[1] Status for Grønlands energisituation af A. Eichstedt Nielsen og Georg Lind Pedersen Den verdensomfattende energikrise, der satte ind i 1973, medførte ikke forsy- ningsvanskeligheder for Grønland. Der- imod har man siden da i Grønland — lige- som andre steder i verden - måttet op- leve en betydelig stigning i priserne på energi. Oliepriserne har været domine- rende i denne udvikling, og da hoved- parten af energiforbruget i Grønland er baseret på olie, har oliekrisens økono- miske konsekvenser været nok så mærk- bare. Den forøgede økonomiske belastning på det grønlandske samfund kan belyses ved den udvikling, der er sket med pri- sen på gasolie. I 1973 var prisen i byerne således 35 øre pr. liter, og i dag er prisen 90 øre pr. liter, d. v. s. ca. 2Vi gang højere. De øvrige olieprodukter er steget tilsvarende, og man kan umid- delbart konstatere, at udgifterne til det årlige energiforbrug i Grønland siden 1973 er steget med ca. 80 mill. kr. eller ca. 1600 kr. pr. indbygger. Denne mer- udgift kan anskueliggøres ved f. eks. at sætte den i relation til de årlige inve- steringer i boligbyggeri, som for tiden er ca. 160 mill. kr. Det synes at være en almindelig an- tagelse, at energipriserne indtil år 2000 vil være stigende med oliepriserne som toneangivende. Herefter antages pri- serne på olieprodukter at ville stige kraf- tigt og uden direkte relation til priserne på andre energiformer. Olieprodukterne, som er værdifulde til mange andre for- mål, vil formentlig derefter ikke længere blive anvendt til så simple formål som f. eks. forbrænding. Energisituationen i Grønland må altså vurderes dels ud fra økonomiske over- vejelser, dels ud fra kommende forsy- ningsvanskeligheder for olieprodukter. Det betyder i praktiske gøremål, at man skal udnytte mulighederne for passende økonomisering med energiforbruget, og at man skal udnytte eventuelle mulighe- der for at anvende andre energiformer end dem, der er baseret på oliepro- dukter. Det er endvidere aktuelt at få under- søgt og kortlagt eventuelle grønlandske energiressourcer, der rækker videre end til det nuværende forbrug i Grønland. Sådanne ressourcer kan tiltrække energi- krævende industri til gavn for beskæf- tigelsen eller give anledning til en eller anden form for energieksport med gavn- lig virkning på nationalbudgettet. Økonomisering med energiforbruget Energiforbruget i Grønland er som nævnt næsten udelukkende baseret på flydende brændstof. Der importeres så- 95 [2] ledes for tiden årligt ca. 120.000 m3 gasolie, ca. 10.000 m3 petroleum og ca. 7.000 m3 benzin. Disse mængder tilfreds- stiller 95 % af energiforbruget, medens de resterende 5 % dækkes af kul og flaskegas. Det er opvarmning af husene og til- beredning af varmtvand, der-er hoved- aftager af energi, nemlig svarende til ca. 60 % af det samlede energiforbrug. Elværker tager ca. 20 % af forbruget og leverer el til belysning og til kraft. De sidste 20 % forbruges af industrien (fabrikker, trawlere, fiskefartøjer m.v.) og i trafiksektoren (rejse- og fragtfar- tøjer, biler, flyvemaskiner m.v.). Når der er tale om at økonomisere med energiforbruget, er energi til op- varmning af husene og til tilberedning af varmtvand det vigtigste område at be- skæftige sig med. Da landshøvdinge- embedet i 1973/74 under energikrisen måtte gennemføre en række øjeblikkelige energibesparende foranstaltninger for at strække de forhådenværende brændstof- lagre mest muligt, blev der naturligt sat ind på dette område. Der blev således udsendt direktiver om maximale tempe- raturer i statens lokaler, om maximal temperatur på varmtvand, registrering af brændselsforbrug m.v. Der blev end- videre fra embedets side gennemført en besparelseskampagne ved hjælp af pres- se, radio og fjernsyn. At bestræbelserne lykkedes fremgår af viste forbrugskurve for gasolie. Den- ne kurve afslører også, at forbrugene i 1975 og 1976 igen er steget i samme takt som tidligere. Da forsyningssitua- tionen i løbet af 1974 blev sikret, slø- redes interessen for økonomisering, og det normale forbrugsmønster er blevet genoptaget. Landshøvdingeembedets foranstalt- ninger omfattede også elforbrugene, og virkningen heraf fremgår af forbrugs- kurven for el, som i øvrigt i sit forløb har svaret til kurven for gasolie. Med henblik på at opnå besparelser i brændselsforbrug til opvarmning og til- beredning af varmtvand anmodede Mini- steriet for Grønland i 1974 GTO om at iværksætte en gennemgang af statens bygninger og fyringsanlæg. Denne op- gave fik senere et indhold, der svarer til Boligministeriets cirkulæreskrivelse af 27. august 1974 om gennemførelse af energibesparende foranstaltninger i of- fentlige bygninger. GTO har nu i overensstemmelse her- med foretaget gennemgange af bygnin- ger i 4 byer og har tillige i 1976 gennem- ført en lang række af de foranstaltnin- ger, som gennemgangene af bygningerne viste behov for. Dette arbejde forventes at ville blive fortsat ca. 6 år endnu, hvorefter man har gennemført de fornødne foranstalt- ninger i samtlige grønlandske byer. De samlede foranstaltninger skønnes at ville kræve en investering på ca. 50 mill. kr., og de årlige energibesparelser, der her- ved opnås, vil andrage ca. 10 mill. kr. i dagens prisniveau. De stigende energipriser har bud til de grønlandske byggeskikke i bred for- stand. Det vil bl. a. vise sig ved kom- mende bygningers isoleringsgrad. GTO er for tiden ved at udarbejde nye ret- ningslinier og regler herom for det byg- geri, organisationen har ansvaret for. Der vil således blive tale om forøgede 96 [3] Oliefyret kedelanlæg, der leverer varme til centralt byområde i Godthåb. Fot': Mo«ens s' Koch (I973)' Anlægget er et led i den offentlige varmeforsyning, der bl, a. betjener boligerne på Store Slette, langs Tuapanguit og på Radiofjeldet. Olieforbruget i denne varmeforsyning har i 1976 været 5600 m.3. isoleringstykkelser og skærpede krav til husenes tæthed og til installationernes virkningsgrad. Et andet helt afgørende forhold for energiforbrugets størrelse er driften og vedligeholdelsen af bygningerne. De hek- tiske anlægsår i Grønland har nok i no- gen grad svækket interessen for en pas- sende drifts- og vedligeholdelsesstan- dard. Den nye energisituation har med- ført en ændret holdning på dette om- råde, og et af resultaterne heraf må forventes at blive uddannelse af vice- værter, varmemestre, driftsherrer m. fl. med henblik på en skærpet kontrol med energiforbruget. Det overvejes også at oprette en energiinspektørfunktion i hver by til varetagelse af et overordnet tilsyn med byens mange kedelcentraler og varme- og varmtvandsinstallationer. Det er givet, at alle bestræbelser for, at ny- byggeri og istandsatte bygninger bliver afleveret i forsvarlig stand til driftsher- rerne, er omsonst, hvis ikke pasning og vedligeholdelse ligeledes lever op til de øgede krav. De grønlandske elværker har hver især en beskeden produktionskapacitet, idet der ikke er mulighed for samkøring på grund af de store afstande mellem 97 [4] 130 -- 100-- o •*- O OS m æ £ 50-1-0 LU O 130 - 100-- 50 19 o g o l LU LU ÅRLIGE GASOLIEFORBRUG ÅRLIGE ELPRODUKTION 1965 1966 1967 1968 1969 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 Kurver for udviklingen i gasolie- og elforbrugene i Grønland i årene 1965 til 1976. Virkningen af landshøvdingeembedets spareforanstaltninger i tilknytning til energikrisen i 1973/77 afspejles tydeligt. bysamfundene. Det har derfor af tekni- ske grunde været fordelagtigst at basere elproduktionen på dieseldrevne genera- torer. Som sådanne har elværkerne alene brugt gasolie, og det vil ikke være muligt at omstille dem til anvendelse af andre brændselsarter. Der er imidlertid en potentiel mulig- hed for at opnå energibesparelser ved at omlægge de værende elværker til kom- bineret kraftvarmeproduktion. Det er i denne forbindelse vigtigt, at kommende kraftvarmeværker placeres under hen- syntagen til såvel elforbrugere som var- meforbrugere. Efter mere teoretiske be- tragtninger kan energitabet ved elpro- duktion nedsættes fra ca. 65 % til ca. 35 % ved en kombination af denne og fjernvarme. Selvom man i praksis kun vil kunne opnå en noget mindre bespa- relse, vil den under alle omstændigheder være så stor, at mulighederne bør under- søges og udnyttelsen prioriteres i forhold til andre investeringer til reduktion af energiforbruget eller til omlægning af energiforsyningen. 98 [5] De første skridt med henblik på at kombinere el- og varmeproduktion er gennemført i beskeden målestok i Nanor- talik, Frederikshåb og Sukkertoppen. Overskudsvarmen fra elproduktionen an- vendes såvel til bygningsopvarmning som til frostsikring af offentlige hovedvand- ledninger. Ovenstående betragtninger viser, at der kan opnås betydelige økonomiske fordele ved at gennemføre en række ny- dannelser i den grønlandske hverdag, og det kan ske uden, at den almindelige velvære og velfærd forringes — i flere tilfælde måske tværtimod. Det vil dog kræve ret store investeringer at opnå disse resultater, og dermed er det også antydet, at der sandsynligvis vil gå en række år, inden man indenfor de berørte områder har indstillet sig på den nye energisituation. Alternative energikilder Ud fra ønsket om en mindre olieafhæn- gighed i Grønland har man i GTO over- vejet, hvilke muligheder der yderligere kunne være for en reduktion af importen af olie gennem anvendelse af andre ener- gikilder. Det skal herigennem tilstræbes at skabe en optimal sikkerhed på dette vitale forsyningsområde og herunder også at opnå et omkostningsniveau, der er realistisk for samfundet. De energikilder, der bør nævnes i denne sammenhæng, er: Flydende brændstof fra Grønlands kon- tinentalsokkel. Naturgas fra Grønlands kontinental- sokkel. Grønlandske kul eller importerede kul. Vindkraft. Uran. Hydroelektrisk kraft (vandkraft). Som bekendt foregår der i disse år en olieeftersøgning på en del af kontinental- soklen ud for Vestgrønland, hvorfor den mulighed foreligger, at man de nærmeste år finder olie ved Grønland. Før et kom- mercielt udnytteligt felt er gjort pro- duktionsklart, vil der imidlertid meget vel gå en halv snes år. Endvidere må erindres, at den råolie, som i så fald udvindes, skal raffineres, før den kan bruges i Grønland, og det vil efter al sandsynlighed komme til at foregå uden for Grønland. Videre må det antages, at produktionsprisen på olie fra et eventuelt felt ved Grønland formentlig altid vil være høj i relation til gennemsnitsprisen på verdensmarkedet. Findes der naturgas ved Grønland, vil mulighederne for en poduktion være af- hængig af en meget høj pris pr. energi- enhed, før en udnyttelse skønnes ren- tabel. Naturgas som energikilde i Grøn- land vil forudsætte opbygning af anlæg til produktion af flydende gas (LNG- anlæg) og af transport- og distributions- anlæg. Teknisk set vil naturgassen være velegnet til elproduktion og til opvarm- ningsformål, men etableringen af de nød- vendige anlæg er meget kapitalkrævende, og der skal anvendes en forholdsvis avanceret teknologi, som stiller særlige krav til driften. En energipolitik i Grønland, som på længere sigt baseres på en vis grad af selvforsyning med olie og eventuelt med naturgas, vil efter al sandsynlighed ikke kunne mindske stigningen i oliepriserne i Grønland. Der findes som bekendt kul mange 99 [6] MasKinsal i Godthåbs nye elværk. Elværket har i dag installeret effekt på 13 MW, og byens samlede elforbrug i 1976 var 22 GWh. Værket er forberedt til kraftvarmeproduktion. steder i Grønland. Af interesse inden for en nærmere fremtid er dog kun forekom- sterne på Disko og på halvøen Nugssuaq lige nord for. Forekomsterne på Nug- ssuaq skønnes til mellem 20 og 100 mill. tons. Brug af kullene som energikilde gennem elværker eller gasværker i Grøn- land er ikke overvejet. Det kan imidler- tid fastslås, at en direkte anvendelse af kullene til el- og varmeproduktion vil kræve en total ændring af de nuværende anlæg, og i visse situationer (de små by- samfund) vil en omstilling af tekniske grunde ikke kunne gennemføres. Der- imod kan det overvejes at anvende kul- lene til forgasning inde i bjerget, idet luftformig gas uden væsentlige tekniske ændringer kan anvendes i de nuværende systemer. Såfremt man skulle beslutte sig for en genoptagelse af kulproduk- tionen i Grønland, skal årsproduktionen formentlig være l mill. tons, hvorfor hovedparten må baseres på eksport. Hér vil de danske elværker være en potentiel aftager, men med den nuværende mar- kedspris på ca. 35 kr. pr. mill. kcal synes en produktion ikke umiddelbar rentabel. Vindenergi er en af de alternative energiformer, som må påkalde sig inter- esse, men foreløbig kun som supplerings- energi. Det i denne forbindelse meget væsentlige oplagringsproblem, hvis løs- ning anses for en forudsætning for an- vendelse i stor skala, er endnu ikke kla- ret. Det er vor opfattelse, at udnyttelsen af denne „vedvarende energikilde" fore- løbig tenderer mod en decentral anven- delse f. eks. til opvarmningsformål, for herigennem at nedbringe behovet for tilført energi. I GTO har man endnu ikke tilstrækkelige data om vindhyppig- heden til en nogenlunde sikker dimen- sionering. Det vil imidlertid være rime- ligt at foretage en systematisk bearbejd- ning af foreliggende viden og om nød- vendigt at søge observationerne supple- ret over en årrække. For uranens vedkommende foregår eftersøgningen under statslig regie, og det er således GGU i samarbejder med forsøgsanlæg Risø, der siden 1956 har foretaget eftersøgning af uran samt de nøjere undersøgelser af det hidtil største fund ved Kvanefjeldet nær Narssaq. Uranudvinding i Grønland bedømmes umiddelbart at være en nationaløkono- misk fordel, hvad enten vi selv bruger uranet, eller det eksporteres. En anven- 100 [7] Biirfell vandkraftanlæg i Island. Kraftværket er opført i årene 1966 til 1969. Det har en effekt på 210 MW og leverer el til den offentlige forsyning og til en aluminiumsproduktion. De samlede anlæg er projekteret af det amerikanske firma Harza Engineering Company International, og hovedentreprenør var et nordisk konsortium, hvori bl. a. indgik det danske entreprenørfirma E. Pihl & Søn A/S. delse af uran til elproduktion i Grønland kan dog siges ikke at være aktuel. Uden at tabe de andre mulige energi- kilder af syne forekommer det af mange grunde vigtigt og nødvendigt nærmere at få belyst anvendelsen af hydroelek- trisk kraft til el- og varmeforsyning af en række grønlandske byer. Undersøgel- ser af vandkraftressourcer i Grønland - perspektiver og problemer er beskrevet af geologerne Ole B. Olsen og Anker Weidich, GGU, andetsteds i dette num- 101 [8] Tankanlæg i Ångmagssallk. Anlægget kan rwmme 5400 m& gasolie, Tot.: C. Berg-Sørensen (oktober 1968). 550 ms petroleum og 550 m2 benzin. Kapaciteten er planlagt at svare til mindst 13l/i måneds forbrug. 102 [9] mer. Her er der også mere generelt peget på muligheden for udnyttelse af vandkraft til el- og varmeforsyning, men det kan på forhånd siges, at ikke alle byer i Grønland vil have mulighed for at udnytte denne energikilde. Videre må det forventes, at for visse byers ved- kommende vil en udnyttelse af vandkraf- ten kun kunne dække en del af byens energiforsyning. Anvendelsen af vandkraftressourcerne til det nævnte formål kan derfor kun medvirke til at mindske olieafhængig- heden regionalt. Der må således fortsat regnes gennemført sammenlignende un- dersøgelser for anvendelse af andre energikilder under forudsætning af, at målsætningen er mindre olieafhængighed. Styring af den offentlige indsats Det synes at være en naturlig opgave for GTO som bygherre for el- og varme- forsyning at undersøge de praktiske, tek- niske og økonomiske muligheder for at anvende andre energikilder end olie. En udbygning inden for disse områder, ba- seret på den hidtil anvendte teknik, for- udsætter investeringer til elværker og til ledningsanlæg for de næste ti år på gen- nemsnitlig 60 mill. kr. pr. år. Investerin- gerne til varmeværker, fjernvarmeled- ninger og til varmeproduktionssystemet i de individuelt fyrede bygninger er til- svarende skønnet til 15 mill. kr. pr. år. En eventuel reduktion af olieforbruget vil også få indflydelse på udbygnings- programmet for tankanlæg. Under de nuværende forudsætninger er den gen- nemsnitlige investering til tankanlæg i byerne 8—9 mill. kr. pr. år. Der må i forbindelse med disse ret betydelige an- lægsinvesteringer være økonomisk bag- grund for at gennemføre de nævnte un- dersøgelser. Planlægning og styring af den offent- lige indsats til fremme af udnyttelsen af alternative energikilder er imidlertid en opgave af en sådan art, at den mest hensigtsmæssigt må bestrides ved et bredt samarbejde indenfor grønlands- administrationen. Planlægningen af ind- satsen forudsætter således et omfattende og stadig ajourført kendskab til både den tekniske og den erhvervs- og sam- fundsmæssige udvikling. Det er påkrævet, at denne planlæg- ningsfunktion kan iværksætte større eller mindre undersøgelser, såsom f. eks. be- hovsanalyse, belysning af tekniske pro- blemer, beregning af vejledende inve- steringsbehov, overvejelser vedrørende sikkerhed, samkøring af systemer, drifts- og vedligeholdelsesspørgsmål, uddannel- sesspørgsmål, fastlæggelse af retnings- linier o. s. v. samt gennemførelse af nødvendige målinger, observationer og markedsundersøgelser i øvrigt. En samlet plan vil være det nødven- dige grundlag for styring af den offent- lige indsats, såvel med hensyn til vur- deringen af det samlede behov for ind- sats af offentlige midler som med hensyn til prioriteringen af de disponible midler med henblik på at sikre den størst mulige effekt af den samlede økonomiske indsats. Planlægningsarbejdet vil bestå af en afbalanceret indsats, dels ved skrivebor- det, dels i marken. Som det fremgår af ovenstående og af artiklen om vand- kraft, er dette arbejde så småt begyndt i Ministeriet for Grønland, i GGU og i GTO. 103 [10] Søen Taserssiaq, ca, 120 km nordøst for Sukkertoppen, 30-100 km syd for Søndre Strømfjord. Højden over havoverfladen ca. 680 m. Areal ca. 100 millioner m*. Søen gennemstrømmes af mindst 1600 millioner m* vand om året fra såvel nedbør som smeltet indlandsis. Fot.: Dan Buch. 104 [11]