[1] Hjemmestyrets indhold af H. C. Petersen At lave en prognose om et samfunds fremtid er lige så vanskeligt som en langtidsvejrforudsigelse, idet der indgår så mange uforudsete faktorer undervejs. Da jeg alligevel vil driste mig til at skrive om det grønlandske samfunds perspektiver, er det bl. a. fordi, jeg gen- nem en årrække har prøvet på at finde spor, der peger ind i fremtiden, indenfor økonomiske, kulturelle og sociale om- råder. Disse ser jeg i relation til føl- gende aspekter: a. de naturgivne forhold og deres mu- ligheder, b. samfundets kulturelle og udviklings- mæssige baggrund, samt c. forholdet til andre samfund. Tankegangen i denne artikel er ba- seret på den anskuelse, at enhver etnisk gruppe eller et samfund, der har majo- ritet i sit eget område, selv må bestem- me, hvordan det vil have det. Stats placering. De allerfleste grønlændere har gang på gang udtrykt deres syn på forholdet til Danmark: at de accepterer at være med i kongeriget Danmark. Samtidigt ser man det faktum, at Danmark har sin egen historiske og udviklingsmæssige baggrund, har sit eget miljø i et euro- pæisk område, har sine egne klimatiske og dermed erhvervsmæssige betingelser. Grønlændernes ditto er anderledes, og der ligger et verdenshav mellem vore aktivitetsområder. Statsdannelse er et juridisk menneskeværk, men en livsform er historisk, udviklingsmæssigt og kul- turelt betinget. Alle er enige om, at livs- formen helst må „smage godt". Mennesket bygger sine konklusioner på egne erfaringer. I 1950-erne og 60-erne troede vi, som følge af vor uerfarenhed, at vi kunne overføre de danske forhold for at kunne bygge på det fællesskab indenfor riget, vi troede på. Vi tror stadigvæk på fællesskabet, men vore erfaringer siger os idag, at den forestilling om, hvordan samfundet i Grønland må være, ikke harmonerer med de traditioner og kulturelle og ud- viklingsmæssige tilstande, som det dan- ske samfund har. Vi værdsætter mange gode ting, som de sidste 25—30 års om- formning har givet det grønlandske folk. Vi er også taknemmelige for disse. Men 186 [2] Fot.: Mogens S. Koch. vi har dog tydelige indikationer for, at det er gået skidt på det menneskelige område. Blot det antal mord og selv- mord, vi har, taler deres klare sprog. Vore udviklere har skabt et teknisk ap- parat. Vi vil gerne skabe dets indhold. Tanken om en livsform, der ikke be- høver at være direkte overført fra den danske, har de fleste grønlændere accep- teret. Danske politikere kan og må for- stå vore realiteter og respektere dem. Det er vejen til gensidig respekt. Grundloven. Efterhånden som jeg får dybere kend- skab til det danske folks historie, opda- ger jeg også relationen mellem den og rigets grundlov. Grønlands historiske baggrund er anderledes, ligesom befolk- ningens kulturelle og udviklingsmæssige tilstande har fulgt andre baner. Grundlovens ideer kan stå som selv- stændige modeller (sandheder) befriet for deres historiske baggrund. Grund- loven kan fortolkes historisk i Danmark. På den anden side af Atlanten kan dens ideer stå, d. v. s. at grundlovens fortolk- ningsmuligheder er fleksible og kan danne grundlag for et lokalt samfund i det grønlandske miljø. Ved næste grundlovsændring må dens fortolknings- muligheder præciseres. En principbeslutning. De sidste 25—30 års omformning er gået uden filosofisk baggrund. Opbygningen 187 [3] sker i alt for mange tilfælde på tilfæl- dige ideer eller efterligninger fra Dan- mark uden indre sammenhæng. Under efterårsmødet i 1975 fremkom det grønlandske landsråd med en princip- erklæring, der går ud på, at Grønland ejes i fællesskab af dets indbyggere. Erklæringens andet punkt var ikke direkte udtalt, skønt tanken ikke er fremmed i nutidens Grønland. Politikere og erhvervsfolk har klart tilkendegivet, at de anser en form for kooperation for det system, man vil foretrække til ud- nyttelse af samfundets opbygning og res- sourcer. Derfor må principbeslutningens anden sætning lyde således: Landets ressourcer bør udnyttes i fællesskab. Inden jeg går videre, må jeg komme med en bemærkning. Vi har set et iøjne- faldende træk hos de danske politikere og mediefolk, som går ud på tilbøjelig- hed til at fortolke ikke vante ideer og forhold udfra de klicheer, som landets „uerfarenhed" m. h. t. andre kultur- og livsformer indebærer. Nye tanker pla- ceres gerne i kendte eksisterende syste- mer, og dermed bliver deres forståelses- krav låst fast i eksisterende stærkt dog- matisk betonede grupper. Fællesskab be- høver ikke at være et marxistisk dogme. Det er betydeligt ældre end Marx. Et skulderklap. I vor tid, hvor de gamle kolonimagter udsættes for historiens dom udfra de motiver, som er bygget på gamle kolo- niers erfaringer, må vi se, at Grønland endnu prøver at sikre sin plads i det danske rige. Et skulderklap, trods det at staten i sin iver i dens udviklingsbe- stræbelser og i uerfarenhed har skabt forhold, der smager bittert. Fremtiden. Fremtiden må have en ledetråd, alle kan se. Mangel på denne er meget forvir- rende for de fleste. Samfundet må nød- vendigvis have sine normer og værdier, der hjælper de enkelte i fælles interesse. Hvilken form? Da man i sin tid begyndte at omforme det grønlandske samfund, lagde man eksportvirksomheden som landets øko- nomiske grundlag. Denne politik har mange bitre konsekvenser. Hele samfun- det og dets små grupper blev slået itu. Det kommende samfund indenfor et hjemmestyret Grønland må dele sit øko- nomiske grundlag i to afdelinger: 1. Eksportvirksomheden må have den samme betydning som før. 2. Udnyttelse af landets ressourcer til internt brug må have samme priori- tering som eksportvirksomheden. De to ting må stilles lige. Dette politiske perspektiv synes at harmonere med de ønsker, man gerne hører i Grønland. Den hidtil førte økonomiske politik er ikke interesseret i intern økonomisk akti- vitet. Af den grund er vare- og penge- cirkulation endnu ikke kommet i gang i landet. Dette aspekt af samfundets økonomiske liv har eller ikke ringe be- tydning som engagerende, d. v. s. aktivi- serende indenfor samfundet. Dets vok- senpædagogiske muligheder må heller ikke overses. Netop disse politisk-økonomiske per- spektiver indeholder muligheder for 188 [4] Fot.: Mogens S. Koch. kooperativ virksomhed. Landets geogra- fiske forhold samt befolkningens kul- turelle og udviklingsmæssige stade og formåen taler ikke for fri konkurrerende økonomiske aktiviteter, men derimod for gensidig støtte. Som konsekvens af disse tanker duk- ker et vigtigt spørgsmål op til over- vejelse. Mulighed for overføring af ejendomsretten til produktionsappara- terne og virksomhederne til deres respek- tive brugere har jeg luftet siden 1970. Jeg har flere gange loddet indstillingen til disse tanker. Den synes at være posi- tiv. En dybere overvejelse og debat er dog tiltrængt. Det må være i samfundets interesse at gøre klasseskellene så snævre som muligt. Ud fra disse grundlæggende tanker må resten formes. Derfor må en af de første opgaver for hjemmestyrets lands- ting være at afstikke principper for øko- nomisk fællesskab i landet. Disse kan være kærnepunkter i et hjemmestyret Grønland. Disse struktu- relle linier kan føres videre også til an- dre samfundsområder som de kulturelle og sociale samt ved tilbudet på udnyt- telse af landets ressourcer til grupper, der bor udenfor landets grænser. Som følge af mangel på en målsæt- ning hersker der megen tvivl og usikker- 189 [5] Fot.: Mogens S. Koch. hed i alle områder i samfundet. Tegnin- gen af landets økonomiske strukturs mål- sætning under hjemmestyreadministra- tionen vil kunne skabe tydeligere per- spektiver på alle områder, hvis man kon- sekvent vil føre disse indenfor samtlige aspekter af samfundslivet. Relationer til andre samfund. Relationerne til det danske samfund sy- nes ikke at volde problemer, hvis grund- lovsfortolkningsmulighederne bliver klarlagte i forvejen. Derimod kan landets mineralske res- sourcer skabe visse problemer, idet ud- nyttelsen også må harmonere med de principper, som vi kan skimte i fremti- den. Det kan dog også tænkes, at pro- blemet er mere indadvendt end det mod- satte. Vi må gå ud fra, at en stor del af hjemmestyrets økonomiske behov må dækkes gennem salg af udnyttelsen af ressourcerne. Det er vanskeligt at lodde stemningen for dette på nuværende tids- punkt. OBS. Den ovennævnte skitse er et forsøg på at tegne de spredte meningstilkendegi- velser og oplysninger samt iagttagelser i en helhedsform, der kan anvendes som en målsætning. Der er mange uklare punkter, der må frem og debatteres i forhold til helheden. Det første mål må være, at samfundet finder ud af, hvad det vil, hvilket mål det er, det vil ar- bejde for. Netop dette mål vil vække opmærk- somhed i de kredse i Danmark, der er så „ivrige" efter at udvikle landet. Fra nu af er det tilbageholdenhed m. h. t. initia- tiver fra Danmark, Grønland har mest brug for. Vi er forvirrede nok i for- vejen. Det grønlandske samfund trænger i dag allermest til en meget vigtig af- klaring: at finde sig selv, finde ud af hvad det vil. Derfor hold igen, selv om det er svært. Gør os venligst den tjeneste, at vi får tid til at sunde os og finde os selv. I dag har vi en erfaringsbaggrund, som vi gerne vil bruge til at bygge vort samfund op. Derfor tilbageholdenhed \ 190 [6]