[1] Tandplejen af Jan Jakobsen Det grønlandske sundvedsvæsens tand- pleje har udviklet sig langsomt og langt fra i takt med stigende behov. Det har været karakteristisk, at man til stadighed har været adskillige skridt bagud for en hastig forringelse af tandsundheden, der særlig tog fart efter 1960, med en vold- som acceleration efter 1970. Voksende problemer har givet sig til kende gennem betydelig kritik af tandplejen både fra befolkningen og de tandlæger, som ar- bejder for sundhedsvæsenet. Mange tandlæger har i årenes løb leveret veldokumenterede beretninger om en nærmest ukontrollabel udbredelse af caries, hvis følger har været betæn- delsestilstande, sygelighed og tandtab for en stadig større del af befolkningen. Alligevel har det været vanskeligt at overbevise myndighederne om nødven- digheden af en kapacitetsforøgelse af tandplejen, så der i det mindste var et rimeligt tilbud om behandling i alle di- strikter. I samme periode har man i det øvrige Danmark tilstræbt en væsentlig forbed- ring af tandplejen gennem forøgelse af antallet af tandlæger, udbygning af bør- netandplejen, forbedringer af sygesik- ringsordningerne og senest gennem ud- dannelse af bedre kvalificeret hjælpe- personale, tandplejere og klinikassisten- ter. Der er i Danmark l tandlæge pr. 1500 indbyggere, mens gennemsnittet i Grønland er l til 2400 (ialt 20 tand- læger). Situationen er dog endnu mere betænkelig i Grønland set fra et sund- hedsmæssigt synspunkt, fordi undersø- gelser fra 1973/74 viste, at skolebørn har dobbelt så meget caries som børn i Danmark, og at den hidtidige tandpleje i Grønland tilsyneladende ikke har no- gen effekt i retning af bevarelse af folks tænder (fig. l, 2), en stor del af befolk- ningen er tandløs i en alder af 35 år.1 Sundhedspolitik og tandpleje Andre sygdomme har med rette krævet høj prioritering, når sundhedsvæsenets økonomiske ressourcer skulle fordeles. Oprindelig var opgaverne koncentreret om bekæmpelse af tuberkulose, som tru- ede befolkningens eksistens, senere i 1960-erne fulgte en række epidemier (mæslinger, influenza, smitsom lever- betændelse) , som alle har krævet en be- 256 [2] Barn i .1. klasse Primære tænder med behandlet og ubehandlet caries Caries i Grcnland 1973/74 D Antal tandflader (max.88/barn) 30 •• ubehandlede tand- flader med caries mangler p8 grund af ekstraktion fyldte tandflader G: Granland D: Danmark 20-- 10-- Fig. 1. Fordelingen af karierede, mistede og fyldte tandflader i det primære tandsæt hos børn i L skoleklasse i Grønland og i de danske byer med kommunal børnetandpleje. Antal tandflader (max. 148/person) n ubehandlede tan< med caries Y/\ mangler p3 grund l//! af ekstraktion Hj fyldte tandflader 1H.9 idflader 15 25 35 MÆND 3 35 Alder Fig. 2. Cariesforekomsten hos børn i 7. skoleklasse („15-årige") og hos 25-årige og 35-årige grønlændere markeret med antallet af karierede, mistede og fyldte tandflader. tydelig ekstraindsats, for de sidstes ved- kommende dog af mere tidsbegrænset varighed. Idag står rnan overfor en gruppe syg- domme, som har en væsentlig social- medicinsk baggrund (kønssygdomme, alkoholisme, mentale lidelser). Ofte glemmner man at medregne tandsyg- domme til denne gruppe, på trods af at der er en fællesnævner for disse proble- mer: familie — bolig — og kosthygiejne. Bekæmpelsen af disse sygdomme har ikke ført til nogen reduktion af sygdoms- hyppigheden, tværtimod. Derfor er der meget, der taler for, at man tager det forebyggende arbejde op til overvejelse. Man kunne måske samtidig forlade den hidtidig førte sundhedspolitik, som prio- riterer indsatsen efter nogle kvalitative forhold (det er værre at have kønssyg- domme end tandsygdomme), hvortil man kan indvende, at de kvantitative forhold kan være lige så tungtvejende, hvad man kan hævde med en vis styrke, når det gælder tandsygdomme i Grøn- land. Det ligger ikke inden for sundheds- væsenets muligheder at løse alle de pro- 257 [3] blemer, som knytter sig til socialmedi- cinske sygdomme, men man bør snarest ruste sig til en indsats, hvor man via sundhedsplejen samarbejder om et pro- gram, som tager sigte mod reduktion af forekomsten af „hygiejne-betingede" sygdomme. Det vil i denne sammenhæng være vigtigt for tandplejen at få meget tidlig kontakt med forældre og børn. De sene- ste undersøgelser har bekræftet en dag- lig erfaring fra tandklinikkerne, at mange to-årige børn har ødelagte tæn- der, altså så tidligt at det primære tand- sæt endnu ikke er fuldt udviklet og de praktiske behandlingsmuligheder stærkt begrænsede på grund af børnenes alder. Det har vist sig, at der kræves meget intensiv og individuel instruktion af mødre og småbørn, hvis man skal gøre sig håb om en ændring af mønsteret for hygiejne og kostforhold. Gruppevis in- formation og almindelig propaganda har mest støttende virkning, som viser sig ved, at folk ved hvad der er rigtigt, men ikke efterlever det. I Umanak distrikt har man allerede med held forsøgt sig med et nært sam- arbejde mellem tandlæge og sundheds- plejerske. Det har vist sig, at man kan gennemføre særlige instruktioner om tandforhold i forbindelse med de regel- mæssige besøg hos familier med spæd- børn, og at det herudover lader sig gøre at støtte enkelte familier i længere peri- oder. Det er et indtryk, at en supplering af sundhedsplejerske-virksomheden til også at omfatte „tandproblemer" er med til at give arbejdet yderligere vægt overfor de familier, som man søger at vejlede. Et arbejde af denne type vil kun kunne overføres til hele Grønland, hvis sundhedsvæsenet — det vil sige sundheds- bestyrelsen — går ind for det som et prin- cip. Det vil nemlig kræve en betydelig bedre koordination mellem tandpleje og sundhedspleje end det kendes idag. Det kræver en forøgelse af tandplejens kapa- citet gennem opbygning af tilstrækkeligt hjælpepersonale og samtidig etablering af en central tandlægelig styring af dette personales uddannelse og arbejde. Det er ikke tanken, at de medicinske personalekategorier skal påtage sig tand- plejens opgaver på egen hånd, dertil har de rigeligt at gøre selv, men de må være tilstrækkelig informeret om tandsyg domme for at være i stand til at sam- arbejde med tandplejens personale, så det bliver muligt at drage nytte af de informationer og undervisningsmæssige indslag, der fra tandlægelig side kan til- bydes en fælles indsats i det forebyg- gende arbejde. Man kunne tænke sig den mulighed, at sundhedsplejersker blev ledsaget af personale fra tandklinikken, og et lig- nende nært samarbejde med sundheds- medhjælpere og jordemødre ville være en naturlig ting. Særlig undervisning af det medicinske hjælpepersonale på disses uddannelsessteder vil være en betingelse for, at et samarbejde af den art kan lykkes. Farbare veje for tandplejen i Grønland Under tandlægemødet i Egedesminde i juli i år blev der udarbejdet et forslag, som indeholder nogle muligheder for at gøre tandplejen målrettet og på længere sigt „nyttig". Den væsentligste del af 258 [4] Klinikassistenter på kursus under tandlæge mødet i Egedesminde 1976. Fot.: Jan Jakobsen. forslaget tager sigte mod uddannelse af grønlandske tandplejere. En uddannelse som, under vejledning af distriktstand- lægerne, tænkes udført lokalt ved hjælp af danske tandplejere. En ordning, som under forudsætning af indenrigsministe- riets godkendelse, kan ske under den nye tandlægelov, som træder i kraft 1. ok- tober 1976. I forbindelse med tandlægemøderne har man i flere år arrangeret særligt tilrettelagte kurser for de grønlandske klinikassistenter (fig. 3). Ud af de ialt 40 klinikassistenter kan man nu for- vente, at ca. 15 er trænet på så højt et niveau, at de umiddelbart kan gå ind i et uddannelsesprogram, der tager sigte mod nævnte tandplejeruddannelse. Forslaget må ses på baggrund af, at man ikke som oprindelig ønsket kan regne med, at tandplejen indenfor en overskuelig årrække kan overdrages et rent grønlandsk personale uddannet efter de traditionelle retningslinier, Hvad der illustreres af, at der trods flere forsøg ikke er uddannet en eneste grønlandsk tandplejer ved skolerne i Kø- benhavn og Århus, siden uddannelsen startede i 1972. Den første grønlandske tandlægestuderende vil være færdigud- dannet om 11/2 år, men ingen andre er i øjeblikket tilmeldt tandlægestudiet. Det grønlandske tandsygdomsproblem adskiller sig fra andre ved udbredelse og forløb. For den enkelte betyder det mange sygedage på grund af komplika- 259 [5] tioner til caries, og for flertallet betyder det årelange problemer som følge af et tidligt tandtab. Årsagen til tandsygdomme er i Grøn- land som i andre områder sukker, i ren form eller som bestanddel af fødemid- ler.2 Der er tidligere her i tidsskriftet gjort rede for virkningsmekanismer og nogle mulige indgreb for at vende udvik- lingen mod genoprettelse af tandsund- heden,3 her skal kun bemærkes, at det næppe er tænkeligt, at sukkeret vil for- svinde ud af den grønlandske kost, hvor- for man ikke i en lang årrække kommer uden om tandplejens nuværende behand- lingsmæssige opgaver, som værende en del af sundhedsvæsenets virksomhed. Det er forhåbentlig overflødigt at argu- mentere for, at man ser med samme alvor på sygelighed, hvad enten sygdom- mene forekommer i mave-tarm-kanal, luftveje, øre, øjne eller i mundhulen. Man må gå ud fra, at sundhedsvæsenet ser det som sin opgave at arbejde hen- imod sundhed for „hele mennesker". Hvis man ud over nogle behandlings- mæssige tilbud vil søge at genoprette den grønlandske befolknings tandsundhed, må man vælge nogle principper for det forebyggende arbejde. Valget kan fore- tages blandt den efterhånden lange ræk- ke af forslag, man fra tandlægeside har overladt sundhedsbestyrelsen i Grøn- land. Man kunne ønske, at sådanne valg blev bestemt af en sundhedspolitik, som kunne samle de forebyggende opgaver ud fra den betragtning, at fælles mål kræver fælles indsats. Litteratur: l J. Jakobsen, E. Randers Hansen: Cariessituatio- nen I Grønland 1973/74. Tandlægebladet: 1974, 78: 839-853. 2 P. O. Pedersen: Nutritional aspects of dental caries. Odontol. Revy: 19€C, 17: 91-100. 3 J. Jakobsen: Tandsundheden i Grønland i al- vorlig tilbagegang. Tidsskriftet Grønland: 1972, 257-264. 260 [6]