[1]
Grundprincipper i uddannelsen
under hjemmestyret
<b
af landsrådsformand Lars Chemnitz
Indledning
Indledningsvis skal jeg slå fast, at vi på
nuværende tidspunkt endnu i kke ved,
hvor stor en del af uddannelsesområdet,
der bliver hjemmestyreanliggende. Lige-
ledes er det endnu ikke afklaret, hvornår
enkelte dele af uddannelsessektoren.—
bortset fra den grundlæggende skoleud-
dannelse — bliver overført til det grøn-
landske hjemmestyre. Landsrådet har
på sin forårssamling givet udtryk for,
at såvel det grønlandske skolevæsen,
som den grønlandske erhvervsuddan-
nelse overføres til det kommende hjem-
mestyre fra dets start. Det er herefter
op til de grønlandske politikere at ud-
forme indholdet. De synspunkter, der
bliver fremført i denne artikel, står med
andre ord udelukkende for min egen
regning.
Hjemmestyret og uddannelsen
Det er vigtigt at være klar over, at vi
ikke i hjemmestyrekommissionen sidder
og laver „politik" til benyttelse for det
kommende landsting og landsstyre. Poli-
tikken skal udformes af den grønlandske
befolkning på normal demokratisk vis,
d.v.s. af hjemmestyrets organer, kom-
muner, forældrene, interesseorganisatio-
ner m.v. Det er imidlertid også nødven-
digt at gøre opmærksom på, at hjemme-
styret ikke er et blankt bord, hvor alle
de nye grønlandskkomponerede retter
skal sættes ind til erstatning for flæske-
steg og rødgrød med fløde, men et nyt
afgørende trin i en udvikling, som vi i
dag har og tidligere har haft stor ind-
flydelse på. Dette gælder også uddan-
nelsesvæsenet. Når jeg derfor vover mig
frem og peger på en række principper,
som jeg synes skal være gældende spe-
cielt inden for et hjemmestyret skolevæ-
sen, og på den måde ligesom foregriber
begivenhedernes gang, så hænger det
sammen med, at landsrådet igennem ef-
terhånden en længere årrække har ar-
bejdet med planer om en skolereform
og har skabt en vis afklaring på om-
rådet.
Den grundliggende skoleuddannelse
Når man beskæftiger sig med, hvilke
grundliggende principper der skal være
gældende for den grønlandske skole og
for de grønlandske børns skoleuddan-
nelse, må man gøre sig klart, at den
grønlandske skole ikke eksisterer fuld-
106
[2]
stændig uafhængig af det øvrige grøn-
landske samfund, lige så lidt som man
skal glemme, at det grønlandske barn er
et socialt væsen, hvis forestillingsverden
i høj grad er præget af barnets opvækst
før og under skolealderen.
Det er naturligt at slå fast som det
første princip, at den grønlandske skoles
virksomhed skal ske i samarbejde med
børnenes hjem og forældre. - Dernæst
kan man under nærmere konkretisering
af skolens funktioner bl. a. nævne, at
det er skolens opgave at give det grøn-
landske skolebarn mulighed for både
åndelig og legemlig udvikling til et selv-
stændigt tænkende individ, som er an-
svarlig over for sig selv og samfundet,
og som respekterer andres meninger.
Det er endvidere skolens opgave at give
det grønlandske barn en grundig orien-
tering i de erhvervsmuligheder, som lan-
det giver. Sluttelig er skolen forpligtet
— foruden at give barnet et indblik i spe-
cielt den lutherske tro — til at åbne bar-
nets øjne for det verdenssamfund, som
barnet er medlem af.
De ovenfor citerede mål for den
grønlandske skole, som er nedfældet i
landsrådets forslag til ny skolelov for
Grønland, kan efter min mening udmær-
ket danne udgangspunkt for mere ud-
dybende betragtninger for uddannelses-
området som sådan.
Uddannelsesområdet som sådan
Målene for den grønlandske skole må
overført på uddannelsesområdet som så-
dan have en forskellig vægt, når man
betragter forskellige grene af uddannel-
sessektoren, især når man ser på er-
hvervsuddannelsen. Når jeg alligevel
har taget udgangspunkt i dem, så skyl-
des det, at selv en egentlig erhvervs-
uddannelse altid har et element af al-
mendannelse og indføring i samfundet.
En anden ting, som man ikke bør
glemme, når man taler om overgang fra
skoleuddannelse til erhvervsuddannelse,
er, at de to områder gerne skulle være
koordineret med hinanden, således at
væsentlige ændringer på det ene område
ikke burde ske, uden at man også ser på
virkningen på det andet område.
Individ — Hjem — Samfund
Det forhold, at det er skolens mål at
være med til i samarbejde med de grøn-
landske hjem at udvikle børnene til selv-
stændigt tænkende individer med ansvar
for dem selv og samfundet, gør, at det
er nødvendigt at gøre sig klart, hvad det
nærmere indebærer.
Hvis vi først ser på børnenes og
hjemmenes situation, som må være ud-
gangspunktet for skolens og uddannel-
sessektorens arbejde, må vi gøre os
klart, at det i overvejende grad drejer
sig om grønlandsksprogede børn og
hjem, men at der i det grønlandske sam-
fund også findes ikke så få børn og
hjem, hvor det daglige sprog ikke er
grønlandsk, men dansk. Ideelt set burde
der således tilbydes modersmålsunder-
visning både i grønlandsk og dansk; men
hvorvidt dette lader sig gøre, vil af-
hænge af de lærerressourcer, som vi i øje-
blikket desværre ikke har så mange af.
Dernæst må vi gøre os klart, at det
samfund, som den uddannelsessøgende
grønlænder bliver borger i, bliver et
samfund under evig forandring. Med
andre ord: Den uddannelsessøgende må
107
[3]
lære at tage ansvaret for sig selv og for
samfundet og lære, at kravene til den
enkelte ændres i takt med tiden og æn-
dringer i det grønlandske samfund, som
også er en del af det før nævnte verdens-
samfund.
Den skiftende situation, som individet
må lære at leve med, vil også aktualisere
skolelovsforslagets mål om respekt for
andres meninger, idet selve det forhold,
at tingene forandrer sig, uvægerligt vil
føre med sig, at forskellige individer
vurderer deres situation forskelligt.
Forbedret kommunikation internt i
Grønland og imellem Grønland og den
omgivende verden vil utvivlsomt bevir-
ke, at mulighederne for at påvirke andre
og at blive påvirket af andre bliver
større end nu. Der bliver således for den
enkelte person flere ting at tage stilling
til. Dette vil igen rejse krav om kritisk
stillingtagen til tingene, idet vi menne-
sker — heldigvis — ikke siger ja og amen
til alt, som vi bliver udsat for.
Et videre perspektiv i dette krav om
større grad af kritisk stillingtagen kan
blive, at vi bliver mere kritiske over for
forskellige samfunds- og udviklingsmo-
deller, inklusive den model som Grøn-
land måtte følge under hjemmestyret.
Denne mere intensiverede interne og
eksterne kommunikation kan dog nok
ikke undgå at medføre, at ændringer i
samfundet slår kraftigere og hurtigere
igennem end nu. Vi må således i frem-
tiden indstille os på i højere grad end nu
at tilpasse os tekniske, økonomiske, so-
ciale og politiske ændringer i det grøn-
landske samfund og i verdenssamfundet.
- Dette kan rent konkret ikke undgå at
medføre en mere intensiv fremmed-
sprogsundervisning i den grønlandske
uddannelsessektor.
Uddannelse — Erhverv
Vi er i dag allerede vidner til, i hvor høj
grad det grønlandske erhvervsliv er ud-
sat for ændringer i den økonomiske kon-
junktur ude omkring i verden, som vi
har samhandel med. Dette gælder na-
turligvis, så længe det grønlandske er-
hvervsliv er så ensidigt knyttet til fiske-
riet. Selv inden for et enkelt erhverv
som fiskeriet stiller en meget hurtig tek-
nisk udvikling ændrede krav om fiskeres
og navigatørers uddannelse. Man behø-
ver blot at nævne, i hvor høj grad elek-
troniske hjælpemidler i vore dage spiller
en rolle, når moderne udstyrede fiske-
skibe skal opsøge fiskestimer.
Forsøget på at skabe et mere differen-
tieret erhvervsliv, som vil formindske
vor store afhængighed af udlandskon-
junkturerne, vil i sig selv stille ændrede
krav til den grønlandske uddannelses-
sektor.
Målet må fortsat være, at så mange
uddannelser som muligt finder sted i
Grønland; men vi må nok indstille os på,
at mere specialiserede uddannelser må
finde sted uden for Grønland, fordi vi
simpelt hen ikke har et befolknings-
grundlag til at magte mere speciali-
serede uddannelser.
108[4]