[1] Uddannelse af grønlandsk administrativt personale af Jakob Janussen Indledning Efter at der i flere år har været en brudstykkevis diskussion om behovet for at uddanne grønlændere til at indtage administrative stillinger i Grønland, har Erhvervsuddannelsen i Grønland taget et initiativ, som rigtigt opfattet og ud- nyttet kunne danne optakten til en grøn- landsk administrativ uddannelse. For at understrege betydningen af det nævnte vil det være nødvendigt nærmere at be- skrive, hvad initiativet går ud på, og forsøge at anbringe det i en bredere sammenhæng. Denne artikel handler om disse ting; men forinden vil det være formålstjenligt at nævne og uddybe en- kelte forhold, der belyser nødvendig- heden af, at man kommer i gang med en systematisk uddannelse af grønlandsk administrativt personale. Fortsat dominans af udsendt administrativt personale? Uden at henvise til eksakte tal kan man roligt gå ud fra, at antallet af udsendte i Grønland er forholdsmæssigt stort, når det drejer sig om det administrative personale. En diskussion om udskiftning af ud- sendt administrativt personale med grøn- landsk arbejdskraft ender som regel med, at dette desværre nok ikke lader sig realisere i overskuelig fremtid. Spørgsmålet er, om denne tankegang ikke trænger til at blive belyst nærmere og eventuelt revideret, for når en hvil- kensomhelst antagelse bliver gentaget atter og atter, har den tendens til at blive cementeret yderligere. Rekruttering til administrationen Den almindelige antagelse om, at de ad- ministrative poster i Grønland ikke i overskuelig fremtid lader sig bemande med grønlandsk arbejdskraft, hænger ganske givet sammen med den danske tradition, der går ud på, at man i meget, meget omfang rekrutterer det admini- strative personale fra universiteternes juridiske og økonomiske fakulteter. Vi svømmer jo i Grønland ikke ligefrem i kandidater fra nævnte fakulteter, ja akademiske kandidater overhovedet. Men administration er mange ting. I Danmark er der nok en tendes til at anvende akademisk arbejdskraft til ad- 159 [2] ministrative funktioner, der sagtens kan klares af et ikke-akademisk personale. De to nævnte forhold — nemlig mang- len på grønlandsk akademisk arbejds- kraft og tendensen til at klare funktio* ner, som den akademisk uddannede ar- bejdskraft ikke er specielt uddannet til at klare — indicerer, at vi i Grønland må bruge en helt anden rekruttering til administrationen end i Danmark. Grønlandisering og administration Ofte og med rette betegnes det admini- strative apparat som den, der står for kontinuiteten i et samfund. Apparatet kan således pr. sin definition konserva- tive holdning være med til at forhale — og i værste tilfælde at blokere - æn- dringer, som der ellers er et politisk fler- tal for. Hvis man skal tage grønlandi- seringspolitikken alvorligt, er det med andre ord nødvendigt også at grønlandi- sere den grønlandske administration. Administration, sprog og kommunikation Ofte hører man det administrative sprog blive beskyldt for at være uforståeligt for den jævne mand. Dette må stadig siges at være tilfældet, selv om der i de senere år har været en ganske markant udvikling i retning af, at administra- tionssproget har nærmet sig det talte sprog. — Forholdet stiller sig helt ander- ledes i Grønland, hvor en meget stor del af befolkningen kun kan kommunikere på grønlandsk, men hvor administra- tionssproget er dansk. Her slår afstan- den imellem det sprog, som det admini- strative personale benytter, og det sprog, den jævne mand taler, igennem så det batter. Der går en historie om, at svar- brevene fra Ministeriet for Grønland til grønlandske uddannelsessøgende, som har ansøgt ministeriet om uddannelses- støtte, f ør i tiden har været skrevet på et så kompliceret sprog, at de uddannel- sessøgende har måttet ringe til ministe- riet for at få at vide, om de har fået støtte eller ej. Når administrationssproget i Grøn- land fortrinsvis er et svært tilgængeligt dansk, må man gå ud fra, at mange grønlandsktalende borgere ofte har svært ved at finde ud af, hvilke rettig- heder og forpligtelser de har i sam- fundet. Her ligger en del af forklaringen på, at så forholdsvis mange grønlændere har svært ved at forstå, hvorledes det nu- værende grønlandske samfund er ind- rettet, og hvorledes det fungerer. Admi- nistratorer og befolkningen taler med andre ord forbi hinanden. Løsningen: Et grønlandsk administrativt personale Løsningen på dette kommunikationspro- blem er ikke, hvad en del sikkert vil tro: Uddannelse af flere tolke, der kan tolke fra dansk til grønlandsk og omvendt. Man må være klar over, at selv en for- holdsvis lille administration som den grønlandske beskæftiger sig med så kom- plicerede og specialiserede forhold, at det ikke er nok — med al mulig respekt for dygtige grønlandske tolke — at være en god all-round tolk. Løsningen må være at uddanne et administrativt per- sonale, der kan kommunikere med deres grønlandske klientel. For denne løsning taler også den almindelige erfaring, at 160 [3] det bliver vanskeligere at kommunikere imellem to grupper, hver gang man ind- fører et mellemled imellem dem. Erhvervsuddannelsens tilbud om administrativ efteruddannelse Erhvervsuddannelsen i Grønland har som noget nyt i Grønland i efteråret 1976 tilbudt handels- og kontorfunktio- nærer i Godthåb en administrativ efter- uddannelse omfattende følgende hoved- områder : Statskontrolleret fagprøve. Statskontrolleret højere fagprøve. Specialkurserne (merkonom- uddannelsen). Til trods for en meget sen annoncering i Godthåb var der 128, der meldte sig. Heraf var 33 grønlændere. Det skal understreges, at tilbuddet i første om- gang kun omfattede Godthåb, Frede- rikshåb og Holsteinsborg. Tilmeldings- tallene viser, at HK-personalet i Godt- håb føler, at det har vældigt behov for en administrativ efteruddannelse. Det er naturligvis umuligt på nuværende tids- punkt, hvor kurserne endnu ikke er af- sluttede, at sige noget om, hvordan kur- serne spænder af; men jeg synes, at til- meldingstallene er imponerende. Alene det forhold, at HK-folkene selv føler behov for en administrativ efteruddan- nelse, indicerer, at kursisterne vil være vældig motiverede. Det er som bekendt ikke nogen dårlig undervisningsbag- grund. Udstræk forsøget til andre byer! Der er al mulig grund til at krydse fingrene for det initiativ, som Erhvervs- uddannelsen har taget, for det er ikke nok at snakke om tingene. Man må engang imellem springe ud i det dybe vand og se, hvordan det går. Man må håbe, at Erhvervsuddannel- sen i Grønland i de allernærmeste år vil have både økonomiske og pædago- giske ressourcer til at udstrække for- søget, som initiativet må siges at være, til andre byer, hvor der blot er nogen- lunde elevmæssig og lærermæssig bag- grund for at starte kurserne. På den måde vil man indhøste et bredt erfa- ringsmateriale, der kan få en afgørende betydning for uddannelsen af et grøn- landsk administrativt personale. Perspektiverne på kort sigt Det er tidligere understreget, at der i Grønland vil være behov for at rekrut- tere administrationspersonalet i Grøn- land på et andet grundlag end i Dan- mark. For mig at se er Erhvervsuddan- nelsen i Grønland på rette spor. Det er i hovedsagen grønlændere med HK- uddannelse, man må sætte sin lid til, når man skal opbygge et grønlandsk admini- strativt personale, bl. a. fordi der i over- skuelig fremtid ikke er udsigt til, at der bliver et udbud af betydning af grøn- landske akademikere, der kan træde ind i administrationen. Det er på den måde, man kan sikre sig en fast grønlandsk kerne af et administrativt personale, og det er på de måde, at man sikrer en hel masse grønlandske HK-folk et mere meningsfuldt og selvstændigt arbejde end nu. Sådan som situationen er i dag, må mange af de grønlandske HK-folk bruge en væsentlig del af deres tid og arbejdskraft som tolke for danske admi- nistratorer. Det kan i længden ikke und- 161 [4] Administrationsbygninger i Godthåb. fat.: Mogens S. Koch, 1972, gå at virke bremsende på det grønland- ske personale udviklingsmuligheder, samtidig med at det ikke kan siges at være en rationel udnyttelse af arbejds- kraften som sådan. Perspektiverne på længere sigt Det er meget vigtigt, at man allerede på nuværende tidspunkt begynder at plan- lægge, hvorledes man sikrer den spæde begyndelse til en administrativ uddan- nelse i Grønland videreudviklingsmulig- heder. Man må med andre ord begynde at gøre sig klart, hvad der skal til for at følge Erhvervsuddannelsens initia- tiv op. Som nævnt ovenfor bør man udstræk- ke initiativet til andre byer, også med henblik på at skaffe et bredere erfa- ringsmateriale til brug ved forbedring af uddannelserne. I denne fase må man klare sig med det forhåndenværende læ- rerpersonale, som i forvejen findes i de enkelte byer. Med lærerpersonale tænker jeg først og fremmest på HK-folk og ikke folkeskolelærere, der som bekendt 162 [5] i disse år har arbejde til op over begge ørerne. På længere sigt vil det være helt nød- vendigt at opbygge en lærerstab, der har uddannelse af et grønlandsk administra- tivt personale som deres hovedbeskæf- tigelse. Denne uddannelse er for vigtig til, at den i længden kan klares som en bibeskæftigelse. Denne lærerstab må nødvendigvis re- præsentere alle relevante faggrene og bør omfatte nogle af de HK-folk, der i forsøgsperioden eller pionertiden — om man vil — i disse og de nærmest kom- mende år kommer til at agere under- visere i denne spæde begyndelse til en grønlandsk administrativ uddannelse. Det vil da ikke være for tidligt allerede nu at tilbyde nogle grønlandske HK-folk et pædagogisk supplement til deres al- mindelige erhvervsmæssige uddannelse. Så bliver spørgsmålet, hvor denne lærerstab skal anbringes. Det logiske svar vil være en grønlandsk administra- tiv skole, en forvaltningshøjskole med andre ord. Skolen skal forestå den vide- regående administrative uddannelse i Grønland og være koordinator af lokale efteruddannelsestilbud til HK-folkene, for skolen behøver jo ikke at forhindre, at der fortsat bliver mulighed for at tage enkelte grundliggende trin i den kommende administrative uddannelse ved lokale kurser. Det vil føre for vidt på nuværende tidspunkt at uddybe ideen om denne grønlandske forvaltningshøjskole 5 de- taljer. Jeg skal blot nævne en enkelt af- gørende forudsætning for etableringen af en sådan skole. Denne forudsætning er, at den teoretiske del af den grøn- landske HK-uddannelse også finder sted i Grønland. Ved at integrere de to skoler vil man kunne udnytte økonomiske og ikke mindst lærerressourcer, som fortsat vil være knappe, rationelt. 163 [6] Helga, fødselsdagsbarn i en bygdeskole. Fot.: Chr. Frederiksen 164 [7]