[1] GRØNLANDSK KUNST OG HUSFLID af Keld Hansen Illustrationerne i artiklen af grønlandsk kunst og husflid er lånt fra en folder om INUK's virke, som er under udarbejdelse. I København ligger INUK, centret for grønlandsk kunst og husflid, samme sted hvor man finder det eneste grønlandske rejsebureau, INUK-rejser. Men hvad er egentlig INUK-fonden, hvis ide er udsprunget fra Grønlænder- nes hus i Løvstræde, og som blev reali- seret i oktober 1976? Dette fremgår klart og utvetydigt af fondens ned- skrevne fundats, hvor man kan læse, at formålet er: „At fremme kendskabet til grønlandsk kunst og husflid. - At frem- me de grønlandske kunstneres og hus- flidsproducenters arbejdsvilkår og øko- nomiske selvstændighed ved at drive non-profit salgsudstilling i København med en sådan kvalitets- og prispolitik, at der skabes et overskud, som kan udbeta- les til sammenslutninger af kunstnere og husflidsproducenter i Grønland. — At knytte kontakter direkte til kunstnere og husflidsproducenter i Grønland, således at unødvendige og fordyrende mellem- led mellem producent og aftager undgås, og således at producenterne får et reelt grundlag for at betragte fondens salgs- udstilling (er) som deres egen." Ansvaret for den rette anvendelse af fondens midler ligger hos en bestyrelse, som består af salgsudstillingens daglige kunstneriske ledelse, der er et bedøm- melsesudvalg på tre, samt én person udpeget af „Peqatigiit Kalaallit (Grøn- lænderforeningen)" og én udpeget af bestyrelsen for „Kalaallit Illuutaat (Grønlændernes Hus)" i København, ialt 5 medlemmer. Med støtte fra en lang række fonds fik INUK i 1976 omkring 60.000 kr. til starten. Og da man fra KGH's ind- købslager af grønlandsk kunst og hus- flid fik en fordelagtig kommissions- ordning, havde INUK hurtigt et stort varelager. På to lange rejser i 1977 fandt for- standeren for Grønlænderhjemmet Poul Madsen en række kontaktsteder langs hele Grønlands vestkyst. Og disse kon- 127 [2] taktfolk får nu et rådighedsbeløb, så- ledes at de er i stand til at afregne kon- tant med de grønlandske producenter. Kunstnerne får penge med det samme, når han eller hun afleverer et færdigt arbejde. INUK får den direkte kontakt mellem butikken og producenterne, som man havde håbet. Og de danske og uden- landske købere får i København et bredt udvalg, der afspejler størstedelen af, hvad der laves af kunst og husflid i da- gens Grønland. Eller som man i INUK- butikken udtrykker det: „Alt her er spe- cielt, men vi er ikke specialiserede." Man har kontakt med Angmagssalik kommunalbestyrelse for at få flere ar- bejder fra østkysten. Der er indgået aftale med Det gra- fiske Værksted i Godthåb om, at dettes leder Emil Rosing på vegne af INUK- fonden køber kunst og husflidsprodukter fremstillet i byen. Det grafiske Værk- sted i Godthåb fungerer herved som et lokalt kvalitetsvurderende og prisansæt- tende led mellem de lokale kunstnere og husflidsproducenter og INUK i Kø- benhavn. Og kvindeforeningernes konsulenter samler arbejder fra hele kysten til Godt- håb, hvorfra tingene sendes direkte til INUK. INUK-butikken virker samtidig som kunstgalleri, og havde man dog bare anet, hvad man her har formået at til- byde af udstillinger i løbet af det sidste års tid, ville man næppe være blevet skuffet, hvis man havde kigget indenfor. Af de skiftende udstillinger kan nævnes: „Grønlandsk kunst i 100 år" med olie-malerier og akvareller af kunstnere som Carl Rasmussen, C. Riss. Christen- sen, Mads Lynge, Emanuel A. Petersen, Hans Lynge, Gitz-Johansen, Peter Ro- sing og Lauritz Jessen. Ben- og tand- figurer af Esram Berthelsen, Sivert Au- gustinussen og Peter Rosing. Nogle af Simon Kristoffersens første arbejder i træ, og en række fedtstensfigurer fra 1880. En anden udstilling viste et udvalg af Eigil Knuth's store østgrønlandske sam- ling. En same-udstilling blev arrangeret i forbindelse med de samiske repræsen- tanters hjemrejse fra Inuit-konferencen i Holsteinsborg. Og INUK har haft salgsudstillinger af følgende grønland- ske kunstnere: Lauritz Jessen, Kristian Olsen (aaju), Esajas Isaksen og hans 128 [3] kone Henny, Anthon Berthelsen og Marianne Jessen og Ole Buch, foruden grafiske arbejder af Aka Høegh og Si- mon Kristoffersen. For grønlændere, specielt kvinder, der er bosiddende i Danmark, har INUK- butikken fungeret som salgssted for såvel perlearbejder, vægstens-udskæ- ringer som skindarbejder og lignende. Den direkte personlige kontakt til disse personer spiller en stor rolle for INUK- fondens daglige virke. For at skabe lidt P.R. for sig selv tilbyder INUK skiftende udstillinger af kunst og husflid, som bl. a. banker og sparekasser har vist stor interesse. I INUK's udstillingsvinduer kan de mange smukke ting, hvoraf de fleste er af en meget høj kvalitet, dårligt undgå at pirre forbipasserendes nysgerrighed til at gå indenfor og kigge på herlig- hederne. Og man føler sig velkommen, også selv om man gør opmærksom på, at man ikke netop den dag har penge på lommen. Midt i butikkens eget moderne ind- rettede udstillingsrum, hvor man med stort held har formået at sammensmelte atmosfæren fra de bedste danske gal- 4 i f 129 [4] lerier med noget ægte grønlandsk, som er vanskeligt at definere, ses INUK- fondens egen samling af ældre grøn- landsk kunst og husflid. Men disse, i dag meget sjældne ting, er ikke til salg. INUK-fonden har for de sparsomme midler, man endnu har til rådighed, købt disse genstande op, når de var til at betale hos antikvitetshandlere og private samlere. Man forsøger at „redde" tin- gene, og meningen er, at de en dag skal tilbage til Grønland: til skoler, kvinde- foreninger og museer. Man har endnu ikke haft formel kontakt med de grøn- landske museer herom, men det vil kom- me, siger man i butikken. Søger man i INUK-butikken f. eks. en gaveide, kan man vælge mellem bø- ger, kort og grammofonplader eller små smykker og perlekæder fra 25 kr. og opefter. Vil man have en tupilakfigur, må man op på 250 kr., men man kan også finde fedtstens figurer til 2.500 kr. og dyre „eskimo-pelse" fra Narssaq Pels a/s i Sydgrønland. Et garvet første-klasses sælskind ko- ster ca. 300 kr. Men disse sælskind videreforarbejdes også, ofte på bestil- ling, til veste, tasker, hjemmesko og kamikker. Herboende grønlændere, som har lyst til at blive leverandører til butikken, kan erhverve sig skind hos INUK. I Grønlændernes Hus i Løvstræde holder man syaften hver tirsdag, hvor man foruden ovennævnte bestillings- arbejder reparerer perleduge, kajak- og _konebådsmodeller o. a., som er indle- veret i INUK-butikken. Og da det for- nylig kneb med såleskind til kamikker på Arnat Iliniarfiat (Kvindernes Skole) i Holsteinsborg, var INUK i Slagelse- gade leveringsdygtig. Man kunne blive ved med at remse op af INUK's mange aktiviteter. INUK- folkene er så fulde af sprudlende ideer, og de har på et enkelt år kunnet præstere så meget, at man må håbe, at det vil vise sig at være levedygtigt. Om det er de grønlandske producenter eller danskerne, der har størst glæde af dette initiativ, er vanskeligt at se. Mon ikke det er fifty- fifty. 130 [5]