[1] Hans Hedtofts tale til de forenede grønlandske landsråd i Godthåb den 4. august 1948 . . . Det er første gang, jeg personlig er heroppe, og del: er første gang en dansk minister besøger Grønland efter besæt- telsen. Må jeg derfor benytte lejlighe- den til at takke grønlænderne for tro- fastheden, samhørigheden og den gode vilje, de i alle forhold har vist overfor Danmark. Vi mindes i Danmark med taknem- melighed, at det grønlandske folk gang på gang under besættelsen, da den di- rekte forbindelse mellem os var afbrudt, gav udtryk for sin tillid til Danmark og for sine ønsker om genforening. Af alle rapporter og indberetninger, jeg har fået, forstår jeg, at der er en voksende følelse for moderlandet her- oppe. Dette er vi alle taknemmelige for, og ikke mindst når den giver sig udslag som f. eks. i den interesse, der vises undervisningen i dansk i de grønlandske skoler, glæder det os meget. Men interessen for Grønland i Dan- mark har ikke været mindre, kan jeg forsikre Dem. Enhver, der har haft lej- lighed til at følge med i dansk presse, ved, hvor meget de grønlandske spørgs- mål optager offentligheden i Danmark. Den tid, der er forløbet siden Dan- marks befrielse, har adskillige gange bragt Grønlands navn frem i verdens bevidsthed. Lad mig derfor straks sige, at det er hele Danmarks ønske at bevare og ud- bygge den århundredgamle tilknytning mellem Grønland og Danmark. Danmark ønsker at bevare suveræni- teten over Grønland, og al anden tale har intet med det danske folks vilje og ønske at gøre. Og det er ligeledes hele det danske folks ønske, at den kommende tids ud- vikling af Grønlands økonomiske og kulturelle liv udelukkende skal have til formål at højne og forbedre grønlæn- dernes levevilkår. Dette er det faste grundlag, hvorpå vi i fremtiden ønsker at samarbejde om Grønlands udvikling. Som det vil erindres, blev der i som- meren 1945 nedsat et fælles udvalg med repræsentanter for det grønlandske landsråd, den danske rigsdags grøn- landsudvalg og Grønlands styrelse. Dette udvalg havde to opgaver: dels at frugtbargøre det materiale, som alle- [2] rede var tilvejebragt i 1939, og dels at opstille retningslinier for den fremtidige udvikling. Resultatet af dette udvalgs arbejde blev en af grønlændere og dan- ske enstemmigt vedtaget femårsplan for udviklingen på Grønland. Som det er fremgået af direktør Ol- dendoAvs beretning her til landsrådet, er planen opfyldt for den tid, der er gået. Jeg lægger vægt på at understrege, at man fra dansk side har sat alle kræfter ind på at opfylde de givne løfter og til- sagn, og at planen som sagt til dato er opfyldt og på visse punkter endog overgået. Danmark har påtaget sig visse for- pligtelser overfor den internationale luftfartsorganisation. Vi skal i henhold til vort løfte udvide vejrmeldetjenesten på Grønland. Det betyder, at der skal bygges nye vejrmeldestationer og op- rettes anlæg til dette formål i langt større omfang end forudsat i 1946. For finansåret 1948-49 betyder det, at der af de knap 14 mill. kroner, der er afsat til vor anlægsvirksomhed på Grønland, skal bruges godt 6 mill. kr. alene til vejrmeldetjenesten. Disse opgaver har naturligvis i et vist omfang indvirket på den øvrige anlægsvirksomhed her i Grønland, men så vidt det på indevæ- rende tidspunkt kan ses, vil femårs- planen blive gennemført fuldt ud på den fastsatte tid, og Grønland vil ved denne foranstaltning få et førsteklasses kom- munikationssystem, som vil blive til stor nytte for landet. Under den anden store verdenskrig er udviklingen skredet hastigt frem både her og andre steder. Det grønlandske folk er i dag mere modent end i 1939, og fra andre lignende områder er der i de sidste ti år vundet betydelige erfa- ringer. Denne udvikling og dette erfa- ringsmateriale må naturligvis danne grundlag for Danmarks fremtidige grønlandspolitik. Forholdene i Grønland er i støbe- skeen. Store reformer er gennemført, og udviklingen nødvendiggør andre; men skal arbejdet med forbedringen af kårene krones med held, må den grøn- landske befolkning selv hjælpe til, og vi kalder derfor fra dansk side på lands- rådenes og alle andre gode kræfters vilje til samarbejde. Direktør Oldendow har nu i sin rede- gørelse vist, hvad der er sket, og hvilke planer der er, særlig på det sociale og kulturelle område. Femårsplanen vil her give den grønlandske befolkning adgang til at hæve sig op på højde med andre ligestillede folkegrupper. Nu aktualiseres det erhvervspolitiske spørgsmål. Det er herom, diskussionen særlig drejer sig både her og i Danmark. Jeg vil derfor gerne sige et par ord her- om, idet jeg betoner, at jeg ikke møder med noget færdigt program eller nogen endelig mening. Men det er vigtigt, at vi får talt ud om disse ting, både til orientering for de dansk-grønlandske myndigheder, der er afgørende for ud- viklingen, og til orientering for offent- ligheden, der er meget optaget af disse spørgsmål. I 1946 udtalte den grønlandske dele- gation sig enstemmigt for, at det nuvæ- rende handelsmonopol bibeholdes, og den ønskede de hidtidige bestemmelser om besejlingsforbud og afspærring af landet opretholdt. Motiveringen herfor [3] Hans Hedtoft i Grønland 1948. var, at delegationen skønnede, at „grøn- lænderne endnu ikke var nået så vidt i åndelig og materiel udvikling, at en åb- ning af landet nu eller i nærmeste frem- tid fandtes forsvarlig". På baggrund af den diskussion, der føres, er der anledning til at under- strege, at dette standpunkt indtil andet er udtrykt, er den retningslinie, vi, der har ansvaret for den erhvervspolitiske udvikling, hidtil har måttet rette os efter. Den grønlandspolitik, Danmark har ført gennem ca. 175 år, har været præ- [4] get af et ideelt ønske om at hjælpe grønlænderne til at leve og udvikles un- der så gode forhold, som landet mulig- gjorde, og dette ønske har vi stadig. Spørgsmålet er derfor nu, om det er rigtigt i grønlændernes interesse på alle områder at fastholde afspærringen^ og monopolet, eller om der bør ske ændrin- ger. I denne relation skal jeg erindre om, at netop den nævnte udvalgsbetænk- ning yderligere udtaler, at ophævelse af monopolhandelen og besejlingsforbudet engang jo må foretages, hvilket derfor efter min formening stadig må haves i sigte under alle fremtidige arbejder. Når vi derfor skal anlægge de retningslinier, vi vil følge med den fremtidige udvik- ling af det grønlandske erhverv^ bør vi stadig have for øje, at den vej, vi føl- ger, fører mod dette mål ved stadig at gøre grønlænderne bedre egnede til som frie og ligeberettigede medlemmer af vort fælles samfund at udnytte de mulig- heder, deres land frembyder. På baggrund af den udviking, bl. a. krigen har skabt i Grønland, er det for mig et spørgsmål, om ikke vor frem- tidige erhvervspolitik i Grønland i nogen grad må føres ud fra lidt andre syns- punkter end de hidtil anlagte. Målet med den fremtidige grønlandspolitik er vi jo alle enige om. Det må være at højne den grønlandske befolkning både kulturelt og materielt, men forudsæt- ningen for, at dette fortsat kan ske, er imidlertid, at de erhvervskilder, der findes i havene ved og omkring Grøn- land og i landet selv, udnyttes rationelt. Jeg ser derfor sagen sådan, at det må være vor opgave at kalde på alle gode kræfter og det initiativ, der findes her- oppe, og søge nyt udviklet. Nu findes der ikke her i Grønland hverken for- nøden kapital eller de nødvendige tek- niske hjælpemidler. Er det derfor ikke en naturlig tanke at påkalde dette fra moderlandet? Det er mit indtryk, at der i danske erhvervskredse findes både vilje og ønske herom. Det store problem for mig og alle andre, der har gennemtænkt sagen, er imidlertid, i hvilken form dette kan ske, således at mulighederne udnyt- tes, og det garanteres, at det varigt bli- ver til Grønlands og grønlændernes gavn. Hvorvidt dansk erhvervsliv f. eks. gennem et af staten kontrolleret dansk- grønlandsk kompagni skal medvirke til at bringe kapital og initiativ herop, eller om spørgsmålet alene skal løses af grøn- lænderne og styrelsen selv ved andels- foretagender, eventuelt med støtte fra Danmark, eller om en kombination af danske foretagender og grønlandske andelsselskaber er den vej, man skal gå, tør jeg ikke udtale mig om endnu. Men jeg vil meget gerne høre landsrådenes mening om dette afgørende spørgsmål, som vi jo kommer til at tage stilling til i den nærmeste fremtid. Det må naturligvis være en absolut forudsætning, at nyorienteringen gen- nemføres som hidtil under statens tilsyn og med garanti overfor den grønlandske befolkning, at de ikke under nogen form bliver udnyttet eller ladet i stikken, hvis de erhvervskredse, der i øjeblikket er interesseret i grønlandske forhold, skulle tabe denne interesse ved et eventuelt prisfald på grønlandske produkter i lig- hed med det, vi kender fra tiden efter forrige verdenskrig. [5] Knud Rasmussen fremkom med nogle tanker om udvikling af det grønlandske erhvervsliv på andelsbasis, således at den grønlandske befolkning selv blev draget ind i arbejdet. Det er en mulig- hed, man sikkert ikke må lade ligge upåagtet hen. I Danmark har andels- bevægelsen jo haft en uvurderlig betyd- ning og vist, at: der på andelsbasis er en vej frem for srnå og svage, når de lærer samarbejdets kunst. På det politiske område har det grøn- landske folk vundet nyt land. De grøn- landske kvinder har fået stemmeret; vi har i Danmark med glæde bemærket den stilling, landsrådene tog, da de an- befalede, at kvinderne fik valgret og valgbarhed på lige fod med mændene, og vi tager det som et udtryk for den modenhed, grønlænderne har nået nu. Der har været nogen betænkelighed fra grønlandsk side ved denne reform. Men det er godt, at problemet er blevet løst på en sådan måde, at vi ikke står med den plet på os, at de grønlandske kvin- der holdes i politisk umyndighed. De grønlandske mænd har nu fået en ny stor opgave i at oplyse og vejlede kvinderne på det politiske område. Vi venter i Danmark, at de løser denne opgave på den bedste måde til gavn for grønlændernes eget politiske liv. I betænkningen af 1946 udtales, at den grønlandske delegation ikke havde noget ønske om at få indført dansk lov- givning for den grønlandske befolkning. Man fandt, at den i al almindelighed ikke ville være stemmende med grøn- landske interesser. Der har imidlertid i den seneste tid været talt en del både fra Grønland og i Danmark om, at man skulle gøre den grønlandske befolkning mere ligestillet med den danske, og at man muligvis burde give Grønland en repræsentant på den danske rigsdag. Da min opgave jo er at høre landsrådenes mening om alle spørgsmål, der har be- tydning for Grønland, vil jeg også gerne rejse dette problem her. Jeg har nu kort berørt de problemer, der trænger sig mest på, og vil gerne høre landsrådenes mening. Men jeg vil også gerne drøfte ethvert andet spørgs- mål, som landsrådene ønsker fremført. Jeg skal kort gentage de emner, jeg har været inde på: 1) Det er problemerne på de kultu- relle og sociale områder, der - såvidt jeg kan se — har fundet sin foreløbige og ret tilfredsstillende løsning i den femårsplan, der nu er ved at blive op- fyldt. 2) Spørgsmålet om Grønlands økono- miske forhold og om udviklingen af de grønlandske erhverv. Denne sag må løses i enighed mellem grønlænderne og den danske regering og rigsdag. 3) Og endelig er der spørgsmål om ordningen af forholdet mellem Grøn- land og Danmark og om grønlændernes lokale styre og i det hele om grønlæn- dernes stilling inden for vort fælles sam- fund. Hvis det ønskes, kan vi jo "om disse spørgsmål nedsætte en hurtigt ar- bejdende kommission, der kan gennemgå og fremkomme med indstilling om alle disse afgørende problemer. Det er mig en selvfølge, at der i en sådan kommis- sion foruden styrelses-, rigsdags- og sag- kyndige repræsentanter skal være repræ- sentanter for det grønlandske folk valgt af de kompetente forsamlinger. [6] Pastor Gerhard Egede, dep.chef H. H. Koch og Hans Hedtoft, 1948. Som jeg sagde det i min indledning: Mit besøg betyder ikke, at jeg kommer med afgjorte planer for den fremtidige udvikling. Grønlandsudvalgets medlemmer og jeg er kommet for på Danmarks vegne at give Jer og det grønlandske folk et håndslag på godt fremtidigt samarbejde og erfare Jeres ønsker med hensyn til dette samarbejdes fremme. Vi er i Danmark stolte og taknemme- lige for den tillid og hengivenhed, I viser vort land og vore myndigheder. Vi har intet højere ønske end at gavne Grøn- land og det grønlandske folk og uddybe vor århundredgamle forbindelse. Jeg takker og hilser Dem og udtaler alle gode ønsker for Grønland. Sluttelig vil jeg gerne takke for den opmærksomhed, hvormed landsrådet har hørt på min tale. Jeg forstår ud- mærket, hvis man ikke på stående fod vil finde det rimeligt at optage en dis- kussion om de tanker, jeg her har udtalt. Jeg henstiller derfor høfligt til mødets leder, at der nu drages omsorg for, at talen bliver oversat til grønlandsk, så- ledes at hvert enkelt medlem kan sætte sig ind i den. [7]