[1] »Alle rnine frænder« Samtale med Juaaka, Karl Johan Lyberth, der netop har udgivet sin første LP få det grønlandske pladeselskab ulo Keld Hansen „Kalaaleqatikka" (Alle mine frænder) er titel-nummeret på en ny grammofon- plade fra ulo, hvor alle tekster og melo- dier er skrevet af Juaaka. Han synger og spiller selv guitar på alle numrene, hjulpet af Karl Sivertsen (guitar og sang), Peter Petersen (l>as), Zakæus Nielsen (orgel og piano), Jørn Berglund Nielsen (violin), Hans Lennart (trom- mer), Karl Lynge (harmonika) og Stig Kreutzfeldt (håndtrommer). Pladen er nr. 3 i ulo's prisværdige forsøg på at udbrede og bevare grønlandsk folke- musik. Man lagde ud med en solid succes leveret af beatgruppen Sume og fort- satte med dobbelt LP'en „aussivik 77", optaget i juli 1977 i Qutdligssat. I Danmark vil mange nok kende Karl Johan Lyberth fra det populære TV- program „Musikhjørnet" eller have hørt ham i radioen, på skoler, „huse" eller foreninger, hvor han har underholdt. Men i Grønland er Juaaka kendt og elsket af alle fra børnehavestadiet til pensionistalderen for sine børnesange. Hans mest populære „sinigit mérånguaq" (sov sødt, lille barn) har ofte været en klar nummer l på listen i ønskekoncer- ten, siden han sang den første gang i 1974. Karl Johan Lyberth, 26 år, studerer eskimologi i København og er med i et forskningsprojekt om forholdene i mine- byen Marmorilik. Indspilningen af „Alle mine frænder" foregik samtidig med af- slutningen af et semester på universi- tetet, mens folk ringede og ville have oversat, læst korrektur eller spørge om han ville komme og spille og synge sine sange. — Og som regel siger jeg ikke nej, når folk ringer, fortæller Juaaka, selv om det kan knibe med at få tid til at rejse fra København til f. eks. Nordjylland for at spille tre kvarter på en højskole. Og drejer det sig om suverænitets-arran- gementer spiller jeg gerne uden at få noget for det. Jeg er ikke professionel musiker og har heller ikke noget ønske om at blive det. Men på den anden side lægger jeg ikke skjul på, at jeg kan lide at spille og synge. Og heldigvis lader det jo til, at folk kan lide at høre på mig, også selv om de må lytte til et sprog, de ikke forstår. Men så må man først for- klare, hvad det er man synger om. 313 [2] Juaaka i plade-studiet. I Grønlændernes Hus i Løvstræde er det selvfølgelig noget andet, og dér har jeg også de sidste år spillet meget til dansemik sammen med to andre. Det er altid morsomt, men anstrengende at spille „gammeldavs", og det er noget helt andet end min musik på den nye plade. „Alle mine frænder" har måske ikke et klart defineret budskab. Men jeg for- søger i mine sange at beskrive, hvad jeg selv og mine medmennesker ser omkring os og føler, både i Grønland og i Dan- mark. Mennesket og dets følelser har man lukket udenfor i udviklingen i Grøn- land, hvor man står med det ene ben i det kapitalistiske system, — det system, hvor mennesket aldrig er i centrum. Mange grønlændere kan i dag helt klart gennemskue konsekvenserne af det, der kaldes fremskridtet eller udviklingen, men de føler en magtesløshed. Og så kommer de fantastiske depressioner, som afspejles i den menneskelige nedværdi- gelse og alle de sociale tabere især blandt unge grønlændere, når de oplever kon- frontationen. De har bevaret den store kærlighed til menneskenes land og føler, Fot.: Hans Krik Rasmussen at det kunne være så meget anderledes, end det er i dag. Juaaka er født i Umanak 1952 og kom første gang til Danmark som 13- årig. Her skulle danskkundskaberne ud- vikles ved et år i en dansk skole og hos en dansk familie som forberedelse til realskolen i Godthåb, hvor han var fra 1967 til 1971. Derefter fulgte et halvt år på en fynsk højskole, og meningen var, at han skulle starte i seminariet i Godthåb. Men på grund af forskellige misforståelser blev det ikke til noget. Det næste halve år gik som lagerarbej- der i Umanak, det følgende år som studieteknikker ved Grønlands Radio, to år på HF i Grenå, tilbage et år som timelærer i Umanak, og i dag eskimo- logistuderende i København. Om sin musikalske baggrund fortæller Juaaka: — Det begyndte nok med, at min lille- bror og jeg havde en leg, hvor vi efter- lignede gudstjenester. Derhjemme havde vi et udtræksbord, og når vi trak den ene plade lidt ud, legede vi at det var orglet, mens vi skrålede i vilden sky. Jeg var vist min mors yndlingsdreng, og da 314 [3] jeg var 9—10 år gav hun mig en harmo- nika, fordi hun mente, jeg var musikalsk. Talentet var nu noget begrænset den- gang, og jeg lærte aldrig at spille mere end en enkelt melodi på den. Der var selvfølgelig ingen, der tvang mig til at spille, men jeg kunne nu godt lide den harmonika. Man kan jo let få nogle lyde frem på sådan en, og disse lyde var de andre børn meget begejstrede for. Det var først på realskolen, jeg fik lyst til at spille guitar. Man havde den- gang Godthåbs Seminariums Musikfor- ening, og den forening har haft stor be- tydning for musiklivet i Grønland. Når man var medlem, underviste de ældre elever de yngre gratis, og man kunne vælge mellem trommer, bas og guitar. Vi lærte ikke noder, men så snart vi havde lært 3 greb på guitaren, spillede vi sammen hver dag, så snart vi havde fri fra skolen. På vores værelse var der tit 3-4 mand på guitar. Og de, der gik til trommeundervisning, hev de tynde pinde af buksebøjlerne og slog med dem på stolene. Der kunne godt vanke øre- tæver, når lærerne kom op på kollegiet, hvor vi boede 200 mand. Det larmede jo en del. Dengang var det Beatles- musik, der var sagen, og hvad vi ellers havde mulighed for at høre i Grønlands Radio. Vi spillede næsten altid. Til dans på seminarieskolens kollegiesal, og når vi var hjemme i Umanak forsamlings- hus. En af mine brødre havde et par plader med Bob Dylan, som jeg godt kunne lide, og både dengang og nu kan jeg glæde mig over Joan Baez' musik. Men nogle egentlige forbilleder har jeg ikke i dag. Det er længe siden, jeg er hoppet af den der med idol-dyrkelse. ALLE MINE FRÆNDER Hør, alle mine frænder ældgammelt er vort land hun forlanger at hendes børn skal styre sig selv. Føj hende nu i alt. Du, danskernes land, hører du — hun forlanger at hendes børn skal styre sig selv. Så respektér dog hendes krav! Og alle vi — selvstyrende - lad os arbejde for vort dyrebare land. Vi, grønlændere med sjæl og marv, lad os holde vort store land i hævd. Hvad pressen skrev er helt fantastisk og mange er ordene der faldt MEN DET ER VOR EJENDOM herfra får vi vor føde. Hele landet er vort. Det er meget varmt om sommeren, meget koldt om vinteren — således er GRØNLÆNDERNES LAND dér voksede de op alle elsker de det højt. Alle mine frænder, hør: ældgammelt er vort land hun forlanger at hendes børn skal styre sig selv. Lad os alle føje hende lad os alle respektere hendes krav! 315 [4] Juaaka. Fot,: Hans Erik Rasmussen I „Alle mine frænder" har jeg forsøgt at give udtryk for, at det er på tide, at vi gør tingene selv, og at vi én gang for alle slår fast, at hele landet er vort. Sam- tidig er det jo også en sang, som for- tæller om den store kærlighed, vi natur- ligt føler for vort land. De, der kan grønlandsk, vil sikkert studse over ordet „namminersuleqqai", som i dag forbin- des med hjemmestyre. Men faktisk be- tyder det „selvstændighed", det ord vi bruger på grønlandsk, når vi snakker om hjemmestyre på dansk. Det med, at man ikke kan gå ind for hjemmestyrekommissionens planer, er jo ikke nødvendigvis det samme, som at man går imod tanken om selv at styre OPVÅGNEN Og da jeg kom til bevidsthed forstod hvor min skolegang bar hen. Da jeg blev flyttet væk fra mit land, og blev sat til at leve blandt fremmede. Helt alene — ensom, sat til at leve blandt fremmede. De har jo gjort så meget for at holde os nede sat os til at leve som danske Vi — som er grønlændere. Snak og lev som danske — siger de og det grønlandske foragter de. Grønlændere, lad os vågne op ! Lad os stå sammen og gøre tingene selv! Undertrykkelsens følger, grønlændernes fornedring må vi sammen arbejde os ud af. Lad os stå sammen og gøre tingene selv. Grønlændere, lad os vågne op! Lad os samlet arbejde os fremad! tingene. Jeg har blot som så mange an- dre ikke tiltro til, at der vil ske ret store forandringer, når hjemmestyreordningen træder i kraft til foråret. Jeg har lavet en lang række kærligheds- sange, mange flere end dem, der er kom- met med på pladen. Og jeg har prøvet at fortælle om kærligheden som et af de helt fundamentale behov, der ikke er blevet dækket for os unge grønlændere. Mange er rejst til Danmark som 13- 316 [5] DE HAR FÅET FRED Som buldren af stormens bølger mod klipperne råber det endnu i mit indre af sorg. Ved at høre I er borte og aldrig kommer igen. Livet som menneske er for dyrebart til at miste det. Engang i tiden kom de første for at leve i det store menneskenes land. Men nu — blandt de sidste — er mange taget bort. Nogle af dem for evigt. Og mødre skjuler deres tårer sorgens bitre tegn. Grønland, hvorfor lader du dine døtre lide så meget? Stormens bølger lægger sig hen, og havet falder til ro - det er, sorn vil det sige: „DE HAR FÅET FRED." Det er så gaven, de har givet, og som alle må tage imod. Tage imod livet som menneske og ikke miste det. årige og har så været under uddannelse hjemmefra resten af deres opvækst. Og det er lige galt, om man kommer fra et mindre sted til Danmark eller Godthåb. Man er lige fremmed overfor dem man omgås og føler sig helt alene og ensom. I løbet af de sidste 10 år er det f. eks. kun lykkedes vores familie at holde jul sammen en enkelt gang. „De har fået fred" skrev jeg først og fremmest til de venner, som ikke er her længere, og til dem, der sidder tilbage med smerten. Og sangen handler endelig også om alle dem, der rejser ned for at gå i skole i Danmark. Det står meget tydeligt for mig, hvordan stemningen var, da vi efter sommerferien, år efter år, begyndte at rejse væk. Mødrene var nok stolte over, at deres børn fik en uddannelse, men man kunne ikke undgå at lægge mærke til, hvordan de ofte vendte ansigterne bort for at tørre en tåre bort. Og det var jo lige så svært for de unge. Der var bare ikke noget alter- nativ. Vi ville meget gerne rejse og op- leve noget, selv om vi inderst inde var bange og usikre. Selv store børn viste åbent deres følelser og græd meget, når de skulle rejse. Det var frivilligt, men når læreren og andre autoriteter havde anbefalet det, var der lige som ingen vej tilbage. Der er sket så meget i Grønland. Vi er blevet fremmedgjorte, og der er kom- met så mange problemer, at Menneske- nes land ikke længere er et fredfyldt land. Hvorfor tager så mange væk? Hvorfor sidder så mange grønlændere i fængsel i dag, og hvorfor begår så mange unge selvmord? Udviklingen har givet os sår, og det er derfor tårerne triller, hvor man end befinder sig som grønlænder. De, der ikke kommer til- bage, dem der har fået fred, har fået os til at indse, at vi må kæmpe for at få et bedre menneskenes land og en tilværelse, der er meget bedre end den er nu. 317 [6] DRANKEREN Jeg vågner hver morgen men står ikke op, før jeg har fået min bajer jeg kan ikke leve uden. Jeg må ofte høre det er for dårligt gift — der forkorter livet — Men så'n har jeg det nu: Så la' mig få endnu en slurk der gør mig glad der får mig til at leve igen. Alle de problemer jeg har gennemlevet ikke mindst ensomheden jeg har følt det hele glider ned med en slurk: Så la' mig få endnu en slurk der gør mig glad der får mig til at leve igen. Ingen mennesker at tå' hen til alle har så travlt med deres egen lykke ingen har tid til at hjælpe mig: Så la' mig få endnu en slurk der gør mig glad der får mig til at leve igen. Jeg ved godt jeg dør hvis jeg fortsætter sådan men det er mit eget liv jeg ved, jeg tilsidst vil smuldre bort: Så la' mig få endnu en slurk der gør mig glad der får mig til at leve igen. Og når mit liv engang er udslukt hvorfor skæve forskræmt til kroppen I, som aldrig undte mig et blik dengang jeg hungrede efter liv: Så la' mig få endnu en slurk der gør mig glad der får mig til at leve igen. Drankeren er et ulykkeligt menneske, der alene kun kan få problemerne på afstand med en slurk af flasken. Og vi andre bebrejdes med rette, at vi ikke har tid til at række en hjælpende hånd, fordi vi har så travlt med os selv. I sangen kommer jeg ikke med moralske opstød. Men jeg har forsøgt at beskrive hvor- dan det føles, når man oplever tingene indefra. Vi andre konstaterer bare, at han eller hun drikker. Vi tager afstand fra det uheldige og ulykkelige menneske og vasker vore hænder i sprutten. Man prøver ikke at se gennem flaskeglasset og spørge, hvorfor vedkommende drik- ker. Det ensomme menneske er helt klar over sin egen situation og ved, at sprut- ten kun gør det hele værre. Men kom ikke og tal om overdreven medfølelse. Oftest har omgivelserne aldrig givet drankeren det liv, han eller hun har hungret efter. Problemerne må ses i sam- menhæng, og alle taler om grønlænder- nes store spiritusproblem. Man taler hele 318 [7] RAVNENS SANG Da ynglingen var blevet forelsket gik han til pigen og sagde: „Lad mig få dig — du smukke!" En tidlig aftenstund ved forårstid. „Nej, nej — det kan du ikke," svarede pigen — „før du har givet mig en hvid ravn. Sådan en fugl er nemlig så smuk, en tidlig aftenstund ved forårstid." Og ynglingen gik ud for at lede efter en hvid ravn. En sælsom gave til en pige, en tidlig aftenstund ved sommertid. Og da han nåede fjeldene begyndte han at råbe på en hvid ravn. „En gave til en kvinde jeg elsker." En tidlig aftenstund ved højsommertid. Og da han kom tilbage sagde han: „Se her, kvinde — her er ravnen, jeg fandt for din skyld, — lad mig nu få dig." En tidlig aftenstund ved efterårstid. „Nej, nej — det kan du ikke," svarede pigen, for mens du var ude og søge den hvide ravn, gav jeg mit ja til en anden mand!" En tidlig aftenstund ved vintertid. Og ynglingen gik bort med mørke i sit sind vraget af den kvinde, som han elskede. Og ravnen lod han flyve igen, en tidlig aftenstund midt i den kolde vinter. Han kravlede op på det høje fjeld og lod sig falde ned mod havet, „Hvad er livet værd uden den man holder af?" En tidlig aftenstund ved forårstid. Og ravnen deroppe synger endnu sit: „Qav-qav-qav" og fortæller gerne igen historien om dengang ynglingen blev forelsket i pigen - en tidlig aftenstund ved forårstid. tiden om politiske løsninger og om oplys- ning og atter oplysning. Man prøver ustandselig, som man altid har gjort, at takle problemerne oppefra, og der sker ikke andet, end at man får brugt en masse penge. Sandheden er, at der i dag ikke er noget folk i verden, der er så oplyste om spiritus og kønssygdomme som grønlænderne, og alligevel bliver problemerne større og større. Ravnens sang er den ældgamle historie om ulykkelig kærlighed og om, at livet ikke er værd at leve uden den, man hol- der af. Det er noget, der er sket lige siden ravnene var hvide, og det vil ske 319 [8] DA SOLEN BEGYNDTE AT KREDSE OM SOMMERENS NÆTTER Og sneen begyndte at smelte — sommeren var nær snespurven er kommet for længe siden — og hører du dens jubelsang fra husets tag ... den glæder sig over det længe ventede er kommet. Og folkene begyndte at tage ud til sommerpladserne for at fiske — for at fange — og hører du motorbådens sælsomme tøffen li'som den er ved at vågne efter sin vintersøvn. Og længere oppe ad stranden — i det grønne rejste de teltene — og hører du elvens susen, dens stærke velkomst-brusen! Og røgen fra bålet går lige op i luften og hindrer myggene i at komme nær — og har du set — nu er maden kogt de spiser fjordtorsk og ulk. Og menneske-latter høres vidt omkring henimod midnat i det skønne solskinsvejr for da solen begyndte at kredse om sommerens nætter fyldtes maven af lykke over at være menneske. igen og Igen lige til de bliver hvide igen. Ravnen er samtidig et symbol for de krav, samfundet stiller os. Næsten umu- lige ting. Og hvis det endelig lykkes os at opfylde disse krav, er det måske alle- rede for sent. For meget er måske smul- dret væk i mellemtiden. Denne stemningssang er ikke skrevet, for at vi allesammen skal „tilbage til na- turen". Den er blot en beskrivelse af de kraftige indtryk og følelser, der vælder ind over én, når man står overfor den grønlandske natur. Det er min barndoms Grønland, men det er også det jeg op- levede, da jeg var i Grønland i sommer. Da vi kom til Umanak, var isen lige ved at bryde op, og man kunne se folk tage ud af byen i både til de steder, hvor man gennem generationer er taget på fangst og fiskeri om sommeren. Og udviklingen har endnu ikke fået solen til at gå ned om natten. Min længsel efter naturen og naturens budskab til mig. Det samme føler jeg hver gang jeg kommer fra Dan- mark og står af flyveren i Søndre Strøm- fjord. Vi er mange, der har været nød- saget til at tage til Danmark for at ud- danne os, men vi er heldigvis også man- ge, som ser frem til den dag, vi kan rejse til Grønland igen for at blive, tage hjem igen til alle vore frænder. Den nye grønlandske LP fra ulo inde- holder mange flere af Juaaka's sange med hans smukke og iørefaldende melo- dier. De her gengivne tekster er oversat og gendigtet af Ib Mickael og Juaaka, der har forsøgt at lægge den danske tekst så tæt op ad den grønlandske, som det har været dem muligt. 320 [9]