[1] Kræftsygdomme i Grønland En historisk oversigt af J. P. Hart Hansen, N. Højgaard Nielsen og F. Mikkelsen Kræft har tidligere været opfattet som en „civilisationens sygdom", der helt overvejende forekom i de såkaldte kul- turlande og ikke i mere primitive sam- fund. Dette synspunkt har været gjort gældende helt op til vore dage, f. eks. af etnografen og polarforskeren Vilhjål- mur Stefånsson.1 Netop med hensyn til eskimoiske folk varede det relativt længe, førend man erkendte, at disse også kunne få kræft. I slutningen af sidste århundrede var der adskillige læger, som i artikler om syg- domsforholdene i Grønland i danske lægevidenskabelige tidsskrifter fremhæ- vede, at de aldrig var stødt på kræft hos deres patienter under ofte årelange op- hold i Grønland. Det var først i begyn- delsn af dette århundrede, at det med mikroskopets hjælp bevistes, at der fore- kom kræftsygdomme i Grønland. Fra tidligste tid foreligger der spredte beretninger hos lægfolk om forekomsten af svulster hos grønlændere. En del af disse kan meget vel have været af kræft- agtig karakter. Således berettede Hans Egede2 om en grønlænder, som havde en stor svulst udgående fra højre over- kæbe. Svulsten skjulte halvdelen af an- sigtet og nåede ned til skulderen. I Mørch's journal3 fra Julianehåb 1799- 1800 omtales det, at år 1800 døde en enke „af Hævelse i Hovedet, hvoraf Overmunden løsnede og faldt ud, hvor- ved l Aare maae have sprunget, da Blodet forløb hende." Missionæren P. Krag4 skrev i sin dagbog i 1825 om dels en kvinde med brystkræft, dels en mand ved navn Sacharias med en stor svulst på halsen, som grønlænderne kaldte for mannernåk og antog for uhelbredelig. Den første lægelige omtale af kræft i litteraturen i Grønland synes at findes hos Rink5 i 1857, idet den daværende læge i Godthåb Lindorff havde forsynet Rink med sundhedsmæssige oplysninger, herunder også om dødsfald og døds- årsager. I det søndre inspektorats arkiv fandtes en noget ufuldstændig samling mandtalslister fra den ældste tid omfat- tende i alt 4770 dødsfald. Blandt disse var seks anført som forårsaget af kræft (0,1 %}. Imidlertid kan der meget vel have skjult sig kræftdødsfald f. eks. un- der de hyppigt forekommende diagno- ser: sting (9,9 %), alderdomssvaghed 301 [2] (8,1 %), tæring (4,8 %} og brystsyg- domme (2,9 %). De større epidemier i 1782 og 1800 var ikke omfattet af listen. Tidligere havde kræft været nævnt som dødsårsag i indberetninger af en- kelte tilfælde. Lægen F. Bloch6 havde så- ledes allerede i 1840 berettet om få til- fælde af ondartede svulster i Godthåb. Usikkerheden ved diagnosernes rigtig- hed var betydelig, da mikroskopisk vævsundersøgelse ikke fandt sted, og da obduktion kun udførtes yderst sjældent. I slutningen af sidste århundrede rej- ste flere distriktslæger som anført tvivl om, hvorvidt kræft overhovedet fandtes i Grønland. Lange7 omtalte i 1864 Lin- dorff's seks dødsfald af kræft, men an- førte, at „der haves aldeles ingen Ga- ranti for Diagnosens Paalidelighed. Da denne Sygdom aldrig nævnes af Di- striktslægerne, og jeg selv ikke har seet noget Tilfælde deraf, maa det indtil videre lades uafgjort, hvorvidt den over- hovedet forekommer i Grønland. I et- hvert Fald maa den sikkert være noget sjælden." von Haven8 opholdt sig i Grønland 1868—75. Han synes at have været en af de få læger, som på dette tidspunkt fore- tog obduktioner. „Ulcera maligna (ond- artede sårdannelser) og Kræft" troede han imidlertid „saagodt som aldrig fore- komme, hvad der for Mundhulens Ved- kommende er saa meget mærkeligere, som et saa stort Antal af Beboerne saavel Mænd som Kvinder og Børn næ- sten hele Dagen igennem ryge stærk Tobak af smaa korte Kridtpiber." Også Hastrup9 skrev i 1886 på grund- lag af en 20-årig opgørelse fra Nord- grønland, at „de Tilfælde af maligne (ondartede) Svulster, der er meddelte fra Grønland, maa jo i det Hele taget anses for saa tvivlsomme, at hine Svulst- formers Forekomst overhovedet maa be- tragtes som usikker. Selv har jeg aldrig i Nordgrønland set nogen Form af Cancer eller truffen denne Sygdom om- talt i Distriktslægernes Indberetninger." Kiær10 skrev i sin omfattende nosografi fra Nordgrønland i 1900, at af „Ny- dannelser har jeg ej set nogen utvivlsom Cancer ..." Meldorf11 gennemgik forekomsten af svulster i Grønland på grundlag af di- striktslægernes indberetninger for årene 1839-1902, Grønlandslitteraturen og egne erfaringer fra seks års ophold i Julianehåb-distriktet 1897-1903. Han fandt, at hos 10.967 patienter, behandlet af 7 læger i tidsrummet 1839-1903, var der kun påvist enkelte tilfælde af svul- ster. Der var oplysninger om i alt 22 sådanne tilfælde, hvoraf mange forment- lig var godartede. På den anden side var andre tilfælde helt utvivlsomt ondartede, selv om det endelige bevis ved mikro- skopisk undersøgelse ikke forelå. Fore- komsten måtte dog betegnes som uhyre beskeden sammenlignet med forholdene andetsteds, f. eks. i Danmark. Det blev Alfred Bertelsen,12 som i 1904 publicerede det første mikrosko- pisk fastslåede tilfælde af kræft i Grøn- land. Under den litterære grønlands- ekspedition traf han en ca. 60-årig grøn- lænderinde ved udstedet Diskofjord med en umiddelbart utvivlsom ondartet bryst- svulst med udsæd til armhulens lymfe- knuder. Han fjernede en prøve af svul- sten og sendte den til universitetets pato- 302 [3] logisk-anatomiske institut i København, hvor den senere professor i almindelig patologi, Oluf Thomsen, mikroskope- rede prøven og konstaterede tilstede- værelsen af ondartet svulstvæv (carci- noma medullare). I 1907 offentliggjorde Meldorf11 sit store, ovenfor omtalte arbejde om fore- komsten af kræftsygdomme i Grønland. I materialet indgik også et enkelt til- fælde, i hvilket der var foretaget mikro- skopisk undersøgelse. Det drejede sig om en 24-årig grønlænderinde af blan- det afstamning med en hudsvulst på ven- stre underben. Svulsten blev fjernet ved en operation i juni 1898. Svulsten var blevet opbevaret i sprit, og først efter Bertelsen's meddelelse12 blev der i 1906 foretaget mikroskopisk undersøgelse i København. Undersøgelsen blev fore- taget af professor Johs. Fibiger og viste ondartet svulstvæv (epithelioma). Fra lægfolk foreligger der også på dette relativt sene tidspunkt meddelelser om kræft. Således gav Peter Freuchen13 i 1915 en levende og interessant beskri- velse i Ugeskrift for Læger af sundheds- forholdene blandt polareskimoerne på grundlag af erfaringer fra et 2l/2-ångt ophold i Kap York-distriktet (Thule). Med særlig interesse og i kraft af erfa- ringer fra et ikke gennemført medicinsk studium havde han „overtaget Lægevi- denskaben som den, der formenes at være bedst egnet" i distriktet. I den læseværdige artikel skrev han kun lidt om kræft og kræftlignende syg- domme. Eskimoerne havde dog omtalt en ikke helt almindelig sygdom, en „Svælglidelse (Cancer?). Oesophagus (spiserøret) „snøres sammen", saa det er umuligt for Patienten at faa noget ned. Under voldsomme Smerter bliver det værre og værre, og Patienten „dør af Tørst". Jeg har hørt fra den senere Tid om fire Tilfælde af denne Svælg- lidelse, det sidste Dødsfald fandt Sted Sommeren 1910." Symptomerne kunne dog også pege på hundegalskab. Han omtalte endvidere et enkelt tilfælde af livmoderhalskræft, som blev diagnosti- ceret af en amerikansk læge, der opholdt sig i distriktet. Det arbejde, som fastslog med sikker- hed, at kræft også forekom i Grønland, var Fibiger's store oversigt i 1923 med resultatet af Den almindelige danske lægeforenings cancerkomités undersøgel- se af kræftforekomsten i Grønland.14 Denne undersøgelse, som var planlagt som en fortsættelse af komitéens under- søgelser af kræftforekomsten i Dan- mark, Island og på Færøerne, blev påbe- gyndt i 1911 og kom til at strække sig frem til begyndelsen af tyverne, selv om den oprindeligt var planlagt til kun at skulle løbe i 3 år. Det lykkedes at få vævsprøver, indberetninger eller med- delelser om tilfælde af kræft eller kræft- lignende sygdomme fra alle kolonier, bortset fra Angmagssalik, som ikke havde fastboende læge. De mikroskopi- ske undersøgelser blev foretaget af Fibi- ger i København. I alt offentliggjorde Fibiger 14 til- fælde, hvoraf de 7 var mikroskopisk undersøgt. Dertil kom yderligere 2 til- fælde offentliggjort i cancerkomitéens beretning 1924.15 Fibiger's konklusion var den, at kræft måtte betragtes som almindeligt fore- kommende i Grønland. Undersøgelserne 303 [4] syntes endog at tyde på, at kræft i virke- ligheden var en i forhold til befolknin- gens levealder så almindelig lidelse, at hyppigheden næppe kunne formodes at afvige synderligt fra hyppigheden i lande med stor forekomst af kræft. Det mikroskopiske billede af svulsterne i Grønland afveg ikke fra forholdene blandt andre folkeslag, heller ikke pa- tienternes køn og alder eller sygdomme- nes symptomer og forløb. Fibiger bemærkede sig imidlertid, at det var usædvanligt med hele tre tilfælde af kræft i ørespytkirtlen ud af i alt 14 tilfælde. Han fandt det også ejendom- meligt, at der var så få tilfælde afkræft i de indvendige organer. Dette forhold skyldtes formentlig til dels, at kræft i de indvendige organer overvejende optræ- der i de ældre aldersklasser, som kun var beskedent repræsenteret i Grønland på dette tidspunkt. De indvendige organer var endvidere vanskeligere at undersøge end overfladiske, let tilgængelige struk- turer som t. eks. brystkirtlerne, spytkirt- lerne og huden. Mulighederne for at konstatere tilstedeværelsen af ondartede sygdomme i indvendige organer ved røntgenundersøgelse, laboratorieunder- søgelse, operation m. v. i den tids Grøn- land var meget begrænsede. Afstandene var store, og der var kun enkelte syge- huse med få og små hjælpemidler. Fibi- ger omtalte grønlandske læger, som år- ligt rejste mere end 4000 km på praksis- rejser og heraf mere end 2000 km med hundeslæde. Fibigers lille materiale kunne ikke give oplysninger om kræftens årsagsforhold. Cancerkomitéens undersøgelse blev med stor interesse støttet af samtlige læger i Grønland. En usædvanlig indsats blev gjort af en amerikansk læge, Harri- son Hunt, som med den amerikanske Crockerlandekspedition under ledelse af McMillan befandt sig i Kap York-di- striktet i 2 år. Gennem Peter Freuchen og Knud Rasmussen var denne læge ble- vet gjort opmærksom på den danske un- dersøgelse. Han havde tidligere fundet og behandlet et utvivlsomt tilfælde af livmoderhalskræft hos en 45-årig eski- moisk kvinde i udstedet Neke ca. 65 km fra Etah (Thule). Hun døde kort efter, og da Hunt blev underrettet om under- søgelsen, som skulle omfatte vævsprøver fra svulster til mikroskopisk undersø- gelse, rejste han hurtigst muligt til ste- det. Rejsen blev gennemført under de vanskeligste forhold på et tidspunkt, hvor vintermørket nødvendiggjorde en livsfarlig rejserute over gletschere og havis. Det lykkedes Hunt at nå frem, afdække liget og at fjerne bækkenorga- nerne til nærmere undersøgelse. Efter tilbagekomsten til Etah brød hans hunde imidlertid ind i huset, hvor organerne blev opbevaret, og fortærede dem. Hunt's undersøgelse og obduktion var dog tilstrækkeligt bevis for forekomsten af livmoderkræft hos de nordligst bo- ende mennesker i verden. Da Peter Freuchen havde hørt om Hunt's beretning, rejste han selv til en nylig forladt boplads Narssarsuk ca. 10 km fra Thule, hvor en kvinde var død 2 år tidligere med lignende symptomer som den ovennævnte. Peter Freuchen ønskede at sikre sig svulstvæv til mikro- skopisk undersøgelse. Efter åbning af gravkammeret viste det sig imidlertid, at undersøgelsen ikke kunne gennemføres 304 [5] som følge af forrådnelse og besøg af ræve. I den store grønlandske medicinske statistik og nosografi gennemgik Alfred Bertelsen8 i 1940 de godartede og ond- artede svulsters forekomst i Grønland. Han konkluderede, at „der er i Grøn- land paavist et ikke ringe Antal af de Nydannelser, saa vel af godartet som af ondartet Karakter, som ogsaa i andre Lande er almindeligt forekommende, og hverken deres Hyppighed eller deres Op- træden (herunder Lokalisation, Vækst m. m.) kan med Sikkerhed siges at afvige væsentlig fra de tilsvarende Forhold an- detsteds." Bortset fra en kortfattet sammenlig- nende opgørelse16 af 253 grønlandske kræfttilfælde fra årene 1956-1968 med det danske cancerregisters opgørelse for hele Danmark 1968-1972 foreligger der indtil nu ikke større arbejder, som belyser forekomsten af kræft i Grøn- land. I et forsøg på at belyse denne og eventuelle ændringer i de seneste årtier i relation til det grønlandske samfunds nærmest eksplosive udvikling har vi sam- let alle grønlandske tilfælde, i hvilke kræftsygdommen er bevist ved mikro- skopisk undersøgelse.17 Ligesom i eski- moiske befolkningsgrupper i Alaska og Canada har vi fundet en særlig høj forekomst af bl. a. kræft i livmoderhal- sen, spiserøret, næsesvælgrummet og spytkirtlerne, mens forekomsten af kræft i bl. a. mavesæk, tyktarm, endetarm, huden, brystet og blærehalskirtlen var relativt sjældent forekommende. Kræftsygdommenes årsagsforhold er som bekendt ikke opklaret. Det er dog muligt, at en forskellig forekomst af kræft i samme organsystem i et vist om- fang kan skyldes forhold i miljø og leve- omstændigheder eller være arveligt be- tinget. Geografisk medicin er netop be- tegnelsen for udforskningen af sygdom- mes forekomst og dermed forbundne problemer i forskellige lokaliteter, lan- de, verdensdele m. v., og de omtalte undersøgelser er eksempler på geogra- fiske medicinske undersøgelser. Længdegående undersøgelser, som ikke blot belyser den absolutte fore- komst af forskellige sygdomme i en år- række, måske flere generationer, men som også belyser tidsmæssige ændringer i forekomsten af den enkelte sygdom, kan have betydelig interesse; ikke mindst såfremt sådanne ændringer kan kædes sammen med almene ændringer i det på- gældende samfunds levevilkår. Af særlig interesse er også undersøgelser af etnisk forskellige folkegrupper, som lever side om side i samme samfund under relativt ensartede livsbetingelser. Sådanne under- søgelser kan søges gennemført i Grøn- land, selvom Grønland dog ikke umid- delbart kan opfattes som et sådant sam- fund generelt set. Litteratur: 1 Stefånsson, V.: Cancer: Disease of civilization? Hill & Wang, New York, 1960. 2 Egede, H., cit. af Meldorf, G.: Ober das Vor- kommen von Geschwiilsten bei der Bevolkerung in Gronland. Nord, med. arkiv 40: 1-29, 1907. 3 Mørch, cit. af Gad, F.: Fire detailkomplekser i Grønlands historie 1782-1808. Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck, København, 1974, p. 66. 4 Kragh, P., cit. af Meldorf, G.: Se ovenfor. 5 Rink, H.: Grønland geografisk og statistisk beskrevet. 2' Bind, Kjøbenhavn, 1857, p. 267. 6 Bertelsen, A.: Grønlandsk medicinsk Statistik og Nosografi. Meddr. Grønland 117, nr. 3: 11- 21, 1940. 305 [6] 7 Lange, C.: Bemærkninger om Grønlands Syg- domsforhold. Ugeskr. Læger, 5' Række, 8: 15- 64, 1864. 8 von Haven, C.: Nosografiske Bemærkninger om Grønland. Ugeskr. Læger, 4' Række, 6: 185-91, 1882. 9 Hastrup, M.: Bidrag til Nord Grønlands Noso- grafi. Hospitalstidende, 3' Række, 4: 758-63. 1886, 10 Kiær, H.: Meddelelser om Sygdomsforhold i Grønland, Ugeskr. Læger, 62: 457-70, 1900. 11 Meldorf, G.: Ober das Vorkommen von Ge- schwulsten bei der Bevolkerung in Gronland. Nord. med. arkiv 40: 1-29, 1907. 12 Bertelsen, A.: Om Forekomsten af Cancer i Grønland. Hospitalstidende, 4' Række, 12: 209 -14, 1904. 13 Freuchen, P.: Om Sundhedstilstanden blandt Polareskimoerne. Ugeskr. Læger 77: 1089-1108, 1915. 14 Fibiger, J.: Ober das Vorkommen von Krebs und Geschwiilsten in Gronland. Z. Krebsforsch. 20: 148-87, 1923. 15 Fibiger, J.: Beretning om den almindelige dan- ske Lægeforenings Cancer komités Virksom- hed. Ugeskr. Læger 86: 773-5, 1924. 16 Andersen, S. & Senger, G.: En sammenlignende opgørelse over kræftsygdommens lokalisation hos grønlændere og danske. Tidsskriftet Grøn- land 19: 284-5, 1971. 17 Hansen, J. P. H„ Nielsen, N. H. & Mikkelsen, F.: Malignant diseases in Greenland. Nordic council året. med. res. rep. (i trykken). 306 [7]