[1] Folkeskolen i Grønland af skoledirektør John E. Jensen Folkeskolen i Grønland skal være en skole, der tilpasser sig de grønlandske forudsætninger - eller de grønlandske realiteter, om man vil. Skolens indhold og almene sigte skal pege mod de grøn- landske samfunds- og erhvervsvilkår. Skolen skal opbygges på en sådan måde, at der tages hensyn til, at befolkningen bor meget spredt i større og mindre be- byggelser, og at erhvervsstrukturen i Grønland er så forskelligartet sammen- sat, at der stilles meget store krav om alsidighed i uddannelsesapparatet. Således kan man sammenfatte nogle af de intentioner, der er nedfældet i det udkast til en ny grønlandsk folkeskole- lov, som landsrådet — under indtryk af den forestående overgang til hjemme- styret — har vedtaget i form af et for- slag til landstingsforordning om folke- skolen. Skoleloven af 1967 Grønland fik sin nuværende folkeskole- lov i 1967. Ved sin endelige vedtagelse og ikrafttræden betød den egentlig ikke voldsomme forandringer i selve skolen, hvor udviklingen forlængst havde ført til forandringer i skolestruktur og i un- dervisningens indhold. Det er nok et forhold, man bør gøre sig klart, når man derefter konstaterer, at det resultat af udviklingen i Grønland gennem SO'erne og 60'erne, som manifesterer sig i denne lov, allerede tre år efter - i 1970 - sættes under debat igen, nemlig i forbin- delse med udarbejdelse af den såkaldte perspektivplan for Grønland, hvor det blev klart for politikerne i Grønlands- rådet, at en grundig debat i Grønland om den ønskede udvikling inden for folkeskolen og uddannelsesområdet i det hele taget var stærkt tiltrængt. Med skoleloven af 1967 indførtes den danske folkeskoles prøver. Ikke alene realeksamen, men tillige den danske folkeskoles almindelige afsluttende prø- ver efter 9. og 10. skoleår — og netop derigennem kommer undervisningens indhold og omfang i den grønlandske folkeskole til i høj grad at ligne den danske folkeskole. Problem-stillingen Ser man på den dobbelthed, der ligger i, at skolens indhold og funktion på den 109 [2] § 2 Formål Den grønlandske skoles formål er, i samar- bejde med elevernes hjem - at fremme udviklingen af elevernes åndeli- ge og legemlige anlæg og evner - at tidvikle elevernes evne til selvstændig - at give eleverne nyttige kundskaber som grundlag for en menneskelig udvikling - at oplære eleverne til ansvarsfølelse over- for sig selv og samfundet samt på dette grundlag at vise forståelse overfor andre mennesker — i samarbejde med den grønlandske kirke at gøre eleverne bekendt med værdien i et e- vangelisk-luthersk livssyn - at give en alsidig erhvervsorientering og - at gøre eleverne beredte til at virke i samfundet og i en verden i stadig foran- dring. Folkeskolens formål, - fra udkastet til Landsråds- vedtægt om skolevæsenet i Grønland. ene side skal baseres på grønlandske forudsætninger — og det vil her blandt andet sige, at der skal lægges vægt på styrke det grønlandske sprogs og den grønlandske kulturs placering i skolen — og at skolen på den anden side samtidig skal sørge for, at eleverne gives mulig- heder for videre uddannelser i Dan- mark, forekommer det umiddelbart ind- lysende, at man ved at løse den ene op- gave meget let kommer til at forhindre eller vanskeliggøre løsningen af den anden. Hvorledes kan man nu på én og sam- me gang sikre, at folkeskolen i Grøn- land opbygges således, at mulighederne for en stærk afsmitning af undervisnin- gens omfang og indhold fra den danske folkeskole forhindres — og således, at der bliver mulighed for, på de enkelte lokaliteter i Grønland, at indrette en folkeskole, som er tilpasset de lokale samfunds- og erhvervsvilkår — og sam- tidig sikre, at folkeskolen giver mulig- hed for, at unge, der ønsker det, kan fortsætte skolegangen og afslutte med prøver eller eksaminer på et sådant niveau, at de vil være i stand til at fort- sætte uddannelsen, f. eks. ved højere læreanstalter i Danmark? Forslaget til en løsning Det omtalte forslag til en landstings- forordning om folkeskolen i Grønland er væsentligst et forslag til en ændret struktur for folkeskolen. En struktur, der adskiller sig væsentligt fra den nu- værende, og som tillige er meget for- skellig fra den danske folkeskoles. Strukturen skulle gøre det muligt at give den undervisningspligtige del af skoleforløbet et indhold, der tilgodeser ønskerne om en egentlig grønlandsk skole, således at man først i den frivil- lige overbygning indfører fag og sikrer det faglige indhold i fagene, som er en forudsætning for videre uddannelse i det danske uddannelsessystem. Den nye struktur Forslaget beskriver en forskole, omfat- tende børnehaveklasse og 1. og 2. klasse, samt en grundskole, omfattende 3.—8. klasse. Hermed har man låst sig fast på, at undervisningspligten i Grønland er 9-årig, fra børnehaveklasse til 8. klasse, idet der dog i forslaget åbnes mulighed for dispensation for elever, som ønsker at gå ud af skolen som 14-årige, altså efter 7. klasse. Denne dispensationsmu- lighed er indført som følge af et særligt ønske om ikke at gennemføre en udvi- delse af undervisningspligten i fanger- 110 [3] „Den grønlandske skoles formål er, ... Fot.: Jørgen Holst Jørgensen. - at oplære eleverne til ansvarsfølelse over for sig selv og samfundet samt på dette grundlag at vise forståelse over for andre mennesker." (Den grønlandske skole har netop i disse år mange vanskelige opgaver). distrikterne, hvor det måske kunne vise sig uhensigtsmæssigt med denne for- længelse af undervisningspligten. Videre skolegang For elever, der ønsker en videre skole- gang, f. eks. med henblik på at kvalifi- cere sig til at kunne gå ind i erhvervs- faglige uddannelser, og for alle elever, som i øvrigt ønsker at kvalificere sig til højere uddannelser, indrettes efter for- slaget en såkaldt fortsættelsesskole, om- fattende 9. og 10. klasse. Først i fort- sættelsesskolen tager man for alvor fat på at tilbyde fag og tilrettelægge under- visningen således, at eleverne kan ind- stille sig til afsluttende prøver i et eller flere fag ved afslutningen af fortsættel- sesskolen, d. v. s. ved udgangen af 10. klasse. Kostskoler fortsat nødvendige På skolesteder, hvor det ikke har været muligt at have et tilstrækkeligt elev- 111 [4] underlag til oprettelse af 9. og 10. klas- ser, må eleverne som i dag henvises til optagelse på kostskole. Udviklingen på kostskoleområdet går imidlertid i disse år meget stærkt i retning af ikke at have enkelte meget store kostskoler, men at sikre, at der til centralskolerne i hoved- byerne i alle kommuner knyttes større eller mindre kollegie-afsnit, således at eleverne fra bygderne ikke skal rejse særligt langt for at komme til at gå i fortsættelsesskole i 9. og 10. klasse. Ved at åbne mulighed for, at under- visningens omfang og indhold i den un- dervisningspligtige del af folkeskolen i høj grad tilpasses de lokale samfunds- og erhvervsvilkår, og ved at sikre, at modersmålet i denne del af undervis- ningen indgår med øget styrke, således at grønlandsk er undervisningssproget, og dansk optræder som 1. fremmed- sprog, må man gøre sig klart, at en række elever fra sådanne skolesteder ikke uden store vanskeligheder vil kunne gennemføre en skolegang i fortsættelses- skolens to skoleår, 9. og 10. klasse, på en række fagområder, der f. eks. omfat- ter andre fremmedsprog som engelsk og muligvis også tysk, og samtidig nå frem til et standpunkt i disse fag, der gør det muligt for dem at gå op til en afslut- tende prøve på et niveau, der svarer til den danske folkeskoles niveau. Kursusskolen - broen til de danske uddannelser Forslaget indeholder derfor mulighed for yderligere skolegang i 11. og evt. 12. klasse i den såkaldte kursusskole. Under- visningen i denne del af skolen tilrette- lægges således, at der åbnes mulighed for, at eleverne kan supplere de afslut- tende prøver efter 10. klasse i samme og andre fag med henblik på at opnå fornøden studie- og erhvervsuddannel- seskompetence ved grønlandske og dan- ske uddannelsesinstitutioner. Undervis- ningen etableres kursuspræget på for- skellige niveauer. Hensigten med kursusskolen er at sikre, at elever, der efter afslutningen af 10. klasse endnu ikke har opnået til- strækkelig studie- og erhvervsuddannel- seskompetence i form af prøver og eksaminer,, Jean tilbydes en undervisning, der sætter dem i stand til at nå frem til en trinvis afslutning med prøve eller eksamen i et eller flere fag. Kursusskolen er den konstruktion i den kommende grønlandske skolestruk- tur, der danner den nødvendige bro fra den grønlandske folkeskole til den vi- deregående skoleuddannelse i Danmark eller i andre lande. Det er netop denne konstruktion, der vil gøre det muligt at gennemføre en grønlandsk folkeskole uden samme stærke afsmitning på under- visningens indhold og omfang i hoved- skolen, som tilfældet er i dag. Kursus- skolen skal således være en eksamens- forberedende skole — og en skole, hvori eleverne kan koncentrere sig om få fag — om f. eks. de få kompetencegivende fag, som de nødvendigvis må have med, hvis de vil søge videreuddannelse. Det kommende udviklingsarbejde Der forestår for den grønlandske folke- skole i de kommende år et meget stort udviklingsarbejde med henblik på at sikre, at indholdet af læseplaner og un- 112 [5] dervisningsmaterialer i højere grad end tilfældet er i dag tilpasses de grønland- ske forudsætninger. Der er ikke alene tale om at skulle tilvejebringe undervis- ningsmidler, der er grønlandsksprogede — der er samtidig tale om at skulle sikre et særligt, til de grønlandske forhold tilpasset, indhold i en række praktiske fag, som f. eks. sløjd, husgerning og lig- nende, men også fag som biologi, geo- grafi og historie. Nogle vil nok mene, at der med den herved beskrevne skolestruktur er lagt op til, at elever, der ønsker en videre- gående uddannelse, skal gå alt for længe i skole. Det er imidlertid fortsat strengt nødvendigt for grønlændere, som ønsker en videregående uddannelse uden for Grønland, at kunne beherske det danske sprog. Udviklingen har vist, at det at nå til en sådan beherskelse af det danske sprog, at man er i stand til at modtage en undervisning på dansk, der fører frem til, at man aflægger prøver og eksaminer på dansk, må tage længere tid, end skoleforløbet tager f. eks. i det danske samfund, hvor der ikke gives nær så intensiv fremmedsprogsundervis- ning, som der altså fortsat skal gives i Grønland. Prisen for at sikre en grøn- landsk folkeskole er, at man accepterer, at der gives de enkelte elever en længere skolegangsmulighed for at nå frem til det danske prøveniveau. Hvor vanskeligt det er at acceptere, at den undervisningspligtige del af folke- skolen, altså forskolen og grundskolen, sikres rimelige muligheder for at kunne udvikle sig tilpasset forholdene, de sproglige, kulturelle og erhvervsmæs- sige, uden forstyrrelser i retning af krav om indførelse af fag og fagområder, som forøger presset og derved forhin- drer den harmoniske udvikling, fremgår i øvrigt af landsrådets drøftelse om den kommende grønlandske skoleordning på forårsmødet i 1976. Her drøftede man blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt engelsk skulle være obligatorisk i 7. og 8. klasse. Hensigten var at sikre, at alle elever i den grønlandske folkeskole læ- rer et minimum af engelsk gennem en obligatorisk engelskundervisning. Ud- gangen på debatten blev dog, at man vedtog, at engelsk ikke skulle være obli- gatorisk, men at engelsk skulle tilbydes alle elever som valgfrit fag i 6., 7. og 8. klasse. Når den grønlandske folkeskole nu nødvendigvis skal klare en meget omfat- tende undervisning i første fremmed- sprog: dansk, ville det have været en belastning, dersom man var kommet frem til det resultat, at engelsk skulle være obligatorisk. Det vil volde pro- blemer nok endda som tilvalgsfag. Man kan ikke fra den ene dag til den anden ændre en skole, men med det vedtagne forslag til hvorledes folkeskolen i Grøn- land fremover skal indrettes, er der skabt udviklingsmuligheder, som vil kunne føre til, at man løser nogle af de ellers næsten uløselige problemer, som er knyttet til den omstændighed, at man i Grønland på en og samme gang ønsker at sikre, at skolen ikke fremmedgør ele- verne for det samfund, de lever i, og at skolen altså medvirker til, at eleverne kender til og forstår det samfund, de fremover skal leve i, og samtidig sikrer, at der er opstigningsmulighed for elever fra enhver by, bygd eller boplads til 113 [6] uddannelser, der ligger på universitets- niveau. Det grønlandske samfund har brug for, at skolen kan disse ting, og at man ikke ensidigt satser på det ene og derved forstyrrer mulighederne for en harmo- nisk udvikling af det andet. Højere Forberedelseseksamen i Grønland Grønlands Landsråd har tillige i 1976 vedtaget at anbefale, at lov om højere forberedelseseksamen udvides til også at kunne gælde i Grønland. Højere for- beredelseseksamen tænkes indført som den form for gymnasial uddannelse, der er mest hensigtsmæssig og bedst kan til- passes forholdene i Grønland. Højere forberedelseseksamen er en forberedel- seseksamen, der giver adgang til alle højere læreanstalter i Danmark. Der må derfor nødvendigvis være tale om højere forberedelseseksamen på dansk niveau og i dansk forstand. Det ville være urealistisk at forestille sig, at man indførte prøver og eksaminer i Grøn- land, hvis ikke det var prøver og ek- saminer, der var adgangsgivende ved danske læreanstalter. Højere forberedel- seseksamen er således opbygget, at den i høj vil kunne imødekomme de særlige krav, som må stilles til en gymnasial uddannelse i Grønland. Ved individuel sammensætning af de fag, hvori eleverne ønsker at fordybe sig, er højere forbe- redelseseksamen en meget hensigtsmæs- sig konstruktion. Den har yderligere den fordel, at undervisningen, der fører frem til eksamen, kun er to-årig i mod- sætning til gymnasiets tre-årige undervis- ning — et forhold, som er af overordent- lig stor betydning i Grønland, hvor det indtil videre næppe må anses for at være realistisk at tilbyde denne undervisning mere end et sted. Undervisningen, der fører frem til højere forberedelseseksa- men, vil blive henlagt til Grønlands Se- minarium, og det vil sige, at elever, der ikke netop er bosiddende i Godthåb, må indstille sig på at skulle indkvarteres på kollegium i Godthåb, hvis de ønsker at gennemføre denne uddannelse. Med de mange vanskeligheder, skolen netop i disse år belastes af, kan det nok give en og anden anledning til efter- tanke, at der forestår et så væsentligt og omfattende udviklingsarbejde i Grøn- land i forbindelse med folkeskolen og de videregående boglige uddannelser, og det vil da også kun vanskeligt kunne lade sig gøre, om man ikke forinden skaffer folkeskolen den fornødne ar- bejdsro og det fornødne personale. 114[7]