[1] Landsrådsmedlem Gerhard Egedes tale til statsministeren den 5. august 1948 Højtærede statsminister! Landsrådet lægger den største vægt på, at det for første gang i sin historie holder møde med en statsminister. Alle- rede før mødet var det klart for rådet, at dette møde blev af stor betydning, da vi betragtede det forestående møde med statsministeren som et tegn på, at man fra myndighedernes side lagde vægt på at høre landsrådets mening. Landsrådet udtaler sin glæde over, at myndighederne har vist interesse og har arbejdet for løsningen af de problemer, der er udtalt i betænkningen af 1946, udfærdiget i samarbejde mellem lands- rådsdelegationen, rigsdagens grønlands- udvalg og Grønlands styrelse til virkelig gavn for Grønland. Landsrådet er glad for at se, at dette arbejde allerede har vist sin gavn og giver gode løfter for fremtiden. Ligeledes udtaler landsrådet sin tilfredshed med, at styrelsen har sat alle kræfter ind for at løse de store og vanskelige opgaver, der er givet i be- tænkningen, trods de store økonomiske vanskeligheder dikteret af forholdene i verden. Landsrådet meddeler endvidere, at det med glajde har set, at grunden til styrelsens løsning af opgaverne er denne, at den danske regering har vist dette arbejde sin store interesse og sin gode støtte. Men nu har statsministeren i sin tale fremsat nye planer og retningslinier for det fremtidige styre af Grønland, som stærkt afviger fra betænkningens oprin- delige planer. Hertil vil landsrådet ud- tale, at det fuldtud har forstået beret- tigelsen af de nye meninger og har følt det som sin opgave at støtte disse. Det er os alle fuldkommen klart, at udvik- lingen af forholdene i den seneste tid har nødsaget os til at give vort tilsagn om at støtte de meget omfattende æn- dringer. Landsrådet har derfor med glæde modtaget statsministeren, som trods sine mange opgaver i Danmark er kommet til Grønland for i tillid til landsrådet at drøfte disse problemer fremfor at nøjes med at antage og lægge til grund de meninger, som er fremsat af uansvarlige personer. Statsministeren ønskede i sin tale at høre landsrådets mening om de meget alvorlige problemer. Landsrådet er der- for enig om at fremsætte følgende sam- lede udtalelse: l. Statsministeren påpegede i sin tale, [2] at det i betænkningen af 1946 enstem- migt var udtalt af den grønlandske dele- gation, at det nuværende handelsmono- pol skulle bibeholdes indtil videre. På dette tidspunkt forelå der jo ikke et til- strækkeligt grundlag til at fremkomme med et forslag om så omfattende æn- dringer i så henseende. Ganske vist var det klart, at udviklingen dengang var skredet stærkt frem, men var utilstræk- kelig til at danne grundlag for så store forandringer. Men nu er landsrådet af den over- bevisning, at der foreligger tilstrækkeligt grundlag til at gå ind for gennemgri- bende ændringer, idet ønsket blandt be- folkningen om erhvervsøkonomisk og kulturelt at komme på samme højde som andre nationer er blevet så stærkt, at landsrådet ikke kan sidde det over- hørigt. Det private danske initiativ gør det netop samtidig stærkere påkrævet end hidtil at oplære grønlænderne i at drive erhvervet ved anvendelse af mo- derne fangstmetoder, og de frie grøn- landske erhververe ønsker at gribe denne mulighed for samarbejde med de private danske erhververe. Dette ønske er nu så klart udtalt, at landsrådet be- tragter virkeliggørelsen deraf som sin uafviselige opgave. 2. Statsministeren ønsker at høre landsrådets mening om de af statsmini- steren forelagte tre forskellige udveje for ændring af monopolsystemet. Lands- rådet vil, uden at det dog vil tage et bestemt standpunkt til nogen af de forelagte udveje, hertil udtale, at lands- rådet vil give sin fulde støtte til, at det danske private initiativ under statskon- trol får indpas i Grønland. Til løsning af denne opgave er det påkrævet, at de grønlandske og danske myndigheder og den danske rigsdag arbejder sammen for at finde den mest passende udvej. 3. Statsministeren ønsker at høre landsrådets mening om, i hvilket om- fang den samme lovgivning kan gælde både for danske og grønlændere. Hertil skal landsrådet udtale, at den danske lovgivning i sin helhed ikke vil kunne finde anvendelse over for grønlænderne, specielt inden for strafferetten. Men landsrådet vil ikke undlade at påpege, at det er af stor betydning at finde udvej for at udjævne den uensartethed, som findes mellem danske og grønlændere med hensyn til borgerlige rettigheder. På grund af landets spredte bebyg- gelse mener landsrådet ikke, at tiden er inde til, at den grønlandske befolkning repræsenteres af et enkelt medlem i den danske rigsdag, men landsrådet vil anse det for mest betydningsfuldt at have repræsentanter i rigsdagens grønlands- udvalg, valgt af landsrådet blandt dets medlemmer for hver valgperiode. Til slut ønsker landsrådet at udtale, at gennemførelsen af de så vidtgående ændringer kun kan ske ved en kommis- sions drøftelser, og at nedsættelse af en sådan kommission derfor bør ske hur- tigst gørligt. 10 [3]