[1] Grønlandske efterskoleelever i Danmark af Sigurd Gudiksen Baggrund Igennem 1960'erne var der inden for den grønlandske folkeskole en stadig stigende interesse for videregående skolegang i 8., 9. og 10. klasse på frivilligt grundlag. Baggrunden herfor var bl. a. — som i Danmark — samfundsudviklingen, der gjorde det stadig vanskeligere for de unge at påbegynde et læreforhold eller en erhvervsuddannelse efter kun syv års skolegang. Trods oprettelsen af en række 8. og 9. klasser ved. byskolerne i Grønland var det imidlertid ikke muligt at imødekom- me alle unge, som ønskede skolegang ud over de syv lovhjemlede undervisningsår. Der var mangel på normalklassevæ- relser, kostskolepladser og lærerboliger. Man etablerede da så tidligt som i 1964-65 et forsøg med placering af 80 unge grønlændere på efterskoler i Dan- mark, og dette forsøg udvidedes i 1965 -66 til at omfatte 150 elever. Hele spørgsmålet om skolegang i Danmark for grønlandske elever, der ansøgte om et 8. og 9. skoleår, blev drøftet af Landsrådet for Grønland under forårs- samlingen 1966. Landsrådet gik positivt ind for sagen. Sigurd Gudiksen, som har skrevet denne artikel, har været ansat i det grønlandske skolevæsen siden 1954. 1964 udnævnt som skoleinspektør. Har gjort tjeneste i Egedesminde, Qutdligssat, Godthåb og Sukkertoppen. Fra 1975 skole- inspektør for de grønlandske kostskoler i Danmark. Store årgange i slutningen af 60'erne I slutningen af 1960'erne og de nærmest følgende år mærkede man for alvor presset fra de store fødselsårgange inden 61 [2] for elevgruppen over undervisningsplig- tig alder, og da kollegie- og normalklas- sekapaciteten i Grønland stadig ikke kunne følge med, forøgedes antallet af grønlandske efterskoleelever i Danmark efterhånden væsentligt. Følgende oversigt viser det årlige an- tal elever på efterskole/ungdomsskole- ophold i Danmark 1970-1976: 1970-71 ......... 580 elever 1971-72 ......... 600 elever 1972-73 ......... 800 elever 1973-74 ......... 750 elever 1974-75 ......... 640 elever 1975-76 ......... 530 elever 1976-77 ......... 420 elever Varigheden af de enkelte elevers ophold i Danmark har hidtil været 2—3 år. Fra 1973—74 har der vist sig stigende politisk interesse for at sikre de flest mulige elever et ubrudt skoleforløb i Grønland. Følgelig har skolevæsenet i takt med, at lokalesituationen har bedret sig, oprettet 8./9. klasser ved en række mindre by- og bygdeskoler, og man har udnyttet alle foreliggende muligheder for at øge antallet af kqstskolepladser i Grønland. Resultatet af disse bestræbel- ser kan aflæses af den anførte oversigt. Det ses, at man i indeværende skoleår arbejder med et grønlandsk elevhold i Danmark, der kun er halvt så stort som elevholdet for fire år siden. Administration af skoleordningen Igennem årene 1964-1975 blev de grøn- landske elevers efterskoleophold i Dan- mark direkte varetaget af Ministeriet for Grønland, idet dog daglig admini- stration og elevtilsynet var delegeret til ministeriets undervisningsinspektør, som blev bistået af et antal tilsynsførende læ- rere, alle med grønlandserfaring. Fra august 1975 er der imidlertid sket en ændring i disse administrationsfor- hold. De grønlandske elever på videre- gående skolegang i Danmark henhører nu direkte under det grønlandske skole- væsen, d. v. s. Skoledirektionen for Grønland, og den daglige ledelse af dette område varetages af en skoleinspektør, som er direkte ansvarlig over for skole- direktion og skoledirektør. Hvor er eleverne anbragt? De grønlandske elever, hvoraf hoved- parten aldersmæssigt er mellem 16-18 år, er dels placeret på fire kostskoler, udelukkende med grønlandske elever, dels på enkelte kostpladser på en række danske ungdomsskoler. Disse pladser udnyttes sædvanligvis af grønlandske elever, som har behov for en „sidste afpudsning" med hensyn til det danske sprog, men som dog be- hersker dette sprog så godt, at de kan indgå naturligt i samværet med de dan- ske elever. De grønlandske elever på danske ung- domsskoler får regelmæssigt besøg af tilsynsførende lærere, som bistår elever- ne med løsning af eventuelle personlige og skolemæssige problemer. På de fire grønlandske kostskoler i Danmark er der plads til ca. 240 elever. Det drejer sig om: „Ellekilde" ved Tåstrup, Sjælland, „Almindingen" ved Åkirkeby, Bornholm, „Kolby" ved Tranebjerg, Samsø, og ^Skibsby" ved Hjørring, Nordjylland. 62 [3] Elever og samtlige medarbejdere på Ellekilde. Fot.: Sigurd Gudiksen (juni 1976). Ellekilde: ligger i landsbyen Torslunde, ca. 5 km fra Tåstrup. Denne skole har tidligere fungeret som efterskole for danske ele- ver, men købtes i 1970 af Ministeriet for Grønland, som har ladet foretage en række ombygninger. Skolen har plads til 34 piger og 25 drenge. Ellekilde er lederskole i det skoledi- strakt, som udgøres af de fire grønland- ske kostskoler i Danmark. D. v. s., at herfra administrerer og koordinerer den ledende skoleinspektør forskellige sags- områder såsom tilsynsarbejdet med samt- lige grønlandske efterskoleelever i Dan- mark, elevrejser Danmark-Grønland, budgetplanlægning, byggesager og perso- naleansættelser. Almindingen : ligger på Bornholm, fire km fra Åkirke- by. Skolen, der er udlånt til Ministeriet for Grønland af Arbejdsdirektoratet, er bygget i udkanten af en ret stor skov. Skolen råder over et areal på ca. 20 tøn- der land gran- og birkeskov. „Almindin- gen" har plads til 36 piger og 24 drenge. Kolby: ligger på Samsø. Skolen er placeret i ud- kanten af den lille landsby, Kolby. Un- dervisningslokalerne er indrettet i den 63 [4] tidligere kommuneskole, som kommunen nedlagde for nogle år siden. Kollegiet, som indviedes i 1973, har plads til 32 piger og 28 drenge. Skibsby : ligger i det barske og smukke Vendsyssel, få km fra Vesterhavet. Nærmeste større by er Hjørring, seks km syd for skolen. Til skolebygningerne, der tidligere an- vendtes af Forsvaret, hører et stort svømmebassin, fodboldbane og et stort grønt område. Bygningerne er — som kostskolen „Al- mindingen" - opført i træ. Der er en fløj for drenge, en for piger, undervisnings- fløj og spisefløj med opholdsstuer. Som på de øvrige skoler bor de fleste lærere på skolen. Den har plads til 38 piger og 31 drenge. Hvad der foregår på de grønlandske kostskoler i Danmark Skolerne ledes af en forstander. Desuden findes et antal lærere (8—9 på hver skole), som varetager den daglige under- visning og tager sig af eleverne i fritiden. Til alle fire kostskoler er der knyttet grønlandske lærere. Stort set alle danske lærere på skolerne har tidligere virket ved skoler i Grønland. Hele personalet, herunder økonoma, oldfrue, køkkenmedhjælpere, pedeller og rengøringsassistenter, er indstillet på at fungere i god kontakt med eleverne. Beboelsesfløjene rummer to, tre eller fire-mandsværelser. Eleverne sørger selv for rengøringen af deres egne værelser, badeværelser og dagligstuer. Undervisningen på skolerne er tilrette- lagt, så den svarer til den undervisning, der gives i overbygningen i skolerne i Grønland (8.-10. klasse). Hovedfagene er grønlandsk, dansk, regning, orientering og kristendomskund- skab. Hertil kommer, at eleverne kan vælge timer inden for en lang række valgfrie fag: engelsk, maskinskrivning, håndgerning, hjemkundskab (skolekøk- ken), formning, sløjd, stoftryk, keramik, motorlære, fysik og matematik. En del elever deltager desuden i ung- domsskoleundervisning i kommunale ungdomsskoler, ligesom mange elever besøger nærliggende kommunale ung- domsklubber. Elever, der ønsker det, har mulighed for at tage såvel enkeltfags- som fuld statskontrolleret prøve efter 9. og 10. klasse. Eleverne møder med ret forskel- lige kundskabsmæssige forudsætninger, og det er ret almindeligt, at man tager et 11. eller 12. skoleår med for at kunne aflægge en tilfredsstillende statskontrol- leret prøve. I perioden 1970-1976 har 681 elever taget statskontrolleret prøve ved afslut- ningen af 9. klasse og 454 elever stats- kontrolleret prøve ved afslutningen af 10. klasse. I fritiden samles eleverne gerne i dag- ligstuerne. Ofte blot for at sludre eller ryge en cigaret! Men der er også mulig- hed for at høre radio, se TV, spille bob og bordtennis eller læse bøger. Hver af skolerne har en vandrebogsamling af grønlandske bøger, udlånt fra Det grøn- landske Landsbibliotek. — Når vejret blot er nogenlunde, spilles der fodbold. Med mellemrum arrangerer elevrådet bankospil, dans, filmaftener og anden underholdning. 64 [5] Efterskolen Skibsby ved Hjørring. Fot.: Thorkild Balslev. I week-ends og korte ferier har ele- verne mulighed for at besøge familie eller „week-erid-plejehjem". Har en elev ingen steder at tage hen, forsøger skolen at skaffe et plejehjem. Det er gavnligt for eleverne at komme væk fra skolen nu og da, træffe andre mennesker, få nye indtryk og få størst muligt kendskab til befolkningen og levevilkårene i Dan- mark. Skolen betaler billetudgiften til en rejse pr. måned pr. elev. Livet på en kostskole, hvor så mange mennesker skal leve samlet, nødvendig- gør visse regler, for at hverdagen kan forløbe så harmonisk som muligt. De enkelte skolers regler kan afvige lidt fra hinanden, men fælles for holdningen på alle fire skoler er, at man søger at have så få regler som muligt. Det kan nævnes, at der er faste tider for morgenvækning, måltider, sengetid om aftenen etc. De fleste elever finder sig tilsynela- dende ret hurtigt hjemme i kammerat- skabet og har heller ikke større proble- mer med hensyn til at honorere de krav, som livet på skolen stiller den enkelte. Nogle elever kommer hertil på social indikation, og det viser sig ofte, at miljø- skiftet har en gavnlig virkning på deres problemer. Enkelte elever kommer dog i så store tilpasningsvanskeligheder, at de selv og skolen ikke kan være tjent 65 [6] Motorlære på Ellekilde. Bilen får skiftet dæk, løvrigt er det „en rigtig bil", der han køre. Fot.: Sigurd Gudiksen. med, at opholdet fortsætter. Man må da overveje en omplacering til en anden skole - hvilket i nogle tilfælde bevirker, at elevens problemer overvindes — eller tilbagevenden til Grønland i samråd med det stedlige socialudvalg. Relationer til Grønland Alle vore grønlandske efterskoleelever i Danmark rejser hvert år i slutningen af juni måned hjem for at tilbringe som- merferien hos forældrene i Grønland. I årets løb har de mulighed for at følge med i udviklingen derhjemme gennem AG og eventuelle mindre grønlandske lokalaviser. Men breve hjemmefra værd- sættes dog højere end aviserne. Under skoleopholdet i Danmark får eleverne såvel erhvervsorientering som erhvervsvejledning. Ca. i/i år før skole- gangen hernede afsluttes, registrerer skolernes erhvervsvej ledere elevernes øn- sker om beskæftigelse/erhvervsuddannel- se og videresender disse til rette vedkom- mende. Dette kan være arbejdsmarkeds- konsulenten i hjembyen, EFG-skolerne i Godthåb og Holsteinsborg eller Mini- steriet for Grønlands erhvervsvejleder, forsåvidt eleven ønsker en uddannelse, der ikke kan etableres i Grønland. Det er mit indtryk, at næsten alle elever ønsker at vende tilbage til Grøn- land efter endt skolegang/uddannelse i Danmark. 66 [7]