[1] Arbejdsmedicin i Marmorilik Erfaringer fra 6 ugers arbejde som bedriftslæge af Martin Døssing Arbejdsmedicin — arbejdspladsernes ind- flydelse på de ansattes sundhed — er be- tinget af de politlsk-økonomiske, sociale, geografiske og produktionstekniske for- hold, som udgør rammen om dens funk- tion. Indledningsvis er en omtale af væsentlige sider af disse områder derfor nødvendig. I Marmorilik i Vestgrønland ca. 600 km nord for polarcirklen i Umanak- distriktet ligger det eneste bjergværk i Danmark. Bjergværket ejes af det dan- ske aktieselskab Greenex stiftet i 1964, og som i 1971 fik koncession1 på efter- forskning og udnyttelse af visse mineral- ske råstoffer i et område omkring Mar- morilik på ca. 170 km2 i en 25 års peri- ode med mulighed for forlængelse yder- ligere 25 år. Aktiekapitalen i Greenex på 105 mill. kr. ejes af det canadiske aktieselskab Vestgron Mines Limited.2 Det canadiske selskab Cominco, som har økonomiske interesser i bjergværksdrift, kemisk indu- stri o. a. overalt i den vestlige verden, ejer 62 % af aktiekapitalen i Vestgron Mines Limited. Produktionen af bly- og zinkmalm startede i efteråret 1973. Produktions- overskuddet var i 1975 på 91 mill. kr., og heraf tilfaldt 50 mill. kr. udenland- ske aktionærer.2 Arbejdspladsen med tilhørende mine- by er vist på luftfotoet samt på skitsen. Gruben, hvori malmen brydes, ligger i 600-650 meters højde i det 1100 meter høje bjerg „Den sorte Engel". Der ud- vindes 2000 tons råmalm om dagen. Efter at have passeret et knuseværk i bjerget udskibes malmen i to gondoler, som med malmtovbanen transporteres med et frit svæv på 1500 meter til op- beredningsanlægget på den anden side af fjorden. Her knuses malmen til fine korn i „møllen". Knusningen eller for- malningen sker i en stang- og kuglemølle, som er to store roterende cylindre, hvori henholdsvis stænger og kugler slynges rundt og knuser malmen. Den knuste malm adskilles i bly- og zinkkoncentrat ved en flotationsproces, som er en kom- bineret kemisk og fysisk metode, hvor- ved det kemisk bundne bly og zink ved lufttilførsel bobler op til overfladen og ledes fra i overløbsrender (se fotogra- fiet) . Spildproduktet fra denne proces løber direkte ud i den indre fjord (se tegningen) og indeholder bl. a. bly, zink, cadmium og jern - det sidste i ret store mængder, men ikke store nok til at det 291 [2] Marmorilik set fra den ene a/ malmtovbanens to gondoler. (Se teksten til tegningen overfor). kan betale sig at udvinde det. Spildpro- duktet indeholder også cyanidforbindel- ser og sulfatforbindelser fra flotations- processen. Den adskilte bly- og zink- malm tørres og oplagres i koncentrat- lageret, hvorfra malmen udskibes i juli til december i den tid, hvor fjorden er sejlbar, til vesteuropæiske metalværker, hvor malmkoncentraterne omdannes til bly og zink. Udover selve bjergværket og opbered- ningsanlægget er der til arbejdspladsen knyttet en hel barakby med eget elværk, kontorbygninger, varehuse, fritidsbyg- ninger, kantine, hospital, beboelseshuse o. s. v. (se oversigtstegningen), som er rammen om de ca. 310 ansattes liv i Marmorilik. Boligerne afspejler iøvrigt den hierarkiske rangorden på stedet: Bjergværkscheferne i villaer, højere funktionærer (personalechefer, geolog, sikkerhedschef og lægen) bor i række- huse, lavere funktionærer (arbejdsledere og værkførere) bor i 10 m2 værelser med eget bad, og endelig arbejderne i store „bunkhuse" med 7 m2 værelse til hver (indtil december 75 boede der 2 personer på flere af disse værelser) med fælles vaskerum og toiletter. Kun fol- kene i villaerne og rækkehusene har lov til at have familien boende, de lavere funktionærer har ret til kortere besøg, mens arbejderne ikke har tilladelse til kvindebesøg, da der ikke findes adskilte dame- og herretoiletter i „bunkhusene". Bedriftslægen ansættes og lønnes af Greenex' ledelse. Bedriftslægens arbejde består i to daglige konsultationer i en særdeles vel- udstyret klinik - eller hospital, som det kaldes, med bl. a. udstyr til bestemmelse af høretærsklen, røntgenudstyr og en 292 [3] 1 persontovbanen. 2 malm-tovbanen. 3 »møllen«. 4 koncentratlageret. 5 el-værket. 6 hangar. 7 heliport. 8 hospital. 9 kontorbygninger. 10 lagerbygninger, kølehus og maskinværksted. 11 grønlændernes skur. 12 køkken og spisesal. 13 fritidsbygning og bar. 14 bjergværkschefernes villaer. 15 højere funktionærboliger. 16 lavere funktionærboliger. 17 »bunkhusene«. 18 losseplads. hospitalsseng. Bedriftslægen bærer en trådløs kombineret modtager og sender, således at han i tilfælde af ulykker eller akutte sygdomme kan tilkaldes på alle tidspunkter af døgnet. Udover den pri- mære behandlende funktion varetager bedriftslægen arbejdsmedicinske og hy- giejniske tilsyn og deltager i alle sikker- hedsgruppernes og sikkerhedsudvalgets møder. Den følgende gennemgang er ikke ud- tømmende, men jeg har taget så mange forskellige aspekter med som muligt for at belyse arbejdsmedicinens mange facet- ter — dette medfører, at store og små problemer ofte er kædet sammen på en lidt tilfældig måde. Gennemgangen byg- ger på mine egne erfaringer fra de 6 uger i marts-april 76 som vikar for bedriftslægen, herunder samtaler med de ansatte i minebyen kombineret med litteraturstudier (litteraturliste bag i ar- tiklen) og samtaler med personer uden tilknytning til Greenex, men med kend- skab til minedrift eller Grønlandsfor- hold. Grønlænderne i Marmorilik Et af de argumenter, som blev fremført overfor befolkningen i Grønland for 293 [4] etableringen af minedrift i Grønland, var, at det ville skabe øgede beskæftigel- sesmuligheder. Da disse løfter ikke blev indfriet — man benyttede i etablerings- fasen og indkøringsfasen i Mamorilik næsten ingen grønlandske arbejdere — lagde kommunalbestyrelsen i Umanak pres på Greenex' ledelse, og det er nu gennemført, at alle ledige stillinger for timelønnet personale i første række til- bydes gennem arbejdsformidlingen i Umanak.2 Dette må også ses i sammen- hæng med den voldsomme arbejdsløshed i Grønland — langt alvorligere end i Danmark. Af de ca. 310 ansatte i Marmorilik var der pr. 1/4-76 ca. 35 grønlændere. I forhold til dette tal søger grønlæn- derne ret hyppigt læge. I de fleste til- fælde drejer det sig om psykosomatiske symptomer. Der var eksempelvis flere grønlændere, som klagede over smerter i maven eller brystkassen, uden at det var muligt at finde nogen legemlig årsag til disse smerter — altså uden at der var „sygdom" i traditionel forstand i maven eller brystkassen. Smerterne er naturlig- vis reelle nok og må opfattes som udtryk for de tilpasningsvanskeligheder, man fornemmer, de fleste grønlændere har. På arbejdspladsen hersker der gene- relt en ret ringe forståelse for grønlæn- dernes problemer. Dette kan bl. a. skyl- des, at ingen af de øvrige ansatte har fået kursus eller anden undervisning i grønlandske normer, grønlandsk sprog eller kultur. Når man diskuterer disse problemer med danskerne i Marmorilik, omtales grønlænderne ofte som ustabile og dovne — „hvis det er sælfangstvejr, udebliver de blot fra arbejde og tager på sælfangst" er en af standardforkla- ringerne på, hvorfor der stadig er så få grønlandske arbejdere. De sproglige vanskeligheder er store - ingen danskere kan grønlandsk, og kun et par af grøn- lænderne kan dansk. Skilte og opslag er ofte på dansk, evt. med grønlandsk un- dertekst. Arbejdstilsynets rapporter om sikkerhedsforholdene på arbejdspladsen foreligger kun på dansk. Marmorilik bærer stort set intet præg af grønlandsk påvirkning, og som sym- bol på hensynet til grønlandsk kultur står et lille skur (se oversigtstegningen), hvor grønlænderne kan tilberede fisk, fugle og sæler, da dette er forbudt i be- boelseshusene. Arbejdstiden og pengene En af hovedårsagerne til at tage arbejde i Marmorilik er penge. Efter 2 års ar- bejde i Grønland er hele indtægten skattefri, og mange kalkulerer fra star- ten med skattefri indtægt, hvilket natur- ligvis kan få katastrofale følger for den enkelte, hvis han bliver fyret efter 11/2 års forløb og har disponeret over hele den „skattefri" indtægt. På grund af overarbejde er det muligt at opnå meget store indtægter, selv om lønnen kun svarer til timelønnen for ufaglært ar- bejdskraft i provinsen. Arbejdstider på 12 timer daglig (der arbejdes i 2 skift) alle ugens 7 dage er almindelig f. eks. i „møllen". En arbejdsdag på 18 timer er langt fra sjælden. Så lange arbejdsdage befordrer stress og nedslidning, fordi hvileperioden bliver for kort, og orga- nismen får ikke tid til at forny energi- reserven. Det kan heller ikke udelukkes, 294 [5] at nogle ansatte vælger at gå på arbejde trods sygdom, fordi betalingen ved syg- dom ikke dækker fortjenesten ved over- arbejde — også selv om dette overarbej- de er en fast del af arbejdsdagen. Det er indenfor serviceområdet (mad- lavning, rengøring, administration af va- relagre o. s. v.)> at de store overtrædel- ser af arbejdstidsreglerne ses. Det Danske Rengørings Selskab (DDRS) overtog ved årsskiftet 75-76 servicefunktionerne efter Danish Arctic Company (DAC), fordi såkaldte exper- ter fra DDRS mente, at man kunne spare 6 mand af den daværende arbejds- styrke indenfor serviceområdet. Denne besparelse er gået ud over DDRS' ar- bejdsstyrke og har resulteret i stor syge- lighed indenfor servicegruppen. De ene- ste forespørgsler på nervemedicin jeg var ude for kom fra DDRS' personale. Fødevarelageret, som under DAC var bemandet med l kontorarbejder og 2 lagerarbejdere blev under DDRS betjent af l mand, som til gengæld sled i det i op til 18-20 timer daglig. Under ar- bejdet i lageret pådrog han sig kort før min ankomst en skulderskade, idet en kasse med frosset kød på 30 kg ramte hans ene skulder. En røntgenundersø- gelse af skulderen viste ingen brud på knoglerne, og han fortsatte arbejdet. I den følgende måned fik han gradvist tiltagende smerter i skulderen og måtte til sidst på sygeorlov. Det er ikke alene DDRS' personale, det går ud over, den hygiejniske stan- dard er blevet forringet, dels fordi der er for få om arbejdet, dels fordi — for- talte en af DDRS' „garvede" rengø- ringsfolk — DDRS ofte sender helt uud- dannede folk til Marmorilik for at gøre rent — folk, som aldrig har haft en gulv- klud i hånden, og intet kendskab har til anvendelsen af moderne rengøringsmid- ler. Dette står i skærende kontrast til DDRS' afvisning af grønlandsk arbejds- kraft med begrundelsen „manglende kvalifikationer". Støjproblemer Graden af støj eller lydstyrken måles i decibel (db). Den hygiejniske grænse- værdi for sundhedsskadelig støjpåvirk- ning er i Danmark 90 db. Ved daglig udsættelse for støj på 90 db bliver 10 % støjskadede efter 10 år og 20 % efter 35 år.3 I Marmorilik var støjniveauet flere steder over 90 db. I nærheden af front- lasterne og boremaskinerne i minen, i el- værket og flere steder i „møllen" er der målt støjniveauer på omkring og over 100 db. Ved dette støjniveau bliver 30 % støjskadede efter 10 år.3 En grønlænder, som arbejdede i el- værket med vedligeholdelse af 3 store B&W-motorer, hvor der var et støj- niveau på ca. 110 db, brugte ikke nogen form for høreværn. „Han er jo døv i forvejen," var begrundelsen. Grønlæn- deren bar hørebriller og var ret tunghør p. gr. af hyppige mellemørebetændelser. Personer med nedsat hørelse tager na- turligvis ikke mindre skade af støj end personer med normal hørelse. Det sva- rer til at give en forgiftet person en ekstra dosis gift ud fra devisen: han er jo forgiftet i forvejen. De fleste af de øvrige beskæftigede i elværket brugte hørevat som høreværn. Hørevat sænker kun støjniveauet 10 til 295 [6] Indgang til minen. Fot.: Hjalmar Mauritzen. 20 db, hvilket er utilstrækkeligt, når støjniveauet er på 110 db. Udover at være utilstrækkeligt havde hørevattet været indirekte årsag til flere øregangs- eksemer blandt de beskæftigede. I mi- nen brugte mange hørekopper. Der var stor utilfredshed med hørekopperne. De gav hovedpine, klemte om hovedet og efterlod en fornemmelse af at have høre- værnet på, lang tid efter at man havde taget det af. Men der var også proble- mer med at få kopperne til at sidde sammen med silckerhedshjelmen. Udover de nævnte gener i forbindelse med brug af høreværn er der forsknings- resultater, som tyder på, at høreværn, som effektivt beskytter mod høreskade, ikke nødvendigvis beskytter mod støjens andre sundhedsskadelige påvirkninger. Det har nemlig vist sig, at hjertet slår hurtigere i støjfyldt miljø, selv om man bærer effektivt høreværn. Hurtig hjerte- aktion må under disse forhold opfattes som en stressreaktion fra organismens side.4 Støjens stress-fremkaldende virknin- ger er et sundhedsproblem, som er sat i skyggen af de nok så vigtige høre- skader. Men et støjende miljø kan give anledning til søvnbesvær og nervøse til- stande, og dette er beskrevet ved lang- varig udsættelse for så lave støjniveauer 296 [7] Den store trappe i Mamorilik. Fot.: Hjalmar Mauritzen. som 70 db.5 Der er altså al mulig grund til at understrege, at løsningen på støj- problemet er støjdæmpede maskiner. Blystøv Ved knusningen af malmen i gruben og ved formalingen af malmen i „møllen" sendes blystøv ud i luften. Ved brist- ningen af boblerne i flotationskarrene slynges blypartikler ud i luften. Luften i koncentratlageret er tung af blystøv. Ved arbejde i disse områder indåndes blypartikleme. Hos den enkelte arbejder kommer blystøvet under vejrtrækningen ind i næse-svælg, luftrør og lunger, hvor det optages og går over i blodet. Med blodet føres det til de indre organer, især nyrer og lever6 — senere ophobes blyet i knoglerne, hvor en væsentlig del af blyets skadelige påvirkning af orga- nismen udspiller sig. Organismen har meget svært ved at skille sig af med blyet igen, når det først er indbygget i knoglerne. Det tager fra 5 til 20 år, før organismen har udskilt halvdelen af en blymængde, ophobet gennem længere tid, forudsat ophør med udsættelse for bly.7 Kontrollen med blyudsættelsen i Mar- morilik har hidtil bestået i målinger af blykoncentrationen i blodet (blodbly) samt af målinger af blystøvkoncentra- tionen forskellige steder i gruben, møllen og koncentratlageret. Nogle af de første luftanalyser viste blykoncentrationer over den tilladte hygiejniske grænse- værdi (HGV) for bly. Ved forskellige tekniske foranstaltninger (rumudsugning og frisklufttilførsel) blev blystøvkoncen- 297 [8] trationen bragt under HGV-værdien, men da denne værdi gælder for en 8- timers arbejdsdag 5 dage om ugen — ar- bejderne i „møllen" arbejder som tid- ligere nævnt oftest 12 timer 6 til 7 dage om ugen — gælder grænseværdierne ikke i Marmorilik. Der var også arbejdere, som havde en blodblyværdi over den tilladte grænse (2,9 mikromol/I). Det har hidtil været reglen, at havde man en blodblyværdi på over 2,9 mikromol/1, blev man flyttet til et arbejdsområde uden blystøv. Når så blodblyværdien var faldet til 2,1 mikromol/1, blev man flyttet tilbage igen. Hvorfor man netop har valgt 2,1 mi- kromol/1 som grænse synes ikke rationelt begrundet, men proceduren er godkendt af arbejdstilsynet. Efter de ovennævnte forbedringer af arbejdshygiejnen var foretaget, kunne der konstateres et vist fald i arbejdernes blodblyværdier, men der var stadig arbejdere, som kom over den tilladte grænse. Efter at sikkerhedsorganisationen i „møllen" begyndte at arbejde effektivt, kom der gang i diskussionerne om bly- problemerne på stedet. Man var især utilfreds med reglen om fra- og tilflyt- ning af arbejdere i takt med blodbly- værdierne, og man følte utryghed ved, at der stadig forekom forhøjede blod- blyværdier til trods for, at „grænsevær- dierne" for blystøv ikke blev overskre- det. Dette var årsagen til, at Greenex' ledelse kontaktede den ledende fysiolog på Fysiologisk Institut i København, hvor man rådede over moderne måleme- toder til at vurdere graden af blyudsæt- telse, bl. a. måling af nerveledningsha- stigheden — en meget følsom målemeto- 298 de, som kan påvise skadelig blyudsæt- telse, før det giver sig udslag i egentlige forgiftningssymptomer.8 Det var i denne forbindelse) at jeg kom til Marmorilik for at starte en grundig undersøgelse af alle blyudsatte arbejdere — i første om- -gang folkene i „møllen". Når undersø- gelserne var „kørt ind", skulle den fast- ansatte bedriftslæge fortsætte program- met. Undersøgelsen omfattede en grun- dig lægelig undersøgelse, en grundig ud- spørgen ikke mindst med henblik på er- hvervsuddannelse samt tidligere ansæt- telser, blod- og urinprøver bl. a. for at vurdere nyrefunktionen, samt endelig en Ca Na2-EDTA-test. EDTA-testen var et væsentligt led i undersøgelsen, fordi denne test giver et indtryk af den samlede bly- mængde i kroppen (nyrer, lever, knogler o. s. v.).9 Videnskabelige undersøgelser fra de sidste år har nemlig vist, at man godt kan have en blodblyværdi under den „sikre" grænse og alligevel have for meget bly i kroppen.10-11 En arbejder, som forud for en måneds ferie havde forhøjet _blodbly, kan godt efter ferien have en normal blodbly, mens blyindhol- det i kroppen fortsat kan være alt for højt, da blyet som nævnt udskiltes meget langsomt. Disse forhold er årsagen til, at mange arbejdsmedicinere verden over er enige om, at blodblyundersøgelser alene er en helt utilstrækkelig kontrol med blyudsatte arbejdere, og i de mest brugte lærebøger og håndbøger i forgift- ninger anbefales den af os anvendte EDTA-test til vurdering af blyindholdet i kroppen. Undersøgelsen er ikke afsluttet endnu, men de foreløbige resultater af EDTA- test på arbejderne i „møllen" bekræfter, [9] Marmorbruddet. Fot.: Hjalmar Mauritzen. at blodbly har givet en falsk sikkerheds- fornemmelse idet alle havde forhøjet kropsbly (fra l til 20 gange forhøjet) og ingen havde forhøjet blodbly på undersø- gelsestidspunktet. Det væsentligste er imidlertid, at vo- res undersøgelse allerede har fået prak- tiske konsekvenser, idet Greenex har sat et omfattende arbejde til millionbeløb igang for at nedbringe blystøvet. Således vil flotationskarrene i „møllen" blive overdækket, og flere andre led i blyfor- arbejdningsprocessen vil blive indkapslet. Et væsentligt led i undersøgelsen vil blive en lignende undersøgelse af alle nyansatte, efter at de praktiske forbed- ringer er blevet færdiggjort, for at un- dersøge om de har været tilstrækkeligt effektive. Afslutning Jeg har som nævnt især koncentreret mig om manglerne ved arbejdsmiljøet i Mar- morilik, men retfærdigvis bør det næv- nes, at der er sket store fremskridt på arbejdsmiljøområdet. Antallet af ar- bejdsulykker har da også i det sidste år været lavere end i tilsvarende svenske miner, og der har været meget få alvor- lige ulykker og ingen med dødelig ud- gang. De nævnte forbedringer skyldes ikke mindst, at sikkerhedstjenesten fun- 299 [10] gerer godt i Marmorilik. Sikkerheds- repræsentanterne har deltaget i kurser og derved erhvervet sig nyttig viden om krav til arbejdsmiljøet. Uden presset fra sikkerhedsrepræsentanten og arbejderne i „møllen" var foranstaltningerne for at reducere blystøvkoncentrationen givetvis ikke kommet igang. Man kommer dog ikke uden om, at de arbejdsmedicinske lapperier, som kan foretages på en allerede etableret ar- bejdsplads — hvor der i planlægnings- og etableringsfasen kun er taget hensyn til arbejdsmedicinske forhold i begrænset udstrækning — ikke tilnærmelsesvis kan stå mål med den arbejdsmedicinske stan- dard, en arbejdsplads (f. eks. en bjerg- mine) kunne få, hvis der blev knyttet kompetent arbejdsmedicinsk bistand i planlægnings- og etableringsfasen. Havde man gjort det i Marmorilik, var f. eks. blyforarbejdningsprocessen i „møllen" fra starten af blevet indkaps- let, og arbejdernes kropsbly var aldrig nået op på sundhedsfarlige niveauer. Som forholdene er nu, må arbejderne ofte betale med deres helbred, før mang- lerne bliver udbedret — vejkrydset bliver først lysreguleret, når der er sket et vist antal ulykker. Dette hændelsesforløb er særlig farligt for de beskæftigede på en arbejdsplads som Marmorilik med en 50 procents årlig personaleudskiftning. Her vil f. eks. støj og blystøv ikke få mærkbare sundhedsmæssige konsekven- ser for den enkelte under ansættelsen i Marmorilik, men de sundhedsskadelige påvirkninger i Marmorilik vil på en lumsk måde blive lagt oveni alle tidligere og senere skadelige påvirkninger, som en tilværelse på danske arbejdspladser med- fører. Ofte kommer sygdomssympto- merne først senere i livet med førtids- pension eller invalidepension som ende- station. For en ordens skyld vil jeg gøre op- mærksom på, at den rejste kritik ikke er rettet mod enkeltpersoner, men er en kritik af et politisk-økonomisk system, som sætter hensynet til produktionen højere end hensynet til de beskæftigedes helbred. Litteraturliste: 1 Ministeriet for Grønland: Koncession til efter- forskning og udnyttelse af visse mineralske råstoffer i et område ved Umanak, M. f. G. j. or. 1470-04-00, København 1971. 2 Greenex beretning og regnskab 1975. 3 ISO Recommendation R 1999: Acustics, side 10, 1971. 4 Zeitschrift fur die gesante Hygieine und ihre Grenzgebiete 16:853, 1970. 5 Munchener medicinische Wochenschrift 110: 2361, 1968. 6 Rablnowitz MB, Wetherill GW, Koppie JD: Lead metabolism in normal human stable iso- tope studies. Science 182:725, 19f73. 7 Schroeder HA, Brattleboro V, Tiplan I et al: The human body burden of lead. Arch. En- viron. Health, 17:965, 1968. 8 Seppålainen AM, Heinberg S: Sensitive tech- nique for detecting subclinical lead neuropa- thy. Brit. J. Industr. Med. 29:443, 1972. 9 Teisinger J, Srbova J: The value of mobiliza- tion of lead by calcium ethylene-diamine- tetra-acetate in the diagnoses of lead poisoning. Brit. J. Industr. Med. 16:148, 1959. 10 Vitale LF, Joselow MM, Wedeen RP et al: Blood lead - an inadequate measure of occu- pational exposure, J. Occup. Med. 17:155, 1975. 11 Browne RC, Ellis RW, Weightman D: Inter- laboratory variation in measurement of blood- lead levels. Lancet II: 1112, 1974. 300 [11]