[1]
Læserne og Redaktionen
Fra borgmesteren i Nanortalik, Tage Frederiksen,
har redaktionen modtaget nedenstående kommentar
til bygderådenes kompetence
Jeg har i tidsskriftet »GRØNLAND« nr. 3-1976,
side 79, læst om bygderådenes kompetence, hvil-
ket efter min mening giver anledning til følgende
kommentar:
Først vil jeg understrege, at Nanortalik kom-
munalbestyrelse i sit 3. ordinære møde i 1976 ved-
rørenlde bygderådene i Nanortalik kommune har
vedtaget følgende:
»Bygderådenes opgaver og kompetence behand-
les i De Grønlandske Kommuners Landsforening
bl. a. i forbindelse med udformning af en fælles
styrelsesvedtægt. Vi tilskriver Kommunernes
Landsforening, at følgende opgaver naturligt hø-
rer under Bygderådene: Vandforsyning, sneryd-
ning, kommunale værksteder, renovation og
brandvæsen. Disse opgaver (der ikke vedrører
ny-anlæg) betinger opsplitning af budgettet i en
del til hver bygd, dog tidligst fra 1977 (1. januar
1977). Vedrørende bygderådenes kompetence fore-
slås på længere sigt en sidestilling med f. eks.
Teknisk udvalg, boligudvalg og udvalget for faste
ejendomme.«
Ja, det er lidt af en mundfuld, men disse be-
slutninger giver i høj grad meget kompetence for
bygderådene. Det skal jo siges, at vi her i Nanor-
talik ikke har erfaring for, hvad andre kommuner
har foretaget sig m.h.t. bygderådenes beføjelser,
men for Nanortaliks vedkommende har vi truffet
beslutninger i overensstemmelse med byrde-op-
gavefordelingsudvalgets betænkning om bygde-
rådene, og jeg kan trøste forfatteren med, at
vores bygderåd allerede fungerer meget gavnligt,
og at bygderådene tager stilling til mange spørgs-
mål, som vedrører bygden. Men det må ikke glem-
mes, at bygderådsordningen er ret ny, og den
kræver derfor en tilstrækkelig orientering fra
kommunekontoret og kommunalbestyelsen, således
at vi fra »bunden« kan etablere bygderådene for-
svarligt. Jeg skrev tidligere, at det er meningen,
at man yderligere på længere sigt udvider bygde-
rådenes kompetence.
Jeg kan bl. a. nævne, at vi her i Nanortalik
allerede ved budgettes behandling medtager bud-
getforslagene fra bygderne, og bygderådene skal
pr. 1. januar 1977 overtage de tidligere nævnte
opgaver, dog indenfor budgettes rammer. Tillægs-
bevillinger m, v. kan der dog blive tale om.
Personligt synes jeg, at beslutninger giver an-
ledning til politisk indflydelse i større omfang og
giver befolkningen medindflydelse, idet offentlige
bygderådsmøder bl. a. skal bekendtgøres i byg-
den. I større bygder fungerer bygderådene endnu
mere tilfredsstillende. I bygderådet i Sydprøven
med ca. 600 indbyggere, har man bl. a. en heltids-
ansat kontorassistent til rådighed, som udfærdiger
referater for bygderådene samt tager sig af kor-
respondancen.
Vi har her i kommunen, før bygderådsudvalget,
holdt offentlige møder, således at befolkningen
kunne få tilstrækkelig orientering om bygderå-
dene. Senere, da bygderådsvalget var overstået,
indkaldte vi samtlige bygderådsmedlemmer i Na-
nortalik, gav dem vejledning og fortalte om de
gældende bestemmelser for bygderådene. Men
rent politisk kan vi ikke her i kommunen fungere
som overkommune, idet reglerne allerede er fast-
sat m. h. t. bygderådenes beføjelser, kompetence
m. v., I kommunens styrelsesvedtægt er der klare
retningslinjer om bygderådene, og det fremgår
bl. a., at »Beslutninger træffes ved stemmeflertal,
hvor intet andet er bestemt.« Disse sætninger har-
monerer med den demokratiske ånd.
244[2]