[1] Hvorfor får grønlændere så sjældent blodprop i hjertet? af H. O. Bang og J. Dyerberg Dette spørgsmål har været udgangs- punkt for ialt 4 ekspeditioner til Uma- nax området i årene 1970-1978, de 3 seneste alene til Igdlorssuit på øen Ube- kendte Ejland 100 km nord for Uma- naK. Under de tre første ekspeditioner indsamlede vi blod- og kostprøver, som analyseredes, navnlig med henblik på fedtstoffernes sammensætning. Det har i mange år været en kends- gerning, at blodets fedtstoffer, navnlig cholesterolet var af betydning for ud- viklingen af åreforkalkning. Hos grøn- lænderne fandt vi lavt cholesterolindhold i blodet, hvilket må anses for at medføre i hvert fald en forsinkelse af åreforkalk- ningen i sammenligning med europæere. Endvidere fandt vi hos de grønland- ske mænd et højt indhold af et fedt- æggehvidestof a-lipoprotein, som er vist at virke i en vis grad beskyttende mod blodprop i hjertet. Disse gunstige fedt- forhold måtte vi tilskrive den grønland- ske leveform, især den grønlandske fan- gerkost, idet vi ved undersøgelse af grønlændere bosatte i Danmark ikke genfandt disse heldige blodfedtforhold, men derimod mængder, der helt svarede til, hvad vi ser hos andre danskere. En nøjere analyse af de fedtsyrer, som findes i grønlændernes blod og kost, har imidlertid ført til en væsentlig ny erken- delse af den mekanisme, som beskytter grønlændere mod blodpropsygdomme. I blodet dannes ud fra fedtsyrer visse stoffer, prostaglandiner, som fremmer eller hæmmer blodpladernes sammen- klumpning (aggregation). Det første stadium i dannelsen af en blodprop er netop ofte, at blodpladerne klumper sammen på et sygt (forkalket) sted i en pulsåre, hvorefter en koagulationsproces startes, og resultatet bliver en blodprop med dennes farlige, evt. dødelige følger. De nævnte prostaglandiner dannes hos europæere ud fra fedtsyren arachidon- syre. Grønlænderne har — på grund af deres kosts specielle sammensætning — ikke den nævnte fedtsyre i blodet, rnen en anden, beslægtet: eicosapentaensyre. De prostaglandiner, der dannes ud fra denne fedtsyre, kan ikke få blodpladerne til at klumpe sammen, samtidig med at den faktor, der modvirker sammen- klumpningen, er bevaret. Vi har således en - i henseende til blodpropbeskyttelse 265 [2] Der tages blodprøve, Fot.: H. O. Bang. — idealsituation: Hos grønlænderne en uvirksom fremmer og en virksom hæm- mer af blodpladernes sammenklumpning. En blodpropdannelse har således yderst vanskeligt ved at komme igang hos grønlændere. Vi var i sommer i Igdlorssuit for di- rekte at måle blodpladernes sammen- klumpningstilbøjelighed hos fanger- familier, der lever udpræget af fanger- kost, overvejende sælkød og fisk, og fandt den stærkt nedsat, sammenlignet med danskeres. Vi kunne således kon- statere, at den teori om årsagen til man- gel på blodpropsygdom, som vi tidligere havde opstillet på grundlag af labora- torieforsøg, også holdt stik hos levende mennesker. Den nævnte gunstige fedtsyre: Eico- sapentaensyren findes i rigt mål i fedt fra arktiske fisk og pattedyr, sæl og hval. De grønlændere, der hovedsageligt ernærer sig af disse dyr, således som fangere har gjort i århundreder, får gen- nem deres kost den beskyttende fedtsyre. I det omfang, grønlændere ændrer deres kostvaner i retning af europæisk kost („butikskost"), vil kostens indhold af det beskyttende fedtstof nedsættes og indholdet af de „europæiske" fedtstof- fer stige, hvilket må anses for at med- føre risiko for, at blodpropsygdomme begynder at dukke op i Grønland, lige som den plager befolkningen i Europa og Amerika. Vore undersøgelser giver således en stærk understregning af, at det sunde i den ægte grønlandske kost bør medføre, at dette kostmønster søges bevaret også under en kommende industrialisering. Men den øvrige verden kan af grøn- lænderne lære at leve sundere. Der er god grund til at tro, at hvis kosten uden for Grønland kunne gives et tilskud af eicosapentaensyre, f. eks. som levertran, der indeholder ca. 10 % af syren, så vil det medføre en vis beskyttelse mod blod- propsygdomme. I en artikel i „Siiimnt" (7.8.78) under titlen „En gave til menneskeheden" er vor iagttagelse kommenteret positivt. Vi deler med artiklens forfatter det håb, at vor iagttagelse vil lette den grønland- ske fanger i at sælge sit bytte, og få en rimelig pris herfor. Sker dette, føler vi, at vi har kvitteret en smule for den åben- hed og venlighed, som gjorde vore un- dersøgelser mulige. Ikke blot overfor de fangerfamilier som deltog, og som vi betragter som vore personlige venner, men også overfor den kulturform vi har lært, også på dette punkt at respektere. 266 [3]