[1] Grønland sagde ja til hjemmestyre af Keld Hansen Metalfagskolens 300 elever i Godthåb sagde ja til hjemmestyret. Fot.: Ebbe Andersen. Som alle vel havde ventet, blev det et klart ja til indførelse af hjemmestyre i Grønland fra 1. maj 1979. Af de ialt 28.759 stemmeberettigede i Grønland fandt 18.202 frem til stemmeurnerne, men den lidt skuffende valgdeltagelse på 63,3 % kan meget vel skyldes det rela- tivt dårligt vejr flere steder langs ky- sten på valgdagen den 17. januar, og at en del fastboende danskere har undladt at stemme. I Godthåb og Frederikshåb indsatte kommunerne valgbusser, der l [2] kørte rundt i byen og samlede vælgere op, og i Nanortalik tilbød borgmester Tage Frederiksen, at alle byens stemme- berettigede kunne bestille en taxi gratis på kommunens regning. Det endelige resultat blev for hele landet: Ja 12.756 (70,1 procent) Nej 4.703 (25,8 procent) Blanke 508 ( 2,8 procent) Ugyldige 235 ( 1,3 procent) I Godthåb stemte 67,4 procent ja, 26,9 procent nej, mens 5,2 procent af stemmesedlerne var blanke. Julianehåb var en af de byer, der havde den største ja procent (78,5), mens der i Mamori- lik og Ivigtut samt bygderne Diskof jord og Kap Tobin var klart flertal imod hjemmestyret. Stemmetallene fra de en- kelte valgsteder foreligger endnu ikke, men der synes at have været en tendens til, at de små bygder har haft et klarere flertal for hjemmestyret end de fleste byer. Der var stort set tilfredshed med af- stemningsresultaterne i alle lejre. De to store politiske organisationer Atassut og Siumut havde opfordret deres vælgere til at stemme ja, mens Inuit Ataqatigiit i den ellevete time udsendte 13 vigtige grunde til at stemme nej. Den 4. april skal det første landsting vælges, — en vigtig begivenhed, som vi håber at kunne behandle i tidsskriftet. I dette nummer bringes landsformand Lars Chemnitz's nytårstale i Grønlands Radio 17 dage før afstemningen, mens vi på dette sted vil lade Lars Chemnitz ind- lede et uddrag af de politiske kommen- tarer, som blev fremsat i pressen umid- delbart efter, at resultatet af det grøn- landske ja til hjemmestyre var sikret: Ikke en skilsmisse . . . Den 17. januar har været en historisk dag for det grønlandske folk, sagde Lars Chemnitz og en glædens dag, som dog også forpligter. Hjemmestyret er kun en rygrad, vi alle skal bygge videre på. Vi må ikke glemme alvoren i beslutningen. Det giver et øget ansvar. 1979 bliver året, hvor det nye Landsting bliver valgt for første gang og vi håber, at vi i arbej- det i Landstinget kan være med til at give hjemmestyret indhold. Det er ikke en skilsmisse fra Danmark, men en sund udvikling mellem en gammel koloni og en gammel kolonimagt. fuld støtte. . . Minister for Grønland Jens Peder Hansen ønskede hele Grønland til lykke med det særdeles positive udfald af af- stemningen. Han mente, at resultatet helt klart viser, at indførelse af hjemmestyre i Grønland virkelig har grobund i den grønlandske befolkning. Afstemningen er en historisk afslutning, og afstemnin- gen er den hidtil mest betydningsfulde og også den tydeligste tilkendegivelse fra de grønlandske vælgere om de ønsker, man i Grønland har til de kommende års ud- vikling. Resultatet viser også, at der er en stærk vilje og ansvarsbevidsthed i Grønland til at tage den udfordring op, som hjemmestyret er. Set fra dansk side er afstemningen den foreløbige kulmina- tion på den udvikling, der blev sat i gang efter krigen, og som har haft til formål på alle områder at øge den grønlandske indflydelse på egne anliggender. Set fra grønlandsk side må det nu være opgaven [3] energisk og målbevidst at udnytte de mu- ligheder, der ligger i det kommende hjemmestyre. Jeg ønsker hjemmestyret og befolkningen i Grønland alt mulig held og lykke med den store opgave og til- siger samtidig hjemmestyret den danske regerings fulde støtte ved løsningen af de opgaver vi måtte blive bedt om at med- virke til, sluttede Jens Peder Hansen. en gieedelig afslutning . . . Landsrådets næstformand og Siumut- partiets formand, Jonathan Motzfeldt, udtrykte stor tilfredshed med resultatet og betragtede det som en glædelig afslut- ning på flere års arbejde frem mod grøn- landsk hjemmestyre. Men det er samtidig en stor udfordring til det grønlandske folk, sagde Jonathan Motzfeldt, der ret- tede en varm tak til alle hjemmestyre- tilhængere i Grønland, den danske rege- ring og folketinget. en usikker vej frem . . . Folketingsmedlem Lars Emil Johan- sen, Siumut, erkender, at det grønlandske folk nu har valgt en usikker vej frem. Vi har nu valgt at klare os selv, og vi vil ikke altid komme til at præge udviklin- gen, fordi vi nu skal til at slås med pro- blemerne som ethvert andet land. Men det er et glædeligt resultat, som jeg er sikker på, at vi er i stand til at arbejde videre på. Vi har vist vores vilje til at klare os selv, og sammen vil vi klare det. / arbejdstøjet . . . Også folketingsedlem Otto Steenholdt, Atassut, udtrykte stor glæde. Han frem- hævede samtidig, at hjemmestyret er ble- vet gennemført i et godt samarbejde med Danmark — et samarbejde han ønsker fortsat. Otto Steenholdt understregede, at alle i Grønland, grønlændere som dan- skere, nu må gå i arbejdstøjet for fra starten at få hjemmestyret til at fungere. alligevel meget tilfredse . . . Arqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, ud- talte: Vi har ikke haft mulighed for at komme ud til det grønlandske folk, fordi det statslige medieapparat hele tiden har ført en debat, som om hjemmestyret hele tiden har været en realitet. Men alligevel er vi meget tilfredse med resultatet, fordi nej-procenten har været så høj. Inuit Ataqtigiit har været med til at skabe en debat, som ellers aldrig ville have været ført. Vi går ikke ind for hjemmestyre, fordi det bl. a. ikke anerkender grønlæn- derne som et folk med fuld rettighed over deres eget land. gensidig tillid og respekt. . . Statsminister Anker Jørgensen mener, at der er tale om et meget glædeligt og tilfredsstillende resultat af folkeafstem- ningen, som viser, at den grønlandske be- folkning med stort flertal har tilkende- givet, at den er enig med størstedelen af sine politiske repræsentanter i at hjem- mestyreloven skal danne grundlag for Grønlands fremtidige udvikling. Det var også det indtryk, jeg fik på min rejse i Grønland i 1977, at befolkningen og de politiske repræsentanter var indstillet på nu at gå ind i arbejdet for og med hjem- mestyret. Der er grund til at lykønske så- vel Grønland som Danmark med, at dette næstsidste, men særdeles vigtige, skridt på vejen mod hjemmestyre nu er taget. [4] Feststemning foran Radiohuset i Godthåb. Midt i billedet Lars Emil Johansen. Fot: Ebbe Andersen. Og Anker Jørgensen er sikker på, at det kommende samarbejde og samvær vil ske på lige fod mellem grønlandske og dan- ske myndigheder og mellem den grøn- landske og den danske befolkning i en positiv atmosfære af gensidig tillid og respekt. I Grønlændernes Hus i København, hvor man festede til langt ud på natten, forelå det endelige afstemningsresulat først ved 4-tiden om natten p. gr. a. tids- forskellen. Og i Godthåb samledes man- ge foran radiohuset, syngende den grøn- landske version af „We shall overcome" med fakler i hænderne. Der var festfyr- værkeri og dansende mennesker på ga- derne, og foran Radiohuset forsøgte flere at bane sig vej for at trykke politi- kerne i hænderne. Nunarput utorqarssu- angoravit, Grønlands nationalhymne, blev spillet i radioen, men ikke den danske. [5]