[1] Om Grønlands Seminarium, 1976 af rektor Ingmar Egede Grønlands Seminarium., Godthåb. Fot.: Mogens S. Koch I 1845 blev to 17-årige unge mænd, Elias Platou og Frederik Bertelsen, ind- skrevet på seminariet i Godthåb. Året efter stod seminariebygningen færdig, og i 1851 forlod Platou og Bertelsen seminariet som de første dimittender fra et grønlandsk seminarium. I løbet af de følgende 131 år er knapt 570 lærere udgået fra seminariet. Indtil omkring 1930 dimitterede semi- nariet hvert tredie år, og i de følgende år op til 1955 hvert andet år. Fra 1959 til 1976 er der dimitteret i alt 136 læ- rere, heri medregnet 30 fra den 2-årige faglæreruddannelse. I øjeblikket er der på Grønlands Se- minarium to veje til lærereksamen: 1. Den traditionelle læreruddannelse 117 [2] byggende på en lov fra 1964. Denne uddannelse er den såkaldte 5-årige. 2. Den midlertidige uddannelse af fag- Den 5-årige uddannelse: lærere med begrænset fagkreds. I daglig tale 'den 2-årige'. De studerende fordeler sig i klasser og årgange som følger: Basis I Basis II 1. sem. 2. sem. 3. sem. a b 17 17 a b 19 18 a b 15 14 a b 12 12 a b 14 10 Kv. Md. 77 71 Den 2-årige uddannelse: 19 20 1. fagl. 2. fagl. 21 18 96 91 187 Til basisklasserne på den 5-årige lærer- uddannelse optages fortrinsvis ansøgere med realeksamen. Desuden optages et lille antal med statskontrolleret 10. klas- sesprøve. I de sidste to år er der til 1. basisklasse optaget alle ansøgere, der skønnedes kvalificerede — henholdsvis 40 og 34 personer. Til 1. seminarieklasse har man fra sommeren 1976 kunnet optage ansøgere med HF- eller studentereksamen. Disse studerende skal i løbet af 1. og 2. semi- narieklasse have tillægseksamen i grøn- landsk, regning og kristendomskund- skab. Ad denne vej er der til de nuvæ- rende 1. seminarieklasser optaget 10 studerende. Til den 2-årige faglæreruddannelse kan '... enhver grønlandsksproget, som er fyldt 19 år inden udgangen af det kalenderår, i hvilken optagelsen finder sted, og som har gennemgået mindst 9 års almindelig skole eller har andre kvalificerende forudsætninger ...' kom- me i betragtning. I sommeren 1975 blev der her optaget 21, hvoraf 18 forventes at gennemføre. I 1976 blev der ud af 60 ansøgere optaget 21 studerende. En halv snes af de afviste ansøgere blev skønnet egnede, men seminariets lokale- kapacitet begrænser holdstørrelserne til 20. Generelt kan det oplyses, at semina- riets kapacitet mht. antallet af klasser og hold fuldt ud er udnyttet. Undervisningen foregår spredt i mange forskellige bygninger: den gamle seminariebygning fra 1907 med to til- bygninger - her har de centrale funk- tioner som bibliotek, kaffekantine, admi- 118 [3] nistration til huse foruden syv under- visningslokaler. I seminariets umiddel- bare nærhed ligger to bygninger, der rummer 4 lokaler. I det gamle distrikts- sygehus ved kolonihavnen holder den 2-årige uddannelse og håndarbejdsun- dervisningen til. I umiddelbar nærhed heraf foregår formningsundervisningen i den gamle landsrådssal. Gymnastik- undervisningen gives i Godthåbhallen eller på to af byens skoler, hvor også sløjdundervisningen gives. Således er det blevet muligt at tilbyde den nødvendige undervisning, men megen spildtid kan undgås, når seminariet udvides med den første etape i 1979. En del af de studerende bor med eller hos deres familie i byens boligmasse. Andre studerende med familie har med seminariets mellemkomst fået midlerti- dig bolig i almindelige udlejningslejlig- heder. Resten af de studerende bor en- ten i det centrale kollegiekompleks eller i fem mindre kollegier. Folkeskolens tidligere kollegiekantine er overgået til seminariet fra 1. januar 1976, her be- spises foruden lærerstuderende et halvt hundrede elever fra folkeskolens kol- legium. Basisuddannelsen giver den studeren- de en grundviden, som ligger på nogen- lunde samme niveau som HF's fælles- fag. I disse to klasser gives den afslut- tende undervisning i fagene grønlandsk, dansk, regning/matematik, kristendoms- kundskab, historie, biologi, geografi, fysik og engelsk. Ønsker den studerende at fordybe sig yderligere i et eller to af disse fag, kan han/hun vælge faget eller fagene som liniefag i overbygningen. Her gives der først og fremmest under- visning i pædagogik, undervisningslære, psykologi og praktisk skolegerning. Des- uden undervises der i formning, skriv- ning, sløjd, håndarbejde, gymnastik, sang og musik ved siden af de to tidli- gere nævnte obligatoriske liniefag. Som liniefag gives der p. t. undervisning i grønlandsk, dansk, regning/matematik, historie, biologi, geografi, engelsk, form- ning, sløjd, håndarbejde, tysk samt spe- cialerne C og B (begynder- og ungdoms- undervisning) . I 1964-lovens paragraf 9 står: 'I det 3. år sker læreruddannelsen i Danmark. For denne del af uddannelsen tilrette- lægges der af ministeren for Grønland en for eleverne tilpasset undervisning, herunder praktik.' Af bekendtgørelsen fra samme år fremgår det, at formålet med dette år i Danmark skal være 1) '... undervisning i orienteringsfag (biologi, geografi og geologi) med sær- ligt henblik på de områder, hvor forud- sætningen for undervisningen ikke er til stede i Grønland (f. eks. almen botanik med flora, gennemgang af danske land- skabsformer) ...', 2) og der skal '... arrangeres særlig undervisning i dansk (sprogfærdighed) og samfundsorientering (indførelse i det danske samfunds funktioner, teoretisk og praktisk) ...' og sidst 3) '... mindst tre måneders praktisk virksomhed.1 Flere og flere af de studerende har søgt og fået dispensation fra Danmarks- året. Ser vi på de ovennævnte formål, sy- nes udviklingen at have gjort Danmarks- året overflødigt: i mellemtiden er der 119 [4] udkommet en udmærket grønlandsk flora. Uden at undervurdere danske landskabsformers betydning synes disse års interesse for de grønlandske natur- ressourcer at antyde, at det for en grøn- landsk lærer ville være mere relevant at have et godt kendskab til grønlandske landskabsformer. Alt i alt synes udviklingen at være gået fra denne side af den grønlandske læreruddannelse: Den danske lærerud- dannelse er ændret, og det er blevet sta- digt vanskeligere at tilpasse de unges undervisning ved ankomsten til Dan- mark, og ikke mindst ved deres tilbage- komst til Grønland. Til eksempel kan det nævnes, at liniefagslærerne efter Danmarks-året må tilpasse deres under- visning efter tre elevgrupper, nemlig en grupe fra Haslev Seminarium, en fra Vordingborg og endelig en gruppe som har modtaget den begyndende undervis- ning på Grønlands Seminarium. På de modtagende seminarier i Dan- mark har erfaringen været, at de bedste resultater blev opnået gennem særlig tilrettelagt undervisning for de grøn- landske studerende. Desuden er de studerendes sproglige færdigheder nu om dage så gode mht. dansk, at man under hensyntagen til, at dansk er et fremmedsprog, næppe med rimelighed kan kræve mere, hvorimod deres kundskaber i grønlandsk må be- tragtes som fagligt utilstrækkelige — et forhold, som et Danmarks-år ikke bedrer. I en relativt kort uddannelse synes tre måneders praktik i et fremmed miljø også at være diskutabel, især da de stu- derende under deres skolegang og ud- dannelse har været rykket ud af deres nære tilknytning til det grønlandske sam- fund gennem langvarige kostskoleop- hold. For en ikke ringe gruppe af de stu- derende har Danmarks-året været op- levet som personligt belastende i form af en stærk isolation ikke blot fra Grøn- land, men også fra det fremmede studie- miljø. På baggrund af bl. a. disse forhold har man fra et enigt seminarium ønsket det obligatoriske Danmarks-år fjernet fra uddannelsen. Det er foreløbigt ud- skudt af lovtekniske grunde, men et for- slag er på vej til folketinget om sagen. På seminariet er man på den anden side klar over, at det godthåbske miljø har sine begrænsninger, og at et vist kendskab til den omliggende verden, der til stadighed påvirker det grønlandske samfund, er nødvendigt. Der er således i forbindelse med forslaget om Dan- marks-årets ophør foreslået en obligato- risk udbliksperiode uden for Grønland af en måneds varighed i det sidste stu- dieårs første semester. Seminariet har gennem årene for en stor del beskæftiget erfarne folkeskole- lærere som undervisere. En del af disse har desuden haft tilknytning til skolerne i Godthåb. Efterhånden som antallet af studeren- de er vokset, og det faglige niveau er steget, er denne læreransættelsesform blevet uhensigtsmæssig. For mange læ- rere havde for løs tilknytning til semi- nariet, hvilket gav for få samarbejds- muligheder i dagligdagen. Desuden kræ- ver en videre udvikling fra det nuvæ- rende stade et lærerkorps med akade- 120 [5] misk uddannelsesbaggrund. Med vel- villig støtte fra alle sider er det, på trods af statens aktuelle ansættelsespoli- tik, blevet muligt fra dette efterår at ansætte syv nye adjunkter og lektorer. Lærerkorpset er således ikke blot blevet ført a jour, men der er desuden også blevet skabt mulighed for at modtage elever til en HF-a f deling ved Grønlands Seminarium. Denne afdeling påregnes at blive oprettet fra sommeren 1977. Læreruddannelsesloven fra 1964 er forældet, og et skitseforslag til en ny lov er da også på vej. Et udvalg nedsat af Ministeriet for Grønland med repræsen- tanter fra Grønlands Lærerforening, Danmarks Lærerforening, fælleslærer- rådet, Undervisningsministeriet, Mini- steriet for Grønland, skoledirektøren og Grønlands Seminarium har siden foråret 1976 arbejdet med spørgsmålet. Ud- valget forventes at skrive betænkning i foråret 1977. Udvalget arbejder på grundlag af den nye skolelov for Grøn- land og på erfaringer indhentet i Grøn- land og andre områder med sproglige og etniske minoriteter. Ved redaktionens afslutning stod føl- gende notits at læse i lokalbladet „Ser- mitsiaq" nr. 22, 1977, side 17: Seminariet fyldt op Grønlands Seminarium har til studie- året 1977/78 kunnet optage godt 100 nye kursister og studerende til HF- kurset og den 5-årige læreruddannelse. Der vil herefter være mere end 240 unge under uddannelse på seminariet i det kommende år. Under hensyn til seminariets begræn- sede lokale- og kollegiekapacitet er det blevet besluttet, at der i år ikke vil blive optaget nye studerende til den 2-årige faglæreruddannelse. Der vil inden næste studieår blive taget beslutning om en eventuel optagelse til denne uddannelse. 121 [6]