[1] Torden uden lyn i Sydvestgrønland af Josef R. Tomas, Praha, Tjekkoslovakiet Oversat af H. C. Gulløv „Hør! Er det ikke torden?" spurgte min assistent Per, mens vi sad uden for teltet og skrællede kartofler. Klokken var præcis 20,30 den 9. au- gust 1975. Vi havde slået lejr nær ind- landsisen for syttende gang denne som- mer. Igennem fem semre havde jeg ar- bejdet med den geologiske kortlægning ved Fiskenæsset for Grønlands Geolo- giske Undersøgelser, men aldrig hørt om torden i denne del af verden. Lyden kom fra søen bag fjeldryggen, og erfarings- mæssigt vidste jeg, at tordenlignende lyde kunne stamme fra kælvende is eller fra isfjelde, som brækkede over. Men denne gang var lyden så intens og gentog sig, at vi holdt inde med vor vigtige akti- vitet (madforberedelsen), tog vort ud- styr og gik op på fjeldryggen for at se, hvad der skete. Netop som vi nåede toppen, åben- baredes et mærkværdigt syn sig foran os. En stor sø, Isortuassup Tassia, var blevet halvt tømt, og på vandoverfladen flød hundredevis af isbjerge rundt, mens solens stråler reflekteredes i et glitrende farvespektrum fra lysegrønt over blåt til skarlagensrødt. „Det er fantastisk!" udbrød Per, som for første gang var i Grønland. „Se det istårn, som står derovre på bredden. Det må være mindst 20 meter højt." „Se isblokken, som løsner sig fra gletschervæggen!" og i samme nu faldt et andet stort isbjerg ned fra væggen, mens et frygteligt tordendrøn nåede vore ører. Isopdæmmede søer er et almindeligt fænomen ved eller i nærheden af større isområder eller gletschere. Ud fra de forskellige måder, på hvilke de tømmes, kan følgende tre kategorier udskilles: (l) dem som tømmes ved pres fra glet- scherisen og således gennembryder is- dæmningen (superglacial tømning); (2) dem som ved overløb afvandes til andre dalsystemer; og (3) dem som pludselig tømmes eller a f vandes ved udløb under isdæmningen (subglacial tømning). Det sidstnævnte var tilfældet med vor sø, Isortuarssup Tassia. Vi vendte tilbage til lejren efter foto- graferingen og frøs en smule, fordi vi havde stået så længe og iagttaget det fantastiske og usædvanlige natursceneri. Men om natten lå vi vågne, da gletsche- 91 [2] Søen ired højeste vandstand. Fot.: J. R. Tomas (1975). rens vedblivende torden hele tiden min- dede os om dagens oplevelser. Søer af denne særlige type kendes og er blevet beskrevet fra mange forskellige egne med store isforekomster; det gæl- der især i Grønland, Canada, Island, Norge og Alaska, men også i Åndes- området og Alperne. Deres afvanding kan vare fra få timer til adskillige dage og kan afstedkomme alvorlige over- svømmelser. „Midgård til Tomas, Midgård til To- mas, kan du høre mig, skifter." „Tomas til Midgård, jeg hører dig tydeligt, skifter." „Midgård til Tomas, helikopterpilo- ter har rapporteret om en enorm flod- bølge fra jeres position ned mod Ala- ngordlia. Vandstanden er steget 10 me- ter. Piloterne havde deres brændstof- depot på Alangordlia-kysten og er over- raskede over ikke at kunne finde en ene- 92 [3] Søerc er Fot.: J. R. Tomas (1975). ste af deres olietønder. Alt, selv reserve- provianten, blev fjernet ved den pludse- lige vandstigning. Hvad er der sket, skifter." „Tomas til Midgård. Vor isopdæm- mede sø er tømt" ... Under vor usædvanlige radioforbindelse med basislejren i Midgård kl. 8,40 for- klarede jeg alt, hvad jeg vidste. Alle ekspeditionens geologer ville vide, hvad der var hændt. Vi var travlt beskæftiget ved radioen den aften, eftersom vi ind- tog en vagtposition og kunne kontrollere denne enorme og særegne geomorfolo- giske effekt, som udløstes lige bag vort telt. Vi var øjenvidner til en af naturens periodiske ændringer. Men hvad er mekanikken eller teorien bag tømningen af disse søer? Jeg tænker her på søer med subglacial tømning. Til eksempel blev vandet fra Grims- 93 [4] votn på Island udløst, da vandspejlet nåede ni tiendedel af isdæmningens høj- de, hvorved denne p. gr. a. det store tryk blev løftet i vejret. I andre tilfælde vil der forekomme en plastisk bevægelse i isdæmningen, når vandets tryk i bunden af søen bliver større end gletscherens pres. Denne effekt kan finde sted i en dybde af omkring 150 meter. Det kan forudses, at vandet hurtigt vil grave en tunnel under isen og derved pludselig tømme søen. Det sidste formodes at være tilfældet ved tømningen af isop- dæmmede søer mange steder i Sydvest- grønland. Men hvad med vor sø, Isortuarssup Tassia? Denne sø er beliggende på gletscher- frontens vestside og har en overflade på ca. 20 km2, når vandstanden er højest og dybden 150 meter. En omtrentlig be- regning af udtømningsmængden viser, at ca. 600.000 m3 vand fra søen løb ud indenfor et tidsrum af 24 timer. „Op med dig, lad os få noget morgen- mad og gå hen til søen igen," råbte jeg den næste morgen, fordi jeg ville se, om søen var blevet fuldstændig tømt eller ej. Allerede sommeren før havde jeg iagt- taget ændringer i vandspejlets niveau, men afvandingen var standset, og søen var blevet fyldt igen. Men denne gang var det noget ganske andet. „Kom nu, skynd dig, søen er fuldstæn- dig tømt," sagde jeg til Per, da jeg nåede op på fjeldryggen den morgen og så ud over isbjergenes tårne og huse, der stod nede på bunden. Vi gik ned på den tidligere søbund og bevægede os rundt blandt de pragt- fulde isformationer. Vi var påpasselige, fordi vi hele tiden hørte den buldrende, tordnende lyd og samtidig så ismasser brække af fra den 40 meter høje isvæg og splintres i tusinde stumper. „Pas på, se tårnet der!" og blot ti meter fra os styrtede tonsvis af blå is sammen og lod en hvid spids blive stå- ende tilbage. Trætte efter den vanskelige nedtur gik vi og spiste af de store, gennem- sigtige, sekskantede iskrystaller, som eks- porteredes til eksklusive natklubber og blev serveret i „whisky on the rocks". Vi havde ingen whisky ved hånden, men iskrystallerne var alligevel herlige. Blot 24 timer efter min assistents ud- råb: „Hør! Er det ikke torden?" var hele Isortuarssup Tassia blevet tømt. Enorme vandmængder — mere end 0,5 km8 — var fosset fra denne sø ud i havet på kort tid. Vi opmålte dybden og foto- graferede den enestående geomorfologi- ske virkning, vi havde været vidner til, og sent om aftenen vendte vi tilbage til vor lejr temmelig trætte, men glade og mættede af indtryk fra isens skønhed. Ved et tilfælde havde vi været øjen- vidner til en ændring i naturen, der netop på Grønland kan være af så storslået karakter. 94 [5]