[1] Komnnissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland 1878-1978 af Jørgen Jørgensen I år er det 100 år siden Indenrigsmini- steriet nedsatte en kommission for viden- skabelige undersøgelser i Grønland. Jubilæet blev fejret ved en festlighed på Københavns Universitet den 21. januar - jubilæumsdagen — og der er udsendt en bog med udgangspunkt i geologen An- dreas Kornerups (1857-81) efterladte papirer — et materiale, der stammer fra Kommissionens første år. I bogen — Kor- nerups Grønland — har Thorkild Hansen givet en skildring af Kornerup og hans ekspeditioner til Grønland, og der er reproduceret knap 40 af Kornerups akvareller fra 1876-79. Kommissionen startedes på initiativ af professor i mineralogi Frederik John- strup, der allerede i 1876 havde fået midler til at udsende de første ekspedi- tioner til Grønland, som et første forsøg på at lægge den geologiske udforsknings- virksomhed i faste rammer. Det var hans ønske, at der skulle udsendes ekspe- ditioner med konkrete opgaver i bestem- te geografiske områder, således at man gradvis kunne få skabt en grundlæg- gende viden om de grønlandske natur- forhold. Grønlandsforskningen var begyndt lang tid før Kommissionen blev nedsat. Hans Egede og hans to sønner samt missionærer og funktionærer ved KGH havde under deres ophold i og rejser rundt om i Gønrland foretaget værdifulde registreringer og undersøgelser, og deres resultater var blevet publiceret. Desuden havde flere udenlandske ekspeditioner været udsendt til Grønland. Men først med Johnstrups initiativ blev forsknin- gen lagt i faste rammer — rammer der i 1878 blev slået fast med Kommissio- nens nedsættelse. Der blev afsat penge — foreløbig for en 5-årig periode, men siden 1878 i realiteten hvert år - på de årlige finanslove til gennemførelse af forskningsarbejder. Hermed var lagt begyndelsen til en dansk forskningstradi- tion i Grønland med rod i universiteter og læreanstalter, og det var ikke længere overladt til enkeltpersoners initiativ og foretagsomhed.' Johnstrup blev selv formand for Kom- missionen, der desuden kom til at bestå af direktøren for KGH, Heinrich Rink - der selv havde arbejdet med under- søgelser af indlandsisen — og komman- 307 [2] Professor, dr. phil. Johannes Frederik Johnstrup (1818-1894). 308 [3] dør Niels Frederik Ravn. Det viste sig allerede efter det første år, at de ram- mer, der var lagt for Kommissionen, der alene havde til opgave at foretage geo- logiske undersøgelser, var for snævre. Det medførte, at geografien blev lagt ind under den. Der var imidlertid ikke tale om, at Kommissionens arbejdsfelt føltes begrænset. De ekspeditioner, der udsendtes - enten af Kommissionen selv eller ved dens medvirken — hjemtog re- sultater også om flora og fauna og ar- kæologi og etnografi. Lige fra starten lå det Kommissionen meget på sinde, at der skulle skabes mu- lighed for at publicere forskningsresul- tater. Det drejede sig dels om danske resultater, dels om de resultater, som opnåedes af udenlandske ekspeditioner. Johnstrup fik stillet midler til rådighed herfor. I 1879 startedes da „Meddelel- ser om Grønland", som siden er udkom- met med et vekslende antal afhandlinger hvert år. I det første „hæfte" blev trykt ekspeditionsberetninger og -resultater fra ekspeditioner i årene 1876—78. Ekspedi- tionsberetninger var i de første mange år vigtige bestanddele af skriftserien, men senere i takt med at de ydre betingelser for ekspeditionerne forbedredes, og i takt med forskningens specialisering er disse trådt i baggrunden, og skriftserien består nu udelukkende af de egentlige fremlæggelser af resultater og analyser. Indtil i dag er der publiceret mere end 1000 afhandlinger dækkende et stort antal discipliner og specialer, og „Med- delelser om Grønland" står nu som et helt centralt værktøj i den danske og internationale arktiske forskning. Skrift- serien har været en publiceringsmulighed for videnskabsmænd over hele verden, og det hører til Kommissionens største fortjenester, at man gennem etablering og opretholdelse af skriftserien har sik- ret, at videnskabeligt velfunderede af- handlinger udsendes. Det har sikret kontinuitet og koordinationer i arbejdet. Efter at have arbejdet nogle år op- samledes i Kommissionen en betydelig ekspertise i ekspeditionsudsendelse, og den fik derfor naturligt en rådgivende funktion såvel over for myndigheder som over for videnskabsmænd, der øn- skede at arbejde i Grønland. Dette gav den et billede af de samlede aktiviteter, og den begyndte derfor tidligt at koordi- nere og samarbejde de forskellige akti- viteter, der var et ønske om at udføre. Set ud fra såvel videnskabelige som øko- nomiske betragtninger er denne opgave overordentlig vigtig — det er da også fortsat en opgave, Kommissionen lægger den største vægt på. Initiativet til udsendelse af ekspedi- tioner gled gradvis bort fra Kommis- sionen. På de institutter, der havde taget den arktiske forskning op, definerede man selv sine projekter, og Kommissio- nens funktioner gled mere og mere over i det rådgivende og koordinerende. I midten af 1920-erne blev der fra forskellig side rejst en del kritik af Kom- missionens arbejde — bl. a. ønskede Na- tionalmuseet at få arkæologien udskilt af geografien. Sigtet i dens arbejde måtte gøres bredere, og de enkelte disci- pliner, som efterhånden var blevet ud- specialiceret, ønskede at være repræsen- teret og få indflydelse på dens arbejde. Det førte til, at Indenrigsministeriet ned- satte et stort udvalg med en meget al- 309 [4] sidig sammensætning til undersøgelse af den danske arktiske forskning — et ud- valg som arbejdede fra 1926—31. Ud- valget, hvori også Kommissionen fik sæde, udførte et omfattende planlæg- ningsarbejde inden for flere discipliner, og det udarbejdede samlede økonomiske planer. I 1931 ophævedes den gamle kommission — der havde virket under navnet Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland — men samtidig nedsattes Kommissionen for videnskabelige Un- dersøgelser i Grønland. Medlemmer blev de samme, som havde siddet i In- denrigsministeriets udvalg. Den ændrede kommission arbejdede efter de hidtidige retningslinjer, men der nedsattes flere underudvalg til behand- ling af konkrete problemer. Under Kom- missionens medvirken udsendtes et me- get betydeligt antal ekspeditioner i årene indtil 2. verdenskrig. Det vil føre for vidt her at komme ind på ekspeditions- aktiviteter. En fuldstændig fortegnelse over disse findes i „Oversigt over Med- delelser om Grønland", 1941. Blandt de spørgsmål, som inden kri- gen blev taget op i Kommissionen, var igangsættelse af en systematisk geologisk kortlægning af Grønland, men forslaget blev på grund af besættelsen ikke færdig- behandlet. Det skete efter krigen, og i 1946 oprettedes Grønlands geologiske Undersøgelse, der i 1965 blev bekræftet ved Lov om Grønlands geologiske Un- dersøgelse. Grønlandskommissionen (1948—50) tog spørgsmålet om forskningen i Grøn- land og dermed Kommissionen op til behandling. Drøftelserne i Grønlands- Dr. phil. Heinrich J. Rink (1819-1893), kommissionen medførte en ændret sam- mensætning af Kommissionen, men dens funktioner forblev uændrede. De ændringer, der var sket i Kom- missionens sammensætning og arbejde, afspejler ændringer i forskningens struk- tur og specialisering og de behov, myn- dighederne har haft for sagkyndig råd- givning. I slutningen af 1960-erne og be- gyndelsen af 1970-erne stod det klart, at Kommissionen måtte tilpasse sig den æn- drede struktur, som skete med nedsæt- telsen af de statslige forskningsråd. Sam- tidig var det en belastning for Kommis- sionen, at den ikke havde repræsentanter for Grønlands landsråd. Dette førte til, at Ministeriet for Grønland i 1974 ned- satte et udvalg til reorganisering af 310 [5] Kommandør Niels Frederik Ravn (1826-1910). Kommissionen. På grundlag af dette udvalgsarbejde — som jeg har skrevet om i tidsskriftet Grønland nr. 7 1975 - ændredes Kommissionen i december 1975 såvel i sin sammensætning som i sine opgaver. Der sidder nu i Kommis- sionen repræsentanter for Grønlands landsråd, de statslige forskningsråd, Rumudvalget, Ministeriet for Grønland, Grønlands geologiske Undersøgelse og Grønlands Fiskeriundersøgelser. For- uden de hidtidige opgaver skal Kommis- sionen nu varetage en række nye: den skal deltage i prioriteringen af forsk- ningsrådenes og Ministeriet for Grøn- lands forskningsmidler, og den skal gen- nemføre oplysningsvirksomhed om de videnskabelige aktiviteter i Grønland. Det sker gennem udsendelse af et dansk- og grønlandsksproget tidsskrift „Forsk- ning i Grønland" 3 gange årligt. Den skal yderligere gennem en øget indsats — bl. a. gennem udsendelse af et engelsk- sproget Newsletter - effektivisere koor- dinationen af den internationale arktiske forskning. Kommissionen skal endvidere behandle alle de videnskabelige projek- ter, der ønskes gennemført i Grønland. Den drager i den forbindelse omsorg for, at grønlandske myndigheder ind- drages i sagsbehandlingen. Drejer det sig om humanbiologisk forskning, foretager Kommissionen indstilling til de grønland- ske sundhedsmyndigheder, forinden der tages stilling til en konkret undersøgelses gennemførelse. De grønlandske sund- hedsmyndigheder drager omsorg for, at lokale grønlandske myndigheder — kom- munalbestyrelser, sundhedsudvalg — får undersøgelserne forelagt til godkendelse. Kommissionen står nu over for at skulle finde sin plads i relation til det grønlandske hjemmestyre. I sin tale ved Kommissionens jubilæum udtalte lands- rådsformand Lars Chemnitz bl. a. om dette spørgsmål: „Det står imidlertid klart, at vi står over for samfundsmæssige problemer af meget betydeligt omfang. Det bliver op til hjemmestyret at søge disse problemer løst. Jeg er overbevist om, at dette vil kunne ske i samarbejde med videnska- ben. For mig at se er vi godt rustet til et sådant samarbejde. Da Kommissionen i 1975 blev reorganiseret, fik landsrådet sæde i Kommissionen, og vi har i dette forum et sted, hvor der kan føres en direkte dialog, og hvor vi kan fremsætte vore tanker og ønsker. 311 [6] JMdoldsor om (»ronlnnd /. bind af Meddelelser om Grønland fra 1879. Vi har allerede set flere eksempler på, at denne dialog har ført til iværksættelse af forskningsprojekter, som vi har et særligt ønske om at få iværksat. Som et eksempel kan jeg nævne igangsættelsen af en meget omfattende undersøgelse af rensdyrbestanden i Vestgrønland. Det er netop et eksempel på, at det viden- skabelige arbejde ikke blot har et formål i sig selv, men at dets resultater er til gavn for den befolkning, det vedrører." 312 [7]