[1] Fedtforskning i Grønland af H. O. Bang og J. Dyerberg En af de store dræber-sygdomme er blodprop i hjertet, som plager hele den vestlige verden og stadig kræver flere dødsfald i stadig yngre aldersklasser. Denne sygdom er ukendt eller næsten ukendt hos grønlændere eller i hvert fald hos den del af den grønlandske befolk- ning, som endnu har fangst og fiskeri som hovederhverv, og som bor uden for de store byer. I de senere år har den opfattelse vun- det indpas, at den stigende hyppighed af blodprop i hjertet bl. a. skyldes for me- get fedt i kosten i den vestlige verden. Imidlertid har tidligere undersøgelser over kostens sammensætning hos grøn- lændere vist, at kosten her også er fedt- rig. Hvorfor forekommer blodprop i hjertet da så sjældent hos grønlændere? Hvis dette spørgsmål kunne besvares, ville svaret måske kunne nyttiggøres i den øvrige verden, således at sygdom- mens hærgen kunne modvirkes. Det er jo en kendsgerning, at fedt- stoffet cholesterol, som normalt findes i blodet, har noget med blodpropsyg- dommen at gøre. Jo større blodets ind- hold af cholesterol er, desto større er chancen for, at sygdommen optræder. For en del år siden undersøgte Uffe Sagild cholesterolindholdet hos en stor mængde grønlændere og fandt det lavere end hos vesteuropæere. Fed kost giver i reglen højere cholesterolindhold i blo- det end fedtfattig kost. Hvorfor har grønlændere da lavt cholesterolindhold i deres blod? Under 3 ekspeditioner til UmanaK- distriktet har forfatterne af denne arti- kel søgt at finde svar på de stillede spørgsmål, og vore resultater skal kort beskrives i det følgende. Under den første ekspedition til Uma- naK-området 1970 undersøgte vi blodet hos 130 grønlændere. Vi tog blodprøver på lige mange mænd og kvinder, over 30 år gamle og helt overvejende fanger- og/eller fiskerfamilier i bygderne i Uma- naK-distriktet. Vi kunne bekræfte det tidligere fund- ne lave cholesterolindhold i blodet, og vi fandt — hvad ikke tidligere var iagt- taget hos arktiske befolkninger — også et lavt indhold i blodet af neutralfedt samt af de fedtbærende æggehvidestof- fer lipoproteinerne. Vi fandt — også som 307 [2] Lokalbefolkningen orienteres om forskningsprojektet. Fot.: Forfatterne. en ny iagttagelse — at de fedtsyrer, som indgår i blodets fedtstoffer, forekommer i et mønster, der på væsentlige punkter afviger fra vesteuropæeres. Navnlig var de umættede fedtsyrer, der præger sidst- nævntes mønster, og som væsentlig hid- rører fra plantefedt (linolsyregruppen) , sparsomt repræsenteret hos grønlændere, mens disse sidste havde rigeligt af andre umættede fedtsyrer, der forekommer i fedt fra havpattedyr og fisk (linolen- syregruppen), og som ikke eller næsten ikke findes i vesteuropæeres blod. VI følte, at vi med disse fund var på sporet af en løsning af gåden, men be- hovet for at forklare disse forskelle i blodets fedtstoffer mellem grønlændere og vesteuropæere meldte sig. Da blodets fedtstoffer i et vist omfang afspejler kostens fedtsammensætning, var det na- turligt at undersøge den grønlandske kost nærmere i denne henseende. I 1974 indsamlede vi i 7 dage kost- portioner fra 7 personer (5 mænd og 2 kvinder) i bygden Igdlorssuit på Ube- kendte Ejland ca. 80 km nord for Uma- naK, personer som tidligere var blevet undersøgt med blodprøver. Vi bad disse grønlændere i de 7 dage tilberede deres mad i dobbelt så store portioner som normalt, og vi købte så den ene halvdel af dem (dobbeltportionstekm'kken). Un- dersøgelsen fandt sted i august måned, hvor sælfangsten var moderat. De del- 308 [3] tagende grønlændere gik med stor entu- siasme ind for forsøget, og ved daglige besøg i deres hjem gennemgik vi den spiste kost. Kemiske analyser af de indsamlede kostprøver viste, at de var meget rige på æggehvidestof, at sukkerstofferne (kulhydraterne) var sparsomme, og at fedtindholdet var af samme størrelses- orden som dansk gennemsnitskost, som iøvrigt er fedtrig, sammenlignet med andre landes kost. Kostens fedtsyremønster fandt vi — som vi havde ventet — meget lignende det mønster, som vi så i 1970 i blod- prøverne, nemlig mindre af linolsyre- gruppen og mere af linolensyregruppen end hos danskere. Summen af de mæt- tede fedtsyrer, som vides at øge blodets cholesterolindhold, var mindre hos grøn- lændere, mens summen af de flerumæt- tede fedtsyrer, som virker cholesterol- sænkende, var omtrent som hos dan- skere. Af særlig interesse var fundet i kosten af de samme langkædede, flerumættede fedtsyrer, som vi fandt hos grønlændere, og som næsten ikke forekommer i blod fra danskere. De hidrører fra det sær- lige fedt fra sæl og hval samt de ark- tiske fisk. Det fundne forhold mellem mættet og flerumættet kostfedt, som vi fandt hos grønlændere, var imidlertid ikke sådant, at det forklarede det lavere indhold af cholesterol hos grønlændere sammen- lignet med vesteuropæere, og som efter al sandsynlighed er forklaringen på den sjældne forekomst af blodprop i hjertet. Vi opstillede den hypotese, at de om- talte langkædede flerumættede fedtsyrer l Forberedelse til kostanalyse. Fot.: Forfatterne. fra de arktiske dyr i særlig grad virkede nedsættende på blodets cholesterol og dermed beskyttende mod blodprop i hjertet, samt at de muligvis også på an- den måde, f. eks. ved at påvirke blod- pladernes evne til at klistre sig fast på karvæggene, kunne virke blodpropbeskyt- tende. I et forsøg på at bekræfte denne for- modning gentog vi i april-maj 1976 vor kostundersøgelse. Vi besøgte påny byg- den Igdlorssuit, hvor vi kendte befolk- ningen — og den kendte os — og hvor vi kunne håbe på, at et meget større antal grønlændere ville påtage sig den ulejlig- hed at overlade os halvdelen af deres kost. Vi valgte foråret denne gang for at få kostportioner fra en årstid, hvor 309 [4] kosten er særligt præget af fangstdyr, i særdeleshed sælfangsten. Vi var heldige, idet sælfangsten havde været og var usædvanlig god. Igdlorssuit-fangerne havde fra nytår til vort ophold fanget ca. 1000 sæler, og fangsten var på top- pen i de 10-14 dage, vi opholdt os på stedet. Som sidst mødte vi den største vel- vilje og gik ikke forgæves til en eneste med vor anmodning om at overlade (sælge) os halvdelen af deres kost. Vi indsamlede ialt 181 kostportioner fra 17 husstande. Endvidere fik vi 47 blod- prøver til fornyet fedtanalyse. Kostprø- verne blev homogeniseret og frosset på stedet, hvilket ikke var vanskeligt, da nattemperaturen som regel var -4- 20° C, og dagtemperaturen ofte lå omkring -=- 10° C. Vejrforholdene var gunstige, mange dage med høj klar sol, der gni- strede i iskrystallerne på fjelde og havis, som var l Vi-2 m tyk. Hundeslædeturene var et malerisk islæt i det vinterarktiske sceneri. Ved et par indledningsmik'er havde vi knyttet tråden påny til gamle bekendte fra sidste ophold, og ved en stor afslut- ningsmik,da undersøgelsen i år var af- sluttet, takkede vi for grønlændernes medvirken og glædede os over at høre et par af deres talsmænd udtrykke be- folkningens tilfredshed ved at medvirke til udforskningen af en af de store syg- dommes årsagsforhold. De var stolte af, at alting tyder på, at den grønlandske fangerkost er langt sundere end den vesteuropæiske! Der forestår nu et meget stort analy- searbejde med de mange kostprøver, og det vil nok vare et par år, før det er til- endebragt og materialet bearbejdet. Først da kan vi se, om vore resultater fra 1974 og vore formodninger baseret herpå holder stik. Vi venter det. Bliver det tilfældet, har undersøgelsen bidraget på et vigtigt felt til udforskningen af en af vor tids vigtigste og alvorligste sygdomme: Blodprop i hjertet. 310 [5]