[1]
En kajak-virtuos
af Ivars Silis
Enok Nielsen,
Igdlorssuit.
Fot.: Ivars Silis.
Nogle dokumentar-fotografer mener, at
virkeligheden gengives bedst gennem
selvoplevelse. Det er et synspunkt, som
også jeg går ind for i den del af mit
arbejde, som omfatter en gennemfoto-
grafering af de grønlandske fangeres
traditionelle erhvervs-kultur. Et sådant
synspunkt må uvægerligt medføre situa-
tioner, hvor man bittert fortryder sin
indstilling, det være sig når nyis så tynd
som selve nattefrosten bølger faretru-
ende under slædemederne, eller dengang
en olm hvalros ville gøre mig selskab i
fangstjollen, eller da en narhvalehan var
ved at vædre min kajak i sin dødskamp.
Den slags erhvervs-risici kan kun mind-
skes effektivt gennem erfaring og kun-
nen. Og følgeligt besluttede jeg for
nogle år siden at lære de undertiden
livsvigtige kajak-rulninger. Til dette for-
mål havde jeg i forsommeren 72 udset
mig flere bygder i Nordgrønland, hvor
jeg fra tidligere ophold vidste, at fan-
gerne stadig holdt kajak-traditionerne
i hævd.
På grund af et usædvanligt sent is-
opbrud nordpå måtte jeg opgive Uper-
navik Distrikt, og i stedet havnede jeg
25
[2]
Fot.: Ivars Silis.
delvis ved tilfældighedernes spil yderst i
Umanaq Fjorden, på bygden Igdlorssuit.
Det var jeg såmænd godt tilfreds med,
for mage til flittig og livsglad bygde-
befolkning skal man lede længe efter.
Allerede få dage efter min ankomst
fik jeg overtalt den fremragende kajak-
roer, Enok Nielsen til at bygge mig en
skræddersyet kajak. Den blev slank og
elegant som nogen havlit med en frækt
opadstræbende stjært, usussaq. Og siden
lærte Enok mig at rulle rundt i kajak -
sådan til husbehov. Hvad jeg i den for-
bindelse måtte døje, vil jeg forbigå her
i tavshed. Ikke ét ord om de ikke ube-
tydelige mængder saltvand jeg ufrivilligt
slugte, og som formodentlig har sat sine
26
varige spor i fjordens vandstand, og i
stedet vil jeg berette om en usædvanlig
kajakteknikj som mig bekendt ikke har
været beskrevet tidligere.
En dag ude på fjorden spurgte jeg
Enok om et trykkende problem, som
havde plaget mig mere end en gang. på
mine ofte langvarige kajakjagter rundt
omkring i landet.
- Enok, hvad gør kajakmanden, hvis
han bliver trængende midt ude på en
fjord, og der er langt både til land og
isflager?
— Ja, hvis ikke bukserne skal holde
for, så kan man klare sig sådan. — Og
beslutsomt gav han sig til at demonstrere
en mageløs kajak-teknik.
[3]
Fot.: Ivars Silis.
Først tømte han en del luft ud af
fangstblæren.
Så bandt han harpunlinen fast til
fangstblærens for- og bag-ende og fast-
gjorde linen til kajakkens tværremme
både på for- og agter-dækket.
Derpå stak Enok fangstblæren ud til
bagbord.
Siden blev åren lagt ud som udligger
fra agterdæk til en fordybning midt på
fangstblæren, hvorpå Enok begyndte at
vrikke sig ud af mandehullet.
Herefter rejste Enok sig op til min
store forbløffelse og trådte med det ene
ben ud på åren!
Og med denne demonstration af ene-
stående kunnen og selvsikkerhed forla-
der vi høfligst virtuosen Enok og hvad
herefter fulgte.
27[4]