[1] Erhvervsuddannelsens tilpasning til samfundet i dag og fremover af uddannelsesinspektør Sven Koch Erhvervsuddannelsen, der blev selvstæn- dig i 1971 med oprettelse af et erhvervs- uddannelsesråd og ansættelse af en ud- dannelsesinspektør som sekretær for rå- det og daglig leder af administrationen, har nu gennemlevet den første fase — etableringsfasen. I denne fase har hovedopgaverne væ- ret at opbygge en organisation omkring de enkelte uddannelsesinstitutioner og skabe de nødvendige kontakter til de mange berøringsflader i det grønlandske erhvervs- og samfundsliv samt til de forskellige grene af det danske uddan- nelsessystem. Hidtil har uddannelserne i Grønland i overvejende grad bygget på kendt dansk grundlag. Dette gælder først og fremmest ,,anordningsmæssige uddan- nelser" som f. eks. lærlingeuddannelser- ne, maritime uddannelser og en række specialarbejderkurser. Erhvervsuddannelseslovens formål er „at søge gennemført erhvervsmæssige uddannelsesforanstaltninger, som svarer til den tekniske udvikling og forholdene på arbejdsmarkedet," og Erhvervsud- dannelsesrådet mener, at der i forbin- delse med udvikling af de grønlandske erhvervsuddannelser må sikres, at ud- dannelserne i første række er tilpasset de grønlandske forhold og giver er- hvervskompetence i Grønland, men så- ledes, at de evt. gennem supplerende kurser også kan give uddannelses- og erhvervskompetence i Danmark. Planlagt uddannelsesaktivitet 1976-1979: I perioden er der planlagt en væsentlig udbygning og omlægning af Erhvervs- uddannelsen. Grunduddannelser: Den danske lærlingelov, som nu har fun- geret i 13 år i Grønland, har ikke haft den tilstrækkelige effekt og vil med de store årgange, der nu forlader folke- skolen, ikke kunne strække til. På denne baggrund har Erhvervsrå- det anbefalet, at der indføres erhvervs- faglige grunduddannelser i Grønland in- denfor bygge- og anlægsområdet og indenfor jern- og metalområdet samt på Handelskostskolen i Ikast indenfor HK-området. Det er hensigtsmæssigt, at man — i det 139 [2] omfang det er muligt — for alle branche- områder etablerer erhvervsfaglige grunduddannelser med de fordele, det indebærer med fælles alment stof og overgangsmuligheder fra brancheområ- de til brancheområde, uanset at der for flere brancheområder vil være tale om et så lille elevunderlag, at den skolemæs- sige del af uddannelserne nødvendigvis må foregå i Danmark. De erhvervsfaglige grunduddannel- ser, tilpasset de grønlandske forhold, vil være styret af det offentlige (uddannel- sesmyndighederne) — og ikke være af- hængig af et erhvervsliv under opbyg- ning I samme grad som lærlingeuddan- nelserne. Dog vil der kunne opstå problemer i forbindelse med at fremskaffe et til- strækkeligt antal praktikpladser. Prak- tikopholdene vil blive arrangeret af Er- hvervsuddannelsen, og det kan blive nødvendigt at variere forholdet mellem varigheden af praktikophold og skole- ophold efter omfanget af praktikpladser indenfor de forskellige brancheområder. Behovet for kvalificerede dobbelt- sprogede lærere stiger væsentligt i for- bindelse med de forlængede skoleop- hold, og uddannelsesinspektøren har derfor i samarbejde med Statens Er- hvervspædagogiske Læreruddannelse til- rettelagt et omfattende efteruddannel- sesprogram for såvel det eksisterende lærerkorps som for nye faglærere, der må ansættes i tilstrækkelig god tid til, at de kan gennemgå uddannelsesprogram- met, inden de skal fungere pr. l. august 1977. Den studievejledningsordning, der er indbygget i de erhvervsfaglige grund- uddannelser og den gradvise speciali- sering med smidige overgangsmulighe- der, vil formentlig medføre en langt mindre frafaldsprocent end indenfor den eksisterende lærlingeuddannelse. Elever, der forlader uddannelserne på et tidligt tidspunkt, vil have opnået erhvervskompetence i forhold til læng- den af deres uddannelse og de emner, de har gennemgået. Af lokaliseringspolitiske årsager er det vedtaget, at de erhvervsfaglige grunduddannelser opdeles i 2 branche- skoler. For jern- og metalområdets ved- kommende placeret i den nuværende tek- niske skole i Godthåb, og for bygge- og anlægsområdets vedkommende placeret i en ny skole i Holsteinsborg. For så vidt angår HK-området er der ikke indenfor perioden 1976/79 plan- lagt flytning af uddannelsen fra Ikast Handelskostskole. Det maritime område bør ligeledes have sin erhvervsfaglige grunduddan- nelse som et fælles grundlag for fiskeri-, sømands- og navigationsuddannelser. I 1976 er sømandsuddannelserne eta- bleret i Grønland, således at man grad- vis kan afvikle ordningen med at sende grønlandske elever på danske sømands- skoler. Erhvervsuddannelsesrådet har anbe- falet, at den nuværende skipperskole som en maritim skole for både sømands- uddannelserne, skipperuddannelserne og fiskeriuddannelserne placeres i Godthåb. De social-pædagogiske uddannelser er i slutningen af 1975 lokalemæssigt inte- greret med Grønlands Seminarium, og de nye uddannelser iværksættes fra januar 1976. 140 [3] Fra Centralfagskolen i Godthåb. Fot.t Ib Lundby. Brancheskoler: Etableringen, af brancheskoler betyder, at såvel grunduddannelser som efter- og videreuddannelser samt omskolingskur- ser kan foregå på den enkelte branche- skole, hvilket indebærer betydelige fag- lige og pædagogiske fordele gennem ud- nyttelse af fælles ressourcer (lærere, lo- kaler og udstyr) indenfor det enkelte brancheområde og mulighed for en sta- dig faglig ajourføring. I denne forbindelse skal fremhæves det ønskelige i, at den konsulentbistand, som er blevet fremhævet som en nød- vendighed for de forskellige grene af det grønlandske erhvervsliv, kan arbejde i snæver tilknytning til de enkelte bran- cheskoler. Andre uddannelser: I perioden 1976/79 vil den påbegyndte undervisning af fangere ved lokale in- struktører blive fortsat — ligesom en 3-årig fåreholderelevuddannelse iværk- sættes. Endvidere vil den 1-årige tolkeuddan- nelse fortsætte, idet den placeres i sam- menhæng med de administrative efter- og videreuddannelser, der er iværksat fra 1976 i et fleksibelt modulopbygget uddannelsessystem, der blandt andet vil kunne føre frem til en merconom-uddan- 141 [4] nelse, og iøvngt har et indhold, der svarer til kurser på Forvaltningshøjsko- len og Den kommunale Højskole. Det forventes, at en grønlandsk jour- nalistuddannelse og en grønlandsk biblio- tekaruddannelse godkendes og etableres i løbet af 1977. Lokalitddannelser: Etableringen af faste uddannelsesinsti- tutioner er en nødvendighed, men er ikke tilstrækkelig for at tilgodese en stor del af det uddannelsesbehov, der specielt ligger i tilknytning til efteruddannelses- og omskolingskurser. Allerede en fast placering af skolerne bevirker, at en stor del uddannelsessø- gende må opgive at deltage i kursustil- budene på grund af de lange afstande, der bevirker fravær fra hjemmet i længere perioder. Der må derfor dels som supplement til den kursusaktivitet, der kan foregå på brancheskolerne, og dels indenfor de erhvervsfaglige områder, hvor der ikke er etableret brancheskoler, søges skabt en lokal kursusvirksomhed, baseret på rent lokale uddannelsesbehov, afvejet af lokale beskæftigelsesmuligheder. Denne løst opbyggede kursusvirksom- hed tænkes styret, dels af de etablerede brancheskoler, og dels af en særlig kur- susafdeling, placeret på den nuværende specialarbejderskole i Godthåb som en selvstændig enhed på linie med branche- skolerne. Den lokale kursusvirksomhed må af- vikles i de perioder, hvor der er størst arbejdsledighed, således at de lokale kurser kan være et reelt tilbud til en større gruppe af de arbejdsledige. Dette medfører, at denne kursusvirk- somhed vil foregå i en begrænset del af året, men i et væsentligt større omfang, end man har kendt hidtil. Det betyder igen, at det vil være uhensigtsmæssigt at engagere faste læ- rere til den lokale kursusvirksomhed. — I stedet må der engageres fagfolk som instruktører, enten tilkaldt fra Danmark eller lokale fagfolk, der netop i kursus- perioderne formentlig vil have tid og mulighed for en sådan supplerende op- gave. Den lokale kursusvirksomhed vil lette presset på de faste uddannelsesinstitu- tioner og dermed også på den begræn- sede indkvarteringskapacitet, som er en væsentlig faktor ved dimensioneringen af de forskellige former for erhvervs- uddannelse. Den lokale kursusvirksomhed må etableres i nært samarbejde med arbejds- markedskontorerne, der fra 1. januar 1976 er overgået til kommunerne, og det forudsættes, at disse kommunale arbejdsmarkedskontorer foretager en grundig analyse af erhvervs- og beskæf- tigelsesmulighederne og vurderer uddan- nelsesbehovet i tilknytning hertil, såvel på kortere som på længere sigt. De hidtidige behovstilkendegivelser, som Erhvervsuddannelsen har lagt til grund for sin virksomhed, har hidtil ikke været tilstrækkeligt underbyggede og er i de fleste tilfælde baseret på landsanaly- ser og landsprognoser uden hensyn til den store variation, der er i beskæftigel- sesmulighederne fra kommune til kom- mune. Erhvervsuddannelsen er i det hele taget afhængig af det arbejde, som ar- 142 [5] bejdsmarkedskontorerne udfører, både i form af behovsanalyser og gennem den rådgivning og vejledning, der gives ud- dannelsessøgende, hvorfor der bør være så snæver kontakt som muligt mellem de kommunale arbejdsmarkedskontorer og Erhvervsuddannelsen, ligesom ar- bejdsmarkedskonsulenterne og erhvervs- vejlederne må have tilstrækkelig bag- grund og viden til at kunne informere på et realistisk grundlag om beskæfti- gelses- og uddannelsesmuligheder. Perspektiver i forbindelse med udbygningen af erhvervsuddannelserne: Uanset den ovenfor beskrevne udbyg- ning af Erhvervsuddannelsen i de kom- mede år vil der fortsat være behov for, at en række uddannelser helt eller delvis afvikles i Danmark, fordi elevunder- laget er for lille til etablering af en selvstændig uddannelse i Grønland. Erhvervsuddannelsesrådet har i sin beretning for 1974 udtrykt, at alle ud- dannelsesforanstaltninger for Grønland, hvad enten de etableres i Grønland eller i Danmark, bør koordineres gennem rådets sekretariat. Selv om der ikke etableres et „grøn- landsk uddannelsessystem", er det nød- vendigt, at samtlige uddannelser for Grønland koordineres således, at der er „system" i uddannelserne, både for så vidt angår grønlandske kontra danske uddannelser og grunduddannelser kon- tra efter- og videreuddannelser samt omskoling. Erhvervsuddannelsesrådet mener, at der ved vurdering af behovet for etable- ring af uddannelser bør tages udgangs- punkt i en analyse af det grønlandske arbejdsmarked og erhvervsliv, samt i hvilket omfang uddannelserne med rime- lighed kan etableres i Grønland og der- næst suppleres med uddannelser i Dan- mark. Her må der igen skelnes imellem læn- gere varende grunduddannelse og korte efteruddannelses- og omskolingskurser. I henhold til erhvervsuddannelses- loven skal alle uddannelser for grønlæn- dere, der etableres for offentlige midler, anmeldes til Erhvervsuddannelsesrådet, og rådets sekretariat må have en koor- dinerende opgave i at vurdere og ind- stille til rådet, hvorledes uddannelserne mest hensigtsmæssigt etableres og pla- ceres. Således bør Grønlands Seminarium, Sundhedsmedhjælperskolen ved Dron- ning Ingrid's Hospital i Godthåb og GTO's Teleskole i Julianehåb samt andre „etatsuddannelser", etableret af KGH eller GTO, inddrages under Er- hvervsuddannelsen. På tilsvarende måde må den nuvæ- rende administration af „Danmarks- uddannelserne" foregå i nær tilknytning til uddannelsesinspektøren i Grønland, og på dennes vegne, for at sikre en koordinering såvel i planlægning som i afvikling med henblik på den bedst mu- lige ressourceudnyttelse. Erhvervsuddannelsesrådet har i beret- ningen for 1974 anført, at de to be- kendtgørelser om uddannelsesstøtte: „Bekendtgørelse af 11. september 1968 om statsstøtte for personer, hjemmehø- rende i Grønland, til uddannelse i den øvrige del af riget" og „Bekendtgørelse for Grønland af 6. marts 1972 om stats- støtte til erhvervsmæssige uddannelser" 143 [6] samles i én bekendtgørelse og admini- streres af uddannelsesinspektøren for Grønland, således at man også gennem en sådan ændring får afvejet spørgsmå- let, om en uddannelse bør gennemføres det ene eller det andet sted. Flere faktorer har indvirket på op- bygningen af den grønlandske erhvervs- uddannelse - først og fremmest udvik- lingen af det erhvervsliv, der skal ud- dannes til - dernæst det niveau og de forudsætninger, deltagerne møder med. Begge disse faktorer er behæftet med megen usikkerhed og under stadig for- andring. Erhvervsuddannelsen må som følge heraf være fleksibel og rummelig, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt med meget fastlåste detaljer i lovgivningen. I øjeblikket drøftes ændringer af den grønlandske folkeskole og indføring af HF-uddannelser på Grønland, men Er- hvervsuddannelsen kan ikke på nuvæ- rende tidspunkt tage højde for denne udvikling. Tilsvarende er der på nuværende tids- punkt den allerstørste usikkerhed for- bundet med udviklingen indenfor olie- og mineindustrien. I en artikel om uddannelsespolitik og beskæftigelsespolitik i Undervisnings- ministeriets stidsskrift „Uddannelse", nr. 8, oktober 1975, nævner den tid- ligere formand for Det Centrale Ud- dannelsesråd, nuværende departements- chef Erling Jørgensen: „... det snævre arbejdsmarkedsbehov for en given ud- dannelse er ikke tilstrækkeligt som rette- snor ved fastlæggelse af uddannelsens dimensionering. Der må anlægges en bredere samfundsmæssig behovsvurde- ring, og man må være klar over, at dette ikke kan gøres med stor præcision, hvor- for der må opereres med en rimelig margin ved fastlæggelsen af grænserne. Desuden må man være opmærksom på, at der er vekselvirkning mellem udbud- det af uddannede og efterspørgslen efter disse, hvorfor heller ikke det snævre arbejdsmarkedsbehov uden vi- dere kan fastlægges præcist. Denne vek- selvirkning viser sig blandt andet deri, at den eksisterende uddannelsesstruktur i et samfund og udviklingen heri er blandt de centrale bestemmende fakto- rer for dette samfunds hele produktions- struktur. Man kan altså ikke - uden risiko for alvorlige fejlslutninger — fast- lægge uddannelsesbehovet ud fra en ensidig stationær betragtning af det aktuelle arbejdsmarkedsbehov." Denne vurdering har ikke mindre gyl- dighed i et udviklingssamfund som Grønland. I Grønland kan en erhvervsuddan- nelse ikke fungere på samme måde som i et land med et veludviklet erhvervsliv. Erhvervsuddannelsen må være en aktiv part i erhvervsudviklingen og bidrage til at skabe et erhvervsliv, og begrebet er- hvervsuddannelse må derfor betragtes mere utraditionelt end i Danmark. Erhvervsuddannelsen må omfatte en virksomhed som den ovenfor beskrevne i form af grunduddannelser, efteruddan- nelser, videreuddannelser og omskoling — både på centraliserede institutioner og ved lokale arrangementer. Men erhvervsuddannelsen bør også være kombination af kursus og konsu- lenttjeneste, indbyggede virksomheds- kurser - f. eks. oplæring af arbejdskraft i forbindelse med ny-etablerede virksom- 144 [7] Centralfagskolen i Godthåb. Fot.: OJO, august 1970. heder — og individuel „on the job- training" - en såkaldt „føl-ordning" eller „counterpart-ordning" på forskel- lige niveauer, og Erhvervsuddannelses- rådet har derfor indstillet, at der nu etableres en egentlig koordinerende kon- sulenttjeneste for erhvervslivet i Grøn- land som erhvervsuddannelsens forlæn- gede arm. Ikke mindst må der en intensiveret kursusvirksomhed igang for arbejds- ledere og selvstændige håndværksmestre, som må være det bærende element i den fremtidige grønlandske erhvervsstruk- tur. Ligeledes vil et kommende TV i Grønland kunne spille en væsentlig rolle som formidler af uddannelse, undervis- ning og information. Erhvervsuddannelsesrådet og uddan- nelsesinspektøren vil i de kommende år arbejde med sådanne utraditionelle til- tag med del: formål at gøre erhvervs- uddannelsen så fleksibel som mulig, så- ledes at man i størst muligt omfang kan tjene som en aktiv medarbejder i udvik- lingen af det grønlandske erhvervs- og samfundsliv. Når denne redegørelse vedr. planlagt uddannelsesaktivitet kun dækker peri- oden 1976/79, skyldes det, at Erhvervs- uddannelsesrådet ikke har ønsket at foregribe videreudviklingen af er- hvervsuddannelsen i Grønland i et even- tuelt hjemmestyreregie. Erhvervsuddannelsesrådet erkender nødvendigheden af en politisk vurdering og afklaring af erhvervsuddannelsens fremtidige placering og funktion i rela- tion til det arbejdsmarked og det sam- fund, som den skal være en del af og betjene. Således må erhvervsuddannelsen ind- gå i debatten om opbygningen af en ny grønlandsk folkeskole og nøje kædes sammen med de spørgsmål, der rejses og diskuteres vedrørende udviklingen af det grønlandske erhvervsliv som helhed og indenfor enkelte grene heraf. Det er derfor Erhvervsuddannelses- rådets ønske, at de skitserede planer og tanker kan danne grundlag for en of- fentlig debat om erhvervsuddannelsen i Grønland, vedrørende såvel uddannel- sernes formål, struktur, indhold og ka- pacitet som prioritering ved fordeling af økonomiske ressourcer. 145 [8] Oversigt over erhvervsuddannelsens tilbud for 1977/78: Oversigten er prioriteret i 3 niveauer, således at: niveau I er gennemprøvede, efter- spurgte aktiviteter, niveau II nye højt prioriterede uddan- nelsestilbud, og niveau III yderligere tilbud, afhængig af kapacitet. Niveau I: Gennemprøvede, efterspurgte aktiviteter og anordnede uddannelsesforanstaltninger 1977/78. Teknisk skole/Brancheskolen for jern og metal i Grønland Anordnet undervisning Opstart i kvartal Antal kursus Antal elever Antal elevuger Maskinf ag trin 2 .................. 1 1 8 72 Maskinf ag trin 3—4 ............... 1 1 10 110 Autofag 3—4 fagklasse ............ 1 1 6 72 Auto f ag 5—6 fagklasse ............ 1 1 8 64 Tømrer Sem. 2 .................. 1 1 7 84 Tømrer Sem. 3 .................. 1 1 5 35 EFG smede/maskinteknik præsentation fælles basis ............ 3 4 40 800 EFG transportmiddelteknik præsentation fælles basis ............ 3 2 20 400 EFG el-teknik præsentation fælles basis ............ 3 2 20 400 lait anordnet undervisning ......... - 14 124 2037 Efteruddannelsejspec. kurser Hydraulikkursus .................. 1,4 2 20 60 Svejsekursus ..................... 1 1 8 48 Dieselmontagekursus .............. 1 1 10 30 Dreje-/fræsekursus .................. 2 1 10 30 Praktisk rørkursus ............... 1 1 10 30 Motorpasserkursus ............... 1 2 24 72 Sikkerhedskursus .................. 1,4 3 30 60 Formandsuddannelse ............. 2, 4 2 20 60 Motortypekursus .................. 4 2 20 20 Olieudd. introducerende ............ 4 1 10 40 Maskinkursus for fåreholdere ...... 4 1 10 30 lait kurser ...................... 17 172 480 146 [9] Opstart i kvartal Antal kursus Antal elever Antal elevuger Videre uddannelse Forkursus (TF) maskinister ......... Maskinistuddannelse ............... 3 1 1 1 10 10 190 220 lait videreg. uddannelser ............ 2 20 410 TOTAL Teknisk Skole ............ _ 33 316 2927 Maritim Skole Sætteskipper II. og I. grad ......... Fiskeskipper II og I. grad ......... -3 -, 3 2 2 20 24 330 396 Fiskeskipper III. grad ............ -3 2 20 310 Kyskskipper ..................... -.3 2 16 248 Teknisk navigeringsmidler ......... Vedligehold skib/motor ............ 2,4 1, 4 2 2 20 20 80 80 Søfartsskole (grunduddannelse) ...... 1, 3 2 24 480 Trawlerkursus .................. 1,3 2 24 240 Fiskeri faglig grundkursus ............ 1, 2, 4 3 36 360 Redskabskursus .................. 1, 2, 3,4 6 72 216 TOTAL ........... ............. _ 25 276 2740 Specialarbejderskolen/Brancheskole for bygge/anlæg Anordnet undervisning EFG-basis ialt ................... 3 8 90 1440 Specialarbejderuddannelse Bygningsarb. trin 1 ............... 1, 3 2 24 72 Bygningsarb trin 2 ............... 1, 4 2 24 72 Bygningsarb. trin 3 ............... 4 1 12 60 Afbinding/montage ............... 2 1 12 60 Systemforskalling .................. 1 1 12 24 Byggepladsbeton .................. 1 1 12 24 Nivellering ............... 2 1 12 24 Vejarbejde ..................... 1, 3 2 24 144 Kloak trin 1 ..................... 1,4 2 24 72 Kloak trin 2 ................ 1 1 12 36 Kloak trin 3 ............ 2 1 12 48 Rene-ørine- ........................ 1,2 2 24 72 147 [10] Opstart I kvartal Antal kursus Antal elever Antal elevuger Lagerkurser ..................... 2 1 12 24 Isolering ........................ 1 12 36 Brydning ........................ 3 36 216 Sprængning . . ..... 1 6 18 Sikkerhed ........................ 3 36 36 Gaffeltruck ..................... 1 6 18 Havneterminal trin 1 ............... 1 6 18 Chauffører ..................... 1 6 18 Mobil-kraner ..................... 1 6 18 Selvbyggerkursus .................. 1 12 96 Uddannelsesbyggeri ............... 2 24 288 Almene forkurser .................. 1, 2, 4 3 36 120 lait specialarbejderkurser ............ _ 36 402 1614 Efteruddannelser Mesterkurser ..................... 1 1 12 36 Adrninistrativ-kursus ............... 2 2 24 24 Formandskurser .................. 1, 4 2 24 72 lait efteruddannelse ............... 5 60 132 TOTAL Specialarbejderskolen ...... 49 552 3186 Social-pædagogisk Skole Uddannelsessystemet: Godthåb blok II ............ 1 4 65 830 blok III ............ 1 2 40 560 blok I ......... 3 3 60 840 Holsteinsborg blok I .... 3 1 20 240 lait ............. 10 185 2470 Kursusvirksomhed: Suppl kursus socialhjælpere ......... 1 1 15 30 Suppl kursus barnehjælpere ......... 1 1 15 30 Seminar gr pædagoger ............ 3 1 15 30 Hjemmehjælperkursus ............ 3 1 15 90 Kursus alderdomshjælpere ......... 1 1 15 30 148 [11] Opstart Antal Antal Antal i kvartal kursus elever elevuger Praktiklærerkursus ............... 2 3 45 45 Beskæftigelseskurser ............... 4 3 45 45 lait kurser........................ - 11 165 300 TOTAL Social-pædagogisk Skole ~- 21 350 2770 Kursusskole (1.6.76) Rengøringskurser.................. 3,4 2 24 72 Havneterminal I .................. 4 2 12 36 Mobilkrankursus .................. 4 l 6 18 Chaufførkursus .................. 3 l 6 18 Filetteringskursus.................. 4 3 36 72 Portørkursus ..................... 3 l 10 30 lait kursusskole .................. - 10 94 246 Husholdnings fagskolen, Julianehåb Husholdn. fagligt grundkursus ...... 3 l 20 440 Husholdn.fagligt specialkursus vaskeri l l 10 140 Husholdn.fagligt specialkursus køkken l l 10 140 Husholdn.fagligt afslutningskursus ... 2 l 20 80 TOTAL ......................... ~ 4 60 800" Uddannelsesforanstaltninger i Danmark Søfartsskole ..................... 1,3 2 50 1000 Havneterminal .................. 3 l 12 48 Individuelle efteruddannelsestilbud ... - 5 75 225 TOTAL ........................ - 8 137 1273 TOTALNIVEAU1............... - 150 1785 13942 149 [12] Niveau 2: Nye, højt prioriterede uddannelsestilbud. Opstart i kvartal Antal kursus Antal elever Antal elevuger Administrative uddannelser: Regnskabskurser for fiskere ......... ? 10 100 200 Efterudd. kontorpersonale ......... ? Merconomuddannelse ............... ? 20 1 240 10 480 400 Tolke-B uddannelse ............... ? 1 10 400 lait administrative uddannelser ...... — 32 360 1480 Andre uddannelser: Fåreholderelevuddannelse ......... 1, 3 Fodringskursus .................. 2,4 2 2 8 24 320 24 Spinde- og vævekursus ............ 3 1 12 12 Fangeruddannelse .................. — 5 50 400 lait andre uddannelser ............ — 10 94 756 TOTAL NIVEAU 2 .............. 42 454 2236 Niveau 3 : Nye, prioriterede uddannelsestilbud og evt. yderligere tilbud. Opstart i kvartal Antal kursus Antal elever Antal elevuger Kursus klinikassistenter ............ ? 1 20 40 Kursus etablering/forædling private virksomheder ............... ? 4 40 120 Tagdækkerkursus .................. ? 1 12 36 Gulvbelægning .................. ? 1 12 72 Minør opf. af gi. minører ............ ? 1 12 36 Svejsekursus ..................... ? 1 8 48 Dieselmontagekursus ............... ? 1 10 30 Vandinstallationskursus ............ ? 1 16 80 Olieudd. introducerende ............ ? 1 10 40 TOTALNIVEAU3 ............... 12 140 502 150 [13]