[1] Hjemmestyre for Grønland af H. C. Gulløv og Keld Hansen For nogle år siden stod der i New York Times en artikel, hvori det blev fastslået, at nu var kun Danmark tilbage blandt den gamle verdens kolonimagter. Det var i forbindelse med det portugisiske koloni- riges opløsning, at artiklen fremkom; og netop Portugal havde brugt Grønlands tilhørsforhold til Danmark som eksem- pel, da de afrikanske besiddelser i sin tid blev gjort til „provinser". Danmarks gode internationale omdømme blev gen- etableret med en henvisning til grund- lovsændringen i 1953 og FN-erklæringen. Siden da blev spørgsmålet dysset ned, idet Danmark var midt i et kommissionsarbej- de med en revision af forholdet inden for rigsenheden øverst på programmet. Det var i 1975, at hjemmestyreudval- get fremkom med den betænkning, som opfordrede til nedsættelse af en kommis- sion, hvis opgave skulle være at skitsere et grundlag, på hvilket der kunne lovgives om en hjemmestyreordning for Grøn- Landsrådets forslag om ny valgkredsinddeling. Forslaget indebærer, at der i 8 valgkredse skal vælges 18 kredsmandater til det nye landsting, hvortil der yderligere kan komme 'maksimalt 3 tillægsmandater. Figurerne illustrerer fordelingen af kredsmandater. Det er endvidere vist, hvorledes fordelingen af kreds- mandater til „partierne" ville blive efter den danske forholdstalsvalgmetode udfra stemmeafgivningen til folketingsvalget i februar 1977 (siumut er markeret med sort og atassut med hvidt). Efter denne me- tode ville atassut få 2 tillægsmandater, og l ville tilfalde siumut, såfremt ingen andre grupper opstil- lede. Fordelingen i landstinget ville herefter blive: siumut 13 landstingsmedlemmer og atassut 8 lands- tingsmedlemmer. Det må bemærkes, at et simpelt flertal i yderkredsene er tilstrækkeligt til at få tildelt kredsmandatet. 173 [2] land indenfor rigsenheden. Dette kom- missionsarbejde er nu afsluttet med en betænkning, der skitserer en løsning for overdragelse af politisk og administrativ kompetence fra Danmark til Grønland holdt indenfor rammerne af rigsfælles- skabet. Set fra dansk side er betænkningen næppe at adskille fra andre betænkninger, men et kapitel i den industrialiserede ver- dens økonomiske og politiske historie, hvor inddragelsen af de geografiske randområder i den industrielle sfære har været forudsigelig. Dertil kommer den gode samvittighed, som betænkningen vil give os danske i forholdet til den gamle koloni. Vi har atter kunnet legitimere vort moralske ansvar. Betænkningen er derved blevet et brugbart redskab for lovgivningsmagten i Danmark, og den øvrige procedure er formalia. De står nedfældet i grundloven. Men set fra grønlandsk side er sagen en helt anden. Ganske vist bliver 1979 muligvis et årstal blandt mange andre i Grønlands historie, og som sådan kunne man lade historien dømme, men vi er jo selv historie og har derfor en afgørende indflydelse på vor egen fremtid med rige erfaringer at øse af. En af betænkningens to danske mindretalsudtalelser (Steen Folke) har understreget, at den skitse- rede hjemmestyreordning har imperiali- stiske træk, og dette er netop også én blandt flere måder at fremhæve arven fra den koloniale fortid, som mere end 250 års erfaringer har givet os. Men hvad mener de grønlændere, som ved hi- storiske tilfældigheder er kommet med i det danske rigsfællesskab, om et eventuelt hjemmestyre for Grønland? Et forsøg på at besvare dette spørgsmål er givet med de efterfølgende indlæg, som alle på én undtagelse nær er skrevet af dem, der skal være dommere over vore handlinger. Det er derfor ikke betænkningen, som bliver sat i centrum, men Grønlands fremtid. De grønlandske meninger om hjemme- styre er mange og går fra udelt tilslutning til kommissionens oplæg til blank afvis- ning af dette. Men ideen om større ind- flydelse på egne anliggender er for alle noget fundamentalt, det er omkring me- toden, at meningerne brydes. Fra politisk hold har man valgt en holdning, der gene- relt kan udtrykkes med Lars Emil Jo- hansens ord fra hjemmestyrelovens 1. be- handling i folketinget: „Det grønlandske folk har ikke fået mange sådanne mulig- heder, og vi har ikke råd til at sige nej." Hér— nogle måneder før folkeafstem- ningen om indførelse af hjemmestyre for Grønland — kunne man godt spørge, hvor hele sagen har sin oprindelse. Fra officiel dansk side er det blevet fastslået, at ind- førelse af hjemmestyre er en logisk kon- sekvens af de sidste 30 års førte politik. Men denne udlægning af det historiske handlingsforløb er præget af en kraftig efterrationalisering. Ingen havde i Dan- mark kunnet forestille sig 1970'ernes politiske udvikling i Grønland, så længe tilskuermentaliteten og den politiske apati rådede. Der måtte en særlig om- stændighed til, før end hjemmestyretan- kerne kom på tale. Anledningen blev de- batten om Danmarks tilslutning til det europæiske fællesmarked, og initiativet kom fra efterkrigstidens unge Grønland. Dette blev klarest udtrykt af Moses Ol- sen, som efter afstemningsresultatet i 174 [3] UDVALG FOR ØKONOMISK PLANLÆ6- r-j\ fiRWNI ANfK 1 ANDSTIlSlfi A-i UDVALG TIL 6ENNEM-gVj GHØNLANUb LAINU5 1 INb ^ SANQ Ap REDESØREL. NIN6 •••• ^V n ALMINDELIGT C-tA' »«> LANDSTINGSMEDLEM ^j SER FOR TIDLIGERE ^^ AF LANDSTINGET gW ^ ^^ BEHANDLEDE SAGER ^~ «i LANDSSTVREMEDLBM "^" &-rp j^% ^*\t-» a •y •> UDVAL6 FOR REVI- ^^D fl| TILU4SSMANDAT C^ UDVALG TIL GENNEM- SION AF LANDSKAS- S." GAN6 AF BERETNING SENS RE6NSKABER ^D ™ qj^l ___ | FRA LANDSSTYRET R « <$ •) i i *4H U H k ^ L_________^^^ LANDSSTYRE- LANDSSTYRE- LANDSSTXRE- LANDSSTYRE- LANDSSTYRE- MEDLEM FOR MEDLEM FOR FORMAND. MEDLEM FOR MEDLEM FOR UNDERVISNING SOCIALE AN- ØKONOMI » ERHVERVSMÅLS- RÅ" STOFAN LIS- OS KULTURELLE LI66ENDER OG LANDSADMINI- 5ISE AN LIGSEN- SEN DER ANLI65ENDER ERHVERVSUD- STRATION, LO- DER DANNELSEN KALFORVALT- NIN6 H^ É r-U J_ J_ J_ l •••-n i 1 JL JL EKRETARIAT * 33 j; > m FOR: LANDS- m b: x £ q £ O 55 PC m 33 tP m Cl 31 rn TING, LANDSSTYRE 8, XI in b 1 F >! U > i >! 3O 1 C 1 5 S 5 LANDSSTYRE- 5 ^ g N 3 5 1 S; FORMAND Cn C -H H c n 1 o Q I- r" i m I— t CP o < X. S £ J_ _L § u* S M o É •z. m ^ § i t Z G) 1 •g GI o i en i g 33 m å u< m tn m 2 o XJ W) 1 TI s S I 0? 7 z 3; 7) 33 z 1 W ^= o | H > o O rn JO ^ L js G> m 21 Z o 11 o T z z O z m Cf> 1 o 33 m TT —1 z CD m o» 3 0 f » m o o» S — f 5 q tn * 2 f n in m P» o Z r- t \f c J }_ 55 S 5 § O i 1 S O) *n o m 3 33 5 *n m S s 5 n! q m JJ g — o jj m -< ~H ^— • O -i —j ? 1 HOEMMESTXRETS ADMINISTRATION 175 [4] »—l V: 176 [5] 1972, hvor Grønland med et stemme- flertal mod optagelse blev ført med ind i EF, fra folketingets talerstol fastslog, at nu måtte Grønlands tilhørsforhold til Danmark tages op til revision. Et fransk blad understregede inden afstemningen, at det var vigtigt at få Danmark med på grund af Grønlands potentielle ressour- cer. Kort tid efter blev Moses Olsens op- fordring efterfulgt af Knud Hertlings nedsættelse af et hjemmestyreudvalg den 10. januar 1973. Selv om den fremsynede Jørgen C. F. Olsen allerede i 1959 havde fremlagt et forslag til større indflydelse til landsrå- det, så faldt dette dog ikke dengang i god jord. Drømmen om ligestilling havde stærkt tag i de grønlandske politikere. Men utopien fik næring i 1972, og det er med denne baggrund, man kommer sand- heden nærmere ved at se debatten om hjemmestyre som en reaktion mod den førte politik. Og dog er der et men. Lars Emil Jo- hansen er inde på det i ovenstående citat fra 1. behandlingen af hjemmestyrelo- ven. Det er rammerne, indenfor hvilke praksis skal fungere. Rammerne er rigs- fællesskabet, „og vi har ikke råd til at sige nej." Håbet om Grønland som et selvfinansierende område er atter skudt ud i det uvisse, og råstofkonferencen for nylig i Julianehåb ændrede ikke synder- ligt ved dette. Bindingen til Danmark og Europa vil endnu i en årrække blive fun- damental. Men så er der kontakterne til broder- folkene på den anden side af Davis Stræ- det, og hér har udviklingen taget en væ- sentlig drejning. Bevidstheden om at høre til blandt minoriteterne i den 4. ver- den er så stærk, at den er blevet en poli- tisk realitet, som man fra dansk side må regne med; og dette må have vor aller- største opmærksomhed. Skulle de efterfølgende indlæg vække til eftertanke og skabe debat, så er meget opnået. Debatten om hjemmestyre for Grønland er ikke ophørt med vedtagelsen af en hjemmestyrelov. Først da begynder Grønlands nye fremtid at kunne formes. Eller sagt med andre ord: „Det selvstæn- dige, grønlandske samfund opstår ikke fra dag til dag, og det indføres ikke kun via oplæg i en kommission. Det opstår kun gennem en udvikling i folket, og hjemmestyret er et trin i denne udvikling, en mulighed for at komme videre" (fra folketingets 1. behandling af hjemme- styreloven). Illustrationer: H. C. Gulløv. 177 [6]