[1] Den videnskabelige aktivitet omkring Thule Air Base Personlige indtryk fra første besøg i 1964 af Jørgen Taagholt Lige siden Knud Rasmussen grundlagde Thule kolonien i 1910, har navnet Thule været uløseligt forbundet med •videnska- belig aktivitet. Med Thule basens op- rettelse i 1952 åbnedes helt nye mulig- heder for udforskningen af Nordgrøn- land og af de specielle geofysiske for- hold nær den geomagnetiske pol. I de første årtier var det selve indlandsisen og de glaciologiske problemer, der knyt- ter sig hertil, der var genstand for den største forskningsindsats. Mens tidligere aktiviteter på isen, herunder overvintringsstationer, havde været primitive og kun beregnet på an- vendelse i få år af entusiastiske viden- skabsmænd, drejede det sig nu om op- førelsen af komplicerede tekniske instal- lationer med dertil hørende krav til mil- jø, faglig ekspertise, komfort og forsy- ningstjeneste. Et første mål var således at udvikle den nødvendige teknik for at kunne gennemføre tunge transporter på indlandsisen samt etablering af større permanente, bemandede lejre på eller under isen. Den danske glaciologiske ekspert, universitetslektor Børge Fristrup har gennem et l O-år fulgt den amerikanske videnskabelige aktivitet på og under isen med udgangspunkt fra Thule AB og har i sine bøger Indlandsisen 1963 og Green- land Ice Cap 1966 redegjort herfor. Efter at jeg gennem nogle år for Me- teorologisk Institut havde Været invol- veret i geofysisk aktivitet i Sydgrønland, blev jeg i 1964 som værnepligtig inge- niør ved Forsvarets Forskningstjeneste sendt til Thule distriktet som ansvarlig for et af Meteorologisk Instituts projek- ter, assisteret af en radiotekniker. På de følgende sider bringes direkte udpluk af min rejserapport fra dette første besøg i Thule distriktet i 1964, der giver indtryk af, hvordan en ung ingeniør oplevede den hektiske aktivitet, der så kunstigt var placeret i det arkti- ske miljø. Afrejse Den 10. august startede jeg fra Kastrup med SAS Los Angeles maskine, og efter 4 timer og 8 minutters behagelig fart landede den store DC8 i Søndre Strøm- fjord i herlig sol og 18 graders varme. Tirsdag den 11. august sent om af- 279 [2] tenen fløj jeg fra Søndre Strømfjord med MATS (Military Air Transport Service) DC6B maskine til Thule AB, flyvetid 3 timer og 5 minutter — i fint vejr med udsigt over Diskobugten, Ja- kobshavn isbræ, Disko, Vaigat, Nug- ssuak halvøen - herefter over skyerne indtil det sidste stykke i lav højde forbi Kap York over North Star Bay til Thule AB. Thule Air Base — Historie I 1946 blev der i samarbejde mellem USA og Danmark oprettet en ny me- teorologisk station i Nordgrønland ved Wolstenholme fjord ca. 5 km fra kolo- nien Thule, i en bred dal, der lokalt kaldtes Pitugfik. Dalen, der er ca. 7 km bred og omgivet af ca. 500 m høje bjerge, fører fra indlandsisen ud til North Star Bay, der byder på glimrende ankerplads for forsyningsskibe. Grunden til, at man foretrak Pitugfik dalen frem- for Thule, skyldes dels rent meteorolo- giske forhold, dels at man ganske let kunne lave en landingsbane for fly i den brede skærmede dal. Da man i USA i 1950 arbejdede med planer om at placere en base i Nord- grønland, faldt valget ganske naturligt på dalen ved North Star Bay. Oprettelsen af Thule AB blev påbe- gyndt i 1951 i marts måned, da de første 600 arbejdere ankom for at forberede modtagelsen af det sværere materiel, der med en konvoj på ca. 50 skibe og med 8500 mand ankom til Thule i juli 1951. Denne arbejdsstyrke arbejdede døgnet rundt, indtil vinteren satte ind i slutnin- gen af september, hvorefter kun 400 mand overvintrede. Tidligt næste forår blev de store anlægsarbejder genoptaget, og i september måned i 1952 efter 18 måneders arbejde stod basen færdig. Thule AB dækker et område på ca. 3600 hektar og omfatter foruden skibshavn og den egentlige lufthavn med startbaner, hangarer, værksteder og administrations- bygninger tillige en hel by til 4-5000 ind- byggere, en by der er forsynet med alle tænkelige moderne faciliteter. Gennem anvendelse af milliardbeløb har man trodset det arktiske klima og gennemtrumfet en moderne by med en moderne bys faciliteter, ganske ofrende den skønhed, der ellers er så betagende i den grønlandske naturs vælde. Man kører nu i taxa gennem de støvede brede gader, ser uendelige rækker af ens sølv- grå huse med bittesmå vinduer. Store kasser klodset op for ikke at ødelægge perma f rostens bærende egenskaber; ga- der omhegnet af røranlæg på bukke en meter over jorden i kasser, der ved vej- krydsene løfter sig som portaler over den travle trafik. I centrum af byen fin- der vi overfor hovedadministrationsbyg- ningen centret for det kulturelle liv, først og fremmest biografen med plads til ca. 700 mand og med 5—6 daglige forestil- linger, desuden kirken, der ligger mere stille hen. Her er jødisk tjeneste om fre- dagen og både katolsk og protestantisk om søndagen. Inden man når til „snack- baren", passeres det store velforsynede bibliotek, og iøvrigt finder man hobby- lokaler, bowlingbaner, gymnastikhal, ud- salg, klubber m. m. Der arbejder i øje- blikket ca. 1200 danskere i Thule AB på kontrakt for DCC, beskæftiget med en- kelte anlægsarbejder, buskørsel, taxa- 280 [3] Thule Air Base. kørsel, indkvartering og bespisning, eks- pedition i udsalgene m. m. Thule er beliggende ca. 70° geogra- fisk W, og lokal tid burde følgelig være zonetiden svarende til 75° W. Medens Grønlandsministeriet af praktiske grunde har bestemt, at man også i Thule distrik- tet skal anvende grønlandsk tid, sva- rende til 45 ° W, anvendes der på Thule AB en kompromisløsning, idet man føl- ger zonetiden angivet ved 60° W, altså een time forskudt i forhold til grøn- landsk tid og 4 timer efter GMT. Opholdet på Thule AB I Thule AB var vi indkvarteret i Air Crew Quarter, der normalt er indkvar- teringssted for de flybesætninger, der har midlertidigt ophold på Thule AB. Vi fik hver et enkeltværelse, spartansk møbleret med stol, bord og seng. Hver mand fik udleveret 2 stk. tæpper, 2 lag- ner, hovedpude med betræk samt 2 hånd- klæder. I barakken var der adgang til familietoilet, vaskerum med koldt og varmt vand, mulighed for brusebad samt adgang til elektrisk vaskemaskine med dertil hørende varmluft-tørremaskine. Overalt i bygningen led man under den kolossale varme, amerikanerne til- syneladende foretrækker indendørs, vel ca. 25-30° C. De følgende dage på Thule AB gik vi blot og afventede, at vort udstyr skulle ankomme fra USA. Vi var i stadig kontakt med den 281 [4] danske forbindelsesofficer, det danske posthus i Thule AB, USARSG og fik iøvrigt tiden til at gå med ture i og omkring basen. Vore ture i omegnen vanskeliggjordes af, at færdsel uden for de egentlige veje ikke er tilladt. Vi over- trådte derfor gang på gang de gældende regler og kom derved i lidt nærmere kon- takt med Air Police, end vi egentlig havde ønsket, uden at dette dog på nogen måde fik generende følger. Da en stor del af de værnepligtige, der kommer til Thule AB, aldrig før har været i arkti- ske områder endsige kender til strengere vintervejr, har man måttet gennemføre ret strenge bestemmelser for al færdsel udendørs. Alt afhængig af temperatur og vindforhold erklæres basen i „Phase Condition", når vejrforholdene bliver lidt barske. Når vinden er så stærk, at ledelsen anser det for farligt for enhver at begive sig uden for byområdet, pro- klameres Phase I. Hvis vinden tiltager i styrke, meddeler radioen, at basen er Phas£ II, hvilket betyder, at ingen må begive sig ud uden vigtigt ærinde, og kun flere i følge, medens Phase III udeluk- ker al udendørs aktivitet. Så vidt jeg har kunnet få oplyst, har man dog ikke målt vindstyrker over 80 knob i Thule området, og for mere er- farne folk kan de strenge bestemmelser på basen forekomme ret urimelige og generende. Denne oplysning er imidlertid ikke kor- rekt. Der forekommer netop i området omkring Thule-basen meget store vind- styrker, som det følgende eksempel vil vise. Langs den sydøstlige kystlinie af USA startede en storm den 4. marts 1972, hvor stormområdet bevægede sig mod nord langs østkysten af USA og Canada og senere langs vestkysten af Grønland, hvorunder stormen tiltog i intensitet (se kortet). Da stormen nåede Thule AB den 8. marts 1972, lå baro- metertrykket på omkring 970 mB. I om- kring 16 timer fra kl. 17 lokal tid den 8. til omkring kl. 09 den 9. marts rasede stormen over Thule AB, der oplevede den hidtil længste periode med Phase III, På basen registreredes mellem kl. 20 og-24 ikke under 69 knob med vindstød op til 100 knob, men uden for selve ba- sen registreredes væsentligt højere vind- hastigheder. Fed den bemandede radio- station på P-Mountain ca. 16 km syd for basen registreredes i perioden kl. 19 til 09 morgen ikke under 100 knob og i tre af timerne endda ikke under 120 knob. Højdepunktet kom imidlertid ude ved de store radaranlæg (Ballistic Missile Early Warning Site l), hvor der kl. 21,55 den 8. marts 1972 registreredes en vindha- stighed på 180 knob, en vindstyrke der, så vidt der foreligger officielle meteoro- giske indberetninger, kun overgåes af en storm ved Mount Washington i New Hampshire den 12. april 1934, hvor der registreredes 200 knob* Navnet Thule Vi fik også lejlighed til at bese Knud Rasmussens gamle Thule Koloni, hvor nu den danske radiostation Dundas er beliggende. Det kunne her være på sin plads at forsøge at udrede de vanskelige navneforhold, der knytter sig til Thule. * Vindstyrfce 12 i Beauforts vindskala river vind- hastigheder over 64 knob svarende til 33 m/sec, 180 knob svarer til ca. 92 m/sec. eller ca. 330 km i timen. 282 [5] Stormens vej til Thule, marts 7972. På kortet er angivet dato og tid med dertil svarende barometerstand. 283 [6] Ultima Thule var det navn, de gamle grækere brugte om landet yderst mod nord, og det var det navn, Knud Ras- mussen og Peter Freuchen kom i hu, da de ville navngive den handelsstation, de oprettede i 1910 ved den året før opret- tede missionsstation. Handelsstationen Thule, der var Knud Rasmussens private station, indtil staten overtog den i 1937 4 år efter Knud Rasmussens død, var placeret på den smalle landtange, der fører ud til Mount Dundas, der i daglig tale kaldes Thulefjeldet; et smukt karak- teristisk fjeld, der forøvrigt findes af- bildet på de grønlandske 100-kroner sed- ler. Her voksede Knud Rasmussens lille koloni op, og man kan endnu i dag se mange velbevarede ruiner af de oprinde- lige tørvehuse, der ligger på nordsiden af landtangen ud mod Wolstenholme fjord. Da amerikanerne anlagde Thule AB i bunden af North Star Bay, blev man nødsaget til at flytte den gamle Thule koloni, og man valgte da det gamle bosted Qånåq på sydspidsen af Red Cliff halvøen, og opførte der det ny Thule, medens man bibeholdt den danske radiostation ved den gamle ko- loni og kaldte den Dundas efter fjeldet. Grønlænderne i Qånåq omtaler imidler- tid deres gamle boplads med det grøn- landske navn Umånaq. Beklageligvis kom den amerikanske base til at bære navnet Thule, og det skaber den dag i dag den største forvirring. Hvor havde det ikke været lettere, om man havde kaldt basen for North Star Base. Thule AB Det amerikanske forsvarsom- råde ved North Star Bay. Thule Den grønlandske by i Nord- grønland, det ny Thule. Qånåq Det grønlandske navn for det ny Thule. Kanak Det amerikanske navn for det ny Thule. Dundas Dansk radiostation beliggen- de ved den gi. Thule Koloni ved Mount Dundas. Umånaq Det grønlandske navn for den gamle Thule Koloni. Camp Tuto Den 20. august flyttede vi til Camp Tuto. Fra Thule AB fører der en god bilvej op til Camp Tuto, der ligger i ca. 500 m's højde lige ved indlandsisens rand ca. 25 km sydøst for Thule AB. Lejren, der kan rumme op til 500 mand, består af rækker af kasselignende præ- fabrikerede orangemalede huse omgivet af større og mindre specielle bygninger rummende værksteder og garager. Alle husene er omhyggeligt tøjrede til jorden med stålbarduner, og tove er udspændt mellem husene for at tjene som livliner under passage fra hus til hus under vin- terstormenes rasen. Også her finder man alle moderne faciliteter: elektricitet, varmt og koldt vand o. s. v., tillige fin- des der kirke, bibliotek, biograf og ud- salg. Også her serveredes der i messen diverse friske grøntsager og frugt. Navnet Camp Tuto kommer af Thule take off, idet lejren er lagt her, fordi man her har meget let adgang til ind- landsisen, der jævnt rejser sig fra det isfrie land med en stigning på ca. 6 %, medens isen de fleste andre steder rejser sig brat med en næsten lodret utilgænge- lig mur. Camp Tuto er oprettet og drives af US Army Polar Research and Develop- 284 [7] i*-«. Camp Tuto, august 1964. Fot.: Jørgen Taagholt. ment Command, PR & DC, hvis motto er: Scientia Servimus. PR & DC er som følge af den afta- gende aktivitet i forskningen i det arkti- ske område i år omdannet til US Army Research Support Group — USARSG. At man fortsat lever op til det gamle motto, har vi nydt godt af under vort udmærkede og udbytterige samarbejde med USARSG. Vi fik nu lejlighed til at få et indblik i dagliglivet på Camp Tuto og et indtryk af naturen i de barske omgivelser, et ind- tryk, der dog blev meget formildet gen- nem det usædvanligt gode vejr. Stille vejr med sol og frost. Selvom størstedelen af forsøgene fore- går ved Camp Century, udfoldes der dog også stor aktivitet ved Camp Tuto. Jeg vil i det følgende give en ganske kort beskrivelse af de forskningsarbej- der, vi fik lejlighed til at få et indblik i, dels på Radio Propagation Station I og II, dels på Geopole Station på North Mountain. Desuden vil jeg kort omtale et besøg i Permafrosttunnellen ved Camp Tuto. Radiopropagation Station I (Ionosfære- stationen) Her er fast beskæftiget 9 mand, tillige arbejdede der her 2-3 mand med opsæt- ning af nyt udstyr, som omfattede: lonosonde C4, der anvendes til regel- mæssige målinger af elektrontætheds- profilen i ionosfæren. lonosfærelabora- toriet under Meteorologisk Institut ud- fører ganske tilsvarende målinger på ionosfærestationerne i Narssarssuaq og Godhavn. Magnetisk variometer. Radio Activity Monitor (for Forsva- rets Forskningsråd, København). Udsty- ret består af en Nilfisk støvsuger, der 285 [8] indsuger luft og støv. De indsamlede partikler sendes til København til nær- mere undersøgelse. Wind Recorder. Kontinuerte registre- ringer på skriver udføres af såvel vind- hastighed som vindretning. Micropulsationsrecordings. Fixed Frequency Backscatter. Colaer Antipol projekt. Man modta- ger her signaler på 4, 10 og 20 MHz. Senderne er placeret ved sydpolen. På 4 og 10 MHz modtager man her væ- sentligt kraftigere signal end på stationer på mellemliggende bredder. På 20 MHz modtager man intet signal i Thule. Radio Propagation II Her er beskæftiget et personale på 4 mand. Stationen arbejder for og beman- des til dels af Stanford Research Insti- tute, Californien. High Frequency Phase-stable Projekt: Man bestemmer bevægelser i ionosfæren ved hjælp af målinger af dopplerskift af radiobølger fra sender på Camp Tuto og modtager i Palo Alto, Californien. HF Communication Effects Simula- tion — som et led i et program bestående af en undersøgelse af 6 udbredelsesveje, af hvilke nogle passerer nordlyszonen. Camp Tuto blev lukket som helårslejr i 1965, idet dog lonosfærestationen vide- reførte sin aktivitet gennem hele vinteren 1965/66, hvorefter også denne station blev lukket, men en del af aktiviteten overført til den nyoprettede danske lonosfÆrestation under Meteorologisk Institut i Thule/Qanaq. Som et led i en samarbejdsaftale mellem US National Science Foundation og USARSG op- 286 .iørteUS Army i 1966 i løbet af 24 ar- bejdsdage en 180 m? stor bygning i Thule til lonosfterestationen. Arbejdet blev udført som en militær øvelse, hvor alle byggeelementer blev overført med en Sikorsky H 34 helikopter fra Camp Tuto til Thule, på i alt 73 flyvninger overførtes godt 55 tons. Geopole Station på North Mountain Stationen, der har været i drift siden det geofysiske år 1958, er bemandet med 4 mand. Lederen var stærkt interesseret i at få oplysninger om dansk geofysisk aktivitet på Grønland og oplyste, at le- delsen hjemme var interesseret i et nær- mere samarbejde. Geopole Stations udstyr omfatter blandt andet: All Sky Camera. Der anvendes også her 16 mm film, 20 sekunders ekspone- ring, der tages et billede pr. minut. Spektrometer til måling af nordlys. Cosmisk Ray Counter, bestående af apparatur til måling af protonstråling ved^hjælp af Pb-skærmet BF3 tæller. Mesonstrålingen måles særskilt ved hjælp af et mesonteleskop, som består af tre horisontale geigertællere, anbragt over hinanden. Det nederste tællelag er skærmet af en tyk stålplade, så det kun anslås af mesonerne. Tillige måltes total- intensiteten af ladede partikler ved hjælp af en meget stor krystaltæller. Riometer med fast frekvens på 30 MHz. Geopole Station blev efter mere end 20 års drift lukket i 1976. En del af den videnskabelige aktivitet videreføres dog dels fra det danske Geofysiske Observa- [9] torium i Thttle/Qanaq dels på ny lokali- tet på baseområdet, hvor det automatisk virkende elektroniske udstyr tilses af Danish Arctic Contractors på kontrakt for USAF, Data herfra sendes dagligt i lighed med data fra de danske geofy- siske observatorier til internationale forecast centre, der anvender de grøn- landske data sammen med data fra sta- tioner andre steder såvel som sattellit- data som basis for forudsigelser vedr. forstyrrelser for radio kommunikation og navigation. Istunnelen, Camp Tuto En dag fik vi lejlighed til at se Istun- nelen, der ligger umiddelbart bag Camp Tuto. Det var en usædvanlig oplevelse at vandre gennem den 400 m lange istunnel langt inde i gletscheren. Loft, gulv og vægge består af is, der i det svage lys fra de elektriske pærer glitrer i mange farver. Vægge og loft er mange steder dækket af draperier af iskrystaller, der sagte daler ned efter den svageste berø- ring. I denne tunnel har der været udført mange forsøg vedrørende den perma- nente frosts virkninger på oplagring af fødevarer, brændstof, sprængstof m. m. Man har her undersøgt forskellige hus- typer, isolationsmaterialer og forskellige former for arktisk udstyr. Desuden ud- føres der en række glaciologiske målin- ger af isen og dens deformationer. Vi fik indtryk af, at hovedparten af undersøgelserne i istunnelen var afslut- tet, og at tunnelen var noget i forfald. Camp Century Vi fik ved denne lejlighed desværre ikke mulighed for at bese Camp Century, byen under isen, men vi fik talt med en del personale, der kom direkte derfra. Lejren ligger i 2200 m's højde cirka 225 km fra Camp Tuto. Det tager fra to til fire døgn at nå lejren med et „godstog", et såkaldt „heavy swing", men turen kan gøres på ca. 20 timer med „Pole- cat", et to vogns bæltedrevet køretøj med plads til ca. 30 personer. Vejen over indlandsisen er markeret med røde og sorte flag på høje stokke. En aften i strå- lende midnatssol gik vi en ca. 10 km lang aftentur på indlandsisen følgende den afmærkede kørevej, der tydeligt bar spor af de tunge køretøjer. Vi havde herfra en meget smuk udsigt over Melville- bugten i syd, i alle andre retninger så vi kun den ensformige isflade. Efter åbning af Camp Century i august 1960 med moderne faciliteter til mere end 200 mand, hospital, forretning, værksteder, laboratorier, posthus, biblio- tek m. m. etableredes det første og hidtil eneste kernekraftværk i Danmark. Det var i drift frem til efteråret 1963, da Camp Century overgik fra status som helårsstation til blot gennem sommer- månederne at være basis for de viden- skabelige undersøgelser, der andet sted er beskrevet af Børge Fristrup. Kraftvær- ket bestod af en atomreaktor i forbin- delse med et konventionelt dampkraft- anlæg med en maksimal effekt på 1,5 M.W. Reaktoren bestod af en rustfri ståltank på ca. 3 m3 indeholdende brænd- selselementerne, kontrolstænger samt rørsystemer for vandet i det primære system, hvor vandet var både moderator og kølemiddel for brændselselementerne. 287 [10] Camp Century. Hallen til atomreaktoren, juli 1960. Uden om selve reaktoren var en af- skærmningstank og uden om denne atter en ekstra afskærmning. Camp Century blev officielt lukket pr. 1. august 1966 og har ikke senere •været benyttet til beboelse på grund af de store sammentrykninger — der i 1966 androg op til ca. 75 cm - af gangene. Der har dog siden i de efterfølgende somre været aktivitet omkring Camp Century, idet mandskab har været ind- kvarteret i barakker ovenpå isen, og i sommeren 1977 forsøgtes gennemført nye undersøgelser af de i de forløbne ca. 10 år skete deformationer. US Air Force; meteorologiske raket- forsøg Den 24. august kom vi i kontakt med US Air Force Meteorologiske afdeling, og vi fik lov til at overvære a f skydnin- gen af en Arcas-class raket, hvis pay- loads indeholdt et udstyr svarende til det udstyr, der opsendes med en radiosonde- ballon til måling af lufttemperatur, fug- tighed og vindhastighed. Fra Thule AB kørte vi ud til affyringsrampen, der er placeret tæt ved BMEWS (Ballistic Missile Early Warning System), der ligger på et højdedrag ca. 15 km øst for Thule AB. 288 [11] Camp Century. Varmeveksler til reaktor-installationen, juli 1960. Selve Arcas raketten er ca. 2 m lang, vejer ca. 35 kg og kan bære en nyttelast på ca. 10 kg. Ved affyringen, der fandt sted den 24. august 1964 kl. 19,00 UT, anvendtes en ganske simpel rampe. Ned- tælling og affyring skete fra et lille træ- skur, vel ca. 3X3 m, med bliktag. Vi måtte ikke opholde os ude i terrænet, men skulle alle være samlet i det be- skedne lille hus, der dog på ingen måde kunne yde os besyttelse. Air Policen blo- kerede vejen til BMEWS ca. 200 m på hver side af affyringsstedet i de sidste 15 min. før affyringen. Hele sceneriet virkede på os lidt farceagtigt, 4 „rocket " i hvide kedeldragter med røde son hjelme og med teksten „rocket son" i store flammende bogstaver på ryggen ledede affyringen. Raketten, der kan nå op i en højde af ca. 100 km, sendtes så vidt vi fik oplyst op i ca. 50 km's højde. Mens de meteorologiske raketopsendel- ser i sommermånederne i perioden 1964 —1966 havde forsøgskarakter, etablere- des i 1967 mere permanente faciliteter med henblik på rutinemæssig opsendelse af meteorologiske raketter 5 dage om ugen året rundt. I 1973 overgik U S AF's meteorologiske tjeneste på Thule AB til Arctic Contractors, der også siden har varetaget arbejdet med de rutinemæssige opsendelser af meteorologiske raketter, og de opnåede data vedr. temperatur, 289 [12] vindretning og vindhastighed i området fra ca. 60 km højde og ned sendes efter hver raketopsendelse ud via det inter- nationale meteorologiske kommunika- tionsnet og anvendes således_ også af det danske meteorologiske institut. Et af de videnskabelige spørgsmål, der i dag er meget vigtigt at få afklaret, er koblingen mellem de Ionosfære fysiske forhold, der helt domineres af aktivitet •på solen, og de mere meteorologiske og klimatologiske forhold. Med solen som vor dominerende energikilde er det me- get vigtigt at skaffe så megen viden som muligt om solens fysik og dens betydning for klimasvingninger her på jorden. Den videnskabelige aktivitet med ud- gangspunkt på Thule AB fortsætter, måske med aftagende amerikansk ind- sats, men med stigende dansk aktivitet. Som udgangspunkt for hele den logisti- ske forsyningstjeneste vil Thule AB få afgørende betydning i de kommende år for Geodætisk Instituts arbejde med den endelige opmåling og kortlægning af Nordgrønland og for Grønlands Geolo- giske Undersøgelse's geologiske kort- lægning, og det er måske netop som ud- gangsbase for feltundersøgelse i hele Nordgrønland, at Thule AB i de kom- mende årtier vil have størst betydning for dansk videnskabelig aktivitet. Aktiviteten ved Forsvarsområdet gri- ber uundgåeligt ind i den lokale befolk- nings tilværelse. Den 21. jan. 1968 skete en fly-ulykke ved Basen, der kunne have medført alvorlig risiko for grønlænderne. Et brændende B52 bombefly fra USAF Opsendelse af meteorologisk Arcas-raket fra Thule AB. Fot.:Neble Jensen, 1968. 290 ÉN* [13] Qdndq. udstyret med kernevåben styrtede ned på isen i Bylot Sund, og hermed startede et usædvanligt projekt. Fra amerikansk side iværksattes straks et omfattende op- rydningsarbejde, og parattelt hermed forestod Atomenergikommissionens For- søgsanlæg Risø et stort praktisk og tek- nisk-videnskabeligt arbejde, i hvilket des- uden deltog en række andre danske insti- tutter, herunder Sundhedsstyrelsen, Grønlands Fiskeriundersøgelser, Dan- marks Fiskeri- og Havundersøgelser og Geografisk Institut. Gennem undersø- gelses-, kontrol- og oprydningsarbejdet blev indvundet megen videnskabelig er- faring og viden, specielt indenfor em- nerne marinebiologi og radioøkologi. Denne triste ulykke viste dels, hvor effektivt danske og udenlandske institut- ter kan samarbejde, og gav dels enestå- ende ny viden om marinebiologiske for- hold, — viden der en dag kan være af be- tydning for den lokale befolkning. Hele T hule-distrikt e t ligger langs den østlige side af „Nordvandet", et ca. 40.000 km2 stort havområde omfattende Fot.: Jørgen Taagholt, aug. 1976. den allernordHgste del af Baffin Bugt, kendt af hvalfangerne siden begyndelsen af 1800-tallet på grund af at havet netop her ikke var permanent dækket af havis vinteren igennem, men halvåbent med store våger og åbne havstrækninger. „Nordvandet" har umådelig betydning for klimaet og dyrelivet i Thule-distriktet og dermed også for befolkningens fangst- muligheder. Baseret på satellitobserva- tioner er man i dag i stand til at give mere korrekte statistiske informationer om åbentvandsområdernes udstrækning, og gennem de seneste år har der såvel fra canadisk som fra dansk side været akti- viteter igang for at kortlægge de ganske specielle oceanografiske og klimatologi- ske forhold samt deres betydning for biologiske forhold. Der er en klar tendens til, at den fort- satte videnskabelige aktivitet med ud- gangspunkt fra Thule Basen fremover i stigende grad vil beskæftige sig med klimatologiske, marinebiologiske og mil- jømæssige forhold af direkte betydning for den lokale befolkning. 291 [14]