[1] Statsminister Anker Jørgensens tale i Grønlands Radio den 8. august 1977 Nu, hvor jeg har tilbagelagt en stor del af min rejse i Grønland, er jeg glad for at få denne mulighed for at gøre rede for nogle af de indtryk, jeg har fået under rejsen, og for hovedlinierne i den holdning, regeringen har over for Grøn- land. Det har været en stor oplevelse for første gang at se dette vældige land, at opleve gæstfrihed og venlighed. Jeg har mødt så mange mennesker heroppe, først og fremmest befolknin- gen og mange grønlandske politikere, men også nogle af de mange udsendte. Folk der har været indstillet på at tage herop og på at være med til at øve en indsats til gavn for Grønland. Som dreng eller ung nærede mange af os dernede i Danmark en drøm om at se og opleve det storladne og ofte barske Grønland. I åndeløs spænding fulgte man Knud Rasmussen på hans færd over den grøn- landske indlandsis. Man oplevede næsten hundepiskens hvinen og snestormens tuden. Man fulgte Nansens eventyrlige skifærd tværs over Grønland. Man læste med betagelse om Mylius Briksens og Jørgen Brønlunds sidste rejse ind i den grønlandske vinter. Og man mødte den grønlandske be- folkning i Knud Rasmussens beretninger, som altid var båret af en dyb kærlighed til de mennesker, han var vokset op imellem. I dag møder jeg på mange måder et nyt Grønland. Det er den samme storladne natur, som jeg har drømt om. Den samme evige og uendelige indlandsis. De væl- dige drøn, når bræen kælver og sender sine børn ud at sejle. I det store og hele den uberørte natur, som vi finder så få steder i dag. Men alligevel et nyt Grønland. Ka- jakken og hundeslæden er ikke længere de eneste transportmidler. Selv knaller- tens velsignelser er nået til Grønland. Flyvemaskinen og helikopteren trækker sine spor hen over det vældige himmel- rum. Kraner står på kajerne. Industria- lismen har holdt sit indtog. Må jeg nævne eksempler på, hvad vi har set og hørt om: Den nye skole i Holsteins- borg, idrætshallen i Jakobshavn og Manasse Mathæussens imponerende ka- 70 [2] Anker Jørgensen i Grønland, august 1977. jakopvisning ved isfjordens munding, minen ved Marmorilik, den moderne kommunale administrationsbygning i Umanaq, rejefabrikken i Christianshåb, værftet i Egedesminde, Sukkertoppen med sit driftige fiskeri, lufthavnsvejen og det enorme byggeri her i Godthåb. Og vi har stadig meget tilgode. Jeg glæder mig til på den videre færd at lære om bygdernes særlige problemer og levevilkårene i det sydgrønlandske samfund. Det har gjort indtryk på mig at se resultaterne af udviklingspolitikken og de forbedringer, der er sket, men det har også gjort indtryk at se, hvilke op- gaver der står tilbage at løse. Det har givet mig en bedre baggrund for at for- 71 [3] stå de grønlandske spørgsmål, vi får til behandling i regeringen og i folketinget, og som Grønlandsministeren presser på for at få løst. Det afgørende brud med fortiden i Grønlands nyere historie fandt sted i årene efter afslutningen af den anden verdenskrig ved statsminister Hans Hedtofts rejse hertil i 1948, ved afgi- velse af Grønlandskommissionens be- tænkning i 1950 og ved grundlovsæn- dringen i 1953. Indtil da var hovedprincippet i Grøn- landspolitikken, at den traditionelle grønlandske levevis skulle beskyttes, og at indflydelsen udefra skulle begrænses. Krigen brød denne tilstand. Der op- stod et ønske om at få del i det moderne samfunds goder, at få forhøjet leve- standarden, forbedret sundhedstilstan- den og undervisningen, for at nævne nogle af de vigtigere ting, og der opstod et ønske om at åbne sig over for om- verdenen. Man følte sig i Grønland rede til at gå ind i en mere moderne udvikling. Det førte i økonomisk henseende til igangsættelse af de store udviklingspro- grammer, og i politisk henseende til grundlovsændringen i 1953, som mar- kerede Grønlands overgang fra koloni til at være en ligeberettiget del af riget. Denne omvæltning blev gennemført efter et klart ønske fra grønlandsk side. De beslutninger, der siden er truffet, er også sket med tilslutning fra de grøn- landske politikere, som da havde an- svaret. Store materielle fremskridt er opnået gennem de sidste 25 år. Vi har vel - uden at det kan blive misforstået - lov at konstatere, at der formentlig intet sted i verden gennem en så kort årrække er gennemført et udviklingsprogram af denne størrelsesorden. Det må være klart for alle, at under en sådan kraft- anstrengelse kan det ikke undgås, at der begås fejl. Men valget står imellem en udvikling med risiko for fejltagelser eller slet ingen udvikling. Jeg har ad mange veje fået at vide, at de — ganske betydelige — midler, der er til rådighed for investeringer, ikke er tilstrækkelige til at opfylde behovene f. eks. til boligbyggeri og erhvervsfor- mål, at lønningerne og dermed levefoden stadig er for ringe, og at niveauet for ydelser fra det offentlige, herunder til socialforsorg og sundhedsvæsen, er for lavt. De erfaringer, jeg har gjort under min rejse, har understreget nødvendig- heden af en fortsat udviklingsindsats og en fortsat støtte udefra, hvis det grøn- landske samfund ikke skal gå i stå. Politisk medførte nyordningen, at Grønland fik repræsentation i folke- tinget og - ligeså vigtigt - en udvikling i kommunernes og landsrådets indfly- delse og ansvar, som gradvis er øget i årene siden 1953. Ad den vej er Grønlands befolkning så at sige vokset ind i og modnet til et moderne demokrati, så tiden nu er inde til at give udviklingen et yderligere skub fremad. Der er som et naturligt led i udvik- lingen i Grønland opstået et ønske om gennemførelsen af en hjemmestyre- reform. Herved kan Grønlands særegne stilling inden for det danske rige blive udtrykkeligt fastslået, bestemmelsesret- 72 [4] ten over vigtige samfundsområder over- lades til den grønlandske befolkning selv. Regeringen har da også hilst det grønlandske ønske om hjemmestyre vel- kommen, og vi har med nedsættelsen af hjemmestyrekommissionen sat det nød- vendige arbejde igang. Landsrådet og regeringen har fra første færd været enige om, at hjemmestyre måtte skabes og skabes inden for rammerne af rigs- fællesskabet. De forslag, som hjemme- styrekommissionen arbejder sig frem til, skal til sin tid drøftes i regering og folketing. Men får de tilslutning fra landsrådet, har jeg tiltro til, at et bredt flertal i folketinget også vil slutte op om dem. Den endelige stillingtagen må ske på grundlag af en folkeafstemning i Grønland. Jeg lagde før tryk på ordene inden for rigsfællesskabet. Det gjorde jeg ikke blot, fordi det er under denne forudsæt- ning, at hjemmestyrekommissionen ar- bejder, men også fordi jeg føler mig overbevist om, at der her ligger noget helt fundamentalt, som vi må værne om. I rigsfællesskabet ligger der bl. a. et stærkt element af gensidig solidaritet ikke blot i forholdet mellem de enkelte mennesker, men også mellem de forskel- lige egne inden for riget. Det kommer til udtryk på mange for- skellige områder — i det sociale sikker- hedssystem, i undervisning og uddan- nelse o. s. v. Men det kommer også til udtryk der- igennem, at de bedre udviklede egne i samfundet viser solidaritet med de områder, der har behov for en særlig udviklingsindsats. Det har ikke blot givet sig udtryk i forholdet mellem Grønland og Danmark. Derhjemme har vi f. eks. noget, som vi kalder egns- udviklingsstøtte. Det er for os en naturlig ting at prak- tisere denne solidaritet mellem egne og landsdele. Vi har opfattet det som en naturlig følge af rigsfællesskabet, at denne soli- daritet også omfattede Grønland — og at spørgsmålet om udviklingen i Grøn- land blev behandlet på linie med udvik- lingen i andre dele af det danske rige — naturligvis med særlig hensyntagen til de særlige grønlandske problemer og behov. Jeg har glædet mig over, at jeg i dag kunne indvie et nyt resultat af rigets soldaritet med Grønland: Jern- og metalskolen. Nu da tiden er moden, må vi overlade beslutningerne og ansvaret til de grøn- landske myndigheder på en række om- råder. Jeg tror, det fra begge sider vil blive betragtet som et fremskridt. Det må imidlertid ikke ske på en så- dan måde, at vi bryder den gensidige solidaritet. Det har — for at gå ind på et helt konkret spørgsmål - altid været sådan i Danmark, at de rigdomme, der måtte findes i undergrunden, de tilhørte ikke den enkelte grundejer eller befolk- ningen i det lokale område. De tilhører hele samfundet. Det har vi altid følt som ret og rime- ligt og netop et centralt led i den gen- sidige solidaritet, jeg talte om. Og det må omfatte hele rigsfællesskabet. Det udelukker selvfølgelig ikke, at der på råstofområdet etableres særlige ordninger, som anerkender særlige ret- tigheder for befolkningen i Grønland, 73 [5] der ganske naturligt må opleve en særlig samhørighed med deres land. Disse fø- lelser og realiteter har krav på respekt og hensyntagen. Jeg synes, at hjemmestyrekommissio- nen har haft en heldig hånd med de skitser til ordninger på råstofområdet, den foreløbig har offentliggjort. De peger i retning af en god og rimelig balance mellem Grønlands interesser og rigsfællesskabet. Det vil være en meget afgørende ændring i forhold til den nu- værende situation. Under rejsen har jeg et par steder set plakater med påskriften: Olie - nej tak. Eller lignende slagord. Mon ikke man skulle tænke lidt på, hvor afhængig man også her i Grønland er af olie og benzin til opvarmning, som brændstof til fiskerbåde, helikoptere o. s. v. Et andet emne, som jeg finder anled- ning til at omtale, er Grønland og EF. Indførelse af en hjemmestyreordning for Grønland gør det naturligt at drøfte indholdet af grønlandsk deltagelse i EF. Allerede i forbindelse med Grønlands- minister Jørgen Peder Hansens nedsæt- telse af hjemmestyrekommissionen gjor- de jeg EF opmærksom på, at hjemme- styreordningen ville gøre en sådan drøf- telse aktuel. Jeg vil gerne så tydeligt, som jeg kan, give udtryk for, at regeringen ikke vil påtvinge Grønland en bestemt tilknyt- ning til EF. Der har i den grønlandske debat kunnet spores en tendens til at opfatte spørgsmålet som et valg mellem to mu- ligheder: Enten skulle Grønland fuld- stændig udmeldes af EF, eller også måtte den nugældende ordning fort- sætte. Men der findes flere muligheder end disse to yderpunkter. Jeg tror, det kan være nyttigt kort at vurdere Grønlands hidtidige erfaringer fra EF på grundlag af de forløbne snart fem års medlemskab. Det gælder i det spørgsmål som i så mange andre, at intet er fuldstændig sort eller fuldstændig hvidt, fordele og ulem- per følges ad. Efter regeringens opfat- telse har de fordele, som Grønland har opnået gennem Danmarks medlemskab af EF, opvejet ulemperne. Lad mig nævne et par enkelte punkter: 1. Grønland har i de seneste år mod- taget betydelige tilskud fra EF's for- skellige fonds. Jeg tror, at alle må være enige med mig i, at disse penge er vel anvendt til opbygningen af det grønlandske sam- fund. Dette får særlig betydning på de områder, hvor det grønlandske hjemme- styre i fremtiden måtte få et selvstæn- digt økonomisk ansvar. 2. Fiskeripolitikken er af central betyd- ning for bedømmelsen af Grønlands for- hold til EF. Det er klart, at det er en vigtig opgave at sikre, at dette erhverv kan udvikle sig på en tilfredsstillende måde. Det kræver særlige ordninger i forhold til EF's kommende fælles fiske- ripolitik. Samtidig er det min opfattelse, at netop denne fælles politik på længere sigt vil være det bedste værn mod frem- -mede landes fiskeri i de grønlandske farvande. 3. Endelig indebærer medlemskabet af EF en sikring af de grønlandske afsæt- ningsmuligheder for varer på det store europæiske marked. Dette er de kendsgerninger, som må 74 [6] Anker Jørgensen i Holsteinsborg, august 1977. tages i betragtning i overvejelserne om Grønlands fremtidige stilling i forhold til EF. Regeringen er på denne baggrund indstillet på at forelægge EF de forslag om yderligere grønlandske særordnin- ger, som landsrådet finder ønskeligt. Sådanne særordninger vil efter rege- ringens opfattelse kunne tilgodese de grønlandske interesser samtidig med, at de nuværende fordele ved medlemskabet bevares. Vi lægger vægt på, at der op- nås løsninger på EF-spørgsmålene, som afgørende imødekommer de grønland- ske ønsker. Jeg synes derfor, det er vigtigt for alle parter at få afklaret, hvilke sær- ordninger vi ønsker opnået. Forhandlingerne om særordninger for Grønlands vedkommende bør afsluttes inden hjemmestyrets indførelse, således at det kommende grønlandske hjemme- styre kan vurdere Grønlands tilknyt- ning til EF. Jeg har med interesse og sympati be- mærket mig, at der ved dannelsen af 75 [7] de to bevægelser eller partier, Siumut og Atåssut, er sket en ændring i det politiske mønster i Grønland. Dette markerede sig ved det sidste folketings- valg. Jeg håber, at der herved kan komme en sund politisk dialog igang til styrkelse af demokratiet. Men man bør passe på, at denne dialog ikke kommer på afveje. Derfor vil jeg godt have lov til stilfærdigt at sige, at det ikke er rimeligt at anvende ord som kolonialisme, imperialisme eller andre udtryk, der mistænkeliggør den danske Grønlandspolitik. Danmark har ikke noget ønske om at udbytte Grønland og vil heller ikke få det. Danmark har ikke noget ønske om at basere rigsfællesskabet på andet end frivillighed og vil heller aldrig få det. Lad mig oprigtigt sige: Jeg tror godt, jeg forstår jeres holdning, når I — på forskellig måde — reagerer mod dét, I oplever som en for stor dansk indfly- delse i Grønland. Jeres reaktioner er et sundhedstegn. Men jeg tror, at en hjem- mestyreordning som den, der nu er lagt op til, er den rigtige vej. Det er i hvert fald den eneste vej, hvis man vil have større grønlandsk indflydelse og sam- tidig bevare det rigsfællesskab, som jeg tror, det store flertal her i Grønland ønsker. Hvis I deler dette ønske om den størst mulige selvstændighed inden for rigsfællesskabet, så når vi længst ved i fællesskab at fremme en positiv ud- vikling i forholdet mellem Grønland og Danmark. Der er også i Danmark kredse, som ikke har forstået, at Grøn- land må og skal have en særlig stilling inden for det danske rige. De har ikke forstået de krav, som tiden stiller til os. Disse kredse giver ikke udtryk for den danske befolknings eller den danske regerings holdning. Vi nærer stor respekt for den grøn- landske befolkning med dens særegne karakter og dens særlige vilkår. Vi øn- sker at give denne befolkning fuld lige- stilling og fuld andel i den solidaritet, som bør præge et rigsfællesskab. Det er det mål, vi må arbejde os frem til. Ulig- heden kan ikke vare ved. Med større lighed følger naturligvis også større an- svar. Intet samfund kan i dag eksistere og fungere uafhængigt af andre. Det gæl- der ikke mindst for befolkningsmæssigt små områder som Grønland og Dan- mark, der er så stærkt afhængige af in- ternational handel og af internationale sikkerhedssystemer. Grønland og Danmark har været knyttet til hinanden i århundreder. Jeg tror ikke, at en adskillelse vil være til gavn for nogen af os. Grønlændere og danskere har på mange måder den samme indstilling til grundlæggende værdier i den menneske- lige tilværelse. Vi ønsker at leve i et demokratisk samfund, vi ønsker respekt for det enkelte menneske. Vi ønsker so- cial retfærdighed, og vi er modstandere af magtanvendelse og vold. Lad os have tiltro til, at det må lykkes os sammen i fremtiden at leve op til disse idealer. Med disse ord vil jeg endnu engang sige tak for en skøn og udbytterig rejse her i jeres land. 76 [8] DET GRØNLANDSKE SELSKAB Bog- og tidsskriftstilbud til medlemmerne På lager haves, hvoraf nogle kun i få eksemplarer: ÅR S SKRIFTE R (forbeholdt selskabets medlemmer): Pris Pris Årgang 1944 ................ kr. 7,10 Årgang 1947 ................ kr. 7,10 - '1945 ................ kr. 7,10 - 1948 ................ kr. 7,10 1946 ................ kr. 7,10 - 1949 ................ kr. 7,10 SÆRSKRIFTER: Bind Arg. Pris XVI 1948 Harald Lindow: Kongefærden til Grønland 1921 ................ kr. 7,10 XVII 1950 KingoJacobsen & P.P. Sveistrup: Erhv. og kultur langs Polarkredsen kr. 7,10 XX 1960 Jens Rosing: Isimardik - Den store Drabsmand.................. kr. 17,70 XXI 1971 A. T. Vidalfn: Den Tredje Part af det saa kaldede gamle og nye Grønlands Beskrifvelse ........................ medlemmer kr. 25,65 ikke-medlemmer kr. 30,80 Grønlandsk Filateli - Frimærkealbum (udk. 1959), 84 rigt illustrerede sider...... kr. 8,25 TIDSSKRIFTET „GRØNLAND" (udkom første gang 1953): Helårligt abonnement ...................................... medlemmer kr. 86,15 ikke-medlemmer kr. 123,90 Enkelte hefter ............................................. medlemmer kr. 8,60 ikke-medlemmer kr. 12,40 Endvidere kan medlemmerne tilbydes til favørpris: Jens Rosing og Havsteen-Mifckelsen: Sagn og saga, heftet .................... kr. 88,50 Jens Rosing: Ting og undere i Grønland, indb............................... kr. 70,80 Alle priser er incl. moms, men excl. porto. De gamle årgange af tidsskriftet GRØNLAND - med undtagelse af årgang 1953, som er helt udsolgt - haves på lager. I nogle af årgangene er dog enkelte hefter udsolgte, nærmere oplysning herom på Selskabets kontor (telf. 01 - 63 57 33). [9]