[1] Nytårstale 1. januar 1979 af Lars Chemnitz Året 1978 vil gå over i historien som det år, hvor folketinget behandlede og god- kendte forslaget til hjemmestyrelov for Grønland. Jeg skal ikke trætte lytterne med nok en gengivelse af forhistorien for det net- op godkendte forslag om hjemmestyre, men også i dag skal der lyde en hjertelig tak til de mange myndigheder og privat- personer i Danmark og i Grønland, som har bidraget til dette vigtige skridt frem- ad i Grønlands politiske udvikling. Og nu står vi i det nye år overfor den vigtigste beslutning i Grønlands historie, som det grønlandske folk nogensinde har haft mulighed for at tage. Et ja den 17. januar vil ikke alene være et ja til hjem- mestyreloven, men også et ja til den grundlov, som det grønlandske folk al- drig fik mulighed for at stemme om. Der er i hjemmestyreloven nedlagt mange rigtige og gode tanker, måske også efter andres mening nogle af begrænset holdbarhed. Det er imidlertid min opfat- telse, at det nok ikke så meget bliver de ophøjede principper, som vil komme til at præge fremtidens dagligdag i Grøn- land. Som i dag vil det også fremover være dagligdagens problemer, som vil be- kymre os mest. Det, der for mig er afgø- rende ved hjemmetyret, er derfor ikke de mange fine lovparagraffer, men den mulighed hjemmestyret giver det grøn- landske folk og dets valgte repræsentan- ter til selv at afgøre, hvordan dagliglivet i Grønland skal udfolde sig. Det har vi allerede idag prøvet inden- for socialvæsnet og snart vil skolvæsenet og kulturområdet følge efter. Lidt læn- ger ud i fremtiden følger erhvervssek- toren, og i en endnu ikke tidsangivet fremtid følger så boligområdet og sund- hedsvæsenet. Til de, som er bange for, at vi forløf- ter os på opgaven, vil jeg sige, at vi også i hjemmestyrekommissionen har tilstræbt en opgaveoverførsel dels byggende på, at hjemmestyret fra starten skal have et reelt indhold at bygge på, at hjemme- styret skal kunne overtage de ikke tids- bestemte opgaver på et tidspunkt, hvor den grønlandske befolkning — udfra de gjorte erfaringer — ønsker at overtage disse. Til de, der mener, at hjemmestyrefor- slaget ikke er vidtgående nok, vil jeg sige: Lad os nu vise omverdenen og de, der tvivler i Grønland, at vi kan udfylde hjemmestyret, og lad os så tage stilling [2] til, på hvilke områder, hjemmestyret ikke har levet op til vore forventninger. Jeg har en fornemmelse af, at vi uan- set lovens hensigtsmæssighed, ligesom færingerne i mange år har gjort det, vil kunne tale os til rette med rigsmyndighe- derne om ethvert spørgsmål. Det, at man kan tale sig til rette, er for mig tegnet på sandt demokrati. Der findes et gammelt ordsprog, der siger, at enhver er sin egen lykkes smed. Der ligger i dette ordsprog en appel til den enkelte om at gøre sit bedste for sig og samfundet. På landsplan kan man derimod ikke være sin egen lykkes smed. Dertil er Grønland et alt for udviklet samfund og alt for afhængig af omver- denen. Det gælder derfor om at skabe nogle afhængighedsforhold, som vi kan være trygge ved, uden at miste tilskyndelsen til selv at gøre en indsats. Når vi mennesker kommer i knibe, leder vi efter noget at klamre os til. Når vi taber balance, griber vi efter noget til- fældigt, vi kan klamre os til. Derfor er det bedre at etablere solide kontakter,, man til stadighed kan hente støtte fra i stedet for i nødstilfælde at være nødsaget til at gribe til noget, som måske vil vise sig at være uheldigt. Vi må ved åben samarbejde med omverdenen finde en balance mellem muligheden for støtte udefra og muligheden for at bevare vo- res selvbestemmelsesret. Derfor er det af allerstørste vigtig- hed, at vi den 17. januar alle går til stemmeurnerne og lægger vores ja. Der er måske nogle, der vil spørge om vi da ikke kan stemme nej. Ellers ville der ikke være mening med en folke- afstemning. Det vil imidlertid være for- kert at sige nej, ikke fordi en kommission har udført et så stort arbejde og hat- fremlagt et så omfattende forslag, ikke fordi et enigt landsråd har anbefalet for- slaget, ikke fordi et stort flertal i folke- tinget har vedtaget hjemmestyreloven, men fordi det er et tilbud, som er ene- stående i sin art, en frugt af et positivt samarbejde mellem en gammel koloni- magt og en gammel koloni, et eksempel på en sund udvikling, og fordi vi ikke ved, om vi nogensinde vil få en så god mulighed for en hjemmestyreordning. Jeg tror også, at hjemmestyret vil give inspiration og fornyelse til den grønland- ske kultur. Vi må imidlertid ikke glemme at der allerede idag er en rig kulturtradi- tion, hvis vilkår i de forløbne år stadig er blevet forbedret. For det grønlandske sprog har 1978 været et skelsættende år i og med lands- rådets beslutning om at sætte arbejdet med den store grønlandske ordbog i gang. Jeg håber meget, at dette arbejde må lykkes. Også for landsmuseet har 1978 — med indvielsen af den første etape af den planlagte udbygning i kolonihavnen i Godthåb -været af afgørende betydning. Også på dette område, ser det ud til, at der i de nærmeste år vil ske en udbyg- ning, således at den righoldige samling af museumsgenstande fra vor oprindelse og fortid kan gøres alment tilgængelige. Også på andre områder er der glæde- lig udvikling i stand uden at jeg kan nævne dem allesammen. Det er imidler- tid også vigtigt i denne forbindelse at hu- ske på, at vi er og vil være et land med begrænsede ressourcer, hvorfor det gæl- [3] der om at administrere dem således, at vi får det mest mulige ud af disse res- sourcer. Indenfor Grønlands hovederhverv kan spores en glædelig udvikling. Flere og flere grønlandske fiskere er nu gået i gang med at erhverve sig store fiskefar- tøjer, således at de kan gå ud på fiskefel- terne ud for Vestgrønland og deltage i det givende reje- og torskefiskeri. Fra politisk side har vi gjort vort bed- ste for at støtte fiskerne i deres bestræbel- ser på at skabe et moderne erhverv i Grønland. Dels ved at prioritere anlægs- bevillinger til disse formål meget højt, dels ved at drage omsorg for, at de kvo- ter, der afsættes til grønlandske fiskere, er i overensstemmelse med den grønland- ske fangstkapacitet. Fra EF's side har vi mødt stor for- ståelse for vore udviklingsplaner for det grønlandske fiskeri. Vi har fået EF's fulde støtte, dels gennem fremskaffelse af bevillinger fra EF til financiering af fiskeriflåden, dels ved de gennem EF gennemførte kvoteringsordninger. Grøn- land har i denne retning fået en enestå- ende særstilling indenfor EF, og det i en tid, hvor alle andre betydende fiskerina- tioner indenfor EF må begrænse deres fangst. Der er nogle, der synes, at afviklingen af fremmed fiskeri ved Grønland ikke går hurtigt nok. Men her må jeg atter og atter henvise til den internationale for- pligtelse, hvorefter et land ikke kan nægte andre landes fiskeri indenfor sin økonoiske zone, når det er videnskabe- ligt forsvarligt og landet ikke selv kan tage hele den videnskabeligt forsvarlige fangst. Jeg mener, vi bør være blandt de før- ste til at forstå de store problemer, som vi for øjeblikket påfører en række tradi- tionelle fiskerinationer ved at reducere deres fangst. Vi må gøre vort til, at denne vanskelige overgangstid for frem- mede landes fiskeri - d.v.s. indtil Grøn- land selv kan fange alt, hvad det er for- svarligt at fange ved Grønland — ikke be- lastes af urimeligheder. Vore internationale forhandlingspart- nere har i de overståede forhandlinger om kvoter for 1979 kraftigt bebrejdet os, at vi tog munden for fuld, når vi præ- senterede vore forslag til kvoter for Grønland. Ikke desto mindre har vi i alt væsentligt kunnet få vore forslag igennem Dette vil vi kun kunne forvente at få igennem fremover, hvis vi virkelig op- fisker vore kvoter. Jeg skal derfor kraf- tigt appellere til de grønlandske fiskere om at gøre de udenlandske spådomme til skamme. Fangererhvervet har været igennem et par hårde år som følge af anti-sæljagt kampagnen. Det er imidlertid nu, som om kampag- nen er i aftagende, og som om det går op for flere og flere, at kampagnen har fejlet ved at inddrage den grønlandske sæljagt som offer. Der er gjort et stort stykke arbejde for at berigtige alle de usande påstande, som har været fremsat om den grønlandske sæljagt, og jeg finder god grund til at takke for denne energiske indsats, såle- des at fangererhvervet med lidt større tiltro kan se fremtiden i møde. Helt på tværs af, hvad der blot for nogle år siden var god videnskab, ser det nu ud til, at fåreholdererhvervet kan [4] gøre sig håb om en begrænset ekspansion. Dette vil ikke alene gavne nye fårehol- dere, men også erhvervet som helhed, og forhåbentlig medføre, at der bliver bedre muligheder for en videreforarbejdning af fåreavisprodukter i Grønland. Også til udbygningen af fareholder- erhvervet synes der efter vore nyligt overståede forhandlinger i København at vær god mulighed for financiel støtte fra EF. Fåreavlen er inde i en udvikling, som skulle gøre den mindre afhængig af kli- maudsving i det enkelte år, hvilket giver mulighed for, at erhvervet kan blive en sikker levevej for sine udøver og give et bidrag til den grønlandske samfundsøko- nomi. Landsrådet har i de forløbne år haft et godt og tillidsfuldt samarbejde med de øvrige offentlige myndigheder i og udenfor Grønland. Der har imidlertid — og ikke mindst på det seneste — været en kraftig kritik af landsrådet fra visse kommuners side. Det er min opfattelse, at denne kritik må opfattes som over- gangsvanskeligheder dels i forbindelse med kommunernes selvstændiggørelse og dels i forbindelse med hjemmestyrets snarlige indførelse. Der er endnu ikke skabt en fast praksis for samarbejde mel- lem landsrådet og hjemmestyret på den ene side og de grønlandske kommuner på den anden side. Der er imidlertid i hjemmestyrekom- missionen gjort et stort arbejde for at få forholdet mellem de grønlandske myn- digheder ind i en naturlig gænge, og det skal nok lykkes. Vi står midt i et vadested og i en sådan situation er det nødvendigt, at man ikke blot bekriger hinanden på grundlag af et mere eller mindre overfladisk kendskab til baggrunden for hinandens beslutnin- ger. Opstår der tvivlsspørgsmål mellem kommunerne og landsrådet eller hjem- mestyret, løses disse lettest ved, at man stille og roligt sætter sig til forhandlings- bordet. En sådan forhandlingstradition er gen- nem de seneste år blevet opbygget i for- holdet til de statslige myndigheder, og en sådan praksis synes også at være stærkt på vej i forholdet til EF. Som bekendt vedtog landsrådet på ef- terårssamlingen 1977 at anmode den danske regering om, at der med henblik på det kommende hjemmestyre blev op- taget genforhandling med EF om Grøn- lands vilkår for medlemsskab af EF. De forskellige særordninger, som Grønlands landsråd har ønsket gennemført er i ef- teråret blevet forhandlet med Ministeriet for Grønland og Udenrigsministeriet. På baggrund af disse forhandlinger vil Udenrigsministeriet rette henvendelse til EF-myndighederne. Det er mit ind- tryk, at man vil kunne nå langt i retning af at tilfredsstille de grønlandske ønsker. Om man kan nå langt nok, vil det være op til et grønlandske hjemmestyre at tage stilling til. I dagens Grønland er det lettere at på- vise fordele ved EF medlemsskabet end ulemper. Ser vi på fremtiden, vil det ikke mindst indenfor fiskeriet være vanskeligt at få vore særlige ønsker anerkendt og respekteet internationalt, hvis ikke vi får fuld opbakning af EF. Denne støtte vil være lettere at få som medlem af EF end som udenforstående. Jeg har nævnt meget om de mulighe- [5] »Det er nødvendigt, at man ikke bckriger hinanden«, siger Lars Chemnitz, - Landstingsvalget vil vise, hvem der skal styre efter 1. maj. Fot.: Ebbe Andersen. der, som vi har liggende foran os. Der er imidlertid også forhold, som kan dæmpe optimismen og som vi i ringe grad kan yde indflydelse på. Det gælder især den fortsat vanskelige økonomiske situation i Danmark, men også den stig- ning i oliepriserne, som er blevet varslet, kan give bagslag for den grønlandske økonomi. Skal det lykkes for os at ud- nytte de nævnte muligheder og skabe et bedre samfund at leve i, er det derfor nødvendigt, at vi arbejder godt sammen og at hver enkelt gør en indsats for at dygtiggøre sig og udfylde sin plads i samfundet. I en tid hvor så mange henfalder til protest — hvor så mange henfalder til modløshed og ustandselig peger på de negative ting og uheldige sider i daglig- dagens Grønland, har vi i det nye år brug for at få øjnene åbnet for tilværel- sens lyse sider for at kunne hente livs- glædens styrkende inspiration og derved styrke vores optimisme. [6]