmed- sprogede fjernsyn har fået i mange hjem. Vi er ikke uvant med at høre skrækbe- retninger fra USA, hvor fjernsynet be- skyldes for at være ved at forandre ame- rikanerne til en nation af robotter, som gennemsnitlig, påstås det, tilbringer mere end seks timer daglig foran fjernsyns- skærmen. Slet så galt er det jo ikke i Grønland, men også der er det billede, som seerne får af livet, ikke særlig re- alistisk, og dette kan yderligere blive 222 [9] Kf»»i-^>»Vi?»rSK??«o3?>jr-«?/ K- V.*j~*-^S Forsidetegning fra Julianehåb Avis, 2. november 1973, med følgende undertekst: Tænk at der er så mange biler i Julianehåb; — er man ved at danne en lokalafdeling af FDM? — Næh, det er bare fjernsyns- foreningen, der har general- forsamling ... «tela/pri» 1.5o fa-. jmjÅKmXB AVIS 2. nor. 1973 26. irgKut - nummer 17 forstærket på grund af den manglende sproglige forståelse. Hvis programmerne i større udstræk- ning blev versioneret til grønlandsk, ville folk få noget bedre muligheder for at få et dybere indblik i forholdene andre ste- der i verden ,og større sproglig forstå- else ville forhåbentlig også føre til, at folk i højere grad ville kunne se sam- menhængen mellem tingene og ville føle sig motiveret til at tage stilling til noget af det, som de bliver præsenteret for på skærmen. Også brugen af anmeldelser ville kunne få nogle til at reflektere mere over, hvad de har fået ud af et fjern- synsprogram. Fjernsynsseerne er i den henseende ringere stillet end seerne i Danmark. Fordi der ikke findes nogen dagspresse i Grønland, er aviserne ude- lukket fra at bringe regelmæssige TV- anmeldelser af gårsdagens udsendelser. TV-anmeldelser er godt stof i danske aviser, for det virker engagerende at læse en velformuleret mening om noget, som man selv lige har haft lejlighed til 223 [10] at danne sig en mening om. Selv om læ- serne ikke har mulighed for at føre en dialog med anmelderen, måske lige bort- set fra de få, som skriver læserbreve, så kan man blive opmuntret til at diskutere sagen med andre. Det er en tempera- mentsag, om man nyder mest at få sin egen mere eller mindre klart formule- rede opfattelse af et program bekræftet, eller at se et andet synspunkt udtrykt, som enten får en selv til at skifte me- ning, eller som ægger til modsigelse. Selv om det ikke lader sig gøre at overføre denne form direkte til Grønland, så ville det dog være muligt regelmæssigt at kommentere udvalgte TV-programmer i ugeaviserne og i de lokalaviser, som kun udkommer hver 14. dag eller en gang om måneden. Man kan også forestille sig mulighe- den af at etablere et samarbejde med radioen, så der hver dag blev brugt f. eks. 5—10 minutter til at omtale gårsda- gens TV-program i Godthåb, ikke bare de mere oplysende programmer, men naturligvis også underholdningspro- grammerne. Vanskeligheden ved en så- dan ordning ligger i, at de forskellige TV-foreninger i Grønland ikke sender samme program samme aften. Åndre steder ville en sådan TV-anmeldelse der- for virke som en forhåndsomtale, som tilmed ikke ville være lige aktuel alle vegne, og det måtte præge formen. Men så længe programmerne ikke er oversat til grønlandsk, må en forhåndsomtale over lydradioen vel også siges at være mere påkrævet end en omtale af pro- grammer, som allerede er blevet vist. I artiklen om „Film og sprog i Grøn- land" i „Grønland" nr. 3 er der nævnt forskellige muligheder, der tager et ri- meligt hensyn til begge sproggrupper i Grønland, når det gælder forevisning af film. Disse metoder er også aktuelle, når det gælder fjernsynsudsendelser. Der starter nu forsøg med at versionere for- skellige kategorier af TV-udsendelser til grønlandsk, bl. a. „Huset på Christians- havn". Blandt de første udsendelser, som versioneres til grønlandsk, er Charlotte Strandgaards nye TV-spil om grønlæn- dere i Danmark. Her taler personerne iøvrigt også delvis grønlandsk, som er tekstet til dansk. Men at versionere bare en del af fjernsynsprogrammerne til grønlandsk vil beklageligvis betyde, at man binder værdifuld dobbeltsproget arbejdskraft til at formidle en fremmed verdens ikke altid lige værdifulde produkter, og ude- lukker de pågældende fra f. eks. at bruge deres tid til at producere grønlandske programmer. Det er ikke alene de offentlige film- forevisninger, som fjernsynet har vist sig som en farlig konkurrent til. Fjernsynets indførelse er også sket delvis på bekost- ning af radioen. Dette er så meget mere beklageligt, fordi man med radioen har en klar sprogpolitik, som favoriserer grønlandsk. Man stiler mod en fordeling af talestof- fet med 80 % på grønlandsk og 20 % på dansk (et mål, som man dog ikke har nået helt endnu), ud fra den betragtning, at Grønlands radio er et vigtigt led i folkeoplysningen, og at dansksprogede har meget lettere end grønlandskspro- gede ved at skaffe sig læsestof samt høre fjernsyn på deres eget sprog. Kun ny- hedsudsendelserne er undtaget fra denne 224 [11] kvoteordning. Fordelingen er her 50 % på dansk og 50 % på grønlandsk. Argu- mentet for denne ligestilling er, at dan- skerne, uanset om de talmæssigt er i min- dretal, har lige så stort behov som grøn- lænderne for aktuelle nyhedsudsendelser. I den tidligere omtalte artikel i A/G, hvor redaktionen advarede mod at satse på en meget kostbar udbygning af fjern- synet i Grønland, var en af de begrun- delser, der blev fremført, at det ville for- ringe radioens betydning: „Forslaget om at pumpe de mange millioner ud til TV river grundlaget væk under Grøn- lands radio, hvis programmer allerede i dag i stor stil sendes ud til lukkede højt- talere, fordi folk hænger ved fjernsyns- skærmene i aftentimerne. Det forekom- mer fantastisk, at man — før Grønlands Radio overhovedet har fået en chance for at fungere efter hensigten — som ved en pludselig indskydelse vender sig mod et helt nyt og langt mere kostbart medie, der bliver en ødelæggende konkurrent for radioen." Noget andet er så, at mange menne- sker simpelthen slukker for lydsiden på fjernsynet, som de ikke forstår, og hører musikprogrammer eller andet i radioen, mens billedsiden på fjernsynet kører vi- dere, men det kan jo næppe siges at være den bedste måde at se fjernsyn og høre radio på. Da betænkningen fra Det grønlandske TV-udvalg forelå på dansk og grøn- landsk i 1975, blev den kort forelagt i Det grønlandske landsråds forårssam- ling, men den egentlige debat fandt først sted i efterårssamlingen et par uger ef- ter, at den redaktionelle advarsel havde været trykt i A/G. Hovedspørgsmålet, som landsrådet skulle tage stilling til, var, hvilken af de foreslåede løsninger vedrørende udbygningen af fjernsynet, man skulle vælge, men flere af medlem- merne benyttede lejligheden til at under- strege ønsket om mere brug af det grøn- landske sprog i fjernsynet, og TV blev betegnet som et farligt redskab mod det grønlandske sprog. Også ved landsrå- dets møde i foråret 1976, hvor udbyg- ningen af TV igen blev diskuteret, lagde flere af talerne vægt på ønsket om, at udsendelserne blev versioneret til grøn- landsk. Et af fremtidsperspektiverne går ud på, at den enkelte seer ved at trykke på en knap selv kan vælge mellem et grøn- landsksproget og et dansksproget pro- gram. Et andet fremtidsperspektiv kom- mer til udtryk i et debatoplæg, som er udarbejdet af en grønlandsk og en dansk lærer, Adam Nielsen og Sven Ole Jør- gensen, og som er refereret i A/G den 26. august 1976. Det er et forsøg på at få den debat igang om de overordnede principper for TV i Grønland, som ikke fandt sted ved TVs indførelse, men som stadig er aktuel, nu hvor folk har deres egne erfaringer at bygge på. For at muliggøre en stor grønlandsk produktion af TV-programmer foreslås det i debatoplægget, at produktionssyste- merne decentraliseres, og at program- optagelserne baseres på frivillig, ulønnet arbejdskraft med støtte af det faste per- sonale ved de lokale studier. Det må være et hovedprincip bag organiseringen af TV i Grønland, hedder det i debat- oplægget, „at det er en absolut nødven- dighed, at en meget stor del af de pro- grammer, som bliver udsendt på Grøn- 225 [12] land, er produceret på Grønland af grønlændere, og at udsendelserne be- skæftiger sig med stofområder, der ved- rører grønlandske forhold belyst ud fra en grønlandsk synsvinkel — således, at kun de normer og holdninger, som grøn- lænderne ønsker, nyder fremme." En sådan vision kan på nuværende tidspunkt synes næsten lige så urealistisk som den førstnævnte om frit valg mel- lem en dansksproget og en grønlandsk- sproget kanal. Selv om flere af de pri- vate grønlandske TV-foreninger allerede har produceret enkelte programmer, så må man se i øjnene, at den begrænsning, som ligger i de økonomiske og ikke mindst de menneskelige ressourcer, gør det vanskeligt virkelig at grønlandlcere det grønlandske fjernsyn med program- mer produceret i Grønland. Der synes da heller ikke at være mange, som vover at stille store forventninger til, at der vil ske en afgørende ændring i forbindelse med den kommende hjemmestyreord- ning. Skulle det lykkes, ville der være tale om et ret enestående fænomen, for det er jo ikke bare grønlandsk TV, der domineres af udenlandske programmer, det samme gælder dansk TV, ja, selv fransk TV, som har tre konkurrerende kanaler, har fornylig fået en henstilling fra præsidenten om at prøve at være lidt mere kreativ i stedet for at køre så mange amerikanske serier. Det må naturligvis også være målet i Grønland inden for en overskuelig frem- tid at producere flere TV-programmer, og: det skulle være overkommeligt at for- syne en rimelig del af de danske og uden- landske programmer med grønlandsk tekst eller tale. Hvis man erkender, at fjernsynet er kommet for at blive, og at mulighederne for at grønlandicere det er begrænsede, og hvis man finder denne situation util- fredsstillende, så kunne man jo overveje en meget simpel forholdsregel, der ikke ligefrem løser alle problemer, men i hvert fald reducerer dem noget. Man kunne simpelthen begrænse sendetiden. Hvis man lokalt blev enige om det, ville det give større mulighed for at vælge mellem det forhåndenværende materiale, og dermed lidt større mulighed for at styre de påvirkninger, som fjernsynet udsætter folk for. Ideen vil uden tvivl blive mødt med indvendinger om, at det må da være folks egen sag, man kan jo bare slukke for fjernsynet. Men så en- kelt er det jo bare ikke. Og hvorfor skal sendetidens længde også nødvendigvis være en tilstræbt kopi af det danske fjernsyns? 226 [13]