[1] Aktion Sisimit Pressemeddelelse Arnat Iliniarfiat (Kvindernes Skole) - den første etape af Knud Rasmussens Højskole i Holsteinsborg. En stor landsindsamling til udvidelse af Knud Rasmussens Højskole i Holsteins- borg er startet under mottoet: Giv en „skærv" — modtag en skærv. Ved at indsende 12 kr. på giro 430 50 00, AKTION SISIMIT, Post- box 82, 3911 Holsteinsborg, eller ved henvendelse til forstander Poul Madsen, Tranegårdsvej 26, 2900 Hellerup, mod- tager man en lille æske med en 2700 millioner år gammel granatsten, som stammer fra grundfjeldet ved Knud Rasmussens Højskole. Stenen har man givet navnet Sisimit. Og foruden de ialt 50.000 små granatsten, som elever på højskolen og folk på Grønlænderhjem- met i Hellerup har lagt i æsker, har man bundet særligt smukke sten i sølvtråd til hængesmykker, der sælges for 50 kroner. Knud Rasmussens Højskole er en selvejende institution, og for at bevare sin position som kulturcenter i Grønland må elevkapaciteten nu forøges fra 24 til 60. Dette har krævet væsentlige ud- videlser af skolens bygninger, hvoraf den første etape blev nået i 1977 ved indvielsen af Arnat Iliniarfiat (Kvin- dernes Skole). Den følgende etape af 131 [2] udbygningen håber man at kunne gen- nemføre til indvielse i juni 1979, hvor Knud Rasmussen ville være fyldt 100 år. Skolen er en kostskole, som holder vinterundervisning fra begyndelsen af november dl midten af maj. Herudover holdes konferencer og kurser af forskel- lig art i sommerperioderne. På skolen findes et ret omfattende bi- bliotek af groenlandica og arctica. Og man har ligeledes en ikke ringe samling værker af grønlandske kunstnere og håndarbejder udført af grønlandske kvinder. Hidtil har skolen haft særdeles van- skelige perioder i økonomisk henseende. Hvert år er der ansøgninger til vinter- skolen fra omkring 70 unge, og beklage- ligvis har man måttet give flertallet af disse ansøgere afslag på optagelse. Men med en elevkapacitet på 60 skulle øko- nomien blive meget tryggere. Udvidelsen vil indeholde 16 elevvæ- relser til ialt 26 elever, teater- og musik- rum, bibliotek, værksted, gruppe- og ud- stillingslokaler samt opholdsstue. Og med udvidelsen vil Knud Rasmussens Højskole være i stand til at opfylde et af skolens vigtigste formål, at virke som kursuscenter både på internordisk og paneskimoisk plan. AKTION SISIMIT skal indbringe mindst en million kroner for at de nød- vendige tilskud fra stat, landskasse og organisationer er sikret. Siden starten i 1962 har højskolen gjort sig stærkt og betydningsfuldt gæl- dende. Den har virket som formidler af den grønlandske kulturarv og har sam- tidig været et positivt og inspirerende center for de strømninger, den eksplo- sionsagtige udvikling i Grønland har ført med sig. Lykkes det for AKTION SISIMIT at nå ud til de bredeste kredse i den dan- ske befolkning, bliver det forhåbentlig ikke vanskeligt at indsamle millionen, som skal sikre den nødvendige udbyg- ning af højskolen. 132 [3]