[1] „Skielderiet i Sions Kirke" - eller „Far Matthias maleren?' af Finn Gad Den første overskrift over denne artikel kan muligvis sætte fantasien på afveje. Derfor den anden titel, som måske lader den uforberedte læser lige så mystifice- ret. Det sidste ord, „maleri", forklarer imidlertid det første „Skielderiet". Den gamle købmand Carl Christopher Dal- ager havde sin egen ortografi og tegn- sætning, som man må sætte sig ind i, hvis man vil have det rette ud af hans breve. Men overskriftens mysterium må hellere med det samme opklares. Det drejer sig om det maleri, der blev omtalt i artiklen om Matthias Ferslev Dalager i nærværende tidsskrifts nr. 3 1975, nær- mere betegnet side 68, og endnu nærme- re note 2, side 76. For at læseren dog ikke skal ulejliges med at slå efter, skal „historien" resu- meres her. I forbindelse med Matthias Ferslev Dalagers besøg hos forældrene ved Arveprinsens Ejland i 1792, skrev købmand C. C. Dalager 4/8 en skrivelse til direktionen for KGH: „Een af mine Sønner Navnlig Matthias Ferslew D: som fra Barndom har Væred i Fædrene Landet, og nu i Nogle Aar Elev ved Konst accademied. hvor han med Fliid. haver Studered. Tegne og Maler Kon- sten. har i Aar besøgt os hans Gamle Forældre her i Landet. — Efter alles Tilstaaelse haver han Et Herlig Genie. til det Han har Applicered Sig til hvil- ked og Hans Arbeide i den korte tiid han haver opholdt Sig her i Landet ud- viiser. Ved et Skielderi som han har for- færdiged, og Skiænked til Sions Kirke i Jacobshavn som er hans Føede Stæd." Lidt længere nede i skrivelsen fort- satte købmand Dalager sin omtale af sønnen: „Han er Een Jndfød Grønlæn- dere. Paa hans Moeders Silde, og den første der kunde Maaskee Giøre denne fattige og foragtede Nation Nogen Ære og Viise at Grønlenderne Endog, kan have Talent og Siæle Ævne, saavel som andre Nationer.-------Det ville meged Krænke mig, om dette unge haabefulde Menniske Skulle her i dette Fatale Land Ned Grave Baade Genie og Talent ved Siden af hans Forældres, Støv -" etc. (RÅ: KGH, Grønl. Br. 1792/93, læg Arveprinsens Ejland 1792, skr. fra kbmnd. C. C. Dalager til KGHdir., udat. men nok 4/8). l [2] Købmand C. C. Dalager skrev dette for at formå KGH's direktion til at yde en eller anden form for støtte til sønnen. Denne kunne ikke klare sig økonomisk på den kunstneriske begavelse, som fade- ren ikke et øjeblik var i tvivl om. Men al vurdering er jo relativ, og her drejede det sig vel ikke alene om den faderlige bedømmelse, men også om en vurdering i forhold til, hvilke kunstneriske frem- bringelser der ellers efter datidens euro- pæiske kunstopfattelse havde vist sig i Grønland. Der havde ikke vist sig no- gen. Man havde slet ikke sans for de specifikke vestgrønlandske kunstpro- dukter. Det er ikke den primære opgave her at foretage en vurdering af Matthias Ferslev Dalager som kunstmaler. Der kan derimod siges noget om hans uddan- nelse i faget, selv om kilderne hertil fly- der meget sparsomt. I Weilbachs notater på Statens museum for Kunst findes der tre om Dalager. Den ene meddeler, at der i Kunstakademiets dagbog under 28. marts 1791 er antegnet, „I anden Fri- tegningsskole for Informator Lofler avancerede F. D." Disse sidste bogsta- ver står for Ferslev Dalager. Det andet notat er en henvisning til J. E. Brodahl: Tre århundres trøndersk maleri, Trond- hjem 1935, p. 13. Her er der en kort, temmelig intetsigende omtale af Matthi- as Dalager. Det tredje notat er en hen- visning til Trinitatis Kirkes kirkebog, hvor begravelsen af Matthias Dalagers 5 uger gamle søn noteres under 12. juli 1794, „fra Aabenraa 238", hvor han åbenbart havde sin bopæl. Da denne dato ligger året før, han blev viet til en københavnsk pige, findes der formodent- lig en historie bag den triste begivenhed. Det skal dog ikke granskes nærmere. I øvrigt er der kun det materiale, som i min artikel fra 1975 om M. F. Dalager er fremdraget. Men det første notat i Weilbachs ovennævnte samlinger kan drøftes noget nærmere, og der kan ka- stes lidt lys over Matthias' uddannelse. Uddannelsen som kunstmaler var på det tidspunkt meget ubestemt. Man be- gyndte i grundskolen, der dengang også frekventeredes af håndværkerlærlinge. Det er fritegningsskolen, som den i no- tatet blev benævnt. Den var så vidt vides delt i 3 „klasser" eller „skoler", hvortil man lejlighedsvis „avancerede", dog ikke ved nogen termin, men efter hvor- dan eleven kvalificerede sig. Den tredje „skole" var formentlig den, hvor man tegnede efter gibsmodeller. Når det hedder, at Matthias Dalager „avancere- de i anden Fritegningsskole", betyder det antagelig, at han i marts 1791 „ryk- kede op" i denne tredje „skole". Løfler, der nævnes som informator, var E. H. Løffler, den ene af de fire informato- rer, som bistod de ligeledes fire profes- sorer i undervisningen. Løffler har ikke gjort sig særlig bekendt i kunstens ver- den, men har sikkert været en nidkær lærer udi tegnekunsten. Hvordan det gik med Matthias i tiden fra marts-april 1791 til foråret 1792, er der ingen oplysninger om. Han var an- tagelig blevet optaget på akademiet i 1789 i grundskolen. Har Matthias Dal- ager egentlig fået nogen uddannelse i maleriet i de tre år? Det ved vi heller ikke noget om. Uddannelsen som kunstmaler foregik, foruden i „grundskolerne", ved at ele- [3] „HIMMELFARTEN" Oliemaleri formentlig af Matthias Ferslew Dalager 1792. Tilhører Jakobshavns kirke. (Efter Gad: Grønlands historie IH, Nyt Nordisk Forlag, 1976, tavle XVI. Foto: Hans Petersen, Statens Museum for Kunst, 1976). [4] ven „gik" hos én af professorerne, halv- vejs privat, og lærte at male under denne professors vejledning. På et eller andet tidspunkt, når professoren fandt eleven moden dertil, blev den pågældende ind- stillet til at få sølvmedalje. Senere kunne han konkurrere til guldmedaljen, for sluttelig at få tildelt et rejsestipendium. Men da var der som regel gået flere år end de tre, som grundskolerne varede. Matthias Dalager synes i 1792 at være hørt op med egentlig uddannelse. Og i de tre år ses det ikke, at han har „gået" hos nogen professor i malerkunsten. I de år var det N. A. Abildgaard og Jens Juel, der var malerprofessorer, 1789—91 var Abildgaard desuden aka- demiets direktør. Eleverne blev i den tid manet til stadig flid ved allehånde kon- trolforanstaltningr og aflæggelse af prø- ver på deres udvikling. Matthias „avan- cerede" sikkert i kraft af sådan en prøve. Men vi ved ikke, om han har „gået" hos Abildgaard eller Juel. Fra 1792 og et par år frem synes hans for- hold til kunsten at være kølnet. Det kan kun blive en fornemmelses- sag, når der gættes på, at Matthias Dal- ager i perioden 1791—92 har været ude for én eller flere skuffelser i. forbindelse med sin videre karriere som „kunstmaler. Besøget hos forældrene i sommeren 1792 ser ud til at have været en slags flugt, især når man tager i betragtning, hvor besværligt det var at få rejsemulig- heder til Grønland dengang, og hvor karrig direktionen var med at give rejse- tilladelse. Der må ligge noget mere bag denne rejse end blot et ønske om at be- søge forældrene. Læst i denne belysning lyder faderens indledningsvis citerede vurdering af sønnens „Genie og Talent", som om han ønskede at støtte ham så meget, som han nu evnede. Det tyder også på, at Matthias Dal- ager selv havde et kølnet syn på sine muligheder i kunstens verden. Hans for- søg på at blive ansat i KGH's tjeneste og hans håbløse hvalfangstprojekt, om- talt i artiklen 1975, peger i samme ret- ning. I 1793 havde direktionen det ind- tryk, at „det ikke var den unge Dalager ret om at giøre at uddyrke sin Konst" (RÅ: KGHC, Indk. Br. 1789-1808, nr. 490 betænkning fra KGH til KGHC (Kommissionen af 1788), 8/2 1793). Hans reaktioner overfor direktionen og kommissionen kan også tolkes, som om han var ikke så lidt ude af ligevægt. Under alle omstændigheder må det faktum, at han aldrig senere vendte til- bage til Kunstakademiet, tages som et vidnesbyrd om, at dette ikke har kunnet anerkende det „Genie og Talent", som faderen — og han selv vel inderst inde også — tillagde ham. Men det gentages : vi ved intet og kan intet dokumentere, kun gisne. Vi ved kun dette, at Matthias Dalager i sommeren 1792 er på Arveprinsens Ejland og sandsynligvis er hjemrejst i august og kommet til København engang sidst i november samme år. Om hans videre forhold i de nærmeste år derefter henvises til den føromtalte artikel i nær- værende tidsskrifts nr. 3 1975. Her vender vi tilbage til sommeren 1792. Matthias Dalager malede et eller an- det billede der og forærede det til kirken i Jakobshavn. C. C. Dalager angiver denne koloni som hans fødested. Det var ikke i overensstemmelse med sandheden, [5] for Matthias var født på Ritenbenk i 1769, der dengang lå på Nugssuaq-halv- øens sydside, det nuværende Sarqaq. I det foreliggende kildemateriale nævnes ikke med ét ord, hvad det billede, Matthias skænkede kirken, forestillede, hvor stort det var, og om det var ind- rammet eller ej. En gennemgang af Jakobshavn kirkes inventarlister har ikke givet bonus. De siger kun, at der var det alterbillede, som missionskollegiet i 1785 skænkede kirken. Det er til gengæld også selvføl- geligt i denne forbindelse, for de inven- tarlister, vi har, stammer fra før 1792, og der er op til 1808 ellers ingen. Det må bemærkes, at der ikke endnu har væ- ret lejlighed til at undersøge missions- kollegiets arkiv efter 1808 i den hen- seende. Jakobshavns missionariatsarkiv er for de ældste tiders vedkommende gået tabt. Men op til 1790 har der ikke været andre billeder i kirken end den nævnte altertavle. I jubilæumsskriftet „Grønland i To- hundredaaret for Hans Egedes Lan- ding", Meddelelser om Grønland bind 60-61, 1921, opregnes inventaret i Ja- kobshavns kirke (bind 60, side 196) med en nødtørftig beskrivelse. Der med- deles det, at „Et ovalt Maleri fra om- trent samme Tid, forestillende Himmel- farten, uvist hvorfra, hænger i Forhal- len." Med „samme Tid" menes 1785, overdragelsesåret for altertavlen. Dette „ovale Maleri" skulle altså udvise en samtidighed med altertavlen. Det passer meget godt med 1792. I 1921 og umid- delbart før, endsige senere, har man ikke vidst eller undersøgt, hvorfra dette ma- leri stammede, eller hvem der havde malet det. H. Ostermann, der så vidt det kan ses skrev denne artikel i bind 60, og som ellers havde gransket flittigt i arkiverne, også i forbindelse med sin op- sats i Personalhistorisk Tidsskrift 6. række VI, side 10 f. om slægten Dal- ager, har ikke været opmærksom på de førciterede passus i C. C. Dalagers brev af 4/8 1792. Mysteriet herskede fortsat. Det var et tilfælde som så mange an- dre, at jeg stødte på disse linjer i brevet. Der kunne måske være en mulighed for at skabe forbindelsen mellem dem og meddelelsen om det ovale maleri. Ved nærmere forespørgsel i Jakobshavn af- sløredes det, at der i 1974/75 ikke mere hang noget ovalt maleri af himmelfarten i forhallen på Jakobshavns kirke. Man ledte efter det og fandt det henslængt på loftet af kirken blandt andre hen- gemte sager. Som det blev meddelt i note 2 til artiklen i nr. 3 1975, blev maleriet sendt til København i efteråret 1975 og på kirkeministeriets bekostning renset og opferniseret. Arbejdet blev foretaget af Statens museum for Kunst, konservatorafdelingen. Årtiers os fra tranlamper, tællelys og fugtige dampe fra kirkegængernes mas- ser havde lagt et tykt lag, gråsort og fedtet, over hele billedet. Dette lag var gnedet godt ind af talrige „aftørringer". Billedfladen havde ikke set fernis i umin- delige tider. Det fremgik tydeligt af det nødtørf- tigt rengjorte billede, at det ganske rig- tigt forestillede himmelfarten, således som det ses på farveillustrationen til nær- værende artikel. En nærmere beskrivelse af billedet i sig selv er vel ikke nødven- dig. Det fremtræder på illustrationen, 5 [6] således som det tog sig ud efter rens- ningen og opferniseringen. Der er ikke foretaget nogen reparationer. Det øver- ste lag af maling er sine steder skallet af. Derved fremkom en ældre staffering, som altså må formodes at ligge under hele maleriet. „Himmelfarten" er nemlig malet på en gammel, antagelig kasseret bord- plade, der har siddet på et såkaldt vippe- bord. Den ene af træholderne til vippe- anordningen sidder endnu bag på pla- den. Denne plade er fremstillet af sim- pelt fyrretræ, temmelig smalle 3/4 tom- mers brædder. På oversiden er pladen beklædt med en eller anden sort finér. Pladen er skåret ovalt til og kantet med en liste, rundt profileret, men smal. På et enkelt sted er den sprunget fra. Bord- pladen har på oversiden været stafferet med et rankemotiv på hvid grund, så vidt man kan se det nu. Her ovenpå er himmelfarten malet. Listen rundt om pladen danner en slags ramme. På det bredeste sted af pladen måler den 73 cm og i højden 104 cm. Dette svarer til l alen og 4 tommer i bredden og l alen 16 tommer, eller P/s alen i højden. Alle mål synes rimelige i forholdet og nemme at arbejde med. Man kan så lade fantasien spille frit og konstruere en historie, som på ingen måde kan finde sin dokumentation eller blot en anelse deraf. Lad os da tænke os, at dette vippebord er fremstillet af en lokal tømrer ved Ritenbenk eller et af de andre steder, hvor C. C. Dalager opholdt sig med sin familie. Igennem årene er det ved de mange flytninger, som Dalager-familien måtte foretage, gået i stykker under transporten, som bestemt heller ikke dengang var blid mod møblerne. Bordet synes ellers at være solidt lavet, men dog noget klodset, hvilket indicerer en lokal håndværker som fremstilleren. Da nu Matthias Dal- ager besøgte forældrene ved Arveprin- sens Ejland i 1792, skulle han vise, hvad hans „Genie og Talent" formåede. Han kunne jo ikke have sine tegninger og ma- lerier med i bagagen fra København. Der var kun plads til det nødvendigste, og han har sikkert rejst på den billigste måde, ikke som kahytspassager. Ved Arveprinsens Ejland har Matthias søgt efter materiale at male på. Papir til at tegne på, havde faderen ikke for meget af. Der skulle dengang spares på det knapt tilmålte papir til koloniens for- brug. Således kommer den kasserede bord- plade ind i historien. Pladen var velegnet til at lave et maleri på. Det var dengang såre almindeligt at male i olje på finér. Maleriet var desuden, når det var fær- digt, på forhånd indrammet ved kant- listen omkring pladen. Og så smurte Matthias sit billede op derpå. Der står med vilje smurte; for det ovale billede, vi kender, gør nærmest indtryk af at være sat op med en vis hast. Matthias kan ikke have haft mange dage til rådig- hed for at male ved Arveprinsens Ej- land. Han skulle helst tilbage med sam- me skib, hvormed han var rejst ud. Hvad enten nu Matthias har malet denne himmelfart eller ej, så fremtræder dette billede ikke som noget enestående kunstværk. En nærmere kunstkritisk un- dersøgelse af billedet er dog ikke fore- taget. Det ville være en bekostelig af- fære, og maleriet synes ikke at være [7] værdifuldt nok i forhold dertil. En kunsthistoriker karakteriserede det efter en kortvarig betragtning som ganske habilt gjort, men i øvrigt svarende til de mange billeder med religiøst emne, der er malet af ferme landsbymalere og ophængt rundt omkring i danske og norske landsbykirker. En karakteristisk ubehjælpsomhed i den halvrealistiske figurtegning gør sig gældende. Af for- skellige detaljer kan det tydeligt ses, at den, der har malet figurerne på dette billede, har lært noget, men ikke nok. Der er visse „vanskelige steder", f. eks. ved perspektivet i hænderne og deres anatomi, der ikke er klaret, eller som maleren er gået let hen o-ver. Figurernes teatralske stivhed kan muligvis pege hen mod attituderne i Matthias Dalagers senere malerier. Kriteriet for, at dette himmelfarts- billede er malet i 1700-tallets sidste del, ligger i opstillingen og emnets behand- ling. Der er muligvis malet efter et for- læg, et kobberstik eller en tegning eller et andet maleri, således som det fra gammel tid var vanligt blandt både større og mindre „håndværkere" inden for kirkekunsten. En hastig undersøgelse af, hvilke muligheder for forlæg der i dette tilfælde kunne være tale om, har intet resultat givet. Der kan dog ikke herske nogen tvivl om, at såvel disposi- tion som kornposition i billedet er såre traditionel og almindelig. Men når der ikke kan henvises til et konkret forlæg, behøver det ikke at betyde, at der intet har været. Købmand C. C. Dalager havde, efter hvad vi ved, en ret omfat- tende bogsamling i forhold til, hvad der ellers var almindeligt blandt private i datidens Grønland. Den var så stor, at inspektøren ved Godhavn engang op- fordrede Dalager til at åbne sit bibliotek som en lånebogsamling. Vi ved blot ikke, hvad denne bogsamling rummede. Der har sikkert været religiøse bøger iblandt, så sønnen kan udmærket godt have fun- det sit forlæg blandt kobberstikkene i faderens bøger. Endelig er der jo også den mulighed, at hele kompositionen kan bero på malerens egen fantasi på bag- grund af datidens traditionelle kirke- kunst og kunsthåndværk. Alt tyder på, at dette maleri skriver sig fra 1790'erne. Materialet, det er malet på, indicerer en sådan knaphed på egnet emne, at maleren har været tvun- get til at bruge en kasseret bordplade. Det indicerer også, at det er malet i Grønland og i en vis hast, så maleren har måttet bruge, hvad der var for hån- den og bedst egnet. Det ser også ud, som om der er malet med en hastig hånd. Disse forskellige udvendige kriterier peger for mig på, at Matthias Ferslev Dalager udmærket kan have ført pens- len til dette maleri. Desværre mangler billedet ganske signatur. Har maleren ikke villet vedkende sig sit opus? — Man kan fortolke dette som et tiltalende træk hos personen bag maleriet. Det passer ikke til Matthias Dalagers selvhævdende opførsel i andre, men senere forhold. Han er senere ret selvbevidst, også om sine egne evner som kunstner. Indtil det bliver afsløret, at dette billede stammer andetsteds fra, har man lov til at tro, at dette himmelfarts-billede er identisk med det, som Matthias Fer- slev Dalager efter faderens brev til di- rektionen skænkede Jakobshavns kirke [8] i 1792. Hvis dette virkelig er tilfældet, så repræsenterer det det første kendte maleri af en person, født i Grønland og af halv grønlandsk afstamning. Denne person er den første, der har fået nogen kunstnerisk uddannelse. Selv om male- riet her ikke kan betegnes som nogen bemærkelsesværdig kunstnerisk præsta- tion, bør det dog holdes i en vis ære og ikke ligge henslængt på et støvet kirke- loft, udsat for skiftende kulde og varme og fugtighed. Men dette kun, indtil det afsløres, at hele denne artikels indhold beror på fri fantasi. [9]