[1] Det grønlandske folketingsvalg af Jakob Janussen Folketingsvalget i Grønland d. 15. febru- ar var som fremhævet af andre — bl. a. af Philip Lauritzen i Information d. 17. februar — interessant derved, at det var første gang, at to partilignende bevægel- ser stod mod hinanden ved et valg i Grøn- land. Stemmetallene har dog — som jeg senere kommer tilbage til - vist, at det rent personlige element stadigvæk spiller en meget stor rolle i grønlandsk politik. Ved valget opstillede lærer Arealo Abeisen for den nye Atåssut-bevægelse i kandidatforbund med lærer og folketings- medlem Ole Berglund og lærer og lands- rådsmedlem Otto Steenholdt, mens Siu- mut-bevægelsen opstillede lærer Thue Christiansen, lærer og folketingsmedlem Lars Emil Johansen og translatør Moses Olsen. De to kandidatforbund fremlagde hver deres fællesprogram. Valgkampens gennemgående temaer var lærermangelen, erhvervsforholdene og relationerne imellem Grønland og Danmark, selv om det sidstnævnte for- hold ikke korn til at spille den helt store rolle, idet Atåssut-gruppens forsøg på at fremhæve rigsfællesskabets betydning mere eller mindre blev neutraliseret ved Siumut-folkenes erkendelse af, at Grøn- land i den foreliggende situation er nødt til at opretholde sit „fornuftsægteskab" med Danmark — f or nu at bruge Godthåb- bladet SermitsiaKs karakteristik. Da der natten til d. 16. februar var indløbet underretninger fra afstemnings- steder, der tilsammen repræsenterede 99,8 pct. af de valgberettigede, havde stemmetallene fordelt sig på følgende måde: Antal Procent stemmer af afgivne stemmer 1189 6,6 2550 14,2 4641 25,9 8380 46,7 Arsalo Abeisen Ole Berglund Otto Steenholdt Atåssut i alt Thue Christiansen Lars Emil Johansen Moses Olsen Siumut i alt Blanke Ugyldige______________ Af givne stemmer i alt 17940 100,0 1322 5891 1973 7,4 32,8 10,9 9186 51,2 137 237 0,8 1,3 Valgberettigede i alt 25691. Valgdeltagelsen 69,8 pct. 67 [2] Det fremgår af tabellen, at 17940 eller knap 70 pct. af de 25691 valgberettigede afgav deres stemme. Til sammenligning kan nævnes, at der ved valget d. 9. januar 1975 var en stemmeprocent på knap 69. Ved valget i år fik Siumuts kandidater godt 52 pct. af de afgivne, gyldige og ikke blanke stemmer, mens Atåssuts kandida- ter fik knap 48 pct. af stemmerne. Til sammenligning kan nævnes, at Lars Emil Johansen sammen med OdaK Olsen i 1975 fik godt 57 pct. af tilsvarende stemmer. Den markante spredning på stemmer- ne viser, at det — til trods for kandidat- forbundsopstillingen — er personerne, man i Grønland stemmer på. Man bør dog næppe undlade at gøre opmærksom på, at dette fænomen favoriseres af, at vælgerne i Grønland ikke kan sætte et kryds ved en kandidats eller et partis navn, men at de må skrive kandidatens navn på stemmesedlen. Selv med det for- behold kommer man ikke uden om, at det er personerne Lars Emil Johansen og Otto Steenholdt, vælgerne har foretruk- ket frem for de andre kandidater. Lars Emil Johansen har således fået knap 2600 stemmer flere end de to andre Siumut-kandidater tilsammen, mens Otto Steenholdt fik lige godt 900 stemmer flere end de to andre Atåssut-kandidater tilsammen. Nu vi er ved navnene, så er det slående, at Moses Olsen har fået op- imod 600 stemmer færre end den lidet velformulerende Ole Berglund, og at Thue Christiansen, der — under Lars Emil Johansens fravær fra folketinget - trods alt har været medlem af folketinget i to perioder, kun har fået ca. 130 stem- mer flere end den politisk helt ukendte Ancalo Abeisen. Bladets læsere kender sikkert Lars Emil Johansen, hvorfor nærmere præ- sentation ikke skulle være nødvendig, mens meget få sikkert ved, hvem Otto Steenholdt er, og hvad han står for. Otto Steenholdt er lærer af uddannelse og ejer af en rejekutter. I uddannelses- spørgsmål har han stærkt modsat sig grønlandiseringstankerne, mens han i er- hvervsspørgsmål specielt har kæmpet for Diskobugt-fiskernes interesser. I øvrigt cielt i de seneste år har han i landsrådet med landsrådsformanden, Lars Chem- har han som fangersøn sikkert tiltrukket mange fanger- og fiskerstemmer. Otto Steenholdt har været medlem af Grøn- lands landsråd siden valget i 1971. Spe- nitz, i ryggen haft alvorlige sammenstød med rådets næstformand, Jonathan Motzfeldt, som er medlem af Siumut- gruppen. Disse sammenstød har gjort Otto Steenholdt kendt, idet han evner at forenkle komplicerede problemer og om- sætte dem til enkle, politisk virkningsful- de, men ikke altid lige rammende slagord. Han har således ved et par lejligheder be- tegnet Siumut-folkene som Grønlands kommunister. Det er med andre ord to politiske og personlige modsætninger, der kommer til at repræsentere Grønland i folketinget. 68 [3]